Candyfloss!!! - Fredrick

"hm ... hvad har du lyst til?" spurgte han.

"Jeg ved ikke rigtigt.." sagde Elias og så sig omkring "hvad tænker du..?"

Han overvejede det lidt, "vi kunne finde noget at spise?"

"Ja, det kunne vi" sagde Elias med et smil "hvad er du i humør til? Nu spiser du jo ikke kød, så det skal nok ikke være en pølsevogn.. vi må hellere finde en af resturanterne"

Fredrick nikkede, "ja, det har du nok ret i, der er vist et par stykker rundt om i parken" sagde han og kiggede sig omkring.

Elias nikkede. Han satte i retning af et af de steder han og hans familie normalt spiste.

Fredrick fulgte efter ham, "hvad har du lyst til?" spurgte han.

"Jeg er ligeglad" Elias trak på skuldrene "hvad synes du?"

"kinesisk?" foreslog han med et smil, "kinesisk er altid godt"

"ok, det lyder godt" svarede Elias

Han nikkede og drejede mod den kinesiske restaurant.

Elias fulgte efter ham.

Han stoppede op foran den kinesiske restaurant, "så er vi her" sagde han med et smil.

"Her ser hyggeligt ud" sagde Elias og gik mod indgangen.

Han nikkede og fulgte efter ham, "jep, det er her vist også"

Elias gik ind og så sig om efter et bord. Vente sig imod Fredrick "jeg skal lige på toilettet, finder du et bord imens??"

Fredrick nikkede, "ok, det gør jeg" sagde han og gav sig til at lede efter et bord.

Elias gik nedenunder til toiletterne. Han fik gjort hvad han skulle og vasket sine hænder. Da han var på vej ud, var der nogle der greb fat i ham bagfra.

"Så, nu skal vi ikke starte en scene" sagde en stemme "vi ved hvad du er, det er jeg også.. og stærkere end dig. Desuden ville du vel ikke risikere at menneskene ser os? Det bedste du kan gøre at at følge frivilligt med, så lover jeg du ikke kommer noget til"

Elias var frosset, forskrækket og forvirret. Manden havde ret, han var varulv.. det kunne han lugte. Der var ikke andre mennesker her nede, men det var rigtigt.. han ville få svært ved at flygte uden at blive set.

Fredrick fandt et bord og satte sig til at vente på Elias, imens kiggede han i menukortet.

"Stå stille.." sagde manden og stak en nål i Elias. Et bedøvende middel flød ind i ham og Elias faldt i en modvillig søvn.

"Ok, så er det nu.. få ham dækket til" mumlede han, og to andre mænd iførte ham i en stor jakke og hat. Det så fjollet ud, men han var ikke let at genkende. De førte ham op af trappen, og skyndte sig ud af resturanten.

Fredrick sad og kiggede mod toiletterne og fik øje på nogle underlige typer der forlod det og derefter restauranten. Han fortsatte med at vente på Elias.

Fyrene fik Elias ind på bagsædet af en bil og begyndte at køre. "Det gik nemt, og ham her er virkelig ung.. han kan ikke have været en varulv i mere end.. jeg gætter højst 4 måneder" sagde fyren, varulven, og smilede.

"Så vil de sikkert gerne betale en god sjat for ham. Desuden ser han ikke stærk ud.. selvfølgelig er han varulv, men nok en lille en af slagsen" sagde en af de andre.

Fredrick havde ventet længe, han var begyndt at undre sig over, om der var sket noget. Han rejste sig fra bordet og gik ud på toilettet. "Elias?" sagde han spørgende og fik ikke noget svar. Han kiggede sig omkring og opfangede hans lugt, men kun svagt. Han havde været her, men var her ikke længere. Han rynkede brynene og fulgte hans lugt ud af toilettet, der mødtes den med en anden lugt, en anden varulv. han fulgte den lugt ud af restauranten til den forsvandt og blev erstattet af billugt. Han kiggede sig omkring, fandt et øde sted og skiftede skikkelse, han ville have nemmere ved at finde Elias som ulv.

Elias vågnede op i en kælder.. i lænker.. af sølv. Han mumlede svagt af smerte og ubehag og forsøgte at vride sig fri. Det var dog ikke muligt, sølvet havde gjort ham svag.

De tre mænd stod og diskuterede "burde vi gøre noget ved ham, eller er kæderne nok?" spurgte den ene. "Jeg føler mig utilpas når jeg er i nærheden af dem" svarede varulven "han burde ikke kunne gøre meget.. men jeg tror nu jeg holder vagt på den anden side af døren, en af jer må blive her inde."

Frerick rystede pelsen og gik tilbage til der, hvor han havde mistet Elias lugt. Han fulgte sporet af bil, men det blev hurtigt tabt i lugten af andre biler. Han stak halen mellem benen og pev svagt, han kunne ikke kende de for skellige lugte fra hinanden. Han løb tilbage til Elias lugt, der opfangede han andre lugte, lugten af andre mennesker og den anden varulv. Han snuste rundt, til han var sikker på at kunne genkende lugten, så løb han afsted gennem byen i den retning bilen var kørt, han var hele tiden opmærksom på lugtene omkring sig.