en kølig aften her (Mikael)//flytter til uptown og videre til skoven//

T: 23:12.
S: downtown.
O: nogle faldefærdige huse, ingen mennesker,gadelamper.
V: skyfrit, en kølig vind blæser,nymåne.

Calla gik rundt og kiggede sig omkring. hun havde aldrig været i downtown, nok mest fordi hun helst ikke ville forlade skoven. hun gik videre hen ad fortorvet. hun kiggede op og sukkede, ingen måne. hun strammede sin hestehale op og prøvede at fjerne en plet der sad på hendes blå bluse.

Mikael sad på fortorvet der hvor Calla snart ville gå forbi. Han stank langt væk af sved og blod. En trænet næse ville også kunne genkende lugten af hund, hashish og råt kød. Han have det samme tøj på som da han kom til byen for to dage siden: en sort tank top, brune knæshorts og et par kondisko.
Hans lyse hår var beskidt med snavs og bilos og ansigtet var fyldt med blå mærker og halvt helede skrammer. Han havde været oppe og slås med en der var meget stærkere end selv hans stærkeste jeg.

"Hvorfor mig?" spurgte han sig selv sukkende. Heldigvis for ham, var 'det' ikke sket siden den første gang. Han så op da han opfangede lyden af fodtrin.

calla gik forbi en dreng der ikke så ud til at have det alt for godt. hun kiggede på ham.indgående, måske ligefrem venligt ``hej, er du okay. mit navn er calla`` hun rakte hånden frem.

"Huh?"
Mikael rejste sig op og gav pigen hånden. Han trak vejret en gang og sagde, "Jeg hedder Mikael. Ja, ja jeg har det fint. Alt er okay. Er-er du også... "
Han tøvede med at sige resten, han var ikke helt sikker. Men han syntes der var et eller andet dyrisk over hende.

calla kiggede uforstående på ham ``er jeg hvad?`` hun trak ham på benene da han gav hende hånden. hun smilede venligt ``kom, du skal på hospitalet og få ordnet alle de skrammer`` hun pegede på alle hans sår og skrammer.

"Hospitalet? Nej nej, vent. Det dur ikke. Jeg kan ikke tage på hospitalet." sagde Mikael og tog hænderne op i en forsvarende gestus.
Han vidste allerede at frygt kunne udløse en forvandlig. Ligesom med Gunther, den stakkel. Og Mikael var meget bange for læger.

calla sukkede irriteret. ``okay, okay. så kommer du bare med mig hjem, så ordner jeg dig der. og jeg er ikke en læge`` hun smilede venligt til ham for at han skulle slappe af.

"Phew. Tak." sagde han og smilede.

"Bor du her en nærområdet?" spurgte han.

``så lidt. jeg bor i uptown. det er ikke så langt væk.`` hun smilede venligt til ham og trak ham afsted hen af fortovert. ``hvad var det engtelig du troede jeg var, du ved da du spurgte?``

Mikael smilede helt vildt og kiggede på Calla.
"Det her kommer til at lyde så sært. Men...du ved, en ulv?" sagde han.
"Ej. Det kunne jo godt være du bare har hund eller noget, men jeg kan bare ane noget ved dig der siger mig vi har noget til fælles. Lad os kalde det skæbnen."

calla lo en lille kort, lettere nervøs latter. hun trak ham med ind i en blindgyde. hun pressede ham op af vægen. hun så på ham med øjne der lyste ``sig aldrig sådan noget til nogen. men ja jeg er en varulv.`` hun lettede presset, og hev ham med ud på fortorvet igen ``og det med skæbnen tror jeg ikke på``

Mikael gav et hårdt ubekvemt støn da han ramte muren.
"Hey! Slap for fanden da lige af!" råbte han.

"Jeg kan sgu da ikke gøre for jeg ikke kender dine små regler. Man kan stadig se mit mærke, jeg prøver bare at finde min plads, og så når jeg endelig møder en der har det ligesom mig, så får jeg slag. Det er kraftedme ikke en fed attitude."

Han var vred men gik stadig videre, for Calla havde ret i at han skulle have de sår renset.

