... er tegn på regn ... - Millicent

Hun ville give ham en grill, når han havde fødselsdag eller måske til jul, for noget sagde hende at han elskede at grille...hende , i al fald.
Millicent borede næsen ind i hans hals og græmmede sig lidt. hun vidste godt at han ikke ville give sig, så hvorfor trække pinen ud? Hun mumlede , en smule små irriteret, fordi han ville misforstå og bruge det imod hende...det var jo bare et...uheld, ja det var, en tanketorsk.
" den man elsker, okay....men! Detvarbikke sådan ment...d-det var bare...generelt" forsatte hun sin mumlen imod hans hals og kyssede ham blidt bagefter.
Måske det kunne afholde ham fra at kommenterer på den , hvis hun...
Hun nappede drillende i hans hals og slikkede hen over det lille bid.

Millicent var nøjagtig som en lille pige der blev taget med fingrene i kagedåsen. "Jeg vidste det ... men jeg ville kunne lide hvis du kunne elske mig lidt mere, end bare min hals, selvom den sikkert værdsetter din næse." Svarede Stephen, tydeligvis underholdt mens han strøg hende ned af ryggen som om hun grad ved hans skuldre. Han bukkede hoved en smugle og kyssede hendes hoved før han strakte halsen en smugle for at få hende til at trække sig tilbage. "Jamen uddyb, hvad mener du med generelt?" Selv ville Stephen nok ikke sige at grille hende, bare at drille hende for det kunne han lide, ingen tvivl om det.
Med et fast men ikke hårdt greb fik han fat i hendes hage som han løftede op. "Lad mig høre hvilke general kærlighed du snakker om? Jeg glæder mig til at høre." Han kyssede hendes pande en enkel gang og slog så lytteklapperne ud med et spændt udtryk i ansigtet.

Hun himlede med øjnene over hans lille sejr, da hun indrømmede det." Mere end din hals?Kan man det ? Naaa....jeg ved ikke helt, er det ikke lidt krævende af dig Stephen?" drillede hun ham igen.Hans hånd der løb ned af hendes ryg, gav hende lyst til at røre ved ham, men hun undlod.Igen trak han sig lidt væk, og godtgjore det ved et lille kys på hendes hoved. Åh nej...ikke uddybe...ikke det- for gennem de ellers så glade tanker.
Hun slog blikket ned,men det blev nærmest tvunget op, da han tog fast om hendes hage.
Nødtvungent kiggede hun på ham, med øjne der tydeligvis var på glat is.
" hmmmm.....altsår kærlighed generelt...folk dern betyder noget særligt, dem man vil gøre noget ekstra for.Dem...hvis behov man sætter over sine egne" famlede hun med ordene ,men de var stadig ærlige og håbede at det måske ville være tilstrækkeligt for ham.

Stephen nød på sin egen måde at pine Millicent, men da han kunne se at hun ikke var på helt fast grund og gerne ville ind, undlod han at kræve mere fordybning, til trods for at lysten var der. "Det lyder ikke slemt." Tilføjede han med et smil og lænede sig op mod hendes læber for kort at røre dem. Langsomt trak han vejret dybt, helt ned i det nederste af lungerne imens han stirrede op i loftet og lyttede til de elektroniske lyde der kom ud fra højtalerne ved tv'et. "Hvad vil du egentligt lave i aften?" Stephen vendte hoved om imod Millicent og studerede hende nysgerrigt med øjne. Der var altid noget utrolig fangende og smukt ved hende, måske var det fordi hun ikke havde en eller anden magisk glans over sig som mange andre overnaturlige væsner og selvom hun var et menneske, så var der alligevel noget magisk ved hende, hendes lille magiske evne der i følge Stephen kunne vise sig at være yderst praktisk.

Hun sendte et glad lille smil til ham.Glad over at han synes at forstå."Jamen...det var jo det jeg mente.Du brugte ordet ' overbeskyttende'- det kan man vel også godt sige, men det bør bare ikke få en negativ klang over sig.Det er på den gode måde, synes jeg".
Millicent var nok selv en person der kunne tilgive og finde sig i mangtog meget, hvis intentionen bag handlingen havde æret god og tingene så bare tog en forkert drejning.Motivet og tanken der lå bag, var for hende meget afgørende.Hans læber ramte hendes og hun nød det flygtige kys.
" ehm....hvad jeg vil lave? ..jamen...jeg vil bare være her med dig? lød det lidt tamt fra hende. Men sandheden var at det var hyggeligt og meget afslappende at at sidde her med ham.
En lille djævle farede i hendes og hun lyttede til dens lokkende hvisken" Men var der ikke noget om at du havde 100 års kærlighed du skulle øse ud over mig, hvis jeg var dig ville jeg passe på ikke at komme al for bagud " sagde hun med et glimt af forventning i hendes øjne.

