Hjælp, månen var fuld - Fredrick

Tid: 06:30
Sted: Aterswells gader, centrum
Omgivelser: Biler der køre på arbejde
Vejr: Solskin

Elias missede med øjnene og så sig omkring. Han lå i en gyde, nøgen og kold. Han satte sig op med besvær og rystede. Han så ned af sig selv og kom med et lille gisp. Så sig omkring, og til alt hel lå der et gammelt tæppe og flød sammen med resten af affaldet. Han viklede det om sig og tog sig til hovedet. Minder om natten før kom i små klip. Han så kvinder og mænd skrige, kunne smage blod i munden og ente med at kaste op i en af skraldespændende. Hans krop rystede voldsomt og ukontrolleret. Han forsøgte at berolige sig selv. Det var bare en drøm.
Det var ikke en drøm. Det ville ikke forklare hvorfor han var her.. han fik dækket sig ordentligt til og kæmpede sig af sted imod kirken i centrum. Der var ingen tid at spilde. Han måtte med det samme få tilgivelse for sine synder..

Fredrick gik gennem gaden, han havde en løs, brun jakke på og et par slidte cowboybukser, det var hans skifte tøj og der var fugtige jordpletter på bukserne. Han gabte svagt, han følte sig altid så træt morgnen efter en fuldmåne, så han var utrolig glad for at han ikke skulle i skole eller på arbejde i dag. Mens han gik i sine egne tanker, opfangede han pludselig en lugt, som tiltrak hans opmærksomhed, lugten af en anden ulv. Han kiggede sig nysgerrigt omkring, parat til at udveksle et kort smil eller en lav snerren, alt efter hvem ulven var. Han fik øje på en fyr, som gik nøgen afsted indsvøbt i et tæppe, han havde vist glemt at tage skiftetøj med. Han vinkede kort til ham, overvejede at kommentere det, men så fik han øje på fyrens ansigtsudtryk, han lignede ikke en, som var meget fortvivlet og i smerter. Fredrick gik bekymret hen til ham. "Hey" sagde han med et venligt smil, "har du brug for hjælp, eventuelt med noget tøj?"

Elias så overrasket på den fremmede mand. Han stoppede op og så ned af sig selv. Han kunne ikke rigtigt tillade sig at gå rundt sådan.. han havde ikke regnet med at blive tilbudt hjælp. ”Jo.. jeg kunne godt bruge noget tøj” sagde han og så sig lidt usikkert omkring. Han var ikke sikker på hvilken dæmonisk skikkelse han havde haft i går, men han frygtede at blive genkendt.

Han nikkede, "jeg har desværre ikke mere ekstratøj med" sagde han med et beklagende smil, "men jeg bor ikke så langt herfra, du kan blive her mens jeg henter det, eller du kan tage med" han kiggede vurderende på ham, "... og så kan du også få en kop te og låne mit bad, hvis det er".

Elias så tøvende på Fedrick. ”Det er meget venligt af dig” sagde han og overvejede hans tilbud. Han burde bekende sine synder så hurtigt som muligt, men han kunne ikke rigtigt tillade sig at møde op i kirken sådan her. Han nikkede lidt ”hvis det ikke er til besvær.. så vil jeg gerne tage med dig og låne er bad”

Han smilede til ham, "det er det slet ikke" han begyndte at gå mod sin lejlighed, "bare følg med" sagde han og så sig over skulderen. Han overvejede, hvad der kunne have gjort fyren så ukomfortabel, måske var det hans første fuldmåne? han overvejede tanken lidt, det havde været skræmmende for ham, og han havde været forberedt på det, hvis ham her ikke havde vidst noget, så kunne et nok godt have chokeret ham lidt.

Elias fulgte efter Fredrick, og imens de gik overvejede han hvad han skulle sige. Han kunne ikke fortælle hvad der var sket natten før. Han vidste et knapt nok selv, men en ting var sikkert. Der var folk der var døde. Han klemte øjnene lidt sammen ved tanken og holdt tårerne tilbage. Han måtte finde en anden grund til at være ude nøgen, spørgsmålet ville mest sandsynligt komme op på et tidspunkt. De eneste ting han kunne finde på var alle ting han ikke ville have andre skulle tænke om ham. Selvfølgelig var det bedre en sandheden.. i sit hoved lavede han en historie om en druktur med nogle venner.

