Sulten en aften - Daniel

Fredrick var på vej hjem fra arbejde, og følte sig ret sulten. Han kiggede sig omkring efter et sted, hvor han kunne få noget billigt at spise og fik øje på en pølsevogn. Han besluttede sig for at gå over og se hvad der var. "Hey" Sagde Fredrick med et smil til manden i pølsevågnen, "hvad har i at byde på?"

Daniel står i sin pølsevogn og venter på kunder. Det har været en sløv dag, der har ikke været nogle mennesker ved hans vogn. Der kom en mand hen til ham, og vil have noget. "ja, jeg har nogel pølser" sagde Daniel "men jeg har faktisk noget der er endnu bedre" Han smilte til manden.

Fredrick så nysgerrigt på manden i pølsevognen og besvarede hans smil, "Hvad er det?"

"noget der smager fantastisk!" sagde Daniel "toufu og salt og feta"

Fredrick grinte, "det lyder godt, jeg skulle faktisk til at spørge om du havde noget i den stil"

"Så var det godt jeg har sådan noget" sagde Danile og smilte *Sådan! en kød æder er nu kommet over på den rigtigt siden! Jeg er bare godt til det her* tænkte han

Fredrick smilte til ham, "jep, det er det"

Daniel lavet en salt til manden. "sådan der" sagde Daniel "det bliver 22kr." Daniel stiller salten på kanden af skrangen.

Fredrick smilede og av ham pengene, "mange tak" sagde han, "sig mig, prøver du altid at få folk til at spise vegetarmad?" spurgte han med et grin.

Daniel tog imod pengene. "JA! for det er noget der er vær at kæmpe for!" sagde han med en meget dramatisk stemme. "tænk på alle de forsvarløse dyr, der lever i denne hård og kolde verden, hvor der er ingen der tænker på dem! Men jeg vil FÅ folk til at hjælpe med! jeg vil være dyrenes talsmand, jeg vil få folk til at få stå deres behov!!" Daniel ser meget lidenskabelig ud når han snakker om dyr på den måde.

Fredrick grinte svagt, "ja, det er selvfølgelig noget der er værd at kæmpe for" han betragtede fyren lidt, "men det kan da ikke være ret godt for din forretning?"

Daniel blev lidt trist, "ja det er rigtigt." sagde han "og nogle folk er ikke så åbne for det jeg prøver at lærer med"

Fredrick nikkede, "ja, det kunne jeg forestille mig" så smilede han opmuntrende, "men det er noget der er værd at kæmpe for"

"DET! eer det nemlig!" Sagde Danile "Det er godt at du kan se det!" Danile følgte at han har fundet en der deler den sammen tankegang som ham, en rigtigt dyrerven! Han smilte

Fredrick besvaredehans smil, "ja, det er rart ikke at være den eneste der mener det" sagde han med et grin.

"Ja" Sagde Daniel "Hvad går så sådan en fornuftig menneske rundt og laver?"

Fredrick smilte, "læser til læge" sagde han, "hvad med dig, når du altså ikke står i pølsevogn?"

"Så hjælper jeg folk i nød" Sagde Daniel meget dramatisk og så op imod himmlen

Fredrick smilede, "det lyder sejt" sagde han, "hvordan hjælper du?"

"alt muligt, jeg hjælper med det heller" Sagde Daniel "Det er også rigtigt godt at du læser til læge, så kommer du også til at hjælpe folk" han smilte

Fredrick smilte stort til ham, "ja, det var også det jeg tænkte" sagde han.

"Du er bare det klog mennske" sagde Damiel helt stolt "jeg trode ikke rigtigt der var nogle tilbage"

Fredrick grinte lidt, "vi er et par stykker" sagde han.

"Det er godt!" Sagde Danile "for mennskeheden har brug for det, hvis den skal reddes"