UNI - Jamie

Damon smilede lidt da Jamie flippede ud på ham og rystede på hovedet af ham, "shh " mumlede han og lod sig skubbe, men gik bare hurtigt hen til Jamie igen og smilede sukker sødt til ham, "Undskyld.." hviskede han stille og lagde sine arme omkring ham og trak ham ind til sig et et køligt knus.. men han havde vist fået varmen igen, han havde i hvert fald fået farven tilbage. "Mhmm medmindre folk er døde.." hviskede han stille mod hans øre og slap ham med et kort kys på kinden. "Kom og sæt dig.. " sagde han roligt og gik hen til sofaen og satte sig og klappede på pladsen ved siden af sig. "Sæt !" sagde han roligt og sukkede stille.. de kunne lige.. snakke lidt.. og så kunne de drikke varme drikke, lige om lidt.. når han lige gad rejse sig. "Spørg mig.." sagde han så roligt, han kunne jo se at Jamie var et stort spørgsmålstegn.. han ville gerne have svar, og Damon skulle prøve at svare, uden at rode rundt i ham.. han gad bare hellere ikke brase ud med det.. og skræmme Jamie.. stille og rolig det var den sikreste vej.

Jamie holdt afstanden lidt, åbenlyst ind til Damon gik hen til ham og lagde armene om ham.. Han skubbede ham ikke igen, han var jo ikke.. ligefrem aggressiv. Han lagde tøvende sine arme om ham, følte sig en smule ude hvor han ikke kunne bunde, han forstod for det første ikke hvad Damon mente.. med hele sin eksistens, det med cellerne.. og han forstod heller ikke hvorfor han ønskede at Jamie skulle udøve de mere voldelige aspekter af sin evne på ham! Godt nok påstod han at han ikke sådan lige døde, men Jamie havde ikke lyst til at tage chancen! Han lyttede da han hviskede ham i øret.. af en eller anden grund løb det ham koldt ned af ryggen.. Damon var jo ikke et spøgelse, han var jo håndgribelig.. Jamie kunne røre ved ham, så.. "Mm.." mumlede han mere roligt, og så efter ham da han gik ind til sofaen og blev stående et par sekunder længere, men besluttede sig så for at gå hen og sætte sig. Han gned sig i tindingerne da han bad ham spørge... ja det var jo let nok, men når man ikke kendte omstændighederne, hvad skulle man så spørge til? "Er du død eller hvad? Hvordan hænger det sammen? Du sidder jo lige der" sagde han så, og prikkede til ham "Og min hånd går ikke igennem dig når jeg rører ved dig så du er ikke noget spøgelse.." mumlede han.. og tænkte lidt videre over det. "Og du kan.. ting.. andre ting end mig, men stadig.." mumlede han, ikke så meget som et spørgsmål, men mere som en konstatering "Hvad er du? For du er åbenlyst ikke menneskelig, jeg kender ikke nogen der bare sådan lige overlever i 300 år.. andre end dig selvfølgelig" mumlede han spørgende og målte ham med øjnene som hvis han kunne læse det på hans kropsprog, men det kunne han ikke.. Damon var lige så uhyggeligt smuk som altid, med et rimelig roligt udtryk i det marmorhvide ansigt. Han gav en opgivende lyd fra sig "Jeg troede jeg var underlig, og uforståelig, men du er endnu værre!" grinede han så lidt opgivende, og rykkede så lidt tættere på.. det var jo heller ikke meningen at han skulle tage afstand til Damon bare fordi han var anderledes, det havde han ikke gjort med ham.. nej. Han ville stadig være der for ham, selv hvis han var.. en mutant måske...

Damon smilede forsigtigt til ham da han prøvede at formulere sine spørgsmål, han forstod godt det var lidt svært, det hele var ret svært, og Damon vidste slet ikke hvor han skulle starte med at forklare henne, han kunne jo godt lide Jamie, så han ville helst ikke miste ham, ved at fortælle ham sandheden, men han ville gerne.. han ville gerne være ærlig, og det var faktisk ikke så tit han sådan lige fik lyst til det, meget få kendte til hans hemmelighed. "Ja" sagde han roligt, ja han var død. "Har du nogen sinde læst.. om myter.. gamle historier.. om underlige folkefærd? Og måske.. hørt om noget der hedder, levende døde?" sagde han roligt, "Jeg læste engang noget om det.. de levende døde går i blandt os, taler som os, ser ud som os.. forskellen er blot.. de er døde.." mumlede han stille, det var ikke sådan den helt var, men det var noget i den stil. "Her så kan du selv se forskellen på os.." hviskede han og tog fat om Jamies håndled og placerede hans hånd mod sin brystkasse.. "Lyt.. og mærk.." hviskede han og smilede lidt. "Mhmm.. hvad er jeg.." hviskede han stille, "Jeg er.. uhyggelig.." mumlede han, "Når jeg er mig.." sagde han så og så ned da det gik op for Jamie han ikke havde nogen hjerte rytme. "nu må du ikke blive bange.." hviskede han stille, og lænede sig frem mod Jamie ned til hans hals, og kyssede ham langsomt på halsen, mærkede hvordan hugtænderne gled ud gennem det tynde tandkød, og lod dem glide ned over Jamies hals, imens hans øjne farve skiftede langsomt, fra blå til sort. Han lænede sig langsomt tilbage igen og så Jamie ind i øjnene og smilede så.. ondt.. mhmm.. og frækt.. mh!