At sige at Stephen ikke forstod en klap af hendes overbeskyttende-sætning var noget nær det mest præcise man kunne sige om ham, for han fattede ko og bjælde af hvad hun havde sagt til ham, men han nikkede bare og lod som om han forstod. Det var altid bedst hvis man ikke ønskede en dybere forklaring. Et kort nik indikerede at Stephen havde forstået hende, men mente hun virkelig at de bare skulle glo ud i luften og nyde hinanden? Det var en mulighed, men blev det ikke i sidste ende kedeligt? Før tanken rigtig var tænkt til ende hostede Millicent op med en idé der rigtig fik Stephen til at små grine. "Du siger noget." Det lød meget sjovt, selvom det mindede meget om det første hun havde forslået. Med lidt held fik han et fast greb i sofa ryglænet og trak sig op at sidde, vente sig om så han sad med ryggen mod ryglænet og trak Millicent helt op at sidde på ham for at kunne fange hendes læber i et ivrigt kys mens hans hænder låste sig fast omkring hende og tvang hende helt tæt op af ham.

Et sejrrigt smil gled over hendes læber og hun glædede sig i sit stille sind over at han gerne ville deltage i legen." Jaaa...og der var også noget med et fodbold hold, sååå det går ikke du er på den lade siden".
Stephen kom op og sidde og trak millicent op over sig.Hun reagerede prompte, eller...hendes krop gjore, og bedre blev det ikke da han låste hende fast, tæt ind til sig ." åh..Stephen " mumlede hun lige efter hans kys. Han kunne sætte så meget ild i hende, så mange følekser og hun håbede at de vidste hvad de indlod sig på.
Hendes hænder gled fra hans skuldre og ned af hans arme, så langt hun kunne nå...og tilbage igen op ...og hen over kragebenet.
Hun rykkede lidt på sig, så hun sad...helt rigtigt...krummede lidt i ryggen , så hun kunne komme til - og lod så hendes nysgerrige og fugtige læber kysse ham ned af brystet.

Det var ikke kun Millicent der blev godt tilfredsstillet. Stephen havde det også godt selvom han følte han straks mistede herredømmet da hun forlod hans mund. Det var ikke lige en del af hans spil, men han fik ikke mulighed for at stoppe hende før hun var forsvundet. Et lille grin forlod ham, da han bukkede sig ned for at finde hendes læber som han ivrigt mødte. Han nippede let i dem før han trak sig tilbage igen og lod atter rettet gå over i hendes hænder mens hans hænder gled ned af hendes lår og undersøgte, selvom der ikke var mange former og kurver at undersøge på hendes ben. "Er det godt at vi ikke befinder os i en seng?" Mumlede han i en drillende tone ind i hendes ene øre, før han kyssede hende ned af kæben og halsen.
Der var ingen tvivl om at man sagtens kunne vise sin kærlighed uden at skulle smide tøjet og bruge diverse kønsdele, men alligevel syntes Stephen det var sjovt at lege med tanken, bare for at se hvordan Millicent ville reagere. ville hun være tilbageholden eller helt vild som nogle kvinder var, så snart de hørte ordet. Det var som om der blev tændt for strøm hos dem.

" Mmmm" lyden var et tydeligt bevis på hun bafandt sig godt mellem hans hænder.Hun var ikke vant til kærtegn som disse der kom fra hans hænder, og hun smeltede ved hans berøring af hendes ben.Hendes læber prikkede og kildede så dejligt og hun skukkede efter ham, efter mere.Hun rørte og kælede ved hans bryst , nappede lidt i brystvorterne , men ikke mere end det.Stephens drillende ord, fik minderne fra...sidst...til at blande sig med de nye de var ved at skabe.
" Yeah...det er nok meget godt , hvis vi skal opfører os ordenligt" mumlede hun imens hans læber plantede søde gys gennem hele hendes krop, da han kyssede hende ned af halsen.
Det var jo ikke fordi man skulle bruge en seng, hvilke deres sidste...møde..havde været en klart bevis på, men...noget over ordet, sætningen var bare...frækt.Sådan var det.

