Gensyn - Fredrick

Det var midt på dagen og Jasper kiggede rundt i sin lidt tomme lejlighed. Han var lige flyttet til byen, og på en eller anden vis havde han allerede formået at rode så meget til at man ikke kunne se gulvet. På trods af at han kun havde pakket de store møbler ud. Den lille toværelses var fyldt med papkasser fyldt med gammelt skrammel, tomme dåser fra diverse energidrikke og tomme pizzabakker. Hans mor havde lært ham det mest basiske om madlavning, men han var simpelthen for doven. Hans gamle Nokia ringede. Han tog den.

"Heeeeeej, det' Jasper" sagde han da han tog telefonen.
"Ja. Jeg kender måske én."
"Skal jeg prøve at ringe til ham?"
"Ok. Vi ses på et tidspunkt, ikke?"
"Jo. God bedring."

Jasper lagde på. Han satte sig på sin nye grønne, lodne sofa og kiggede sin telefonbog igennem. Han havde fået nummeret på Fredrick engang, en helbreder. Jaspers ven var nemlig blevet ramt af en magisk sygdom som kun kunne kureres med magi. Og Fredrick var manden til jobbet. Han tastede nummeret ind og håbede på at han stadig brugte det nummer. Han trykkede på den grønne opringningstast. Det var han yndlingstast.

Fredrick sad hjemme og læste op på noget anatomi, da hans telefon begyndte at ring. Han tog den lidt overraskede op og kiggede på displayet, Jasper stod der. Han tog den og smilede, det var længe siden han havde hørt fra Jasper.

"Hey, Det er Fredrick"

Han blev ellevild da Fredrick tog telefonen. Der gik lige et par sekunder før han tog sig sammen til at sige noget.

"Heeej, det er Jasper!" begyndte han. Han rejste sig fra sofaen og gik lidt rundt mens han snakkede.
"Nu skal du høre. Jeg har et lille problem som jeg tror du kan hjælpe mig med. Men jeg ville have det bedre med at forklare dig om det hvis du kom over til mig. Jeg er lige flyttet til Aterswell, jeg ved ikke om du ved hvor det ligger. Men kan du måske være her i morgen?" sagde Jasper.

Fredrick gennemgik hurtigt sine planer i hovedet, "selvfølgelig" sagde han, "jeg skal nok gøre mit bedste for at hjælpe med dit problem" sagde han med et smil, "hvornår skal jeg være der?".

Jasper smilte et stort smil. Han savnede lidt Fredrick. Lidt meget faktisk.

"Kan du være her klokken to? Så kan jeg nå at stå op og snuppe et bad og sådan noget."

"jep, jeg kommer forbi der" sagde Fredrick, det var fedt at høre fra Jasper igen, "så ses vi der".

"Vi ses."

Jasper lagde på og begyndte straks at rydde lidt op. Han smed pizzabakkerne ud og tog dåserne til pantmaskinen. "Ka-chiiing!" råbte han da han fik $20 tilbage i pant. Så smed han alle det gamle skrammel tilbage i kasserne. Udpakning måtte vente.

***

Fredrick stod foran døren indtil den lejlighed han havde fået adressen på. Han tjekkede lige en ekstra gang at det var den rigtige, så gik han ind og op til tredje sal. Her bankede han på døren ind til Jaspers lejlighed og ventede på at han åbnede op.

Jasper sprang hurtigt over de skrammelfyldte papkasser og hen over sofaen for at nå hen til døren. Han havde ikke nået at knappe sin skjorte eller tørre sit hår. Men han åbnede døren.

"Heeeej Fredrick!" udbrød Jasper da han så ham og overfaldt ham med at tæt kram.

Fredrick gengældte krammet med et grin, "Hey Jasper, godt at se dig" sagde han med et stort smil.

Jasper lod krammet vare i et par sekunder og så slap han endelig.

"I lige måde! Nå, men kom du indenfor. Jeg undskylder på forhånd for den smule rod der er herinde, jeg prøvede desperat på at rydde op, men jeg må have en magisk evne til at rode alting til på et minut eller to, på trods af at jeg er en vulp." sagde han og grinte lidt.

Lejligheden var en smule rodet. Og med en smule, menes der meget. Man kunne godt nok se gulvet. Men kun lige et par pletter her og dér. Gulvet var fyldt med tøj og sammenfoldede papkasser. Man kunne med lidt held hoppe fra den ene tomme plet til den anden indtil man ramte sofaen og så klatre op i den. Medmindre selvfølgelig, at man var øvet.

Jasper skubbede ting til side og lavede in lille sti ind til køkkenet.

"Vil du have noget at drikke?" spurgte han mens han rodede i de eneste ting han havde stillet på plads. "Jeg har vand, te, kaffe, energidrik, cola?"