Jamie så lidt på ham... okay, så han var altså død.. og havde levet i omkring 300 år.. godt så! Eller.. ja, så var de enige? Eller..
Han gøs lidt "Du er da ikke en zombie.." mumlede han lidt tøvende til spørgsmålet om levende døde "Eller en paladin.." tilføjede han så, nej, Damon måtte være uden for oldtidsridder og stereotyp menneskeæder. Han lagde hovedet på skrå og rynkede sine øjenbryn, sandt nok... Damon lignede ham da.. altså, på det menneskelige aspekt, selvom han var noget nær perfekt, hvis han da ikke var det. Måske var der noget suspekt ved det? Smukke.. døde.. væsner? Han lod ham tage sin hånd og kiggede lidt undersøgende på den, og ventede... men der skete ikke rigtig noget.. det var først der han opdagede hvad der var galt. Han trykkede først sin hånd lidt mere mod hans brystkasse, men intet.. ingen slag, ingen indikation for liv. Han sank stille og så lidt på hans ansigt, selvom han så ned. Men han kunne ikke få sig selv til at sige noget, han skulle have lov til at tale ud. Han blev også siddende selvom han lænede sig frem mod ham selvom han fulgte hver eneste bevægelse med øjnene så længe han kunne til Damons ansigt forsvandt ned til hans halsregion. Han sank tydeligt igen, som om han ikke kunne få den der klump ud af halsen, og han fik gåsehud over det hele da Damons tænder strejfede den tynde hud på halsen "Jeg ved godt hvad du er.." hviskede han så med en lidt tynd stemme, som han måtte rømme sig for at komme af med.. det virkede bare.. så uvirkeligt. Men da han trak sig tilbage fik han da verificeret det.. det stemte da meget godt, Damons ellers blå øjne var ikke blå mere, nærmere kulsorte! Hans smil havde fået en ekstra forlængelse i form af to dråbeformede hjørnetænder der strakte sig lidt længere nedover end de normalt ville. "Jeg vil ikke lyve, det er lidt uhyggeligt.." mumlede han så, og havde sit besvær med at se væk fra det. Men derfor var han jo stadig Damon, ikke?

Damon smilede forsigtigt, "Nej ikke nogen zombie.. så havde jeg nok ikke været så lækker" drillede han og sendte ham et frækt smil. "Aha?" mumlede han og lyttede lidt og smilede så da han sagde at han godt vidste hvad han var.. mhmm, han kunne nok godt regne det ud nu.. "Mhmm.." hviskede han stille og greb Jamie om hagen og lænede sig frem og pressede sine læber mod hans, han lod sin anden hånd glide op af hans brystkasse og skubbede ham langsomt ned i sofaen, "Mhmm men.." hviskede han stille og lod sin hånd glide op under hans trøje.. og nussede ham blidt på den varme bløde hud.. lige under navlen. "Du vil stadig ha' mig.." hviskede han og grinede drillende, og trak så hans t-shirt over hans hoved.. væk med det tøj! Han sukkede mod hans læber, "Mhm og jeg vil have dig.." mumlede han så og spredte blidt hans læber med sint unge og lod den glide ind i hans mund, og udviklede kysset til noget mere.. intenst.. mh! åh han var dejlig! Den der kakao måtte vente.. desuden kunne han vidst godt få ham varmet op.. på en anden måde.. mhm.. hæh.

Jamie grinede lidt og rystede på hovedet "Nej, det kan der være noget om.." mumlede han stille og så kort på sine hænder. Tænk at være død, men stadig i live? Han kunne ikke helt glemme følelsen af at røre ved hans brystkasse uden at kunne fornemme de lette rytmiske dunk. Han så lidt op ved hans hvisken og mærkede hans læber mod sine. I forhold til de mange andre gange hvor Damon havde kysset ham, tog det ham ikke mere end et par sekunder at gengælde det. Han lod sig glide ned og ligge og lod sine fingre glide op omkring hans nakke og lyttede. Han kunne dog ikke undgå den lille smule rødmen der bredte sig på hans ansigt, helt ærligt! Men han kunne jo heller ikke benægte det sådan.. bare.. Han lod ham trække hans t-shirt af, og så kort efter den "Mm... det var heldigt..." tilføjede han så til hans korte ord om også at ville have ham. Han kunne til gengæld godt lide det.. At det var gengældt. Han gengældte hans mere intense kys og lagde sig lidt bedre under ham eftersom han jo bare var blevet skubbet ned og ligge før. Han kunne godt mærke den blide nussen nederst på maven, og Damons kolde fingre... kolde.. nå ja! Han slap hans læber et øjeblik og smilede skævt til ham "Så det er derfor du er kold.." mumlede han og trak lidt i hans trøje og kyssede ham kort inden han trak hans trøje af og lod den dumpe ned på gulvet inden han kørte sine hænder nedover hans brystkasse.. Han var åh.. så lækker, det var jo næsten ikke til at holde ud!

Damon blinkede kort til ham, ja.. nej ingen zombier.. det fandtes vidst ikke, nok som det eneste.. hah. Sikke dog en verden han havde åbnet op for Jamie, mhmm.. måske kendte han til lidt af den i forvejen.. måske følte han sig endda bedre tilpas ved at kende til Damons hemmelighed, at vide der var andre.. som ham.. unormale.. ikke helt menneskelige.. mhmm, lige gyldigt hvad, så var Damon bare glad for han ikke løb skrigende væk, det sagde virkelig noget.. og det gjorde han brød sig endnu bedre end Jamie, hvilket måske var lidt dumt.. men lige nu var det egentlig også ret svært at tænke klart. "mhmm ja det synes jeg.." hviskede han stille og lod hans t-shirt dumpe ned ved siden af sofaen, han strakte roligt sine arme op da Jamie trak hans af også, og fandte kort efter hans læber igen, lod sig synke ned til ham så deres kroppe mødtes, mhmm.. så varm. Han smilede lidt, "Mhmm præcis.." hviskede han, så nu behøvede han vidste hellere ikke flere hemmeligheder, det gjorde det meget lettere ikke at skulle lyve for Jamie mere.. desværre gjorde det nok også bare forholdet en del tættere.. hvilket nok ikke var så godt, men det var ikke noget Damon gad bekymre sig om lige nu, ærlig talt. 

