UNI - Jamie

Jamie vidste ikke hvordan han skulle tolke du er så sød. Men det kunne vel tolkes som det blev sagt, han var vel også sød.. han var i hvertfald meget eftergivene.. men hvem sagde at Damon havde haft sex med det halve af Aterswell Uni? Og hvem sagde at det var Jamies job at være irriteret over det.. de tilhørte jo ikke hinanden. Det var ikke fordi Jamie ejede Damon eller omvendt. Nej. Han nikkede tilbage til ham og smilede kort inden han forsvandt om bag de der klitter af sand, og fandt et meget passende sted at trække tøjet af, efter han havde undersøgt om han kunne ses nogen steder fra selvfølgelig.. men der var ikke nogen lige på det sted, så han kom hurtigt i sit badetøj og smuttede ned på selve strandbredden.. med det rigtige sand! Klitterne var jo bestående af både sand og mærkelige... vækster af siv art.. eller noget. Han gik ned og mærkede lidt på vandet. Det var ikke så koldt som han havde troet, men heller ikke umiddelbart varmt. Han satte sig ned lige i kanten, og lod sine fødder blive oversvømmet mens han ventede på Damon.

Damon grinede bare lidt og fulgte ham med øjnene som han smuttede af sted.. han var altså ret nutted.. men det skulle han nok prøve at lade være med at sige højt.. så kunne det godt være han fik en af de der.. dask.. som han fik, når han var ond.. åbenbart.. haha! Søde lille menneske dreng.. mhmm det burde være hans kælenavn.. ja! Han fik bade tøjet på og gjorde sig hurtig færdig med et sidste kig i bag spejlet, inden han skyndte sig ud for at finde Jamie. Han fandt ham da også hurtigt nede ved vandet hvor han lignede en der ikke helt vidst om han skulle hoppe i eller om han skulle lade være.. hmm. Han gik ned til ham og smilede lidt og lagde armene om Jamie bag fra, "Er du en tøse dreng.." hviskede han stille og slikkede ham drillende i øret.. mhmm det regnede han da ikke med Jamie var.. han virkede ret.. modig, hvis man kunne sige det.. han havde da ikke sagt nej til.. voldtægten sidst de var sammen.. haha.. hvordan var din første gang så.. nå ja.. voldtægt.. lidt bondage.. du ved.. stille og rolig.. haha! Åh altså. "Lille skat.." mumlede han stille og kyssede ham i nakken.. mhmm.

Jamie plaskede lidt med fødderne da han mærkede Damon ligge armene om sig og smilede lidt og kastede et glimt bagud og så lidt på hans halvkrøllede hår der lige umiddelbart var det første han fik øje på og så øjnene bag det "Tøsedreng? Nej jeg er..." han stoppede sin tale og gispede stille da han slikkede ham i øret ".. da ikke!" peb han og pjaskede lidt vandt på Damon og grinede lidt og fik vredet sig løs og gik ud i vandet.. okay, det var lidt koldt.. "Kom så.. hvis jeg skal ud i det, skal du også" kaldte han og plaskede lidt og gik lidt længere ud... brrr... Hvis folk havde kendt til deres relation havde de nok.. stirret til øjnene havde trillet ud af hovederne på dem! Jamie var jo studerende, Damon var hans lærer og han havde taget... nå ja, det burde folk ikke kende til, nej, det var lidt for intime detaljer. Sandheden var at han ikke havde fortalt det til nogen! Ikke engang en veninde, der måske ville være mere forstående end en drengeven..eller.. det skulle man selvfølgelig ikke sige på forhånd. Han lod sig synke i til maven, og trak vejret dybt.. åha... værste sted overstået.. og vendte sig mod Damon og smilede lidt. På trods af deres lettere underlige forhold til hinanden så trivedes de da meget godt selvom de vidst var et temmeligt umage par.. venskabeligt par! Naturligvis.

Damon smilede lidt "Mhmm" grinede han da Jamie klynkede.. ihh lille øgle! Han grinede da han gik længere ud og kaldte på ham, "Jov jov" mumlede han og gik et par skridt længere ud til ham, vandt var jo stort set sammen temperatur som ham selv, måske var vandet endda varmer.. hmm så det påvirkede ham ikke rigtig som det gjorde med Jamie, hvilket trods alt var lidt af en fordel.. mh! "Skal jeg trække dig under eller gør du det selv?" grinede han og lavede et lille hop.. inden han ligesom selv gik under vandet.. mhmm.. åbnede øjnene og fik øje på Jamies ben.. hæh? Han svømmede over til ham på ingen tid, greb ham om anklerne, rejste sig op, så Jamie kom højt op og svæve.. haha! Og så kastede han ham ned i vandet igen.. ikke sådan mega hårdt, bare for sjovt! Han grinede da den lille vand mus pjaskede rundt og spruttede.. nuurh! han gik under igen, til skulderne og fik fat i Jamies flagernede arme, og trak ham ind til sig helt tæt ind til sig, "Hej lille skat.. må man godt kysse på første date?" sagde han drillende og sendte ham et frækt blik.. mhmm.. jov man måtte så. "Kys mig.." hviskede han stille lidenskabeligt.