Fredrick fulgte med ind og kiggede sig omkring, Fredrick grinte svagt, da han sagde en smule, "det går nok, oprydning er overvurderet" sagde han. Han fulgte efter ham på stien i roddet, "en kop kaffe lyder godt" sagde han med et smil, "men hvad var det for et problem du skulle have hjælp til?" spurgte han nysgerrigt.

Jasper lavede en kop billig neskaffe til Fredrick og hældte vand fra køleskabet op til sig selv. Han gav Fredrick sin kop og tog en slurk af vandet. Han trådte let og elegant over til sin sofa og satte sig ned.

"Jo ser du, en af mine venner er blevet ramt af en magisk sygdom som jo sjovt nok, kun kan kureres med magi, og jeg tror du kunne hjælpe ham lidt. Han giver gerne en betaling hvis du mangler penge."

Fredrick fulgte med over til sofaen, "oh ... det er jeg ked af at høre" sagde han og satte sig, "men ... jeg tror desværre ikke jeg kan hjælpe direkte" sagde han beklagende, "jeg kan måske finde nogen der kan, men jeg udføre ikke selv magi længere" fortsatte han med et suk, "det er jeg ked af".

Jasper kiggede forundret på Fredrick.
"Oh? Hvorfor ikke? Du plejede ellers at være god til det." sagde han og stillede sit glas vand på det mørkebrune glasbord.

"tak" sagde Fredrick med et grin, "well, det er heller ikke fordi jeg havde lyst til at stoppe" han overvejede hvordan man bedst kunne sige det, og om det ville skræmme Jasper, "jeg blev bidt" sagde han og trak på skuldrene, "af en varulv, så ikke mere magi".

"Okay." sagde Jasper forundret. "Hvordan har du det med det?"
Han tog en stor slurk af sit vand og stillede det igen på bordet og vendte sig så om mod Fredrick og satte benene over kors. "Jeg må nok hellere fortælle Caleb at jeg ikke kan hjælpe ham så, men det gør jeg senere."

Fredrick overvejede det lidt, "det er lidt ærgerligt at jeg ikke kan heale" sagde han så med et svagt suk, "men til gengæld kan jeg blive til en kæmpe ulv og løbe rundt i skoven" sagde han med et stort grin, "og det er ret fantastisk, men jeg burde godt kunne finde nogen der kan hjælpe" tilføjede han hurtigt, "hvis han er syg, så skal han have hjælp" sagde han bestemt.

"Hehe. Ja jeg kender godt det der med at være en hunde-ting-ting." sagde han med et stort smil.
"Men jo, han skal hjælpes. Men bare rolig, det er ikke noget dødeligt, han er bare lidt irriteret over at det ikke går væk af sig selv. Så hvis du kendte nogen, ville det være super."

Jasper gik hen og rodede i en kasse og fandt en lap papir og en blyant. Han skrev noget ned og gav det til Fredrick.

"Her er Calebs telefonnummer. Så kan i ringes ved og tale om det. Hvordan går det ellers med dig?"

Han nikkede, "jeg skal nok finde nogen" sagde han sikkert, "jeg kender stadig folk i miljøet, så det burde slet ikke være et problem" han tog i mod sedlen og puttede den i lommen "Ah ja, vulp minder vel på den måde en del om at være varulv" sagde han med et smil, "bortset fra at du ikke behøver bekymre dig om fuldmånen" tilføjede han, "det må være lidt af en fordel, og det går godt, jeg er flyttet ind sammen med en ven, en anden varulv, så vi er en flok" sagde han med et grin, "det er ret fedt, hvordan går det for dig?"

"Well, jeg er lige flyttet and stuff. Som du kan se." sagde han og grinte. "Og så skal jeg lige i gang med at finde mig et arbejde. Jeg ville helst arbejde som tolk og sådan noget, men det kan være en smule svært at finde den slags arbejde."

Fredrick nikkede, "ja, det kan jeg forestille mig, hvor valgte du lige at flytte her hen?" spurgte han nysgerrigt.

"Well, det var fordi at det var det eneste sted med et college hvor man kunne studere russisk. I nærheden i hvert fald. Så virkede det bare som en hyggelig by, der også var tæt på mine forældre. Jeg har også hørt fra min mor, at der skulle være en masse overnaturligt stuff her, er det rigtigt?"

Fredrick nikkede, "russisk? det er ret cool" sagde han med et smil, "og byen er heller ikke helt dårlig, så det er ikke et dårligt valg. Jo, byen er fyldt med det, der er især det her sted, Bloody Moon, som har mange væsner" fortalte han.

"Tak. Og okay. Tror du du kunne introducere mig til nogle af dem. Så jeg ligesom kan få opbygget et netværk og få nogle venner. Udover dig altså." sagde han med et smil. Da de var færdige med deres drikke, tog han dem og stillede dem i vasken til alt det andet opvask der var begyndt at ophobe sig. Han kravlede op i sofaen og over Fredrick for at komme til sin plads.