//Efter sex.. nøgne på sofaen//

Damon lod langsomt sin tunge glide gennem hans øre sådan lidt drillende, han havde lagt sig ned ved siden af Jamie, så han selv lå på ryggen og med Jamie ind mod sin side, med hovedet på hans brystkasse, han lå desuden inderst, og så havde Damon trukket et tæppe op over deres.. ædle dele..  hvilket måske var meget rart.. imens han havde tændt for tv'et så de lige kunne ligge at slappe af lidt. 
Han gabte langsomt da han hørte lyden af metal mod metal.. og kort efter døren der gik op og ind vandrede Simon. Han stoppede op med på gulvet da han fik øje på dem, og så først chokeret ud.. men så begyndte han at grine. "Jamen halløjsa.. ser hyggeligt ud.." grinede han bare, Damon så op på ham og rystede på hovedet og rakte ud efter Jamies underbukser så han.. kunne få dem på, men inden han fik dem.. så forsvandt de.. fik jeg fortalt at Simon havde en utrolig irreterende evne? Han havde evnen til at teleportere objekter.. altså ikke andre levende væsner, eller sig selv for den sags skyld, men døde ting. Bunken af tøj var derfor forsvundet, Simon syns af en joke.. en dårlig en hvis man spurgte Damon. "Simon.. helt ærlig" Sagde han surt og sukkede opgivende. Simon grinede bare, inden han gik mod sit værelse, "Tanken er kold.." mumlede han bare inden han lukkede døren bag sig. Damon stirrede surt efter ham, inden han vendte sig lidt mod Jamie.. "Undskyld.." mumlede han stille og fandt hans læber igen og kyssede ham dybt. "Mhmm.. nu vi er nøgne.. og ikke har noget tøj.. mhmm.." hviskede han og lod sine fingre danse ned over hans overkrop og ned mellem hans ben.. hvor han fandt hans lem, snoede sine fingre om det.. blidt og kørte dem op og ned. "Igen.." hviskede han.. og igen og igen og igen og igen.. han ville bare have ham, hele tiden!

Jamie gav et lille piv fra sig da han slikkede ham i øret "Hallå.." hviskede han stille, men han lå faktisk meget godt, så han orkede ikke at flytte sig. Det havde ikke gjort ondt som sidst, faktisk var han positiv omkring at han nok ikke ville få ondt.. så ondt.. måske.. nå. Han trak vejret dybt, og hørte ikke Simon komme ind før han stod midt i stuen og Jamie pludselig opdagede at de.. faktisk.. argh! Han trak tæppet lidt længere op, og rødmede over hele hovedet, åh gud.. nej.. nejnej. Fuck altså. Han kunne dø af skam.. lige der. Han skævede til Damon der havde rakt ud efter hans underbukser som pludselig.. forsvandt? Han så kort på Damon og derefter efter Simon.. så.. okay, Simon var også.. det Damon var. Han bed sig lidt i læben da han lukkede døren bag sig og vendte blikket mod Damon "Det gør ikke noget, jeg skulle.. hm.. vi skulle måske have tænkt over hvor det var vi lige.. lå..." hviskede han og smilede lidt til ham og nød kysset. Han stønnede lavmældt da han antydede.. eller.. skar ud i pap at han syntedes de skulle gøre det igen. "Men.. Damon.. vendt, måske.. skulle vi ikke gøre det lige.. her?" hviskede han og tænkte lidt på hvis Simon fik lyst til at hente en kop te lige midt i det hele.. det var måske ikke helt så hyggeligt. Det var ikke fordi han ikke havde lyst til ham, for.. han var ret god til at sætte gang i Jamies blodomløb. Han fik fat om hans hånd der lå et lettere ømtåleligt sted... for lige at få ham til at stoppe et øjeblik "Please?" bad han og kyssede ham blidt på hagen.

Damon smilede lidt og kiggede på Jamies.. meget røde ansigt.. åh han var sød.. men han behøvede ikke at rødme sådan.. Simon var Simon, han nød at drille, desuden kom han ikke ud igen, det var Damon ret sikker på.. og hvis han gjorde så var det kun for at drille.. den nød altså. "Mhmm nej, han kunne bare have sagt han kom hjem tideligt.." mumlede Damon, det her var slet ikke deres fejl, det skulle Jamie i hvert fald vide! Han sukkede lidt da Jamie åbnebart ikke.. nånå. "Jaja så.." hviskede han og slap hans lem og fandt hans læber igen og kyssede ham blidt. "Så laver jeg den kakao der.. du kan få tæppet.." mumlede han og rejste sig fra sofaen, ligeglad med sin nøgen hed, Simon havde set ham nøgen før.. og Jamie havde også.. desuden var han jo ikke ligefrem blufærdig.. hah.. med et job som stripper. Han gik ud i køkkenet og satte noget vand over til forholdsvis kakao og kaffe. Han vendte sig mod Jamie, "bare smut ind på værelset, så prøver jeg lige at lokke vores tøj ud af Simon.." grinede han og gik hen til hans dør og bankede på. "Tøj!" sagde han højt gennem døren.

