Deal between da bad and da wolf mon! - Markus

Tid: 00:00
Sted: Havnen
Vejr: Køligt, overskyet
Omgivelser: Mennesketomme, mørke havn
 

Vladimir og Katy kom gående side om side ned mod havnen. ”Nu lader du bare mig om at tale med køterne” sagde Vladimir lavmeldt, da de begyndte at kunne se de store skibscontainere. ”Nu blev jeg jo også sendt afsted på denne her opgave, af en grund” påpegede Katy og så efter varulvene i mørket. Vladimir stoppede op tæt på det aftalte mødested og tog en dyb indånding.. spejdede i mørket. ”Virker ikke som et baghold” sagde han. Katy rystede på hovedet og daskede Vladimir i ryggen ”få lidt fart på gamle, ellers kommer vi for sent” hun fortsatte videre og Vladimir hvæsede lavt, men fulgte med *af alle de vampyrer jeg kunne have fået med* tænkte han. Et par skikkelser kom til syne i mørket. Katy og Vladimir stillede sig foran Markus og Tobias, med et par meters mellemrum. ”Goddaften” sagde Vladimir i en kølig tone.

"Godaften" sagde Markus med et stort grin, "godt i kom, vi har også kun ventet et par timer" sagde han. Tobias sukkede af ham, men lod ham snakke. "Så, nu da alle høflighederne er overstået, hvad vil i os så?" fortsatte Markus, i et mindre venligt tonefald. Han havde et par hullede cowboybukser og en ærmeløs T-shirt på. I T-shirten sad der to badges, et med "bite me" og et andet med "Team Jacob".

”Jo ser I..” begyndte Vladimir, men Katy afbrød ”hey, go team Jacob!” udbrød hun og løftede hånden til en high-five til Markus.

Markus så lidt overraskede på hende, men high-fivede hende så med et grin, "nemlig" sagde han, "Hun burde have valgt ulven".

”Totalt, mums.. Edward bruger jo hele filmen på at være emo og ulykkelig. Snak om en mand der kan finde ud af at bruge sin dyriske si-” Vladimir sendte hende et iskoldt blik, der hvis han på nogen måde kunne have gjort det, ville have dræbt hende. Hun så skeptisk tilbage på ham, men sukkede så ”ja ja, du var ved at sige?”

Markus ignorerede Vladimir, og svarede Katy, "det har du helt ret i" sagde han, "han er både hottere, varmere og ikke ved at slå sig selv ihjel" han rystede på hovedet, "men pigebarnet skulle absoulut vælge blodsugeren".

”Ak jo, kærlighed.. desværre ikke altid logisk” sukkede Katy ”men du ved, havde de fået tid nok tror jeg at hun havde valgt ham”

Vladimir så irriteret på dem ”Katy!” snerrede han, ude af stand til at styre sin vrede mod pigebarnet ”vi har vigtige sager at diskutere, en varulvejæger er trængt ind på jeres territorie.”

Markus skulle lige til at give Katy ret, men den anden vampyrs næste ord, tvang ham til at vende sin opmærksomhed mod ham. "En varulvejæger?" spurgte han, "og hvorfor bekymre det jer?".

”Ikke kun en varulvejæger” rettede Katy, da Vladimir skulle til at svare ”faktisk er han nok hovedsageligt en vampyrjæger, men han tager gerne varulve og andre magiske racer med sig. Han har en del våben og er sidst blevet set flygte ind i jeres område.”

"Ah" sagde Markus og nikkede, så gav det mere mening, "og ved i hvor denne vampyrjæger opholder sig?" spurgte han, klar på at tage afsted allerede i aften.

”Vi ved hvor han sidst blev set, og har samlet en del oplysninger der gerne skulle kunne hjælpe os med at lokalisere ham” svarede Vladimir


”Med andre ord, nej. Vi har fuldstændigt mistet sporet af ham siden han forsvandt ind hos jer. Men vi har haft ekstra folk rundt om jeres område, og så vidt vi ved er han ikke blevet set forlade det. Men… jeres område er jo imponerende stort, så der er mange steder at gemme sig” hun smilede til Markus og Tobias.

Markus smilede tilbage til Katy, "så, i har brug for vores hjælp til at finde ham?" spurgte Markus, mens han kiggede på Katy, hun virkede til at være den mest fornuftige at snakke med.

”Nej” svarede Vladimir køligt ”.. vi beder blot om våbenhvile til selv at gennemsøge området og finde ham” svarede han.

Katy skævede kort mod Vladimir, men da det var det de var kommet for at bede om, sagde hun ham ikke imod.

