... er tegn på regn ... - Millicent

Hun blev forvirret, havde hun ikke givet ham det den dag hun måtte på stationen, det mente hun altså? Men han havde tydeligvis ikke set det eller ikke taget det med?
" Arh...jamen, nåå....så må du undskylde" mumlede hun og i det øjeblik kunne hun godt ønske et lyn ville slå ned i hende og befri hende for den flovhed der maste sig på.
Hun lagde en hånd påmhans arm og ville trække ham nærmere hende , i ly fra regnen.Han stod jo lige i skudlinien." Kom lidt længere ind, du bliver driv våd" jov, den flyver var vist lettet,men han skulle ikke stå og blive kold, ikke mere end nædvendigt.
Hun trak blidt i ham og med mindre han gjore modstand, ville han stå tæt på hende nu.
Hans ord gjore hende glad, det var alt hun lige nu behøvede.Hun var ikke ude efter garantier og store løfter, hun ville bare vide om han havde lyst til at bruge tid sammen med hende, om han kunne lide hende nok, til den slags.Til at se hende lidt mere ofte måske? " det lyder dejligt, det er jeg glad for " sagde hun stille og fik en stor lyst til at kramme sig ind til ham, men hun tog sig sammen og styrede sig.
" Stephen...du behøver ikke være vild med mit job, det er okay.Jeg sætter stor pris på din ærlighed og fortrækker så klart dine ucencureret tanker, til hver en tid.Du må være imod det al du synes...bare du ikke straffer mig for det, forstår du?"

Villigt trådte Stephen tætter på Millicent, selvom det ikke helt havde været hensigten at de skulle stå og næsten kunne gnide sig op af hinanden. "Jeg tror du trænger til et par briller, for jeg føler mig i hvert fald temmelig våd, ser jeg ikke også sådan ud?" Humøret havde taget det første TGV tog fra kuldkælderen helt op over de sorte tunge skyer der stadig pøsede vand ned over dem. Endnu en gang lage Millicent op til en joke der lå lige til højrebenet. "For at være ærlig, så tror jeg ikke du vil have dem helt ucensureret." Igen kom det lille næsten uskyldige smil frem på hans læber, før han fik trukket i en mere alvorlig mine. "Det skal jeg nok lade være med." Eller han ville gøre et forsøg. Han ville ikke kunne love noget, selvom han gerne ville love det.
Stephen placerede sine hænder mod væggen bag Millicent, så han kunne læne sig op af den. "Men hvad skal vi så gøre nu, blive stående eller finde et sted og blive tør?" Et eller andet i ham, vakte en mistanke om at hun ikke havde trukket ham tætter på for at stille ham mere i ly eller det var ikke hele grunden i følge ham, men han kunne ikke gætte hvorfor så. Derfor tog han sig den frihed at gætte og gøre hvad han selv helst ville. Hvis det så var imod hendes plan kunne han altid spørge hvorfor hun ville have ham tætter på.
Stephen startede ud med en kort tøven, før han fjernede sin ene hånd fra væggen bag Millicent, så den kunne skubbe hendes hage en smugle op, så han kunne nå den med sine våde læber. Hvis han mærkede nogle form som afvisning, ville han trække sig tilbage så hurtig som man kunne.

" jo...du ligner en der lige er stået op fra en pool eller noget" kom hun til at le." Beklager...jeg er testet og mit syn er intakt" drillede hun tilbage og var lettet over at vreden og mistonen mellem dem så ud til at være manet bort.
" Oh...er de da så slemme, dine tanker....nu tror jeg så at jeg snart må kræve at få dem serveret, de lyder...spændende" mente hun og tænkte at det da nok ikke kunne være så slemt after all.
Hun så ind i hans øjne, da talen faldt på hendes job " Bare vær åben...åben men ærlig Stephen, okay?" sagde hun mildt og ville ikke diskuterre det nu. hun var rimelig sikker på at Stephen ville blive svært misfornøjet når...elller hvis...han hørte om episoden med William.Baren var bestemt ikke et farefrit sted, det var ved at gå op også for Millicent.
" Skal vi ikke tage hjem til en af os? Hvem fortrækker du?" spurgte hun forsigtig.Hun havde ikke spor lyst til at sige farvel og de kunne af gode grunde ikke blive stående her.
Da han nænsomt løftede hendes hoved op mod hans, reageede hun spontant ved at lægge armene omkring hans hals og lukke øjnene, da hun mærkede hans våde læber mod hendes.
Hun blev varm inden i, som om et lille lys med en varm flamme var blevet antændt.
Hun pressede sine læber mod hans,som var hun bange for de skulle forsvinde op i den blå luft.