Jamie så sig lidt om, kiggede efter.. brandmænd.. hvor latterligt det end virkede så var de virkelig ulækre! Og vandmand.. var også pænt klamme. Og fisk. Han så på Damon der kom ud i vandet, og ud imod ham. Han tog et par skridt tøvende baglæns... "Hvad? Nej.. Damon, nej!" sagde han hurtigt og tog nogen flere skridt baglæns da han pludselig forsvandt under den mørke vandoverflade. Argh! Nej! Han kom dog ikke særlig langt inden han blev kastet ud i vandet. Det prikkede isnende der hvor vandet ikke havde været endnu! Argh! og han kom hurtigt op igen, våd som en druknet kat.. chamerende.. "Hallå.." sagde han "Det kan man ikke bare.. det er herre uretfærdigt.." forsøgte han og kom til at trække lidt på smilebåndet.. hm.. hov, og mærkede hvordan Damon fik fat i ham. Han så sig kort om, men der var tomt på stranden.. han forsøgte at stryge noget af sit hår væk fra sit ansigt og sine øjne og så ind i Damons flirtende blik og rødmede svagt.. det var vidst lidt for koldt til at rødme fuldbyrdet! Han havde jo allerede kysset ham.. "Det går vel an på.. hvornår man gør det.." hviskede han så genert til svar og betragtede ham lidt... for pokker han var pæn! Selv helt plaskvåd.. Han var tæt nok på til at kunne kysse ham, et par centimeter.. måske.. fra de bløde læber. Han sank lidt.. Han måtte bare ikke grine af ham, så ville han være taknemmelig! Han fugtede sine læber, der smagte af salt og kærtegnede så hans kind inden han trykkede sine læber mod hans. Han måtte godt.. det var hans lille.. hemmelighed. Hm. Deres.. eftersom Damon var med til det meste.

Damon grinede bare lidt, "Mhmm jov for vi er jo begge to våde nu ikke?" sagde han drillende, så var det da meget fair! Han betragtede hans lange sorte øjenvipper og faldt kort.. måske lidt halvt langt.. lidt i staver.. mhmm, men det var bare så skide.. pænt.. den måde de ligesom indrammede hans smukke grønne øjne på.. den farve der, "Jamie?" hviskede han stille og prøvede ikke at ødelægge øjeblikket helt, men det var faktisk.. utrolig romantisk.. den måde de stod der i vandet på.. og.. Jamies halve rødmen.. og.. ja.. ordene.. og faktisk så havde Damon slet intet imod det, overhovedet, hvilket egentlig var en smule underligt, men han kunne bare rigtig godt lide Jamie, ærligt. "Jamie.. hvorfor har du egentlig.. så grønne øjne?" hviskede han stille.. han vidste ikke om der var nogen forklaring på det.. det virkede bare.. så overnaturligt på en måde.. af en der selv var i den gruppe, var han god til ligesom.. at genkende de små.. fejl.. hvis man kunne kalde det det. Smukke smukke fejl. Mhmm.. Han lukkede øjnene langsomt i og gengældte det blide kys, lagde sine arme tættere omkring Jamie og trak ham helt tæt ind til sig. "Ellers en skam vi ikke skulle bade... nøgen.." drillede han i kysset.

Jamie trak på skuldrende og grinede så lidt, det var de vel.. "Det har du måske ret i.." mumlede han og så sig kort omkring.. jep.. der var vand.. meget af det. Og meget af det rendte ned i ansigtet på ham, og på Damon. Han så undrende på ham "Ja?" mumlede han bare, men det tog Damon en krig at komme videre, så Jamie rødmede lidt mere i mellemtiden "Hvorfor ser du sådan på mig?" smilede han usikkert.. hvad? Havde han tang i håret? Han blev dog lidt forbløffet da han stille ham det fulde spørgsmål.. Det var vel ikke så tit folk spurgte, de fleste antog vel at han brugte kontaktlinser med en speciel farve, eller.. at det var naturligt at de var så grønne selvom det jo ganske givet så ret unaturligt ud. Han lod sig trække tættere ind til ham, og lagde armene forsigtigt om ham så de stod tæt, mens han stadig grublede over spørgsmålet. Han plejede ikke at sige noget om det, og Damon havde jo ikke fortalt ham noget om ham.. Havde han så lyst til at åbne så meget op? At fortælle ham ting der var så personlige? Han dvælede lidt ved hans læber.. Inden han sank "Jeg er bare lidt.. speciel.." mumlede han så og smilede skævt til ham. Det måtte vel være nok indtil videre. Han grinede og rystede lidt på hovedet "Det er en offentlig strand, det må man ikke.." hviskede han og trykkede sine læber mod hans igen og sukkede lidt sageligt

Damon grinede lidt "undre mig bare.." mumlede han og trykkede et blidt kys mod hans lille søde næse! "Mhmm" brummede han og stjal et lille kys mere, inden han lige så sig lidt omkring, "Men her er jo ingen" mumlede han og sendte ham et frækt blik, og hævede så øjenbrynene lidt. "Det er en lorte forklaring.." hviskede han og tog hans hånd og trak ham med ind mod stranden, "Kom.." sagde han roligt og gik op i sandet og lod sig tumle ned, og da han ligesom holdte Jamies hånd trak han ham med sig ned, over sig og rundt, så de lå på siden begge to sammen, han grinede lidt og strøg noget af Jamies hår væk, nu havde de så sand alle steder.. men de kunne jo bare vaske sig igen inden de gik.. vand havde de da nok af. "Forklar.. " sagde han roligt, "Hvorfor er du så speciel Jamie?" hviskede han og kiggede indgående på ham.. han var jo nysgerrig, og han synes godt Jamie kunne fortælle lidt.. måske ville han endda selv fortælle ham noget! Så kunne de bytte. "Mhmm okay.. så.. så siger vi at du fortæller lidt om dig selv.. og så gør jeg også, okay?" sagde han stille og lænede sig frem og kyssede ham i panden, det var vel okay.. mhm.