Jamie skævede til Damon og trak lidt på smilebåndet, stadig en smule rød i hovedet. Han trak på skuldrende og så kort ned på tæppet, heldigvis havde det været der. De overlevede vel nok, Damon kom nok lidt hurtigere over det end Jamie. Han gengældte hans kys, og så efter ham da han rejste sig "Øhm.. j-j.. okay" begyndte han lidt rundt på gulvet og lagde kort sine fingre mod sit varme ansigt.. åha. Han foldede tæppet lidt om sig og rejste sig og fulgte lidt langsomt efter Damon ud i køkkenet og kiggede ud til hans nøgenmadlavning.. eller.. kaffe.. brygning "Du behøver ikke lave kakao for min skyld, jeg kan godt drikke kaffe" sagde han så og sendte ham et smil.. Det gjorde ikke noget, han kunne godt lide kaffe! "Oh.. okay, det.. fint.." sagde han hurtigt og vendte om og gik tilbage ind til værelset som han kunne huske fra sidst. Han så sig lidt om derinde.. prøvede at finde noget der indikerede at Damon ikke var ligesom alle andre... men det virkede ret normalt, undtagelsesvis for hans mange gadgets. Han satte sig ned på sengen og tjekkede sin mobil.. hans mor havde ringet - som sædvanlig- hun kunne ikke rigtig slippe ham selvom han var flyttet hjemmefra, men det hang meget sammen med uheldet dengang, det var vidst også hende det var gået værst udover.

Damon smilede bare lidt, as you wish" mumlede han bare og fik endelig kontakt til Simon, der snakkede i telefon, han grinede bare, "På din seng.." mumlede han bare og kiggede kort indgående på Damon, "Det begynder at blive lidt.. seriøst hva?" mumlede han stille og nikkede mod Jamie. "Bland dig uden om.." mumlede Damon bare og knalede døren i igen. han gik hen og ordnede deres kopper og gik tilbage til værelset, "Du fandt det" mumlede han bare da Jamie var kommet i underbukser og t-shirt. "Her" sagde han roligt og rakte ham hans glas og stillede sit eget imens han lige fik underbukser på selv, det var egentlig rart nok. "Hmm.. hva så?" sagde han roligt og sendte ham et frækt smil. "Jeg skal på arbejde her klokken.. om en time.. mhm.. skal jeg køre dig hjem inden? Eller vil du med.." drillede han, og så roligt på ham, "Vi kan godt nå at finde noget at spise til dig inden?" hviskede han og lænede sig frem og lagde sin hånd rundt om hans hage og løftede den op og kyssede ham blidt på læberne.

Jamie fandt tøjet på sengen, og kom i t-shirt og boksershorts, og kørte kort sine hænder gennem sit hår, og så op i loftet.. hvad var det her egentlig? Hans dirty little secret? eller ville han faktisk have noget ud af det? Han skævede mod døren, han kunne høre Damon tale med Simon, men om hvad vidste han ikke.. han rystede på hovedet, nej, han regnede ikke med noget, det gjorde Damon nok heller ikke, de havde to seperate liv, på trods af at de havde betroet hinanden nogen meget personlige ting. Han så op da Damon kom ind og smilede lidt forvirret "Ja, jeg.. har været her før jo.." mumlede han så sådan lidt.. akavet.. det vidste Damon jo godt.. Jamie altså. Og så var han nøgen.. til han tog sine underbukser på, så han rødmede stadig en smule. Hm.. det krævede vidst lidt tilvænning. Men han kunne godt lide Damon var sig selv omkring ham, og ikke prøvede at være en anden. Han tog imod glasset og tog en tår af det lod tungen fjerne det overskydende på overlæben mens han lyttede. Han trak på skuldrende "Jeg hænger ud på dit værelse.." grinede han, og tog en tår mere, mens han forklarede at han skulle på arbejde. Han rødmede stille og rystede på hovedet "Nej, jeg skal hjem og læse til imorgen.." mumlede han, og pakke.. for han skulle på sådan noget rock-climbing om fredagen til lørdagen.. Det var længe siden han havde lavet noget fysisk siden han startede på universitetet. Han så spørgende på ham "Skal du ikke have noget at spis.. nå nej.." mumlede han så, da han huskede Damons knap så hyggelige hjørnetænder. Han løftede sit ansigt og så på ham og lod sin kop synke ned i sit skød, og så på hans blå øjne.. og gengældte hans bløde kys. Det var svært ikke at kunne lide Damon, Jamie oplevede nok hvad pigerne fra universitetet oplevede, måske knap så fanatisk, men stadig. Det var lidt farligt, de måtte huske der også var noget der adskilte dem. Damons job, Jamies evne.. for han var stadig ikke helt overbevist om at Damon ikke kunne dø af stråling. Han slap hans læber og tog en tår mere og rømmede sig stille "Vi.. eller.. jeg kan godt spise noget" sagde han så, han var faktisk sulten.

Damon smilede lidt og rystede på hovedet "Det var tøjet jeg mente.." sagde han blidt og strøg ham kort over kinden, åh han var sød.. det gik jo slet ikke.. mhmme en time.. der var så mange ting de kunne nå.. mhmm.. sex.. foreksempel.. ja.. mhmm, "Ja?" hviskede han stille og grinede så lidt, "Ja, jeg køre dig hjem når vi har fundet noget mad til dig" sagde han blidt og rejste sig for at komme i tøjet, nej det gik ikke.. afsted med Jamie.. så måtte han.. fange ham en anden dag. "Hvis du ikke har noget imod det.. må jeg så godt få lov til at tage dig.. ud.. en anden dag?" sagde han stille og sendte ham et sukker sødt smil.. åh. "Jeg kender en god sandwich bar hvis du er til det?" sagde han roligt og fik det sidste på, og ventede til Jamie havde fået bukser på. "Kom lille skat.." sagde han blidt, og gik med ham ud til gangen og tog jakke og sko på, han gik kort hen til Simons dør og bankede på, "Smutter på arbejder nu, vi ses sener" sagde han roligt da døren blev lukket op og Simon smilede stort, "Bliver Jamie her.. hej!" kaldte han roligt og vinkede til Jamie. "Nej.. han tager hjem.. nu.." sagde Damon lidt irriteret, der var ingen der rigtig kunne pisse ham af og gøre ham fornærmet.. og tilmed pinlig berørt.. som Simon kunne. "Nå øv.." sagde Simon bare, "Hyggeligt at møde dig igen Jamie, kom snart igen!" sagde han bare roligt og lukkede døren igen. Damon rystede på hovedet af ham, og gik tilbage til Jamie, "Han er så skide nysgerrig.. " mumlede han bare, Simon var lidt ligesom en storebror.. ja.. mega irreterende, men stadig.. en han kunne snakke om alt med.. ja.. meget godt for det meste. 
"Afsted med os" sagde han bare og fulgtes med Jamie ned til bilen, og kørte ud derfra, og hen til den der sandwich bar han kendte.. jep, det var meget godt.. havde han hørt.