Begejstringen var åbenlys ved Stephen, der mest af alt havde lyst til af springe af iver, men blev på jorden mens han slog sine arme omkring den våde krop foran ham. hans kys blev mærkbart mere ivrigt, men inden de blev alt for ivrigt, stoppede han sig selv og trak sig tilbage med en tilfredsstillende følelse i kroppen. "Lad os tage hjem til mig, så finder vi et eller andet at spise på vejen eller tager noget med hjem, for mit køleskab er hul som et krater." Han slap Millicents talje og trak hende med ud fra busskuret. Hvis de var blevet bare lidt tørre imens de havde stået i ly forsvandt det hurtigt igen, da de trådte ud i de tunge dråber.
Med hurtige lange skridt trak Stephen Millicent med sig, som var hun en lille hund, hen imod det nærmeste pizzeria. "Fortrækker du at spise her eller tage det med hjem eller skal vi finde et helt andet sted?" Han vendte sig halvt om imod hende, mens han havde parkeret dem under en parasol der også gjorde stor nytte som paraply. For Stephen handlede det mest om at få noget mad, så for ham kunne de spise hvor hun ønskede det bare de fik noget mad der mættede. Længden behøvede ikke at være lang, bare det var nok til at mætte. Kræsen var ikke det man skulle være altid, det måtte de fleste efterhånden have lært.

At kysse ham var en dejlig luksus.Stephen var tryg og derfor havde hun ikke sine parader så højt oppe, når hun var sammen med ham.Hun kunne bedre slappe af og i længere tid være legesyg, inden usikkerheder gjore krav på hende, og byggede en mur op.
Hun elskede ordene fra hans mund af og svaede straks "ja...det lyder som en god ide, skal vi ikke tage noget med hjem så? Jeg tror vi skal ud af det våde tøj her" det ville med garanti ikke være et hit, hvis de oversvømmede gulv og stole , et tilfældigt spisested og desuden glædede hun sig til at komme hjem til Stephen igen, hun havde nydt det meget sidst.
Hun blev halet afsted, en smule dominant af ham, men hun lod ham og lod ham føre hende hen under en parasol, ved et pizzaria.Lugten derinde fra var tydelig i den våde luft og hun blev helt sulten bare af duften." Lad os snuppe et par med hjem, skal vi ikke....skinke med ananas til mig, hvad vil du have Stephen?" hun åbnede døren derind til og trak ham med derind.
" Hej...kan vi få et par pizzaer med os hjem?... Har du noget at drikke Stephen eller skal vi have det også" vendte hun sig kort om mod ham og ventede hans svar,
Da de havde fået afgivet bestillingen tog hun mod til sig og famlede efter hans hånd, for at flette sine fingre ind i hans.

Det var i følge Stephen en million år siden han havde fået Pizza, så han måtte virkelig rense sin hjerne for at huske hvad man kunne komme på. Han fik som altid lidt hjælp fra det skilt der stod ude på vejen og viste et farverigt menukort frem. "Jeg tager mig til takke med en stor nummer sytten." Sagde han efter at have studeret kortet i et par sekunder. Rollerne blev byttet om, så det pludselig var hende der trak ham efter sig ind i varmen hvor varmen fra ovnen straks slog dem i møde. "Hvis du drikker vin til maden har jeg sikkert en flakse eller to, men læskedrikke ejer jeg ikke dråben af. Jeg tager en Coca Cola." Det sidste var henvendt til manden bag disken der straks var begyndt på deres ordre.
En overraskende behagelig følelse løb igennem Stephen da han mærkede Millicents fingre presse sig ind i mellem hans. Han gav let hendes hånd et klem, mens han trak hende hen til det store facade vindue, så andre mulige gæster kunne få lov til at bestille, selvom de endnu selv var de eneste. Der var sikkert ikke mange der ønskede at komme ud i sådan et vejr, selv ikke for at hente noget mad. "Jeg har sikkert noget tøj der hjemme du kan passe, måske en smugle for stort, men så er der også en dyne eller tæpper hvis det er."