Jamie smilede skævt, da han ikke var sådan at løbe om hjørner med, og at han ikke ville give sig før han fik et ordentligt svar. Han trak på skuldrende "Altså, jeg får ligesom heller ikke de ultimative forklaringer fra dig?" sagde han og slog let ud med armene til siderne og grinede så lidt.. helt ærligt! Han lod sig trække med ind til stranden og væltede med da Damon besluttede sig for at de ikke længere skulle stå op... tsk.. åh, nu havde han sand.. praktisk talt alle steder. Han børstede prøvende lidt af kinden og smilede lidt "Jeg er ikke speciel.." grinede han så, og rystede på hovedet.. han var lidt anderledes, men ikke speciel. Han hævede dog interesseret sine øjenbryn da Damon tilbød at åbne op omkring sig selv... hm. Så var det måske værd alligevel. Han skævede op da Damon kyssede ham i panden og så kort ned af ham.. det var en mærkværdig historie, totalt.. urealistisk, han skulle være død! Nå.. "Okay så!" sagde han og overvejede lidt. hvordan man startede. "Altså.. okay, først.. det er ret lang tid siden" forklarede han og så lidt på Damon.. der var en smule hjertebanken over at skulle fortælle det, han havde ikke fortalt så mange om det, de fleste var faldet fra fordi de slet ikke.. kunne kapere det. Det var også sært. "Jeg legede meget ude omkring strømforsyningen da jeg var lille.." forklarede han "Det ligger nogen kilometer fra der hvor mine forældre bor, og jeg... altså, mig og nogen venner cyklede helt ud til bygningerne en dag.." forklarede han og kløede sig lidt på skulderen og fik lidt sand under neglene. "Du ved vel de bruger kernekraft derude ikke? Uran og den slags.. " mumlede han spørgende og så ham kort i øjnene "Mm.. nå, men altså.. det overskydende affald fra produktionen bliver lastet i de her gule tønder.." sagde han og fik sat sig op i sandet og begyndte at tegne dem i sandet. "Og vi... ja.. dumme som vi var kravlede over hegnene til tønderne, fordi vi regnede med at finde nogen der var tomme som vi kunne lege med.." mumlede han og holdt hænderne op som om han undskyldte og sukkede "Vi gik på tøndelågene og bankede på siden for at høre om de var hule, og jeg... ja, og jeg kiggede mig ikke for og der var nogen tønder uden låg på.." mumlede han og kløede sig i nakken og grinede så lidt. "Jeg kan ikke huske hvad der skete før jeg vågnede på hospitalet.." sagde han, og tøvede lidt.. radioaktivitet var jo pissefarligt, hans celler ville have været totalt smadrede og han ville jo have været død... men det var han ikke.. "Siden da har de bare været lidt grønnere" sagde han så og pegede på sine øjne, og smilede lidt til ham. Han behøvede jo ikke fortælle hvad der ellers var fulgt med. "Så er det dig!" sagde han hurtigt, og væltede ham ned på ryggen i sandet og satte sig overskrævs på ham og smilede.

Damon smilede lidt og grinede så "Jovjov" mumlede han, han skulle nok forklare bag efter, nu ville han gerne lige høre Jamies historie først. Han nikkede opmærksomt da han startede og smilede lidt af Jamie der ikke helt kunne finde ud af at komme i gang.. ikke finde ordende.. men så startede hans ligesom langsomt, og Damon nikkede bare en gang imellem og sendte ham et blidt smil. Han strøg hans hår tilbage igen og holdte en træng tilbage til at kysse ham.. mhmm måtte lige vente lidt. "Nåee.." mumlede han og smilede lidt, "Lille fjols.." mumlede han og lænede sig frem og kyssede ham blidt, "Så.. øjnene.. og hvad mere skete der?" hviskede han stille mod hans læber, han kunne umuligt være sluppet kun med det.. var han syg, sådan rigtig alvorlig? Han virkede ikke som typen der led af kræft eller noget andet, men hvad vidste han? "Mhmm hvad vil du gerne vide Jamie?" hviskede han stille og kiggede lidt på ham, så måtte han jo spørge ind til noget.. selv om Damon ikke helt vidste om han var klar nok til at afsløre det med.. fortiden.