Jamie rødmede "Nåå..." mumlede han stille og kløede sig lidt i nakken og ville have set lidt væk hvis det ikke havde været fordi Damon havde fat om hans ansigt og kærtegnede hans kind. Han smilede let og betragtede hans smil der nærmest knasede mellem tænderne, så sødt var det, det var helt underligt, det var som at aftale en date.. "Øhm.. jo, jo det kan vi nok godt finde ud af" sagde han så og smilede til ham. "Altså, det behøver du ikke, hvis det bliver for tidspresset i forhold til..." begyndte han, men hans stemme døde lidt ud for Damon var allerede på vej ud af døren med ham under armen. Han nåede lige at smutte i sine bukser og sokker før du gik ud og stoppede ved Simons dør. Han skævede kort til Damon og så til Simon, og løftede tøvende hånden "Hej.." hilste han og smårødmede igen da han sagde han skulle komme igen.. æh.. yeah. "I lige måde, hejhej.." sagde han så, selvom det meste han havde set til Simon havde været når de begge to havde været nøgne... sådan lidt på kryds og tværs. Den første nat havde det været Simon, og den anden gang havde jo så været der.. før. Æh. Han skævede til Damon og fulgte med ham og smilede kort til ham "Tja, i virker nu som i går ret godt i spænd.. lidt som søskende.." drillede han lidt. Han havde selv to. Han vidste godt hvad det indebar at de var over det hele med spørgsmål, nysgerrighed plastret ud over det hele. Han satte sig ind i bilen ved siden af ham, turen på sandwichbaren var også meget hyggelig, på trods af Damon ikke spiste noget, så havde de nærmest snakket den time væk.. det gik ret stærkt. Han blev sat af derhjemme, med løftet om at de skulle ses igen hængende over hovedet.. Han kunne godt lide tanken, og alligevel forvirrede det ham. Var det en god eller dårlig ide?

//En uge senere!//

Jamie strakte sig mandag morgen efter en.. begivenhedsrig weekend med klatring i forskellige tærringer og med meget lidt sikkerhedsudstyr, for at få så meget ud af det som muligt. Han havde faktisk også hængt lidt ud med en fra universitetet på turen, hvor det havde vist sig at der havde været op til flere med.. han gik på en årgang højere end han selv.. årgangen over ham, men derfor havde han været vildt nice at snakke med, og de havde ovenikøbet aftalt også at ses en dag efter skole. Han steg ud af sengen og rullede med sine ømme skuldre og gjorde sig færdig så han kunne komme ud af døren, og ud til bussen. Da han stod af var den måske.. 10 minutter i 9, så han gik roligt, han skulle ikke møde før kvart over. Der stod en brunhåret fyr henne ved cyklerne som Jamie genkendte som Josh. Fra weekenden. Han gik derhen og smilede lidt da han nåede helt derover "Morgen.." hilste han så, hvilket fik ham til at løfte hovedet fra sin cykellås. "Godmorgen Jamessss, sovet godt?" drillede han, hvilket fik Jamie til at rødme over hele hovedet "N..Ja, jeg hedder ikke James.." brummede han og trak så lidt på smilebåndet "Skal du med ind?" spurgte han og nikkede mod indgangen.

Damon smed smøgen fra sig og trådte kort på den så gløden gik ud, inden han sendte en af lærerne, eller professeren som de jo skulle tiltales her, et kort smil og gik inden for. Han satte sig ned ved en af boderne i kantinen og lod som om han spiste et æble, men spyttede det bare ud når han fik chancen.. ard. Han forlod igen bordet, følte sig lidt rastløs.. han havde håbet på at rende ind i Jamie hele morgen, men havde ikke set ham endnu.. og han havde ikke snakket med ham i weekenden.. og ærlig talt så havde han lidt svært ved at få ham ud af hovedet for tiden.. det gjorde ham gal.. men han kunne ikke gøre noget ved det, han havde bare.. han ville bare gerne være sammen med ham.. hvorfor havde han ikke skrevet? Eller ringet! Han gik uden for igen for at få sig endnu en smøg, han tændte den imens han betragtede skole bussen rulle ind og lukke et galskab af elver ud.. og fik så øje på ham.. Jamie.. lige der.. midt i det hele.. han skulle til at gå derhen, da Jamie.. for det første ikke så ham, og ikke vinkede.. og for det andet skrottede ham for en anden.. for at overdrive lidt. Han betragtede de to drenge, og vendte sig så til sidst om og gik.. det løb ham koldt ned at ryggen.. var han virkelig sådan? Havde det været omvendt hele tiden.. aha.. Som om han ikke var pisse ligeglad, han kunne få lige hvem han ville.. og han ville i hvert fald ikke have Jamie, han kunne fucke af helveds til.