" en stor flaske alminde og en MAX ..også stor" fik hun lige indskudt til pizza manden.
Hun følte sig så godt tilpas og glæden ved at hun inden for en 40 minutters tid, ville sidde godt placeret i Stephens sofa, ude af det våde tøj, var stor.
Hun fik en dejlig følelse ved at tænke på at de om lidt sad og delte pizza og måske noget vin og bare skulle alappe af og nyde hinanden....eh...hinandens selvskab." Det lyder dejligt, både vin og...at slippe af med det våde her" hendes tøj var efterhånden nok også mere afslørende end tildækkende, og det var ikke noget der faldt i god jord, den slag kunne hun bestemt ikke lide at miste herredømmet over, men lige i vejret her havde hun desværre ikke meget at skulle have sagt.
" Det bliver....dejligt" talte hun højt fra sine tanker, men vidste at Stephen ville fange det også.
Hun betragtede ham lidt.Mænd...de lignede ikke druknede mus, de så...indbydende ud våde, gjore de ikke ? Det gjore Stephen i hvertfald, og hun var med et meget opmærksom på hver en bevægelse han lavede.

Da maden var færdig, frigjorde Stephen sig fra Millicents hånd for at betale og tage imod maden og drikkelsen, hvor han sendte hendes enorme krus sukkervand videre til Millicent selv, da han ikke havde otte arme. "Jeg tror aldrig jeg har drukket vin til pizza før." Lød det tilfældigt fra Stephen da de var noget ud og var på vej mod hans lejlighed, der desværre ikke lige lå rundt om hjørnet. Med det lange ben foran nåde de hjem til ham på ti minutter, hvilke var rekord i følge Stephen, der aldrig mindes at have gjort det hurtigere.
Så snart de var inde i lejligheden, fik han afsat maden i det kliniske køkken, hvorefter han gik ind i soveværelset og smed alt tøjet, både overtøj og undertøj. Derefter fandt han sig noget nyt tøj at tage på, hvilke blev et par underbukser og et par bløde natbukser og så et håndklæde til at tørre håret så det stod ud i hver sin retning. "Du kan låne badeværelset, så finder jeg noget tøj du muligvis lige kan passe." Med de ord, vente Stephen igen tilbage til sit klædeskab hvor han fandt en stor t-shirt som han mente hun kunne bruge som kjole og et tæppe. Tøjet blev smidt udenfor døren til toilettet før han gik videre ud i køkkenet for at gøre maden klar.

" har du ikke? Det smager dejligt og er meget hyggeligt" anbefalede hun varmt.Lige nu ville hun sikkert nyde vin til uanset hvad hun skulle spise- eller som et selvstændigt glas, uden tilbehør.
Hun smilede, og sammen hastede de afsted, hjem til ham.
Hun rådte inden for og hans velkendte lejlighed bød hende velkommen.
Det var rart at være her igen.Hun dryppede for vildt og skyndte sig at hænge sin trøje og stille sine sko, ude i gangen.Men ..stadig var hun gennemblødt.
Stephen vendte tilbage, og hun kunne sikkert ikke skjule at hun kiggede lidt længere på ham, end hun nok burde.Det var fordi han stod der...i bar overkrop, helt ærligt...det var da en mega max distrahering for hende, for at formulerer det pænt.
" Jepp....jeg hopper lige derud"
Hun måtte tvinge sine øjne af ham, og skyndte sig ud i sikkerhed på badeværelset.
Hun tog sin kjole af og skiftede den ud med et stort gråt håndklæde, der hang på en krog, som kjolen nu overtog.Hendes fine enkle marineblå BH røg også af og hængt det samme sted.
Hun froterrede sit hår og lånte Stephens børste , som hun fandt i et skab, og fik det pænt redt ud i præsentabel stand igen.Hun åbnede døren og begyndte at råbe " nå..havde du noget t..., oh...never mind! sluttede hun af, da hun så tøjet ligge klar.
Hun rakte ned efter det og hans Tshirt passede helt fint og mindede om en lille kjole.
Hun kom ud og gik ind i stuen." Behøver du hjælp?" råbte hun ud til ham , imens hun satte sig tilrette og puttede tæppet omkring sig.Uh...det føltes som at komme i himlen.
Hendes gode humør var tilbage, nu hun sad her hos ham....eller i hans sofa i hans lejlighed da.
Havde han brug for hjælp, ville hun straks, smide tæppet til side og smutte ud og give et nap med.