Markus så lidt over på Tobias og rystede svagt på hovedet, Tobias nikkede. Markus så på Katy, "det kan vi ikke tillade, vi ønsker ikke at vampyrer færdes på vores territorium ubevogtet". Mens han snakkede havde Tobias fundet sin mobil frem, og var ved at sende en sms til deres alfa.

”Hvis ikke vi stopper ham, så vil det skabe en masse problemer” sagde Katy og så bekymret ud.


”Han har en del våben, det vil være en trussel for jer at have ham i jeres territorie. I vil miste mange ulve på den måde, tro ikke han ikke har sølvvåben, den slags er væsentlig nemmere at skaffe en ting der kan røre os” sagde Vladimir hånligt

Markus ignorerede Vladimir, og så kort over på Tobias. Tobias rakte Markus sin mobil, og Markus læste, hvad der stod på skærmen, så nikkede han. "I kan få lov at gennemsøge territoriet, men kun på den betingelse, at i er i selskab med en fra flokken, på alle tidspunkter" sagde han, og fokuserede igen kun på Katy.

”Hvad?” spurgte Vladimir, tydeligt forarget ”vi har ikke brug for en babysitter.. vi kan måske tale om nogle regler for hvad vi kan gøre mens vi opholder os her..”


”Det er en aftale” svarede Katy, og ignorerede Vladimir ”hvor mange kan vi bringe med? I sætter selvfølgelig, som Vladimir så smukt formulere det, reglerne for hvad der må gøres på jeres territorie”

Markus kiggede igen over på Tobias, der trak på skuldrene, "tre af jeres vampyrer burde være nok til at klare et enkelt menneske, burde det ikke?" spurgte Markus, mens Tobias sms'ede.

”Én kunne snildt. Problemet er sådanset kun at finde ham” svarede Katy.


”To vampyrer er for farligt for os at have på jeres område. Hvad hvis I besluttede jer for at angribe når vi var dybt inde?” spurgte Vladimir skeptisk.

Markus sendte ham et stort grin, et hvor der blev vist tænder, "det må i vel så bare stole på vi ikke gør" sagde han, "og vi skal nok hjælpe med eftersøgningen" fortsatte han til Katy, "hvis vi har et par ulve til at snuse rundt, burde det ikke tage alt for lang tid".

”Det er for farligt” sagde Vladimir og så alvorligt på Katy ”vi finder ikke to vampyrer der frivilligt vil gå rundt i det midterste af et varulvekobbel uden nogen form for garanti på at komme ud.. vi burde lade dem være til han bliver stærk nok til at halvere deres tal og så tage derind selv.”


Katy så tænksom ud..

Markus ignorerede Vladimir og vendte med vilje ryggen til ham, da han henvendte sig til Tobias, "Hvad siger alfaen?" spurgte han. Tobias rakte ham telefonen, "du kan jo selv tjekke". Markus læste det igennem, og skrev hurtigt en ny besked.

Vladimir vendte Tobias og Markus ryggen ”kom Katy, vi er færdige her” sagde han og begyndte at gå.

”Hvad med at jeg gør det?” spurgte hun og så på Markus.
Vladimir stoppede op, og hele hans dramatiske exit blev ødelagt.

”Selvfølgelig med løftet om ikke at blive flænset når jeg er inde for jeres grænser.. hvis jeg skal gøre det alene, for det er ikke sikkert andre går med på ideen, så ville det kræve at i kunne stille med et par ulve. Det ville også hjælpe gevaldigt at have nogle der kunne hjælpe i dagtimerne. Hvis I kunne finde et par varulve der var villige til at dele oplysninger med mig og søge om natten, så tror jeg vi kan hjælpe hinanden inden og få løst dette her problem inden særligt længe”


Vladimir så på Katy og rynkede brynene ”hvis ikke det var fordi du ikke overlever denne her plan, ville jeg have været imod den”

Markus vendte sig om igen, "det tror jeg godt vi kan gå med til" sagde han, han havde ellers været på nippet til at lade flere vampyrer komme ind. Han grinte til hende, "vi kan sagtens stille med nogle ulve, både om dagen og natten" sagde han, "og jeg tror ikke det bliver et problem at dele oplysninger så længe du hjælper til med at dræbe vampyrjægeren" sagde han.

Katy smilede og blottede sine to, små, spidse hjørnetænder ”skal personligt snuppe ham hvis I hjælper med at finde ham..” svarede hun og grinede lidt ”uh, og en meget vigtig ting!” hun rykkede nærmerede Markus og så ham alvorligt og lidt truende i øjnene ”hvis der bliver nogen fælles bilture så bestemmer jeg hvad vi høre i radion!... eller i hvert fald 50/50 ikke noget med flertallet, det er snyd!”