Jamie lagde godt mærke til alle de små kærtegn Damon gav ham.. faktisk havde Jamie aldrig overvejet Damon som en kærlig personlighed, men det var han jo egentlig.. man skulle bare lige lokke ham derud.. eller.. det var vel ikke på grund af Jamie? Nej. Han rystede lidt på hovedet "Det var da ikke med vilje" forsvarede han sig lidt stille og så på Damons ansigt der kom tættere på.. hans læber.. mm! Han så kort ned af sig selv da Damon spurgte om der skete mere.. og rystede så lidt på hovedet, det behøvede han vel ikke vide vel? Nu var det også hans tur til at fortælle om sig selv! "Nej, jeg lå bare på hospitalet et par dage, de tjekkede om jeg var ok.." sagde han og trak på skuldrende "Det var jeg.." mumlede han og smilede til ham. Mirakuløst nok.. Ville nogen nok mene. Han så på ham.. åh der var meget han kunne spørge om... så mange ting. "Egentlig.. så vil jeg bare gerne vide hvem du er, for du er stadig... så mystisk!" forklarede han med vilde armbevægelser "Hvem er du Damon? Er det overhovedet dit navn?" sagde han så, lidt mere drillende og smilede lidt. "Hvor gammel er du egentlig? Og har du andre jobs end lærer og... stripper.." det sidste mumlede han sådan lidt stille, det var stadig lidt underligt at forholde sig til.. "Hvordan hænger det alt sammen... sammen?" hviskede han stille mens han så lidt ned af ham.. han var så ung, hvordan kunne han undervise på universitetet? Måske var han slet ikke så ung som Jamie troede?

Damon smilede lidt og grinede så bare og nikkede, nej selvfølgelig, men så kunne han jo bare lade være med at lege sådan et sted.. det var i hvert fald dumdristigt! "Mhmm ved jeg, men derfor er du stadig et fjols.." mumlede han og så kort ind i hans grønne øjne.. intet mere? Nej det kunne vel ikke passe, han kiggede lidt på ham, og fulgte hans små bevægelse.. han skjulte noget.. men hvorfor? Skulle han sprøge mere ind til det.. måske. "Du holder noget.. hemmeligt.." hviskede han stille og sendte ham et nysgerrigt blik.. da han blev stillede et par spørgsmål. "Eh.. jamen ja.. jeg hedder Damon, det ved jeg ikke, jeg er mig?" mumlede han og grinede lidt, det var sgu da svært at svare på! "Jeg er 21.." sagde han roligt og grinede så lidt, "Nej ikke rigtig, men jeg har arbejdet med mange ting.. og du tænker sikkert at det er umuligt når jeg ikke er ældre.. men altså.. jeg har altid været noget af et vidunderbarn, så jeg har sprunget et par klasser over.. en hel del faktisk.." mumlede han og smilede, selv om det ikke helt var hele forklaringen. "Mhmm jeg kan bare godt lide at udfordre mig selv, og det gør de to jobs så udmærket.. men det at strippe er egentlig mest for sjovt.." sagde han roligt og strøg Jamie over håret igen. "Du ser ud til at fryse.. skal vi ikke.. vaske sandet af os.. og smutte tilbage til bilen og få varmen.. så kan vi køre hjem til mig, og.. drikke noget varm kakao?" sagde han blidt og kom på benene.

Jamie grinede lidt "Hey! Jeg var måske... 12 år gammel, det er jo længe siden.." mumlede han i et lidt halvhjertet forsøg på at legitimere sine barndoms lege.. men det havde jo haft ekstreme efterfølger. Hm.. Han fik lidt dårlig samvittighed, eftersom Damon gennemskuede ham ret hurtigt.. hvad fanden var han? Tankelæser eller hva? Han så ham kort i øjnene, men svarede ikke på hans konstatering. "Det er da ikke et svar.." grinede han stille "Hvem er mig?" mumlede han spørgende.. han kunne blive ved jo, han havde utallige spørgsmål.. hvorfor dit og hvorfor dat, de væltede rundt inde i hans hoved, krævede svar.. men han måtte være lidt tålmodig, Damon var jo ikke typen der bare sådan villigt gav ud af sig selv, detaljemæssigt.. kropsmæssigt vidste han jo ikke, det var jo stadig uklart.. men det havde han ikke lyst til at spørge ind til. Han blev siddende på Damons skød.. det var egentlig et ganske udemærket sted at være! Han kunne godt mærke det var begyndt at trække lidt, at der var lidt småkøligt.. Og han var nok også lidt blå om læberne, men han ville heller ikke gå glip af Damons svar. Han hævede sine øjenbryn.. kun 21? Men.. men.. Han forblev forbløffet da han fortsatte i sin overjordiske fortælling, det lød som om det var en løgnehistorie, men.. Jamie troede på det, det lød ikke så usandsynligt.. som det måske ville have gjort på andre. Han nød det lille strøg over håret og tænkte over det og nikkede så, det lød som en meget god ide. "Jeg fryser ikke, det er okay... men det er nok en meget god ide.." sagde han og gled ned fra hans skød da han rejste sig og kom selv på benene.. omend lidt stivbenet, okay så.. det var lidt koldt. "Hvor skal vi hen?" spurgte han så lidt.. desorienteret.. han kendte vidst ikke den her del af stranden specielt godt. Eller også havde han bare glemt hvor han var.. det var også lidt svært at koncentrere sig med Damon i nærheden.. hmm.

