kunst er ikke bare kunst (Trishia)

tid:lørdag/søndag kl. 01:30
omgivelser: der er folk som kommer for at drukne deres sorger og andre, som vil fejre at de er i live
påklædning: et par røde jeans, en hvid t-shirt, en sort læder-jakke, med falsk pæls langs kraven, fra hans hofte hang en kæde og på hans fingre sad adskillige ringe, hans hår sad løst, så det passede til hans distræt forfatter look

Dresden sad i et hjørneog skriplede i sin notesbog, mens han prøvede at finde oå et nyt kapitel i hans bog, det dæmpede ly og bankende musik, hjalp ham ofte med at komme igang med at skrive

Trishia kom ind på klubben. Det var ikke ofte at man fandt hende sådan nogle steder, og oftest ville hun ankomme sammen med andre. Hun holde mest af at sidde i ro, men selvfølgelig skulle man jo ud og være social. Nu til dags var det oplagt at tage på klub, hvor musikken spillede højt og folk hoppede fordrukket rundt, mens de forsøgte at se så sexy ud som muligt, som de åbenbart gjorde i deres egne hoveder.
Trishia gik roligt op mod baren, for at bestille noget at drikke. En drink skadede jo aldrig og hun havde nu lyst til en martini. Hendes røde kjole hang elegant omkring hende, viste hendes tynde talje frem og nåede ned til lige over knæene, hvor det endnu var anstændigt. Udskæringen var ikke forfærdelig dyb, men der var ingen grund til at den var det, da hun ikke var skabt med store bryster som var videre værd at vise frem. Hun satte sig på en barstol og lagde sin lille sorte taske fra sig på disken, hvorefter hun gik i gang med at finde nogle penge frem.
Hendes røde hår krøllede smuk og indrammede hendes ansigt. Til hverdag var det oftest sat op i en eller anden form for knold. Hendes blå øjne faldt på bartjeneren som havde vendt sig mod hende, for at tage imod en bestilling. "Martini tak" sagde hun med en elegant ung stemme og hendes sædvanlige lille venlige smil dukkede op. Hun havde aldrig været den helt store smiler, og hendes smil var altid afdæmpede og stilfærdige.