En lav latter forlod Stephen der sad og grejede hendes ord i et par sekunder. Opfører sig ordenligt? Ordne satte gang i en masse billeder, der fik ham til at smile endnu mere mens han kyssede sig vej ned af Millicents hals. Da han ikke kunne nå længere stoppede han op og kiggede op på hendes ansigt som han lod et studerende blik glide ned af. Langsomt med en sikker hånd rakte han ud efter hende for let at kærtegne hendes ansigt, oppe fra og ned over hendes kindben hvor han lod sin hånd glide om bag hendes nakke, hvor han med et fast greb trak hende tæt på så det igen blev muligt for Stephen at nå Millicents læber hvis hun ikke gjorde modstand.
Stephen følte han kunne blive ved med at røre ved Millicent i alt evigheder, eller bare se, dufte eller høre hende. Det var som noget han aldrig kunne blive træt af, lidt ligesom en livret eller et tv program man konstant blev ved med at se fordi man bare ikke kunne slippe det. Stoffer, alkohol for nogle, fart for andre. En afhængighed.

Hans læber trak et spor af ildebrænd ned af halsen og den rendte igennem resten af hendes krop og spredte sig der.Dog var det intet holdt op imod hvordan hun følte det da han skiftede til bare at se...se på hende.Hun blev lidt ...beklemt..måde var så....arh..som et meget kærligt kærtegn, og netop da han også strøg hende ned af kinden og trak hende ind til sig, kunne detbmærkes helt ind i hjertet. " - Stephen" nåede hun at hviske inden hans læber ramte hendes.Det var ikke et spørgsmål eller et udråb...nærmere bare et udtryk for hengivenhed og et afløb for følelser.
Hun havde armene omkring livet på ham og kradsede ham blidt og kælent op af hans vilde krop.
Han var vildt lækker, ingen kunne modargumenterer det, uden at lyve så vandet drev, men det hun var mest tiltrukket af, var måden hvorpå hans tanker og sind snoede sig....det kunne hun godt lide.Også selv om de langt fra var enige om...alt.

Lysten til at komme med et små flabet svar var stor, men ikke større end at Stephen kunne ignorere den og fortsætte den vej som han selv ønskede.Da Millicent selv greb fat i ham, udnyttede han chancen til at gribe fat i hende, hvorefter han drejede overkroppen så han kunne få hende lagt ned under sig, hvorefter han slap hende med både arme og læber. "Er det din plan at jeg skal fortsætte hele natten?" Lød det spørgende fra ham, dog med en snert af en drillende tone et eller andet sted under overfladen imens han satte sig op, men stadig halvt lænet ind over hende.
Hvis ikke Millicent gjorde nogle form for modstand ville Stephen efter et par sekunders tøven ligge sig til rette med hoved placeret på hendes ben, tæppet trukket over kroppen og fødderne strittende ud over kanten, mens hans mørke øjne var rettet imod hans 'pude' fyldt med glæde der næsten lyste som lanterner i mørket.

Et lille gisp sprang fra hendes læber, da Stephen tog fat i hende og fik hende placeret under ham, med et ryk.
Hun var ikke sen til at lade hænderne løbe over hans skuldre og ned af armene på ham, så en lille smule ærgelig blev hun, da han hævede sig sig lidt op igen.
Jo....hun kunne snilt kysse og kæle for ham...med ham..hele natten, men nogen gange skulle man holde lidt igen, skulle man ikke? " hele natten? Så vent lige lidt....jeg har vist nogle duracell batterier i min taske" drillede hun og roede lidt i hans mørke hår, da han lagde sig tilrette.Hun ville ikke ændre ved hans ønsker...uanset hvad han ville.Egenlig var hendes mål lige nu, bare at holde Stephen glad, for så var hun det selv.At hun så nød, al deres kæleri , det var en skøn luksus og en meget ny fornemmelse for hende.
Hun havde fået ....fornemmelser af forskellig art....af flere andre fyre, men Stephen føltes rigtig for hende, og derfor sikkert ufarlig...og så var han bare en god fyr, var hun sikker på.
[color=orange]" Nu falder du ikke i søvn dernede, vel?"/color] spurgte hun blidt og kunne lige akkurat nå at nusse hans nakke.