``hør her Mikael, det er ikke mine regler. det er det magiske politi. hvad nu hvis jeg bare var et normalt menneske som intet vidste om alt det magiske og bar havde en hund. hvordan tror du det ville gå?`` hun kiggede ham lige i øjnene da hun sagde det. hun tog en dyb indånding, ``måske du skulle holde dig lidt til mig i de første par dage. bare lige indtil du finder din plads.`` hun gik roligt videre.

Vreden bliver hurtigt erstattet af nyssgerrighed.
"Det magiske politi? Hvad er det?"

``det er desværre en af de ting jeg ved meget lidt om. måske du skulle prøve at spørge en anden`` hun fik en taxa hen til dem, hun puffede blidt Mikael ind. hun fortalte chauførren adressen, hun så på Mikael ``nå hvad siger du så til at være sammen med mig et par dage så du kan finde din plads?`` hun smilede venligt.

Mikael åndende lettet op og steg ind i taxaen. "Jo tak. Det kunne jeg måske få brug for." sagde han en smule pinligt berørt af hans fejltagelse.

calla smilede ``vi tager op i min lejlighed og får ordnet dine sår og skrammer. og så tager vi ud i skoven. der har jeg en hule grotte ting, så bliver det nemmere for dig at lære at være ulve, der render nemlig også andr ulve rundt derude`` taxaen stoppede, hun steg ud af den og trak ham med. hun gik hen imod en stor bygning, åbnede døren og gik direkte hen til elevatoren, hun gik ind, kiggede bagud for at se om han var kommet med.

Han nikker og går hastigt ind i elevatoren.
"Findes der flere?" sagde han og smilte, glædeligt overrasket. "Det kunne også være godt hvis jeg lærte at få lidt mere styr på det hele. Lige nu er det sådan lidt skræmmende."

calla trykkede etagen ind ``der findes sikkert flere varulve, men dem her er helt igennem rigtige ulve. jeg bor sammen med dem`` hun smilede til ham ``bare rolig hvalp, du er kommet til den rette, ulvene og mig skal nok få lært dig det`` hun grinede kort. elevaoren stoppede, hun trak ham med ud, hun fandt nøglen frem og låste op. hun gik inden for ``luk døren efter dig`` hun tændte lyset og gik ind i et andet rum. hun kom tilbage kort efter med en sødlugtende salve, hun gik hen til håndvasken. ``du skal ha skyllet dine sår``

Mikael lukkede døren efter sig, som han fik besked på. Forsigtigt gik hen til Calla. Han begyndte at skylle sine sår i håndvasken. Det ville ikke helt du. Godt nok var skidtet væk, men der kunne stadig komme betændelse i hvis han ikke var forsigtig.
Det var måske det salven var til tænkte han.

calla smilede ``okay, godt så. smør forsigtig lidt af den her salve i sårene, det kan godt svide lidt.`` hun gav ham salven i hånden. hun gik ind på sit værelse og skiftede til en ren bluse, den var rød. hun tog nogle slidte shorts på og tog elastikken ud af håret. hun gik ind til ham igen.

Da hun kom var Mikael stadig igang med at smøre salven på sårene. Det sved. Han så op da hun kom ind.
"Tak." sagde han og smilede. "...for alt det her."
Til sidst skruede han låget på igen og satte det på kanten af håndvasken. "Hvad så nu?"

``det var så lidt. nu køre vi til skoven, min bil holder nedenunder. og så er vi i min hule et par dage, alt efter hvor meget du ønsker`` hun smilede til ham, hun gik hen til sofaen hun tog en taske op. hun gik ind i værelset og pakkede noget nyt tøj. hun kom tilbage og tog bilnøglerne. ``kommer du ulveunge?`` hun grinede lidt, og gik ud til elevatoren.

"Ja jeg kommer" sagde han lystigt, fulgte efter Calla, og snuppede sin taske med på vejen ud.
"Er du sådan 'alpha-hunnen her i området eller?" sagde han og grinede mens de var på vej ned.

``kommer an på hvad du mener med aplha-hunnen. jeg render rundt sammen med det `lokale` ulvekobbel, men jeg har ingen mage`` hun gik ind i elevatoren og trykkede kælderen. da de var nede gik hun hen til bilen, hun låste op og svang sig ind på føresædet. hun tog selen på og chekede at han var med.