Jamie vendte sig kort og spejdede mod indgangen.. han kunne have sværget at han så Damon.. men, så alligevel ikke. Han stod et par sekunder længere end normalt, så til sidst skubbede Josh let til ham "Hallå, skulle du med ind eller hvad?" grinede han "Sover du endnu hm?". Jamie rødmede heftigt og rystede så på hovedet "Nej, jeg troede bare jeg så nogen..." mumlede han stille og begyndte så at gå, Josh fulgte jo med. Snakkede om noget han ikke lige fik fat i, hans tanker var langt væk et øjeblik. Det var først da han stod ude foran lokalet og Josh rev ham ud af tankerne ved at sige "..Nå kommer du?" at han så spørgende på ham "Til festen i aften? Det er semesterfest?". Jamie stirrede forvirret på ham i flere sekunder "Errh.. ja" svarede han så bare ud i det blå "Fedt! Så ses vi" sagde Josh så, og forsvandt ned af gangen. Jamie følte sig... ikke så forberedt på at komme til en fest han ikke vidste noget om. Hm. Han gik ind i klassen da der kom et rend af andre mennesker og fik øje på Damon og følte en eller anden ro.. samtidig en uro i kroppen, blodet der løb hurtigere og hjertet der sprang et enkelt slag over. Hm. Han smilede kort til ham, men det virkede ikke som om han så det.. nå.. tja, altså der var jo også mange mennesker.. Han satte sig og fandt skrivegrej frem og ventede på at lektionen skulle gå igang.

Damon lagde sine ting på bordet inden han vendte sig mod de snakkende elver, han fik godt øje på Jamie men han lod med vilje være med at.. hilse.. han orkede det ikke, han var virkelig frustreret. Han sukkede og fik til sidst stilhed, han lagde ud med et par øvelser og opgaver som elverne skulle lave i grupper, og da de skulle fremlægge blev han med vilje ved med at tage Jamie hver gang han sad og snakkede eller ikke havde hånden oppe, så han ikke kunne svare på spørgsmålene. Han fortsatte undervisningen og da timen var forbi gik han ud inden Jamie, og vendte mod bænke området og cykelskuret for at få sig en smøg.. rygning var jo ligesom forbudt inden for.. hmm. Han satte sig under et træ og tog sig en smøg, da en ung blondine kom over til ham, for at spørge til nogen lektier hun ikke kunne finde ud af. Han bad hende sætte sig så han kunne hjælpe hende. Han smilede kort da hun grinede og rødmede over noget han havde sagt, han lagde hovedet lidt på skrå og rykkede tættere på hende, og sendte hende et frækt smil.. som hun også rødmede over. "Men du kan jo.. få mit nummer.. så kan du jo ringe hvis du får flere problemer med.. lektierne.." sagde han stille og blinkede frækt.

Jamie fattede i løbet af timen godt at der var et eller andet med Damon. Det her var ikke naturligt! Hver eneste gang han gjorde noget, der ikke var relevant for timen var han over ham som en høg! Hvad havde han gang i? Han havde ikke engang hilst? Da timen sluttede gik han hen for lige at vende.. timen med ham, men da var han allerede gået. Undgik han ham nu også? Han forstod det ikke. Han stod et stykke tid og tyggede lidt på sin underlæbe inden han gik ud, aj det kunne ikke være rigtigt.. måske var det bare ham der var lidt.. touchy? Damon havde sikkert en forklaring der stemte overens med... Han stoppede udenfor da han fik øje på dem. Han kunne ikke høre hvad der blev sagt over afstanden, men tætheden mellem dem var nok. Hans blik flakkede lidt og han begyndte at gå igen, mod bussen. Det burde han nok have vidst.. han burde have stolet på sin første indskyldelse, det her var dumt. Han følte sig dum. Skammede sig temmelig meget. Han ville bare gerne hjem nu.. Det fik han til gengæld ikke lige lov til, for Josh indhentede ham på sin cykel "Wow, ham musiklæreren får godt nok mange af pigerne til at føle sig 'specielle'" grinede han stille og tjattede let til Jamies skulder. Han så ned i fortovet, og mærkede hvordan blodet strømmede til hans ansigt og hans blik blev lidt sløret. For helvede.. "Yeah.." mumlede han stille og blinkede irriteret. Josh kiggede på ham, det kunne han mærke.. blikket nærmest borede sig ind i hans hjerne "Hvad?" mumlede han så og skævede til ham "Ikke noget.. du virkede bare så mut" mumlede han spørgende, som for at få ham til at åbne lidt op. Jamie rystede bare på hovedet, det var nok bedre at lade det gå i glemmebogen.. den lille hemmelighed skulle bare.. begraves og aldrig graves op igen. "Det er min bus.." hviskede han så og nikkede mod bussen der kom kørende længere nede af gaden. Josh stoppede sin cykel og så forskende på ham "Okay.. men hey.. sig til, hvis der er noget, hvad som helst ikke?" sagde han blidt. Jamie hørte ikke tonefaldet, eller ordene.. "Jaja.." mumlede han og tvang et lille smil frem, som tilfredsstillede Josh, og han kørte derefter. Han rettede på sin skoletaske og steg på bussen da den stoppede og gik ned bag i den og sank lidt sammen op af vinduet.. Lortedag.

Damon så kort op da en velkendt skikkelse kom gående tværs over vejen, han smilede kort.. det var hans egen skyld.. Damon havde ikke.. på noget som helst tidspunkt, været.. sammen med en anden, imens han havde kendt Jamie, han havde ikke svinet ham til, skændes med ham, eller.. noget i den til.. han havde kun været sød ved ham, så det der.. før.. måtte jo åbenbart betyde at Damon bare ikke var Jamies type.. og det irriterede ham da.. men hvad fanden det måtte han fanme også selv om.. Damon kunne få hvem som helst.. til og med Jamie, men det var ligegyldigt nu, han ville jo i virkeligheden ikke havde noget, bare sex. Og blondinen ville være et godt mål. "Kom.." sagde han roligt til hende og hjalp hende op og pegede på sin bil, "Så smutter vi" mumlede han bare og gik langsomt med hende der over, sørgede for at Jamie så det.. fra sit sæde i bussen.. hvis han altså kiggede op, hvilket Damon håbede han gjorde. Han hjalp hende ind pærcis som han havde gjort med Jamie, gentleman til det sidste. Og så kørte de ellers væk sammen.