Spørgsmålet fik lige et par sekunder at løbe igennem hans hoved på, før han besluttede sig for et svar. "Muligvis, min dyne er godt polstret." Drillede han fortsat og lod sin hånd søge hendes. De fleste kvinder syntes at en polstring var ens betegnet med fedme, hvilke nok heller ikke var en undtagelse for Millicent, for selvom hun på mange måder var anderledes end de andre kvinder, så måtte hun have nogle sider der var ens med de 'andre'. Det var også halvt om halvt den mening han var ude efter, da det ville glæde Stephen at se Millicent pippe op som en hysterisk unge. Lidt morsomt i hvert fald. Hvis han fik fat i hendes hånd, ville han flette deres fingre sammen for derefter at trække hendes hånd til sig og let kysse hendes ringefinger.
Selvom Stephen var engel og alt det stads, så holdte han lige så meget af at drille andre som andre holdte af at drille andre eller ham. Det bedste var selvfølgelig når man fik den ønsket reaktion og det kun blev taget for sjov. Drillerier kunne få gruelige konsekvenser hvis man ikke passede på, men det var samtidig et tegn på at man stolede på folk og mente at man havde et godt nok forhold til hinanden. Millicent og Stephens forhold var i følge ham ganske fint og når alt kom til alt, fik hun bare tilbage af samme skuffe som hendes 'moderthe'.

Hun kneb brynene lidt sammen og trak hagen indaf.." polstret siger du? så den er polstret?! Hvaaa,er det ikke lige i overkanten, jeg mener denne her , bliver worl wide kendt inden længe, så du har bare at sætte pris på den- sålænge den er din" drillede hun tilbage.
Det ville være tåbeligt at hun som model rendte rundt og sagde ' uhh jeg er sååå tyk'. Og- hun havde aldrig kunne tage piger der sad med deres salta, lignede anoretiske syge pige og klagede over deres fedt depoter. Hun havde en pæn figur, hun var slank og havde bløde meget kvindelig kurver, det der var hendes problem var....at hun ikke kunne lide at tale eller vise dem( hvilke gjore det meget udfordrende at være model)- men det skyldtes to grunde..
Den ene var at hun var genert og den anden at hun ikke ønskede opmærksomhed grundet hendes look, men mere hendes person.Ja ja..stereotype kedelige grunde, men sådan var det nu engang.Så hun følte sig ikke ramt af Stephens dril, mere at han var sjov...og en smule sød.Hun ville egenlig have givet ham mere røg, men håskuffen med drillerier skubbede Stephen i for hende, da han kyssede hendes finger.Hun smilede..." Åh...sikke du kan chamerer dig uden om hva, men ved du hvad...så let går det ikke at fornærme en kvindes...øh...figur .Du må finde på noget bedre skat" hun smilede stort og gav hans hånd et klem.

Det var lige før skuffelsen lyste ud af Stephen, hvilke den sikkert også gjorde. Han så yderst misfornøjet ud mens han lå der og lignede en dreng der havde fået frataget sin legetøjsbil, eller nærmere Nintendo DS som var blevet erstatningen i det enogtyvende århundrede. "Nå ..." Fnyste han fornærmet men slap dog ikke Millicents hånd. Det var spild af energi, den skulle bruges på en ny fornærmelse, en ufattelig underlig ting at bruge tid på. "Vil det hjælpe med dit hår eller ... " Han rynkede voldsomt bryne mens han gav sit bedste tænksomme udtryk han kunne. Det blev så godt - måske elendigt - at han helt glemte at tænke en stund. "Dit hjem eller katten, hvad den nu hed?" Stephen kiggede spørgende op på Millicent, fuldt opsat på at finde noget der kunne irritere hende, bare en lille bitte minimal smugle.

" hmmm Stephen, er du ude på at starte en diskution med mig? For så klø bare på smukke.Ally! Den hedder Ally , min kat.Og næste gang jeg skal overnattevher, tageer jeg den med.Det gør vel ikke noget? Nåååå ja, helt renligt er den ikke endnu, men ....pyt ik" sagde hun drillende og en lille smule forundret over hvorfor han forsatte med at prikke til hende.
Hun spolede tilbage...lidt beklemt ved måske at have overset et eller andet vigtigt, han var blevet sur over, men kunne ikke finde noget i hukommelsen.
Hun trak sin hånd til sig, hvis ikke han holdte den fast.
" Hør....hvad er der nu galt med kit hår?...ja altsår ud over det stadig er fugtigt? Kunne du ikke lave din varme ting ...og få det tørt egenligt ?" ville hun gerne have.
Det var fint nok med håret halv vådt, men hunnhavde nu altid følt sig bedst tilpas med det tørt.

