Candyfloss!!! - Fredrick

Elias lavede en lidt ynkelig lyd i smerte og sled igen i lænkerne.

En af mændene knælede ved siden af ham, så snart varulven havde forladt lokalet. "Så.. deres blod? Det skulle give et rush.. måske vi skulle smage inden vi gav ham væk?"

"Man bliver jo afhængig af stadset" sagde den anden "du må hellere lade være."

Elias krympede sig lidt.

Fredrick løb gennem byen, han besluttede sig for at starte med at lede i Downtown.

"Hvorfor er jeg her?" spurgte Elias forsigtigt.

Den ene af fyrene skævede mod ham.. trak på skuldrene "dit blod er værdifuldt. Jeg tror ikke du skal frygte for dit liv, vores kunde sagde han ville have en at tappe af.."

Fredrick snuste rundt, ledte i de mere dystre dele og især i nærheden af steder, hvor han forestillede sig at man ville kunne holde en varulv fanget og skjult. ((hvor er de? xD ))

((Uhm... i en kælder i et eller andet hus i downtown xD))

"... varulveblod, gør noget specielt ved mennesker?" mumlede Elias vantro.

Manden nikkede "du er virkelig ny til det"

Fredrick snuste rundt i et par timer, og fandt til sidst et velkendt spor, varulv, fremmede mennesker og Elias. Han knurrede svagt og fulgte det korte spor hen til en dør.

Mændene havde tappet noget af Elias blod.. han følte sig afkræftet og var stadig skræmt. Sølvkæderne brændte hans håndled og en af dem havde også skåret lidt i ham med en kniv af sølv. Det havde svedt forfærdeligt, og såret var ikke healet, som han ellers var ved at blive van til at de gjorde.

Fredrick kiggede vurderende på døren og skrabede så på den, lidt som en hund der ville ind.

Man kunne høre en mandestemme og døren blev åbnet.

Fredrick snerrede og sprang på manden, forhåbentligt før han kunne nå at forberede sig på et angreb.

Manden udstødte et forskrækket råb/skrig og væltede ned på gulvet. Han var varulv, men ture ikke skifte imens Fredrick så tydeligt havde overtaget "dræb mig ikke!"

Fredrick opfangede lugten fra manden, det var den varulv der havde taget Elias. Hans Elias. Han flåede mandens strube over inden han fik mulighed for at skifte og rent faktisk blive en trussel. Senere ville han nok fortryde det, men nu var han for fyldt af vrede, instinkt og kamplyst til at tænke over det.

Manden døde omgående.

Elias kunne høre lyde ovenpå, først så han det som et dårligt tegn men da de to mænd rejste sig med nervøse udtryk anede han håb.

"Var det lyden af kamp?" spurgte den ene

"Det lyder som en ulv, Jared må have forvandlet sig" mumlede den anden, men tog alligevel en pistol op af lommen.

Fredrick fortsatte ind i huset og fulgte sporet af Elias, den næste dør han kom til kastede han sig ind i for at få den til at gå op eller gå i stykker, hvad end der gik hurtigst.

Døren splintredes, og manden affyrede hurtigt 2 skud imod Fredrick! (Bare en almindelig pistol med normale kugler)

Elias så forfærdet på ulven "Fredrick!!"

Skudende ramte og Fredrick knurrede vredt før han sprang på manden med pistolen.

Manden tabte pistolen og væltede om på gulvet, den anden mand løb hurtigt ud af lokalet og forsøgte at stikke af!

Elias så forfærdet på Fredrick, skrækslagen for om han var kommet til skade.

Fredrick ville også have bidt struben over på denne mand, men nåede at stoppe, da det gik op for ham at det bare var et menneske, i stedet snappede hans kæber hårdt sammen et par centimer fra mandens hals, så rejste han sig og gik over mod Elias, men stoppede op, da han nærmede sig sølvet.

Mande på gulvet havde.. tja, pisset i bukserne af skræk. Han lå og rystede, for skræmt til at gøre andet end at ligge stille.

Elias så på Fredrick, han var helt sikkert blevet ramt af kuglerne.. men det så ikke ud til han var i store smerter? Han smilede lettet og fik tåre i øjnene "Fredrick!"

Fredrick snerrede ad manden og gik over mod ham, han puffede til ham og pegede med snuden over mod Elias, så snappede han engang. Han vendte sig mod Elias og logrede svagt.

Manden kom skælvene på benene og gik hen til Elias. Han fumlede lidt med kæderne, men efter noget tid lykkedes det ham at få dem af.

Elias ømmede sig og så på sine håndled, hvor et afmærke af lænken var brændt dybt ind i hans hud på dem begge.. Han rejste sig, lidt besværligt efter at have siddet stille så længe og gik hen til Fredrick.

Fredrick lovrede og peb svagt, så gned han sin snude mod Elias ben og peb igen.

Elias nussede ham på hovedet.. men måtte ømme sig. Han havde aldrig været så glad for at se nogen i hele sit liv. Han var ikke sikker på at det ville være en fordel at gå i ulv, når hans forben ville være skadede.. han besluttede at gå som menneske op af trappen.

Fredrick fulgte med ham, lidt langsomt og i smerter, nu da adrenalinen fra angrebet var ved at fortage sig, men han logrede, glad for at have fundet Elias i live.

Elias så bekymret på ham.. "Fredrick, du blev skudt.. er du ok?" mumlede han og de kom op af trappen.. han så på den døde mand på jorden, følte det vende sig indeni, men undlod at kommentere på det.