Jamie så ned i jorden.. han var ikke i humør til det her.. slet ikke. Det havde taget lidt hårdere på ham end han havde troet, og nu var han faktisk bare blevet sur på sig selv over det. Helt ærligt, det havde aldrig været andet end sex! Han trak vejret dybt, og håbede at han glemte det hele når han endelig landede. Han stod af bussen og rankede sig en smule så han ikke gik og hang med skuldrende. Hvis der var noget han ufrivilligt gik meget op i, var det da hans stolthed. Han nægtede at ligne en der var blevet besejret af noget! Ikke denne her gang, ikke nogensinde. Nej. Det var dog godt nok lidt af en påstand, for selv om han virkede.. upåvirket.. eller det var i hvertfald det han troede at han gjorde, så var han et rod indeni. Han gik indenfor, og der gik meget kort tid før han pludselig befandt sig midt i et af de hundrede avancerede drukspil der foregik til den slags fester. Josh joinede gruppen på et tidspunkt, og samtalen tog et kækt sving til ekstrem sport, som hurtigt blev til en slags fordrukken truth or dare. Jamie havde i hvertfald drukket 7 øl.. måske 9.. han var ikke sikker, så han var lidt vakkelvorn, men kunne stadig stå oprejst og føre en samtale! Han rødmede dog lidt random indimellem. "Jamie.." var der så en af dem der sagde, og han rettede sig lidt op og så spørgende på ham, der havde tiltalt ham "Har du måske lyst til at hente skelettet i biologi?" drillede han. Gangene var ret mørke.. det var ikke det mest tiltalende.. men hey.. what the heck. Han nikkede, og aftalte at møde dem på taget bagefter, og rejste sig for at gå op til biologi lokalet.

Damon rakte ud efter øllen, egentlig burde han ikke drikke, for han var der egentlig for at holde øje.. som deres status var, at holde orden! At sørge for at ingen kom til skade, og ballade magerne blev smidt ud.. men en øl til eller fra gjorde vel ikke den store forskel. Han sad ved et bord lidt væk fra larmen med to af de andre lærer og snakkede om elever og.. andre kedelige ting. Men han kunne ligesom ikke rigtig fokusere så godt. Faktisk.. havde det med Jamie taget ret hårdt på ham, han havde brudt sig om det lille menneske barn, rigtig meget, men han havde såret ham.. og sikkert også omvendt, men han var bare for stolt til at.. tage den snak.. han havde ikke lyst. Han mærkede en brummen mod sin lomme og hev mobilen op og smilede kort, "Jeg smutter lige ud og går en runde.." sagde han roligt til de andre lærer der bare nikkede og snakkede videre, han tog øllen og rejste sig.. hun ville mødes med ham i en af de mindre lokaler.. Nelly hed hun.. blondinen.. hun var faktisk ret sød.. hun var bare ikke.. Jamie.. hvilket var problemet, men sex var sex. Han gik ned af gangen og fandt hende i mørket, hun smilede drillende til ham selv om han godt kunne se hun var lidt nervøs.. og alligevel modig. "Nu håber jeg ikke det er et eller andet dumt væddemål.." hviskede han stille til hende da hun slyngede sig ind i hans arme, "Og hvad så hvis det er.." hviskede hun mod hans hals.. han grinede lidt og rystede på hovedet.. 100 kroner hvis du score Damon.. åh gud altså.. nå hvad helved, han skulle da nok give dem noget at snakke om! Han tog hendes hånd og gik med hende ned gennem de mørke gange.. til han mødte en velkendt skikkelse i mørket.. og stoppede op.. han blev lettere.. overrumplet.. forvirret. "Jamie.." mumlede han stille og kiggede lidt på Nelly.. og tilbage på Jamie.. "Kommer du eller hvad" mumlede hun bare og hev lidt i ham, fuldstændig ligeglad med drengen der stod og spærrede den smalle gang for dem. "Gå du bare i forvejen.. jeg kommer lige om lidt.." mumlede han. Hun sukkede højlydt, "skynd dig.." mumlede hun og skubbede lidt til Jamie da hun gik forbi ham og forsvandt ned af gangen. Han blev stående og kiggede på ham, "Hygger du dig?" spurgte han så kort, og kom til at tænke på Josh.. selvfølgelig gjorde han det.. tsk.