En lav latter hørtes ude fra køkkenet, hvorefter lyden af Stephens stemme nåde frem. "Nej, ellers tak, tror lige jeg klare presset." Hvad havde den kvinde dog forventet? At han skulle gå under på grund af pres? Han rystede på hoved og kom kort efter ind med deres mad skåret fint op, to tallerkner, deres drikkelse og to vinglas til den flaske vin han troppede op med til sidst. Derefter tog han selv plads ved siden af Millicent. Han tog et stykke pizza og stak det hen til munden på Millicent, mens han med den anden hånd fodrede sig selv. Da Millicent havde taget sit eget stykke, lage han sig selv til rette lænet op af hende, med et tallerken under sit stykke og et glas vin i den anden hånd. "Jeg tror bestemt godt jeg kunne vænne mig til det her." Med fødderne strittende ud over den anden ende på sofaen fik han tygget sig igennem det første stykke.
"Bliver du og sover, eller har du planer om at tage hjem?" Det var ingen hemmelighed at Stephen helst ville have hun blev, men hvis hun skulle på arbejde den følgende morgen eller at hun ønskede at komme hjem, ville han ikke hindre hende det. Han skulle være en del af hendes hverdag, liv, ikke noget der skulle ødelægge det eller gøre det besværligt.

Hun lo af hans bemærkning " Ja, det det er da godt og meget betryggende egenlig" hun hjalp dog med at tage imod og få det hele sat på bordet foran dem.
Hun svingede et stykke af tæppet over Stephen , da han satte sig ned og begyndte at fodre dem begge.Hun snuppede sit stykke og begyndte at spise.." Fantastisk" mumlede hun og kunne ikke huske en bedre pizza end denne her, ever.
" Hmmm...hvis jeg må, vil jeg gerne sove her, men jeg skal hjem i morgen eftermiddag, lidt ligesom sidst.Jeg skal møde kl. Otte og skal have bad og sådan først.Er det okay med dig?" spurgte hun stille og lod hendes hånd løbe igennem hans bløde fugtige hår.
Hun vidste godt der var et eller andet budskab dér....med at tage hjem og bade og skifte tøj, inden hun tog på job..som hun overså, hun missede, men han måtte sætte ord på, hvis det var niget de skulle tale om, for i hendes verden var det jo ganske normalt.Hun skulle jo se præsentabel ud, det var et stilig bar.

Millicent ville have at Stephen var ærlig, så ærlig som han skulle være, fortalte han hende sandheden. "Nej." Der var ikke så meget mere at sige, men til trods for det besluttede han sig for at fortsætte. "Der er ikke noget jeg kan gøre for at få dig til at blive?" Han lage hoved helt tilbage så han kunne kigge op på hende med halv bedende øjne, selvom han var klar over at hun ville tage af sted om han så klamrede sig fast til hendes ben som et lille barn. Hun havde arbejde og passe, et job der gav hende penge og ville hjælpe hende imod sin drøm. Stephen tog blikket til sig og tog et nyt stykke at gumle i.
Da han fik chancen for at stille et nyt spørgsmål havde han et på tungen, et spørgsmål der virkelig interesserede ham i at høre svaret på. "Hvad vil du kalde vores forhold?" Igen lage han nakken tilbage så han kunne se op på Millicent efter at have skyllet munden ren med sin læskedrik. Det kunne ikke være helt slemt, for hvis det var slemt, ville de ikke sidde som de gjorde nu.

