Til Hammerfall koncert – Markus?

"Bare Markus" sagde han med et grin, "jeg bruger ikke mit efternavn". Hun lignede ikke umiddelbart Willow fra skolen ... men der var dog noget ved ansigtsigtet, "sig mig, havde du den fornøjelse at gå på Ryanprivatskole?" spurgte han.

"Markus Peterson?" sagde Willow overrasket og nu satte det hele sig endelig på plads. Det var jo den larmende dreng for folkeskolen.. ham med dårlig humor, beskidt tøj som ødelagde undervisningen og altid fik rodet sig ud i noget i frikvarterende.. hun så forundret på ham, hvordan havde hun ikke genkendt ham?

han fnøs svagt, og undertrykte en knurren, "jep, det er mig. Så må du være Willow" konstaterede han, "hvornår er du begyndt at høre Hammerfall?" spurgte han med et grin.

Willow nikkede lidt ”jo det er mig.. uhm, jeg begyndte at høre Hammerfall lidt tid efter jeg skiftede skole” forklarede hun. Hvor var det underligt at det var den samme dreng.. han var nok den sidste hun havde regnet med at have noget til fælles med.

"nårh ja, hvorfor var det egentligt du flyttede?" spurgte han. Han kiggede på hende, hun havde virkelig ændret sig meget siden dengang... gad vide om hun stadig var ... skolens duks?

”Hm? Oh yeah… uhm min far blev forflyttet, og så måtte vi flytte længere væk.. ikke super dramatisk” sagde hun og smilede. Forhåbentligt var løgnen ikke for tydelig i hendes ansigt.. Nu hvor hun tænkte over Markus personlighed var hun ikke sikker på hvorfor hun ikke havde brudt sig om ham dengang.

Han nikkede, "bor du stadig hjemme?" spurgte han med et grin, og tog endnu et sug af sin smøg.

”Nej jeg er flyttet nu” sagde hun og tog også et sug af sin smøg.. sandt at sige var hun flyttet hurtigt hjemmefra. Hun havde vidst kun lige været fyldt 16.. ”hvad med dig? Hvad går du og laver for tiden?”

"noget skole ... når jeg da gider" sagde han med et grin, " og jeg bor ikke med mine forældre" fortsatte han, "men det gjorde jeg vist heller ikke dengang".

”Nej.. det var der vidst noget om” sagde Willow og betragtede ham lidt. Det var alligevel lidt ungt ikke at bo sammen med nogen.. måske var det ikke så underligt han var løbet rundt og været ustyrlig.

"hvad med dig, stadig i skole?" spurgte han.

"Jeb.." sagde Willow med et svagt suk "sådan da" hun tog et sug af smøgen og betragtede Markus lidt.

"sådan da? du plejede da ellers ikke at skippe skolen" sagde han med et grin.

”Mh.. tjo skippe og skippe” hun smilede svagt ”jeg bliver bare meget syg for tiden” sagde hun og lavede en åbenlys fake hosten.

Han hævede det ene øjenbryn, "den følelse kender jeg godt ... jeg har lidt af kronisk forkølelse i mange år" sagde han med et grin.

Willow smilede til ham, og følte hun kendte ham bedre nu end de år de havde gået i skole sammen. Hun kendte følelsen af ikke at orke at tage afsted længere.. at men synes tiden kunne bruges meget mere fornuftigt, at skolen var et tilbud man kunne undvære.

Han tog et sug af sin smøg og pustede røg ud af munden. Så kiggede han op på himmelen, månen var synlig, og den var kun et par dage fra hel. Han smilede svagt. Af vane trak han vejret gennem næsen, og blev overrasket, han havde efterhånden vænnet sig til røgen og bylugten, så nu kunne han lugte den både velkendte og fremmede lugt, lugten af ulv og menneske. Han drejede hovedet mod Willow og snusede ind igen, jo det var der den kom fra ...

Willow kiggede op på ham med et spørgende blik. ”Hm? Er der noget galt?” spurgte hun og betragtede ham undersøgende. Måske var han kommet i tanke om flere dårlige minder om hende fra folkeskolen..

Han lagde hovedet let på skrå, "har du fået hund?" spurgte han med et svagt smil.

"..." Willow så overrasket på Markus, det havde han ikke været den første der havde spurgt om. "Nej.. det har jeg ikke, selvom jeg genre ville have en"

"er du sikker?" spurgte han med et grin, "du virker ellers som et hundemenneske".

Willow så mistroisk på ham.. dette har var ved at blive for mistænksomt. "Ja? Jeg kan også godt lide hunde.." svarede hun bare og koncentrerede som om månen.

Han snusede ind igen, jo helt bestemt ulv og Willow. "Så ... varulve eller vampyrer?" spurgte han med et glimt i øjet.

"..." Hun så lidt på ham, smilede svagt.. hvilken slags test var dette her? "Altså nu skulle Dracula efter sigende ikke være helt grim" begyndte hun.

Han fnøs fornærmet, "jeg tilsværger mig nu varulvene, de der blodsugere har ingen charme" sagde han med et grin og pegede på 'team Jacob' badged.