Damon smilede lidt og nikkede, "Du var sikkert rigtig sød.." mumlede han stille og tog Jamies hånd og trak ham med ud i vandet, "Kom vi skal lige skylde os, gider ikke have sand ind i bilen" mumlede han stille og skyndte sig ud i vandet og under og gned sandet ud af sit hår og andre steder, og op igen og så lidt på Jamie der vidst ikke havde så meget lyst til det kolde vand, "bare hurtigt.." sagde han kærligt og væltede ham omkuld i vandet og hev ham op igen efter et par sekunder, helt op i sine arme, med den ene arm i hans ryg og den anden under hans knæere.. så kunne han ligge der som en sød lille baby. "Mhmm Jamie.. fortæl mig det så.." hviskede han, da han bare undgik ham, han ville gerne vide det.. måske hvis det var.. vigtigt nok.. kunne han også fortælle sandheden om sig selv? Måske skulle han endda give ham et forspring.. mhmm. "Sig det.. så fortæller jeg også sandheden.. og så lader vi værre med at lyve.." hviskede han og blinkede frækt til ham.. så nu vidste Jamie også at Damon ikke havde været helt.. sand omkring sin historie. Han bar ham tilbage til bilen, selv om Jamie selv ville gå.. tsk! han satte ham ned ved døren og fandt hurtigt et håndklæde frem, "Af med badebukserne! Så du kan få varmen!" sagde han hurtigt og lod Jamie tage dem af under det store håndklæde, han gav ham et tæppe over sig over og satte ham ind på sæddet. "Jeg henter lige dit tøj.." sagde han stille og gik derhen hvor Jamie havde klædt om og tilbage til bilen, han lagde det ind bag i.. Jamie skullelige.. have varmen så fik han det på når de kom frem. Han tog sine egen underbukser af, og åbnede døren.. han var jo ikke så blufærdig.. men han lagde dog et håndklæde på sædet som han satte sig på og lagde det lidt over sit.. lem.. så de ikke.. var så.. ja, i øjefaldende.

Jamie rystede på hovedet og grinede. Nej.. ballademager, altid. Han lod sig lidt modvilligt trække med ud i vandet igen.. argh, det var altså lidt koldt nu. Han måtte tage en dyb indånding og prøve at overbevise sig selv, men Damon syntedes åbenbart det gik for langsomt, så han endte i vandet med et plask. Han kom op igen, drivende våd og lidt halvgispende, og blev også lidt forskrækket da han samlede ham op! Argh! "Damon, jeg ved godt vi har snakket om min barndom, men jeg er altså ikke 12 længere, jeg kan godt gå" grinede han så, lidt... fortvivlet over at hænge deroppe, det føltedes absurd at blive løftet på når man var så gammel! Eller..gammel... i sin forstand.. voksen så. Han havde åbenbart ikke undgået spørgsmålet godt nok.. for han spurgte igen. Han rødmede hektisk "H-Hey! Løj du?" spurgte han og så på ham "Det er da ikke fair!" mumlede han så. Han fik dog ikke rigtig sagt så meget, for pludselig var de oppe ved bilen og så på ham da han bad ham smide det eneste stykke tøj han havde på.. men han lod ham tage dem af under håndklædet.. Han satte det fast i taljen og mærkede tæppet. Han var helt overrumplet af alt det han gjorde, han behøvede nærmest ikke bevæge sig, Damon klarede det meste. Han satte sig ind på sædet og krøb lidt sammen i tæppet.. mmhm.. det var faktisk meget rart. "Men.." begyndte han og så efter ham da han smuttede efter tøjet.. det kunne han da selv? Det behøvede han altså.. iih.. søde Damon. Han rødmede dog en smule og sank lidt længere ned i tæppet da Damon roligt åbnede bildøren uden en trevl på kroppen.. Det var spøjst, 10 år mindst, i fællesbad, enten det ene eller det andet sted.. uden en eneste kropslig reaktion, eller rødmen.. før nu. Og kun med ham. Han fik trukket sin sele på og skævede til ham og tyggede så lidt på sin underlæbe "Jeg kan ting.. det er ikke kun øjnene" sagde han så stille.. så.. nu havde han sagt det. Men han følte lidt.. at... han godt kunne fortælle Damon det, at han ikke ville dømme ham på det.

Damon smilede til ham, "Mhmm jeg er ligeglad, desuden vejer du jo ingen ting..." sagde han drillende og tændte for bilen, så der kunne komme lidt varme på, han satte også lidt i sæderne, men også kun lidt.. han havde hørt det kunne ødelægge sædkvaliteten.. haha, nå ja.. men Jamie ville måske gerne have børn en dag! "Mhmhm.. nej fortalte dig bare ikke hele sandheden.." sagde han drillende og vendte sig mod ham i bilen, og kiggede lidt på ham, "jov.. for du er heller ikke helt.. ærlig.." sagde han roligt og kiggede på ham, "Hvad for nogen ting Jamie.. hvis mig det?" hviskede han og lænede sig frem mod ham, og kiggede ind i de grønne øjne og smilede drillende til ham, "Er du farlig Jamie?" hviskede han og lod en hånd stryge gennem det mørke våde her, og lænede sig frem og kyssede ham lidt mere lidenskabelig på hans læber, "Mhmm jeg er ikke bange for dig.." hviskede han mod hans læber og lod sin tunge glide hen over hans under læbe.. mh! "Hvis mig hvad du kan.." sagde han drillende.