" nej?" hun kløede sig i nakken.Det ville ikke blive nemt...det med sandheden, ikke altid.
" Jo...næstevgang jeg har fri, vil jeg blive hos dig" sagde hun blidt.
" Men jeg er ligesom nød til at passe det, ellers tror jeg faktisk jeg bliver strøget af lønningslisten.....deeet selvfølgelig bare et gæt Stephen, men..." forsatte hun lidt drillende.
" Kom med derned en aften, så kan du se stedet, måske gør det dig mere...afslappet?" ja...det troede hun så nok ikke helt på selv, men hun havde da lov at håbe, ik.
Hun tog en tår af sin vin og satte det fra sig igen.Hendes ene arm lå ned af hans hals og halv over hans bryst." Hvad jeg vil kalde det? Dejligt! .....men hvis det ikke eluge r det du mener, så aftalte vi jo at vi datede, ik?" hun syntes stadig det burde være passende, de havde jo dårligt haft nogle dates,men kun tilfældige møder.
" Er detvstadig okay da?" det var lige før hun ville komme til at grine hvis han svarede ' nej'.

Ligesom Millicent troede Stephen heller ikke rigtig på at han kunne gøre det sig behageligt på nogle måder, men han nævnte det ikke, selvom hans tavse svar tydeligvis gav udtryk for hans mening omkring forslaget, som egentligt ikke lød så tosset, hvis det ikke var fordi stedet blev kørt af en vampyr. Vampyrer var ikke altid så tosset, men til det modsatte var bevist ville Stephen have sine forbehold til den race. "For en stund ja." Lød svaret på hendes spørgsmål om tilfredstillelse ved deres titel. Han fik sat sit krus ned og som en form for krog lage han sin arm omkring nakken på Millicent, som han trak nærmere ned for at møde hendes læber.
Da Stephen ville videre med middagen, slap han Millicent og trak sig op at sidde så han sad ordenligt og kunne få noget mad ned i den stadig sultne mave. Som en mand der ikke havde fået noget at spise i flere dage, kastede han sig over maden og fortrak at drikke det søde stads, frem for rødvinen han stadig ikke syntes at passe helt til maden, der var bare noget 'forkert' over det. Måske var det bare ham der havde det på den måde. Det var aldrig til at vide.

Hun blev dog glad ved tanken om han en dag ville kigge forbi.
Hun var sikker på at selv om hannikke ville elske det, så ville han se at det ikke var så slemt som i hans egen forstilling.
" du siger bare til honey" afrundede hun så den.
Hun fik et lille sug i maven, da han svarede for en stund.Hvad ville han ændre det til, at de var kærester? Hun smilede ved tanken og synes det lød overordenligt dejligt.Men...de skulle lge kende hinanden lidt bedre, inden de gav hinanden disse titler og forpligtigelser.
Hun mærkede hans arm om sin hals, og kyssede ham blidt og kærligt.
" årh...jeg ville ønske vi kunne sidder her for altid Stephen" indrømmede hun og rettede lidt på sin stilling i sofaen, da han satte sig op.
Hun guflede et stykke mere og trak så benene op i sofaen.
Hun havde lyst til at drille ham med hans' for en stund' men tænkte at det nok var det samme som at lege med håndgranater, ualmindeligt dumt trick.
Istedet sagde hun bare " Jeg har savnet dig" hun fiskede på ingen mpde efter komplimenter, og forsøgte han atvreturnerer et, ville hun ligge hånden over hans mund, det var ikke hensigten.Hun ville bare have at han vidste det!

