Jeg har et problem... - Julian

Tid: 13:50
Sted: Hos psykologen
Vejr: solskin og blæst

Elias tjekkede adressen en sidste gang inden han trådte ind i opgangen. Han gik op af trapperne og læste de forskellige navne på dørene. Han stoppede op ved en gul dør, med navnet Julian Smith skrevet på. Han tog en dyb indånding og så på klokken.. 13:50, der var stadig 10 minutter til han skulle ind. Han åbnede forsigtigt døren og kom ind i et venteværelse. Han satte sig på en af stolene og mærkede hvordan hans håndflader var svedige og hjertet bankede lidt hurtigere end normalt. *Jeg burde ikke være kommet* tænkte han og så ned på sine fødder.

Julian afsluttede den samtale han havde været igang med og åbnede døren, med et smil til den sorthårede kvinde han havde haft i terapi et par uger nu, "så ses vi næste onsdag, pas godt på dig selv" sagde han som sædvanligt. Kvinden nikkede, også som sædvanligt, og gik. Han kiggede ud i ventreværelset, for at se om den næste allerede var kommet, eller om han skulle sætte sig ind og få kigget på sine regnskaber, en trist opgave der desværre var nødvendigt. Heldigvis sad der en ung dreng og så usikker ud på en af stolene. Han smilede svagt til ham, "Du må være Elias?" gættede han, det var så vidt han huskede det næste navn på listen.

Elias rejste sig og smilede forsigtigt til fyren, som han gættede måtte være Julian. "Ja det er mig" svarede han. Elias kunne ikke lade være med at være lidt overrasket. Psykologen var både yngre end han havde ventet, han havde regnet med en gammel, halvskaldet mand med briller, og det blå hår var også alt for.. ungdommeligt til hans billede af en psykolog.

Han smilede til ham, "bare følg med her ind" sagde han og gik ind i rummet, "du kan tage plads i en af sofaerne" fortsatte han, efter Elias var kommet ind, og satte sig selv i den grønne.

Elias nikkede "mange tak" svarede han og satte sig i den anden.

"Så, Elias" sagde han med et venligt smil, "hvad er du kommet for at snakke om?" spurgte han. Det var sådan han normalt indledte en samtale.

"Tjo..." Elias så ned på sine hænder "uhm.. jeg føler mig forkert"

Han nikkede, "hvorfor gør du det?" spurgte han venligt interesseret.

Elias tog en dyb indånding.. "jeg.." han kløede sig lidt i håret "jeg har ikke sagt dette her før.. så det er lidt svært for mig, undskyld"

Han nikkede, "det er helt ok" sagde han og smilede beroligende til ham, "det kommer ikke ud for det her rum" forsikrede han ham om.

"Jeg tror.. nej jeg ved jeg er til mænd.. mand! Jeg er vild med en mand!" han tog sig til hovedet.

Han nikkede, "hvorfor er det et problem?" spurgte han venligt.

"Uhm.." Elias så til siden "jeg er meget kristen.. så.. det går lidt imod hele min religion.. og så er han ikke vild med mig"

Han nikkede, ""og hvordan påvirker det din hverdag?".

"Vi bor sammen.." sagde han og så væk "så.. jeg.. uhm.. ret meget"

"ah" sagde han og nikkede, "hvordan håndtere du det normalt?"

"Jeg plejer bare at opføre mig som ingenting" han trak på skuldrene

Han nikkede, "og hvordan fungere det for dig?"

"Det er bedre end slet ikke at være i nærheden af ham.." sagde Elias tøvende

Han nikkede, "hvis han kunne lide dig, hvad ville det så betyde?" spurgte han.

"Det ville være forfærdeligt!!" udbrød Elias og så forfærdet ud "så ville jeg.. jeg.. jeg er ikke sikker på jeg ville kunne holde mig fra ham hvis han lagde an på mig"

Han nikkede, "og hvorfor ville det være et problem?" spurgte han med oprigtig interesse.

"Fordi.. at som kommer vi i helved" Elias så ulykkelig ud

"oh" sagde han og nikkede lidt, ikke helt sikker på, hvordan han skulle tackle det "hvordan har det fungeret indtil nu, den måde du prøver at håndtere det på?"

"Jeg har det skidt" sukkede han "jeg føler mig forkert og syndig.. at jeg går så tæt på ham og tænker alle de ting om ham.."