Et stort, meget stort for ikke at sige et enormt, triumferende smil lå pludselig på Stephens læber. Så var hun blevet fornærmet, sådan så det ud og så var han glad. "Katten kan du godt tage med, men du kommer selv til at gøre rent hvor den har gjort det vådt eller har lagt ... hvad de nu ligger." Han forsøgte kort at komme i tanke om hvilke form for afføring, nærmere form, afføringen var men han havde aldrig været til katte og kunne ikke engang huske at have set en kat skide, hvilke overraskede ham. "Jo, jeg kan godt lide dit våde hår, det er frygtelig ophidsende." Fortsatte han og var rigtig kommet i triumfrus. Som en hver anden der kunne lide at vide.
Da Millicent havde trukket sin hånd til sig, drejede Stephen sig helt rundt, så han lå på maven på hendes og kunne betragte hendes kønne ansigt med en fantastisk lige næse. Det var helt imponerende i hans øjne. Selv hendes øjne var yderst symetriske. Det var helt sikkert derfor at hun var blevet valgt som model. Hun var perfekt i udseende, ikke engang erotisk buddet. Folk, kvinder, måtte blive gule og grønne af misundelse, det ville han have været hvis han var hende, men nu havde han den fordel at han ikke rigtig interesserede sig for udseendet. Musikken var hans verden, ikke mode og udseende.

Æv, hun havde næsten håbet han ville protesterer og så kunne hun skabe sig lidt, og gennemtvinge det.Men han gav hende bare lov.
Men måske var det nu ikke så tosset en ide.Ally var stadig meget lille og havde brug for liv omkring sig." du en klog fyr Stephen...jeg mener ...du har undervist og AL muligt, du kan sikkertt tørre op og rense en katte bakke, hvis du øver dig " hun smilede...lige indtil han drillede med hendes hår." nå så det er ophidsende hva?" hun strøg ham over hans kind, inden hun greb om et håndled af hans og tvang det om på ryggen af ham." jeg spørger een gang til....pænt...vil du godt tørre mit hår, skat?" sagde hun og trak lidt i hans nu låste arm, hvis han skulle tænke på at lave ballade ville det nok forhindre det...lidt.

Det var satans. Nu vidste Stephen hvad den kvinde havde lavet i sit forrige liv. Hun havde været politibetjent, en af de hårde man ikke lige løb om hjørner med, men nu ville han sætte hende på en prøve. Hun skulle ikke tro at sådan et greb - selvom det var yderst ubehageligt - kunne få ham til at give op. "Du tager selv bakken og alt det andet det dyr efterlader sig og så vil jeg udnytte chancen til at betragte din bagdel, selvom den måske ikke er nær så ophidsende som håret." Fortsatte han ufortrødent. "Der er et par håndklæder ude på badeværelset, de er begge velfungerende." Hvis de skulle til at lege var Stephen med på den, også selvom det mest af alt så ud til at det var ham der sad i fælden og ikke Millicent. Det var ligefør han kunne se hende i en politiuniform.
Smerte var blot en fysisk reaktion når ens ydre blev skadet, så han skulle nok klare det, håbede han da. Det kunne se yndigt ud hvis han blev taberen af kampen, det ville med sikkerhed ikke være godt for hans ego, det var allerede slemt nok at hun var ved at vride armen om på ham.

Hun stirrede på ham.
Oh...he did not say that! Millicent tabte mæglet for en stund og Vidste ikke helt hvad hun lige skulle sige tilbden rapkæftede mund der synesvat sidde på ham. Hun kiggede pånhans læber.
Oh jov...han nød det, hun kunne næsten smage hvor sødt de smagte- læberne- nu hvor han havde fat i den lange ende,selv om hun havde fat i armen.Nu var der jo,desværre, grænser for hvor meget smerte hun brød sig om attilføre ham....men lidt gik vel an,så hun trak i armen igen da hun svarede " dét var ikke pænt sagt og er der nogen der ikke skal glompå kin røv, så kan jeg love dig for at det er dig... lille engel" hun lagde tryk på de sidste ord og forsøgte så igen at ramme ham, med et påtaget trist ansigt sagde hun " ej hvor yderst skuffende....er du sllerede løbet tør for...magi. Jamen så er et håndklæde da klart at fortrække....over dig!" hun så spændt på ham.Hun havde ikke tænkt sig at rulle om på ryggen ...eller jo...der lå hun jo så....men ingen hvide flag ville blive viftet fra hendes side af, ikke hvis det kunne undgåes.