Stephen havde aldrig før været så glad for et stykke industripizza som han var da Millicent sagde at han havde savnet ham. Det gav en fantastisk fornemmelse at vide det, han anede bare ikke hvad han skulle gøre eller sige. Han stoppede i et kort sekund op med at gumle, men fortsatte derefter en smugle for ivrig med at tykke videre imens han på højtryk forsøgte at finde ud af hvad han skulle sige hvis han overhoved skulle sige noget. Da maden var tygget af munden, tørrede han eventuelle raster omkring mundvigen af med håndrykken. Det virkede ikke så civiliseret, men det måtte Millicent klare eller også måtte hun lærer det, for til tider magtede Stephen ikke altid at gøre brug af alt det fine når han var sig selv. Facaden var noget han slap når han var hjemme, især med Millicent, så han håbede bare at hun kunne klare den 'sure most'.
"Du er også blevet savnet." Det var ikke blot den selvvanlige 'du er høflig så jeg må også hellere være høflig' ting. Han havde savnet hende og Stephen blev kun endnu mere klar over det, da hun sad der igen. Hun fik hurtig titlen som et fantastisk input i hans meget musikalske og ensomme hverdag. Selvom han aldrig selv ville kalde sig ensom, men selv med masser af venner kunne man være ensom.

Årh...at tørre munden af med håndryggen, at lade toiletbrættet være oppe, at klemme tandpastatuben på midten og have sko på i sengen, alt det der...alt det var hun helt lige glad med.
Hun fik hurtigt fart på og klaskede en hånd over hans mund og sagde med et drillende smil "" nææ nej....du skal ikke altid have det sidste ord, du" og så satte hun et kys på hans hals.
Hun havde nået at høre hans ord, og en varm glæde boblede inden i hende.
Han var så dejlig, og den eneste bekymring var....om hun kunne leve op til ham.Hun var spækket med fejl og snuplede hele tiden ver sine egne ben.Ville Stephen kunne leve med det? Altsår under nogle date agtige forhold, skyndte hun ligevst justerer lidt på sine tanker.
Millcent strakte sig og omarangerede tæppet lidt.Egenligt sjov at han havde et pink tæppe med blomster, det ville ikke have været hendes gæt, i et vis mig din bolig program.

Det gav et lille gip i Stephen da Millicents hånd pludselig fløj frem og smækkede sig om hans mund. Han stirrede overrasket på den, før hans læber tavst formede sig i et smil der var usynligt til hendes hånd forsvandt. "Jamen hvad er dit sidste ord så?" Han vippede hoved en smugle på skrå og betragtede hende ændre på tæppet. "Er du færdig med at spise?" Hvis han fik en bekræftelse i sine observationer ville han tage pizza æskerne ud i køkkenet og smide dem ud, men lade drikkelsen blive stående tilbage.
Mageligt satte Stephen sig tilbage i sofaen og kiggede lidt op i loftet, før han igen kiggede på Millicent med et blik der tydeligvis ikke var et helt normalt blik. "Hvad skal vi fortsat lave, se en film, sidde og glo på hinanden eller have en dyb samtale om et eller andet du vælger?" Forslog han og hældte personligt mest til at glo, for som en hver anden kunne han lide at se på noget der var flot og man skulle være blind for at være i tvivl om at Millicent var smuk. Det var også bekræftet i hendes model job, så uanset hvor meget hun ville benægte det, kunne hun ikke stå imod sin egen jobtitel.

OOC: Det er ikke mig selv der har valgt det tæppe!

" hmmm....famous last words...hva med ..shout up and kiss me ?" hun fjernede sin hånd og gav ham istedet et vindlet kys midt på munden.I grunden var det lidt besynderligt måden hun klikkede med Stephen på, når de altsår ikke lige skændes, vel og mærke.
Hun havde nærmest lyst til at hænge på ham og omkring ham, som en anden lille koala unge, men det var nok ikke helt inden for begrebet ' normal acceptabel adfærd' , vel?
Så istedet rakte hun ham sin tomme tallerken og svarede " ja...tak...det var jo dejligt, jeg er stop mæt " imens han smuttede i køkkenet,rejste hun sig i dovent tempo, fra sofaen og gik ledt rundt i stuen, indtil hun fandt hvad hun søgte. Nogle tændstikker. Hun satte ild til den lille flok af sterinlys på sofabordet og da remoten også lå fremme, tog hun den med over i sofaen og begyndte at zappe lidt rundt,imens hun igen fik lagt tæppet omkring sig.Hun havde nok ikke været så tilpas afslappet i en mindre evighed.
Stephen vendte tilbage...og med et lidt blik hun faldt over,remsede han op hvad hun kunne vælge imellem.
Hun pegede med remoten på hans tv og sagde " den dér...kender du dén? " filmen der løb over skærmen hed Eyes wide shut, og var med Nicole Kidman og Tom Cruise.