De kom til fredricks lejlighed, han låste den op og holdt døren for Elias, "bare kom ind" sagde han med et venligt smil, "jeg bider stort set ikke" fortsatte han med et svagt grin.

Elias smilede lidt til ham og gik ind. Han sig kort omkring og trak tæppet lidt om sig. I et kort øjeblik frygtede han at der var en anden grund til at Fredrick havde været så venlig.. men han skubbede hurtigt tanken til side. Han måtte have lidt tillid til andre mennesker, han var mest sandsynligt bare en venlig sjæl der gerne ville gøre godt hvor han kunne.

Han lukkede døren og gik ind i soveværelset, kort fter kom han tilbage med en bunke tøj, "her prøv det" sagde han og lagde det på sofaen, hvor Elias kunne få fat i det, "jeg går ud i køkkenet mens du skifter" sagde han med et lille grin, "så kan jeg lave te, og du behøver ikke bekymre dig om blufærdighed". sagde han og gik ud i køkkenet, hvor han satte vand over.

Elias nikkede og smilede taknemmeligt. Da Fredrick havde forladt stuen begyndte han at klæde sig på. Tøjet var en anelse for stort, men ikke noget at tale om. Ærmerne var lidt for lange, og bukserne kunne også have været et stykke kortere. Ellers sad det fint på ham. Han følte sig bedre tilpas nu hvor han havde noget på kroppen. Han gik ud i køkkenet og så på ham ”mange tak for din gæstfrihed. Jeg har haft en lidt.. uhm, er det muligt jeg kunne låne dit bad nu? Jeg skal nok være hurtig”

Han smilte til ham, "ja, det kan være nogle ret barske nætter" sagde han, "især hvis man ikke har taget tøj med" tilføjede han med et svagt grin. Han pegede på en dør, "badeværelset er der, der ligger håndklæder under vasken, du finder bare det du helst vil bruge" sagde han med et smil, "så gør jeg teen klar imens".

Elias nikkede lidt undrende. Han gik ud på badeværelset og klædte sig af. Tændte for vandet og lod det løbe ned over hans ansigt. Det kunne være nogle hårde nætter, især hvis man ikke havde tøj med? Han vidste ikke hvilke slags nætter den fyr var van til.. men det måtte være nogle vilde fester han tog ud til.
Han så lidt på Fredricks ting.. fandt noget sæbe og sæbede sig hurtigt ind. Imens vandet løb over hans ansigt begyndte der lydløst at løbe tåre ned af Elias kinder. Han kunne stadig høre et svagt ekko af skrig og smage blodet i munden. Han klemte øjnene sammen og stod og græd stille i 10 minutter. Så slukkede han vandet og tog en håndklæde. Han tørrede kroppen og ansigtet.. så på sig selv i spejlet. Hans øjne var lidt røde, men det var ikke noget særligt. Hvis han blev spurgt, ville han bare sige der var kommet sæbe i.
Han tog igen tøjet på og tørrede håret en sidste gang. Så lagde han håndklædet om skuldrene og gik ind i stuen.

Fredrick var blevet færdig med teen og havde stillet to kopper, en kande, noget sukker og en karton mælk på det lille bord i stuen. Han smilede til fyren, da han kom ud ad badeværelset, "bare sæt dig" sagde han og slog ud mod sofaen, "jeg har lavet te, det står mælk og sukker, hvis du drikker det i" fortsatte han, "du skal bare tage, hvad du vil have". Han satte sig selv ud for den ene kop, den var grøn, den anden var blå.