Jamie nulrede en snip af tæppet lidt mellem sine fingre, og smilede kort til kommentaren om at han ingenting vejede.. det var vidst ikke helt rigtigt, men Damon virkede dog rimelig upåvirket når han løftede ham..så måske vejede han ikke særlig meget for ham.. løftede han jern eller et eller andet? "Så der er mere?" sagde han stille, som et ledende spørgsmål. Han måtte gerne fortælle det jo! Jamie sad jo bare der og blev nysgerrig og utålmodig! "Så er vi vel også lige gode om det?" sagde han og smilede lidt til ham. Han fik et lidt jaget udtryk i ansigtet, det havde han ikke synderlig meget lyst til, hans evner var jo fremavlet af atomkraft.. det var mest af alt destruktivt, hvis Damon nu også var sammen med ham mere end han var, så ville han også mærke følgerne! Okay, det tog noget tid, men han udskilte gammastråling.. i små mængder, så det påvirkede kun på længere sigt fordi det var så lidt.. men stadig. Han så ham i øjnene da han lænede sig frem og sank lidt ned i tæppet. "Du må ikke gøre grin med det, det er farligt!" hviskede han så, og så alvorligt på ham, forstod Damon ikke at han kunne dø af det? Måske hvis han havde haft en pansret dragt på kunne han overleve det, men ellers ikke! Han var jo bare menneskelig, ikke supermand vel? Han brød sig ikke om at han insisterede sådan... men hvis han nu så gerne ville se noget, kunne han vel begrænse det. Men det blev ikke inde i bilen... nej. Han fik forsigtigt gjort sig fri "Okay okay.." sagde han så og bandt håndklædet bedre fast omkring sine hofter og åbnede bildøren og steg ud og gik op til bilens front og kiggede lidt på den. Tjo.. det kunne han vel nok. Han satte hånden på metallet, og tændte så bilen et øjeblik.. ikke mere end et par sekunder, og gik så tilbage ind i bilen "Så.. bum.." mumlede han og så på ham "Fortæl så den udvidede del.." bad han.. nu havde han afsløret sine evner. Eller.. noget af dem.

Damon smilede til ham og nikkede bare, "Mhmm.." mumlede han bare og kiggede roligt på ham, han ville først høre om Jamie, han ville gerne vide hvorfor han troede han var så skide farlig? Hvad kunne han.. dræbe ham.. haha! Ja han kunne da godt få lov til at prøve.. men han måtte hellere infomere ham om det ikke var så nemt endda. "Tjaa.." mumlede han og betragtede ham stige ud af bilen og slukke for den og så tænde den igen, han kiggede lidt på ham da han satte sig ind igen, "Det er der da intet farligt ved.. hvorfor tror du at du er så farlig?" hviskede han stille og kiggede lidt på ham og grinede så.. ja.. tja.. "Mhmm.. grunden til.. jeg har haft tid.. til at studere.. og have så mange forskellige jobs.. og uddannelse også.. er fordi jeg har haft.. tid.. meget tid.. ca. 291 år gammel.." sagde han så roligt og smilede "født i 17 hundrede og 22" sagde han og tænkte lidt efter, jov det skulle vidst passe meget godt, ud fra hvad han huskede.. mhmm. "så det er nok hele grunden.." sagde han drillende og lagde foden på pedalen.. klar til at køre når Jamie havde.. forstået.. og valgt at tro ham eller grine.. tjaa.. han fortalte det ikke så tit, men folk grinede for det meste.. og så gav han ligesom lidt op.

Jamie trak tæppet omkring sig igen og så på ham "Det er ikke det jeg gør der er farligt, det er det jeg gør mens jeg gør det.." sagde han og skar en grimasse. "Det er indviklet, også for mig, for jeg ved ikke hvordan det fungerer.. men jeg er en slags.. kernekraft selv, og jeg kan skabe energi, og bruge den som jeg vil, og jeg kan også absorbere den, bare den kommer af.. en kernefusion.." mumlede han og trak på skuldrende "Men det koster.. jeg.. er i mig selv lidt.. radioaktiv, det er ikke farligt når jeg tilbringer sådan.. almindelig tid med folk, men.. i længere perioder.. hvis jeg var sammen med en person i flere måneder af gangen, hver dag ville det kunne mærkes.." forklarede han. Faktisk var han overbevist om at han kunne skabe samme eksplosive energi som en bombe.. måske ikke ligeså dødeligt som en atombombe, men samme princip. Næsten. "Det er strålingen der er farlig, ikke det jeg gør.." mumlede han stille. Han hævede sine øjenbryn i ren forbløffelse... hvad? Hvad var det han sad og sagde? Jamie ville nok have tyet til at tænke at det var den rene løgnehistorie.. men han havde jo selv lige.. påvist det han kunne, og Damon havde taget den fuldstændig med ro.. det var de færreste der reagerede på den måde, faktisk..ingen.. af de måske.. 3 mennesker der kendte til Jamies hemmelighed. Så faktisk virkede det pludselig ikke helt så underligt, det ville give mening, Damon var selv.. anderledes.. men næsten 300 år?! "Det forstår jeg slet ikke.." hviskede han så og så forvirret ud af vinduet "Hvordan er du overlevet så længe? Det er jo umuligt, du har jo ingen alderstegn?" sagde han og stak sit ansigt tættere på og så forskende på ham "Ikke en rynke!" sagde han forbløffet. Det virkede uhåndgribeligt, og... fuldstændig syret, men Damon virkede rolig nok.. der var ikke noget drillende i hans blik der fortalte at det bare var en joke.. var det bare en joke?

