en kølig aften her (Mikael)//flytter til uptown og videre til skoven//

Mikael smed tasken ind på bagsædet og satte sig selv i passagersædet og smækkede døren i. "Tja, altså, om du er den øverste leder. At du er den der bestemmer. Eller sådan noget."

``som sagt render jeg bare rundt sammen med ulvekobblet, jeg er ikke deres alpha for de har allerede to. men jeg besttemmer over dem hvis jeg vil.```hun startede bilen og kørte ud mod skoven. der gik ikke lang tid før de var der, hun steg ud af bilen og smækkede døren og tog tasken med ud. ``er du ude ulveunge?`` da hun var sikker på at han var ude låste hun bilen.

"Jaja ulvemor" råbte han og gik over til Calla. Han trak vejret dybt i den friske skovluft. Og rodede i jorden med sine sko. Det måtte have været et par år siden han sidst var ude i skoven. Ja. Tre år, dagen lige inden hans forældre fortalte ham at de blev skilt, var sidst han var i skoven. Det kom egentlig ikke som et shock men de flyttede begge to ind til byen for at få bedre boligmuligeheder så han fik aldrig mulighed for at komme ud og klatre som han plejede. Skoven var det bedste sted han kunne være.

"Jeg kunne næsten kysse dig, jeg er så glad for at være her." sagde han og lo.

``ro på ulveunge.`` calla smilede, hun var glad for at se ham så henrykt. hun mærkede sine kinder blive varme, der var aldrig nogen der havde sagt de ville kysse hende. selv om det var sagt i sjov, var det stadig nok til at få hende til at rødme. ``nå men hvis du skal kysse mig så gør det hellere inden jeg forvander mig om til en ulv.`` hun grinede, og slappede af. den velkendte skovduft fyldte hendes lunger. hun kunne hyle af bare glæde.

Mikael grinede. Det var bare for sjov, så han gav hende et lille kys på kinden. Men nu kom der noget han ikke lige var forberedt på. Forvandling. Og endda med vilje. Op til nu, var det bare kommet som en impuls.

callas kinder blev røde. hun skyndte sig at skifte til ulv, forhåbentlig opdagede han det ikke ``når klar til at møde de andre ulve?`` hun gik stille hen imod skoven

Mikael tøvede lidt. "Øhm. Vent. Jeg er ikke sikker på hvordan man gør." sagde han før hun kom for langt. "Og hvad med tøjet?"

calla smilede ``hvis det er forvandlingen du tænker på, så slap af og find din indre ulv, så bliver du forvandlet. og tøjet det går i stykker,hvorfor tror du ellers jeg pakkede en rygsæk med tøj i?`` hun rystede sig og hylede kort, men glædeligt ind mod skoven. der gik ikke længe før der hørtes et svar, hun vendte sig om og kiggede på ham.``og når vi møder ulvene,skal du bare slappe af. så længe du er sammen med mig, gør de dig ikke noget``

"Ok." mumlede han. Han syntes stadig det var lidt uklart.
*Kunne det ikke bare komme med en step-by-step manual*

Nok ikke. Han spredte benene lidt, trak vejret dybt og fokuserede på sin indre ulv som han havde fået besked på.
*Ulv! Ulv! Ulv!*
Og med ét var han nede på alle fire. Han tog lige et par sekunder til at få vejret igen, forvandlingen var meget krævende for han vedkommende.

"Jeg kan ikke love, at jeg ikke bliver lidt nervøs."

cal smilede ``det gør ikke noget, de ander er sikkert også nervøse over dig`` hun gik rundt og puffede lidt til ham. hun rystede sig kort og satte i løb mod skoven, det var rart at kunne løbe igen. hun stoppede da hun nåede ind i en lysning. hun satte sig ned og ventede på ham. lidt efter kom de andre ulve frem. hun gik hen og gnubbede snuder med dem alle sammen.

Mikael trådte i fødderne et par gange og satte så i løb efter Cal. Han syntes det mærkelig den her form og han var ikke helt vant til fire ben man skulle med, men det hele gik bedre end forventet. Han løb og løb, fri som vinden, uden frygt og uro.
Han stoppede ved lysningen hvor Cal sad med de andre ulve og satte sig ned. Han kiggede på de andre ulve og afventede deres reaktion lidt nervøs.

calla smilede da hun så mikael komme løbende. hendes smil blev bredere da de to aphaer gik over til ham for at snuse til ham. da de havde snuset til ham gik de tilbage til deres egne. hele flokken løb ind i skoven igen. hun gik over til ham og smilede ``det gik jo fantastisk,de kunne godt lide dig.`` hun gik over til ham og gnubbede blidt hans snude ``nå, klar til at se dit nye hjem? det minder mig om, hvor lang tid vil du være i mit selskab?`` hun smilede og begyndte roligt at gå mod hulen.

