Rundtur med Markus

mandag formiddag omkring klokken 11.
Solen skinnede flot og fik de smukke vilde blomster til at springe ud og en let brise blæse blomsterne fra træene rundt.

Safre stod pænt og ventede i parken, i ført en grå lårkort kjole, stærkt grønne strømpebukser, gode sko og en let trøje.

Markus kommer gående ind i parken med sin hund ved siden af sig, det er en forholdsvis stor hund, nok på størrelse med en chæfer, den har spidse øre som står op i luften og en gråbrun pels. Markus har en lang læderjakke på og en smøg i munden. "Hey!" råber han, da han får øje på Safre.

Safre så stags øje på dem og begynder at løbe over imod dem. "Hej, åhre er det din hund? Hvad hedder den? Er den kælen? Må man røre?" Spurgte Safre ivrigt og måtte beherske sig selv for ikke at omfavne hunden.

Markus lo, "ja det er min hund, han hedder Rolf og er meget kælen, ja du må gerne røre" sagde han med et grin og gik hende i møde.

Safre smilede glad og satte sig på knæ og begynde at kæle med hunden. "Hva er du en fin hund? Ja det er du da!" Sagde Safre muntert.

Rolf logrede glad med halen og begyndte at logre med halen. "Det er han helt bestemt" sagde Markus med et stort smil, han holdt meget af Rolf.

Safre var nærmest helt opslugt af Rolf. "åhrre er du en dejlig hund, jah du er en dejligt hund!"

Rolf fortsatte med at logre, og prøvede at slikke hende i ansigtet, "han kan vist godt li dig" kommenterede Markus med et grin.

Safre rejste sig op igen. "Han er også en dejlig hund, nå skal vi gå?" sagde Safre og smilede venligt.

"ja, det er han" sagde han, fuldstændig enig med Safre, "ja lad os det, hvad vil du se først?" spurgte han med et smil.

"gem det beste til sidst!" sagde Safre glad, hun kunne næsten ikke stå stille fordi hun var så spændt.

"ok, jamen så lad os starte med den dystre havn" sagde han med et grin.

"okay! hvilken vej?" sagde Safre ivrigt og hoppede på stedet.

Han kiggede sig kort omkring for at orienterer sig, "den her vej" sagde han så og begyndte at gå mod havnen.

Safre gik glad efter ham.