Damon kiggede lidt på ham og prøvede at forstå det han fortalte.. men han var stået helt af, så.. hvad kunne han lige igen? Han forstod det slet ikke. "Det forstå jeg ingen ting af.." mumlede han bare og smilede lidt, eller jov altså han forstod det jo godt, men han forstod ikke helt hvad det så var Jamie mente var farligt? "Og hvordan gør det dig farlig?" sagde han stille og smilede lidt. Han kiggede kort på ham da han også sagde han ikke forstod det, "Hah.. ja.." mumlede han og grinede da han kom tæt på for at se på ham, og rystede lidt på hovedet af ham, "Mhmm magi.." hviskede han stille og vendte sig lidt i sædet igen. "Vi kan jo lege en leg.. " sagde han roligt men vendte sig så væk igen og fik endelig gjort sig klar til at køre.. "Når vi kommer frem.." sagde han roligt og så kørte han, nu gad han ikke side der mere, de kunne tage resten af snakke når de kom frem.. med et krus varm kakao til Jamie og lidt kaffe til Damon.. og lidt hygge! Eller uhygge måske.. mhm!

Jamie så på ham, og kunne godt se.. at han tabte ham en smule på vejen.. okay, det var heller ikke så nemt, og heller ikke når man selv virkede lidt fortabt i hvordan det hele fungerede. Han smilede lidt da han indrømmede det og rystede på hovedet "Det går nok, jeg forstår det også kun i begrænset omfang.." sagde han og trak på skuldrende og lod sig glide tilbage på sit sæde og grublede lidt, inden han skævede til Damon igen.. "Det er ikke sundt.. at blive udsat for stråling, det ødelægger eller muterer cellerne" mumlede han stille "Men altså.. det sker kun efter lang tid!" skyndte han sig så at sige "Hvis jeg tilbringer tid med folk.. meget.." tilføjede han så stille.. og de gjorde de jo f.eks. ikke.. Damon var sikker nok. Han lagde hovedet på skrå "Det er sjovt.. for jeg ville ikke have troet dig en meter, hvis ikke det havde været for din reaktion på det med at jeg kunne starte bilen.." grinede han så.. det virkede dog også stadig lidt usandsynligt.. men ingen havde reageret som Damon. Ingen. "Hvilken leg?" spurgte han nysgerrigt da bilen begyndte at trille og Damon vendte den hjemad.. eller, ja.. hjem til Damon.

Damon nikkede anerkendende til Jamie.. jovist. "Aha.." mumlede han, men det betød jo ikke at Damon ikke måtte prøve at forstå det. "Så.." sagde han roligt og lyttede lidt igen, "Du tror du kan gøre mig.. til en mutant?" grinede han og rystede på hovedet af Jamie.. nej nej nej.. nu måtte han da vidst have tabt.. mh! "Eller du tror måske du kan.. slå mig ihjel?" hviskede han og smilede mere uhyggeligt. "Mhmm kan du ikke" hviskede han så bare, ikke for at drille Jamie, men bare fordi det ligesom var en kendsgerning. "Nååe.. mhmm nej.. jeg har skam set værre.." sagde han lidt, "Men jeg undskylder da for min reaktion, jeg skulle måske havde virket lidt mere overrasket.." sagde han og gav Jamie ret.. det var måske ikke helt fair, eller han vidste jo ikke.. om det var noget Jamie var stolt over han kunne.. for var det ikke en smule fedt? At være anderledes.. mhmm jov.. nogen gange var det vel. "Det må have givet dig en del problemer så.. ikke at kunne være sammen med andre.. i lang tid.. er det derfor du ikke bor sammen med din familie?" sagde han roligt og fik bilen parkeret, steg ud, og stod et sekund efter på den anden side og havde åbnet døren for Jamie, han smilede drillende da Jamie så lidt.. forbløffet.. chokeret ud? "Som sagt.. magi.." hviskede han, og trak ham ud af bilen, smækkede døren, og låste den. Han gik med ham hen til elevatoren, og gik ind og trykkede på en knap. "Det du kan.. er det noget du kan gøre nu? Sådan lige nu.. eller tager det lang tid?" sagde han roligt, "Tjaa jeg kan jo vise dig mit.. hvis du viser mig dit.. kender du den leg?" hviskede han stille og gik tættere på Jamie helt tæt på, uden at presse ham op af væggen, han kunne.. hvis han ville.. slippe væk.. men det gjorde han jo ikke.. han lænede sig helt ned så de kom på øjenhøjde, og så ind i de lysende grønne øjne. "Så magisk.." hviskede han stille og strøg ham kort over kinden inden han ødelagde det.. magiske.. øjeblik, og gik et skridt tilbage.