Mikael lovrede. Han var glad for at de ander kunne lide ham og han gengældte Callas gestus.
"Ja." svarede han og begyndte så småt at gå.
"Er der en begræsning. For jeg ville gerne blive hos dig så længe jeg behøver det." tilføjede han. Han syntes det var et sært spørgsmål at stille så tidligt.

callas stemme udtrykte en klar varm latter da hun talte, ``den eneste begrænsning er din beslutning. du skal jo helst have det lært, og jeg syns det afhænger af dig hvornår du syns du har lært nok.`` hun kiggede indgående på ham. ``nå er du klar til at se dit `nye` hjem ulveunge?`` hun ventede ikke på svar, hun satte i løb mod hulen og hylede af glæde. kort efter nåede hun frem, hun kiggede sig tilbage. hun kunne ikke se ham, hun skiftede til menneskeskikkelse og gik ind i hulen hvor hun fandt en slidt kjole med huller hist og her. ikke noget af betydning. hun gik om bag en `væg` og hentede noget kød. hun tændte bålet op og begyndte at stege kødet.

Da Mikael kom ind i hulen, glad og lovrende, var Calla allerede igang med at stede et stykke kød. Han gik over til hende og lagde sig ved bålet.

"Hvad gør jeg med tøj?", spurgte han. *Skal jeg nu hele tiden til at købe nyt tøj? Kan man ikke bare strippe før man skifter eller er det for mærkeligt? Hvad med nu? Jeg er jo ikke ligefrem forberedt til det her...Hmmm... *

calla smilede da mikael kom ind ``bare rolig ulveunge, har taget bukser og t-shirts med til dig.`` hun gik over til rygsækken med tøj i og tog en grå t-shirt op og et par mørke cowboy bukser. ``du kan skifte herinde`` hun pegede ind i et `rum` hulen havde mange af den slags, hun smilede og kastede tøjet op på han ryg.

"Tak." sagde han ,smilede og gik en i "rummet" han blev henvist til. Han kom ud i menneskeform i en hvid t-shirt og sorte sweatpants. Han gik over til bålet og komplimenterede maden. Men han syntes det måske var en smule spøjst at de ikke bare forblev i ulveform og spiste det råt. Han spurgte dertil.

calla begynde at grine ``vi jager først i morgen. så er vi veludhvilede,og så kan dinhjerne forhåbentlig bedre fungere.`` hun smilede drilsk. og spiste maden. hun så på ham og rejste sig op ``mon ikke jeg skulle vise dig lidt rundt?``

"Haha!" grinede han ironisk og tog et sykke kød.
"Jo det må du egentlig gerne", sagde han og tog en bid af kødet.

calla smilede ``så kom,du kan spise mens vi går`` hun gik lidt udenfor hulen. hun gik hen til en stor dynge af buske og blade og andet fra skoven.``det her er så toilettet, menneske eller ulv.`` hun gik lidt længere frem til et hul i skoven hvor man kunne se en sø ``det er der vi bader`` hun pegede ned på søen og smilede. til sidst gik hun hen foran hulen og spredte armene ud og lo kort ``og det her er selvfølig vores hule. og dit hjem de næste par dage, eller hvor meget det nu er`` hun så på ham ``er der andet du vil vide?``.

Mikael fulgte bare med på rundvisningen, smilede og nikkede engageret og spiste sit stykke kød. Da de kom tilbage til hulen svarede han på Callas spørgsmål.

"Jo, der er faktisk en ting. De der rum...hvad er de til for, og er der flere?"

calla smilede ``de er der bare, jeg bruger dem ikke til noget som helst. du kan sove i en af dem hvis du ikke foretrækker at ligge i nærheden af bålets varme. det kan nemlig godt blive koldt om natten`` hun kiggede på ham og var ovverasket over hvor godt et selskab andre varulve var. indtil nu var det eneste selskab hun havde kendt til ulve. hun gik ind i hulen igen da det begyndte at regne.

//cut, har lukket emnet//