Did you miss me? – Julian

Han trykkede på ring og tog telefonen op til øret, "ja hallo. Det er Julian Smith, Psykologen, ja det er mig" sagde han med et svagt smil, "så, jeg har et problem, der er denne her stalker pige, som ikke vil lade mig være i fred, og jeg har arbejde der skal gøres, jeg tænkte om i ikke kunne sende nogen, da jeg helts ikke vil have det udvikler sig, og jeg er ikke helt sikker på, hvad hun kan finde på, nej det er ikke akut, nej inden for det næste kvarter er fint, lige præcis, mange tak" sagde han og lagde på.

Thea smilede svagt og kom til at grine lidt "er du bange for hvad jeg kan finde på Julian? Eller nyder du bare at lyve overfor ordensmagten?"

"jeg er faktisk bange for, hvad du kan finde på" sagde han ærligt, "jeg ved hvilke missioner du bliver sendt ud for at udføre, desuden ville jeg have det dårligt med, at du ødelagde dagen for de mennesker jeg skal have samtaler med, de fortjener at jeg gør mit bedste for at hjælpe dem, og det kan ikke lade sig gøre, hvis du er der".

"Jeg skal nok lade være med at være til stede i lokalet" sagde Thea, der ikke skulle risikere at nogen ikke magiske personer fandt ud af noget om alt dette her "og jeg har ikke tænkt mig at skade dig. Ikke fysisk i hvert fald, og at give nogen dårlig samvitighed er næppe en stor trussel heller. Hvis ikke du tror det kommer til at ske, har du slet intet at frygte"

Han hævede det ene øjenbryn, "men du har tænkt dig at følge efter mig resten af dagen?" spurgte han, "tror du at du kan irriterer mig så meget at jeg overgiver mig, eller regner du med at slå mig ned og bortføre mig når vi er alene?".

"At slå dig ned ville være fysisk skade" sagde Thea "jeg har ikke tænkt mig at bortføre dig, vi kan ikke tvinge dig til at bruge dine evner til at hjælpe der hjemme" hun så over på ham "så jeg har fået den dejlige opgave at forsøge at overtale dig"

"giv op og tag hjem, brug et par årtier på at hjernevaske en anden, det er nok mere succesfyldt" sagde han, men fandt dog sin telefon frem og ringede op igen, "ja, det er mig igen, undskyld jeg forstyrrer, ja det virkede, alt er fint nu, mage tak".

Thea smilede lidt til ham og ventede til han havde lagt på "mange tak" hun rystede derefter på hovedet "ingen er ude på at hjernevaske dig, og hvis der var andre med dine evner.. ville vi ikke have brug for du kom hjem, der er ingen der har noget imod du er ude og lave noget andet, hvis ikke det var fordi resten af klanen led under dit fraværd"

Han fnøs, "hør her, jeg er ikke interesseret i at vende tilbage, hvis i vil have min hjælp, så send dem der har brug for det her hen, betal for en samtale og så ser jg, hvad jeg kan gøre, det er det eneste tilbud jeg har. Jeg har et liv jeg kan lide nu, det vil jeg ikke smide væk".

Thea så undersøgende på ham "det er selvisk" sagde hun og så frem for sig.

Han fnøs svagt, "det må du godt kalde det, hvis du vil"

"Nå, jeg vil lade dig komme tilbage til arbejdet" sagde hun og smilede til ham "på gensyn"