Jamie pillede lidt ved tæppet igen, mens han kiggede ud af ruden og så omgivelserne glide forbi og grinede "Nej.. ikke en mutant.." sagde han og rystede på hovedet "Selvom det havde været sjovere, må jeg indrømme.." mumlede han og blev lidt mere stille da Damon drillede ham med at han måske kunne slå ham ihjel.. Han så ikke det uhyggelige smil, han ville helst ikke erkende det jo. Han så dog overrasket på ham da han undskyldte for hans reaktion og rystede hurtigt på hovedet "Nejnej, du skal ikke undskylde, jeg er glad for du ikke overreagerede.." sagde han hastigt.. han var glad for at Damon havde reageret som han gjorde, at det ikke betød det store, gjorde jo bare at han ikke ændrede sig i hans øjne. Det ville han have gjort hos andre, det var jo det der gjorde Damon så speciel. Han rykkede lidt uroligt på sig og trak på skuldrende "Det har ikke været et problem som sådan, kun i tiden efter uheldet... men jeg flyttede hjemmefra fordi du ved.. det gør man jo, det er kotume, jeg kunne ikke holde dem ud til sidst og de kunne ikke holde mig ud" forklarede han og smilede til ham. De almindelige skænderier om at rode, og hvorfor han kom sent hjem... huede ham ikke, han havde haft brug for at komme ud til sidst! Som så mange andre i den alder. Han så op da Damon parkerede og pludselig forsvandt, og sekundet efter åbnede døren for ham. Han stirrede forbløffet på ham, og lod sig trække ud af bilen og med hen til elevatoren, hvor de stoppede op. Han vendte sig mod ham og trak på skuldrende "Det går an på omfanget af det jeg skal, jeg kan lidt af hvert.. jeg har eksperimenteret en smule" indrømmede han. For at kunne styre det, var han jo nød til at prøve sig frem, han havde ikke tal på hvor mange ting han havde ødelagt i sine forsøg på at mestre de evner han havde fået... men øvelse gjorde mester ikke? "Jeg har heller ikke lyst til at udsætte dig for for meget af det.." indrømmede han så lidt nervøst "Det kan gøre skade.." begyndte han, men hans stemme døde lidt ud da Damon tilbød at vise ham.. hvad han kunne, de kunne udveksle evner. Kunne han også andet end at leve... for evigt? Hvis det var sandt altså.. Han sank lidt da han gik helt tæt på og bed sig lidt i læben da han så ham i øjnene. Han hørte elevatoren åbne dørene og skævede til den "Imorgen... så.. ikke her, jeg kan gøre mere skade en gavn.." mumlede han så "Men så holder du dig også på afstand, for jeg vil ikke have at der sker noget" sagde han så hurtigt.. Damon skulle jo ikke have kræft! Eller dø af at hans celler åd sig selv eller noget andet uhyggeligt. Han trak ham så ind i elevatoren så de ikke bare stod der, og de kunne komme op og... Jamie kunne få lidt tøj på.

Damon smilede lidt og grinede af ham.. nej han havde nu ikke lyst til at være en mutant, men det ville også være lidt underligt hvis han.. kunne blive det. hans celler var jo døde i forvejen, så skulle han da lige genoplives først.. det kunne godt gå hen og blive lidt besværligt. Han nikkede kort, "Mhmm men jeg synes nu stadig du er lidt.. underlig" brummede han og fik tøjet med ud af bilen. Han klædte om i elevatoren, "Her tag dit tøj på" grinede han og kastede det til ham, hvis nu de ligesom.. mødte andre på vej op, ville de nok kigge lidt hvis der stod to fyrer kun i hånklæder.. hah. "Nå ja okay" mumlede han og rystede kort på hovedet "Jamie.. du.. kan ikke gøre mig noget.. " grinede han bare og rystede på hovedet af ham, hmm hvordan skulle han lige få forklaret det? "Hey.." hviskede han stille og grinede lidt. "Jamie.. stråling påvirker kun levende cellere.. " hviskede han og blinkede drillende til ham. "Mhmm gør det nu.." hviskede han og trak ham med ud af elevatoren da den bippede, og hen til døren som han lige trak i for at se om Simon var hjemme, men der var låst han fik den op og skubbede Jamie ind. "Gør det så.. slå mig ihjel.." grinede han og lænede sig frem og kyssede ham drillende på kinden.. hæh!

Jamie tog imod sit tøj.. æh.. Han trak så sine boksershorts på under håndklædet.. det var nok sådan lidt.. bare at smide det hele lige der! Han kom i resten af tøjet forholdsvis hurtigt og smilede undskyldende til ham da han sagde at han stadig syntedes han var underlig "Undskyld.." mumlede han og rettede sig op og lagde hovedet på skrå.. hvad mente han med det? Han rynkede sine bryn i en uforstående grimasse... levende celler? Jamen.. ja, men stadig.. hvad.. nej? Nej, det forstod han ikke et muk af. "Hvad mener du med levende celler? Celler er da levende? Medmindre folk er døde, det forstår jeg ikke.." begyndte han usikkert på helt præcist.. hvad Damon forsøgte at sige, var hans celler døde? Men han stod jo lige der? I levende live! "Nej, jeg ødelægger bare elevatoren.." mumlede han "Og du står for tæt på, døde celler eller ej.." tilføjede han så, og lod blev trukket med ud af elevatoren og han til lejligheden hvor han blev skubbet ind. Han så sig om derinde kort, før han vendte sig mod Damon "Er du sindssyg?! Det kunne jeg aldrig finde på! Hvad fanden er det for en ide!" sagde han og skubbede let til ham og gik et par skridt bagud, hvad tænkte han på?! Han sank frustreret, måske burde han gå, måske var det her en rigtig dårlig ide... Alligevel bekymrede det ham lidt at Damon sagde den slags.. var han selvmorderisk eller hvad?!