Elias nikkede og satte sig tilrette i sofaen. Han tog noget te, kom både sukker og mælk i den blå kop, og satte den for læberne. Det var rart at få noget varmt i kroppen, selvom badet nu havde fjernet det meste af morgenkulden. Han så sig lidt omkring i lejligheden ”her er hyggeligt” sagde han og smilede til ham ”mange tak for hjælpen”

"tak" sagde han med et smil, "det var så lidt, det er alt for kold en aften at rende rundt uden tøj". Han betragtede ham lidt og overvejede, hvor meget han kunne tillade sig at spørge om, "var det din første fuldmåne?" spurgte han så nysgerrigt, "eller skete der noget, så du glemte dine ting?" fortsatte han i, hvad han håbede var en venlig og nysgerrig tone.

Elias så undrende på Fredrick. ”Øh.. nej jeg har været ude når det var fuldmåne før” sagde han tøvende. Han forstod ikke helt hvad han mente, måske skete der noget særligt i byen når det var fuldmåne? En eller anden begivenhed hvor folk ente op nøgne? Det skulle ikke undre ham, hans forældre havde sagt at der skete en masse tossede ting her i storbyen.

Fredrick så vurderende på ham, "sig mig ..." han overvejede, hvordan han bedst formulerede sit spørgsmål, "kan du huske, hvad du har lavet i nat?" spurgte han så. Han tog en tår af sin te, og snuste engang til luften, jo den var god nok, fyren var en varulv.

Elias så på Fredrick. Det var for underligt. Han spærrede øjnene op og mærkede hvordan hans hænder begyndte at ryste. Han strammede grebet om koppen og prøvede at se uskyldig ud. Vidste han det? Denne fremmede? Var han fra politiet? Han så ned i sin kop og følte sig tør i halsen.. ”hvad mener du?” spurgte han lavt.

Han nikkede svagt og så bekymret på ham, "... det var lidt hvad jeg frygtede" sagde han og holdt sin stemme rolig, for ikke at skræmme ham yderligere, han syntes allerede at kunne fornemme lugten af frygt. Han overvejede, hvad han skulle gøre, "jeg tror jeg kan hjælpe dig" sagde han så beroligende som han kunne.

”…” Elias lukkede øjnene. Han var fra politiet. Hvad kunne han gøre? ”Hjælpe mig?” spurgte han og åbnede øjnene. Han satte koppen fra sig og rykkede sig så langt væk fra Fredrick som sofaen tillod. ”Hvor vil du sende mig hen?”

Fredrick sukkede svagt og smilede beroligende til ham, "jeg vil ikke sende dig nogen steder hen" sagde han fast, "men jeg kan forklare dig, hvad der er sket" han smilede svagt, "og give dig nogle gode råd om, hvad du skal gøre næste gang". Han kiggede på ham, hvis han virkelig ikke var klar over, hvad han var, hvor havde han så forvandlet sig? var nogle døde, eller havde han været heldig? "Du kan stole på mig" sagde han og prøvede at lyde overbevisende.

Elias lagde armene om sig selv. ”Hvorfor?” spurgte han og så usikkert på ham. ”Jeg gjorde ikke noget med vilje. Jeg har forsøgt at stoppe det. Jeg var på vej over for at skrift da jeg mødte dig. Jeg har ikke bedt om dette her..” han bed tænderne sammen ”vil du have mig til at tilstå så du kan sende mig i fængsel?”

Fredrick så på ham og nikkede svagt, "det ved jeg godt du ikke har, det er der ikke ret mange der gør" sagde han, "men med øvelse og forsigtighed, kan mange vænne sig til det og endda nyde det" fortsatte han og smilede, "men det hjælper ikke at stoppe det" han tænkte lidt, "hvor meget ved du om, hvad du gjorde i nat, om hvad du blev til?" spurgte han, og håbede at det ikke ville skræmme fyren for meget at snakke om det. "og bare tolig, jeg sender dig ikke i fængsel".

Elias så ned og sukkede. Det ville ikke hjælpe, om manden var fra politiet eller ej så var han opdaget. ”Kun korte klip” sagde han lavt ”jeg kan huske skrig.. og stemmer.. og..” han bed sig i læben og begravede ansigtet i hænderne ”jeg har dræbt folk”