Jamie skulede let rundt i mørket. Ikke så behageligt endda.. men op det skulle han! Til biologi lokalet og bortføre universitetets skelet.. det lød jo slet ikke som noget der var blevet gjort før.. men han skulle have det med op på taget, det lød som noget nyt.. ville de kaste det udover taget eller hvad? Det kunne ligne dem. Han smilede ved tanken, mens han fortsatte sin vandring da der pludselig lød stemmer og han stivnede. Gangen var smal nok, og de stod måske.. 4, 3 meter fra hinanden lige pludselig? De var kommet ud af et af undervisningslokalerne. Jamie fik en dump fornemmelse i maven.. og så kort ned i gulvet.. og gik til siden, for de skulle jo ligesom forbi ikke? Han svarede ham ikke, det lød også mere som en konstatering.. Han sank stille, ikke de mennesker.. eller.. menneske og Damon han havde håbet på at møde i mørket deroppe. Faktisk havde han håbet på at få lov at ordne det hele alene, så han kunne cleare sit forvirrede hoved. Men nu skulle det vidst bare til at blive endnu værre. Han lod hende skubbe til ham, det måtte også være svært at balancere med så store, falske silikone.... Han stoppede sig selv. Det var unfair at være jaloux på hende, hun gjorde vel bare hvad hun havde lyst til.. hun vidste jo ikke noget, det var også bedre sådan. Han så på ham da han spurgte om han hyggede sig... og nikkede så "Ja.. fint.. tak, og du.. Professor Jackson?" hviskede han så til svar, han kunne godt lyve, det var intet problem. Han ville ikke vise ham hvordan han havde det. De måtte hellere holde den proffessionel. Det føltedes ulideligt at stå der i den smalle gang, der var ligesom ikke nok plads, og der var så varmt lige pludselig. Han så ned igen og slog lettere opgivende ud med hånden "Jeg skal den vej.." mumlede han så og pegede forbi Damon og mødte kort hans blå blik.. og så væk igen. Hvorfor skulle han også spørge? Hvorfor skulle han også være der? "Jeg tror også hun venter.." indskød han så, og så kort efter hende.. pigen.. med patterne. Han kendte ikke hendes navn. Det behøvede han heller ikke. Hans humør styrtdykkede og han rykkede lidt uroligt på sig "Undskyld mig.." mumlede han så og gik hen og smøg sig forbi Damon. Han kunne ikke.. det kunne han simpelthen ikke. Det var han ikke klar til, det sved stadig.

Damon smilede forsigt til ham da han svarede ham.. så officielt.. hmm.. han var vidst også lidt.. men hvorfor var han det? Det var sgu da ham der havde startet det hele! Idiot. "Mhmm" hviskede han stille og rystede på hovedet af ham, "Hold op med at kalde mig det" sagde han bare og kunne mærke en ubeslutsom vrede stige op i sig.. hm. "Hun kan vente så længe hun vil" sagde han bare og vendte sig om da Jamie gik forbi ham og greb fat i hans krave og trak ham tilbage, "Kom.. vi skal snakke" sagde han bare surt og åbnede døren ind til et lokale og trak Jamie med ind, og skubbede let til ham så han vaklede et par skridt bag ud, Han lukkede døren i og stilte sig foran den, så Jamie ikke kunne komme forbi. "Du kommer først ud når du har fortalt mig hvorfor du er sur på mig.. og har haft sex med mig" sagde han bare og målte ham lidt med øjnene.. næh. "Du bestemmer selv i hvilken række følge" sagde han bare og sendte ham et frækt smil. "Faktisk er det mig der burde være sur på dig.. du er så.. så fucking.. dum Jamie.." sagde han så og rakte ud efter ham og hev ham ind til sig, "Hold nu kæft" brummede han bare, da Jamie klynkede sådan.. han var ligeglad.. nu skulle de snakke ud.. og have god sex.. fuck Nelly! Han ville jo kun have Jamie.

Jamie bøjede bare hovedet da Damon svarede ham, han skulle bare videre nu! Han nåede dog ikke så langt eftersom Damon fik fat i hans krave og trak ham tilbage. Han stirrede forvirret på ham først, men det ændrede sig hurtigt til modvilligt, da han trak ham med ind i et af undervisningslokalerne. Han blev måske lidt vred over at blive skubbet sådan rundt med, det fandt han sig altså ikke i! Hvad fanden havde han gang i måske?! Kunne de ikke bare ignorere hinanden så fint som Damon havde gjort det hele dagen? "Jeg har ikke lyst til at snakke med dig.." mumlede han så lidt stille, og så på ham da han stilte sig foran døren. Han så vredt på ham, hvad i alverden var det for nogen betingelser?! "Det sidste gør jeg ikke." slog han så fast, det ville han ikke, for så kunne han da ligeså godt kaste sig ud af vinduet bagefter og slutte det ynkelige scenarie! Han stirrede på ham da han sagde at han burde være sur på ham "Hvad?! Det er dig der har ignoreret mig hele dagen!.. og.. og gnubbet dig op af hende der.." sagde han og pegede i den retning Nelly var gået ude på gangen. "Det er også helt fint! Hvis du har lyst til at slutte hvad end det nu var vi havde.. men gør det ikke til min skyld!" sagde han så.. han vidste ikke om det skinnede for meget igennem hvor jaloux han var, eller det at han var såret, det håbede han ikke, han ville gerne opretholde en facade så Damon ikke så det og kunne bruge det imod ham. "Og så siger du at jeg er dum? Hvad fanden har jeg gjort?" sagde han så og rystede forvirret på hovedet. Det gav ikke nogen mening!

Damon kiggede lidt på ham og rystede på hovedet af ham, ""Men det skal vi.. for jeg gider ikke det her.." sagde han bare, om Jamie så ville eller ej, så skulle Damon nok snakke for dem begge to hvis det skulle være på den måde! "Jeg er ligeglad.." sagde han bare koldt, om han så skulle tvinge ham.. til at løsne lidt op.. og lade være med at være så stædig og stolt.. og.. ligeglad! For det var han jo ikke! "Hold nu op Jamie.." sagde han stille "du startede selv.." mumlede han og gik hen mod ham og kiggede forsigtigt ned på ham, "Du sårede også mig.." hviskede han og fandt hans øjne og holdt blikket fast. "Og din ven Josh? Har i haft en hyggelig weekend sammen? Du kunne da i det mindste have sagt det til mig.. hvis du ikke gad mig.. hvis du hellere ville have ham.. men det gjorde du ikke! Og du skrev ikke til mig og du ringede ikke til mig! Hvad fanden vil du have jeg skulle tro!" sagde han og gik et skridt tilbage mod døren. "Nej jeg vil ikke have hende.. jeg vil.. kun have dig.." sagde han bare og slog opgivende ud med armene.