En kort grimasse gled over Stephens ansigt imens han nød den tid hun skulle bruge til at tænke. Han gryntet. Hun skulle ikke snakke ned til ham! Hun fortsatte. Han brugte et kort sekund på at tænke over et svar, før han gav igen. "Måske, men hvordan havde du tænkt sig at et håndklæde skulle påpege over for dig hvor tiltrækkende du er, eller beskytte dig hvis der kom en farlig varulv efter dig? Der ud over er jeg helt sikker på at jeg kan vække nogle langt bedre følelser end et stykke låddent stof og husk lige at jeg hyler hvis du vrider min arm om, det gør det ikke." Konkurrenten var både håndklædet og Millicent. Sidstnævnte var den farligste, først nævnte kunne han klare med en skraldespand. "... men hvorfor påfører mig ekstra smerte, hvis du allerede har besluttet dig for at vende mig ryggen?" Lød det eget nedtrykt fra Stephen der forsøgte at mønstre sit mest sørgelige udtryk han kunne. Det var ikke helt let, men han håbede det gik, mens han forsøgte at lirke sin arm ud af Millicents greb.

Hun så overrasket på ham som troede hun ikke sine egne øre og det de blev budt.
" Oh I see.....så det er det du er i gang med? At fortælle mig hvor tiltrækkende jeg er, polstret og al ting, sig mig lige Stephen.....hvordan ville en fornærmelse så lyde?" sagde hun med sarkasmen liggende i hvert et udtalt ord.Desværre var hun bare ikke lige så upåvirketvaf hans ord, sm hun lige nu ønskede at være.Hun faldt lidt fornhansnlille skuespil og lod ham derfor trække sin arm fri.Han havde nok fået den trukket til sig uanset, så det var bedre at få det til at se ud som om hun faktisk gav ham lov.
Hun forsøgte at give ham den samme medicin , at være lidt mere.... " ynkelig".
Bare rolig, du kan være mit reservebadelagen....eller måske enda mit favorit håndklæde, hvis du er heldig.Men Stephen.....vil du så ikke godt tørre mit hår...helt?" tiggede hun og ventede spændt på om han ville give sig.Få at øge sit held en smule, begyndte hun at nusse hans kind, bare lidt.

Stephen forsøgte at dække over sin totale forvirring. Han var på ingen måde med på hvad de lavede, retter sagt vidste han ikke helt hvad de lavede. Først var hun drillende, så fornærmende men hvad var hun så nu? Da han fik sin hån fri fik han sig sat op og lyttede til hendes ord, der ikke gav den mindste hjælp til hans forvirring. Hans besvarelse lå lige på hans tunge og var klar til at springe ud i det fri, men han lod tiden passere forbi i et par sekunder, før han løftede sløret. Det var ikke det mest udspekuleret svar, næsten mere et forventeligt svar. "Hvad vil jeg så få i erstatning for at tørre dit hår og være dit yndlingshåndklæde, selvom jeg på ingen måder mener at min standart er så lav som et stykke låddent stof." Han fik presset en fornærmet tone ind, da han snakkede om håndklædet og standarter.
Det var - når han skulle være ærlig - ikke helt let at ignorere hendes hånd. Ikke så meget på grund af hendes berøring, der var andre steder der var værre, men mere det faktum at hun bare generelt rørte ham. Det tiltrak noget opmærksomhed fra Stephens mørke øjne, men han skyndte sig hurtigt at rette blikket mod ejeren af hånden og forsøgte at se så ligegyldig ud som muligt. Han syntes selv det gik helt godt.

" en glad kæreste med tørt hår?" forsøgte hun og lod pegefingeren køre fra hans kind og nedaf halsen hvor den sørme forsatte hen over hans kraveben.
Han kunne jo også lade vær med at sidde i bar overkrop.hvordan forventede han hun skulle kunne lade ham være..helt?
Hun lod fingeren hvile på hans skuldre og talte videre " men har du andre ønsker er jeg villig.Villig til at forhandle" smilede hun til ham.
Hun var jo ikke rigtig sur, slet ikke.Bare lidt vrissen over hans små drillerier, som hun havde på fornemmelsen han udsatte hende for...bare fordinhan nød at pine hende, lidt.
" tænk...jeg kan have dig helt tæt på mig, heletiden...som håndklæde, det jo intet mindre end fantastisk" drillede hun mildt og lod fingeren bugte sig som en kæde af sssss ned af hans arm.