Det virkede meget åbenlyst og næsten normalt at se TV, så det virkede som et fint bud. Stephen begav sig i gang med at undersøge filmen, men ikke overraskende kendte han ikke filmen. "Jeg er musik guru ikke film." Forsvarede han sig med, efter at have rystet på hoved. Men det afskrækkede ham ikke fra at se filmen, til trods for at den i hans skala måling så en smugle gammel ud. Som den behagelig engel han i bund og grund var, fik han sig mast til rette ovenpå Millicent som han brugte som hovedpude imens han med stak sugerøret til sit krus cola i munden og begyndte at sutte som en anden baby. Som filmen skred frem måtte han indse at det nok ikke lige var i hans boldgade, måske for meget drama eller en for gammel film. Det var ikke til at sætte finger på, men han benyttede den kedelige film til at få lukket øjne.
For at undgå at blive taget i at sove i 'timen' undlod han at ligge sig til at sove. Det var aldrig vedset at sove til noget ens partner fandt interessant, præcist på samme måde som man aldrig begyndte at gabe med vilje til en tale, eller at man forlod rummet. Der var bare nogle ting man skulle indrette sig efter om man så ville eller ej. Høfligheds ting, noget mennesker havde pillet og ændret lidt ved igennem årerne.

At den ikke just fangede ham var faktisk rimeligt nemt at se.Han små snakkede under filmen for til sidst at døse hen, selv om han sikkert aldrig ville indrømme det.Men hun havde forsøgt sig med det lille triks, at holde sin hånd hend over hans øjne- og der kom ingen reaktion...slet ingen, orh jov....han var helt væk.
Det undrede hende alligevel lidt, for godt nok var filmen gammel, meeeeen adskellige hotte , for ikke at sige rimelige meget frække sener var i. Den var ikke for sarte sjæle, men det regnede hun ikke med at Stephen var.Måske tog hun fejl og den var al for...naughty...for ham....stakkels knægt, og derfor havde han ubevidst trukket sig væk.
Hun skftede kanal og landede på noget musik kanal med både ældre og nye sange.Hun havde Søgt efter noget mere klassisk eller blues noget, men kunne ikke finde det.
Hun strøg ham forsigtig over kinden og nussede ham lidt i håret.
Hun hviskede ned til ham .." har du nogensinde hørt om blandningsracer....at nogen kan være for eksempel både dæmon og vampyr...eller engel?"
Det var ren og skær nysgerrighed og han vidste jo langt mere om dette ,end hun gjore.

Klappen gik meget pludselig og hurtig ned. Før Stephen fik sat et par tændstikker mellem sine øjenlåg limede de sig sammen og lod ham drive væk i en stund, til noget nyt, noget andet end filmens lydspor ramte hans ører. Først havde han svær ved at placere lyden, eller mest af alt genreren, for musik var aldrig svær at spore. Han drejede hoved en smugle så han kunne kigge op på Millicent der ikke syntes påvirket af hans lille uheld. Spørgsmålet hun slyngede i hoved på ham, kom en smugle bag på ham, men ikke nok til at få ham til at springe op. "Nej, jeg har aldrig mødt en, men det skulle ikke undre mig, hvis der findes nogle. Ligesom løver og tiger der kan parre sig med hinanden og et hvert andet menneske." Mere havde han ikke rigtig at kommentere til den sag og lage sig derfor godt til rette igen, dog med et mere ihærdigt forsøg på ikke at komme til at sove.
Spørgsmålet havde sat en lille strøm af tanker i gang i hans hoved og før han vidste af det, var den strøm pludselig blevet meget stor og fyldte hele hans hoved. "Hvorfor spørger du?" Hørte Stephen lidt efter sig selv sige, men stadig med lukket øjne og det halve ører vendt mod musikken. godt gammelt pop, det var der alligevel aldrig nogle der formåede at slå. Et svagt smilede i hans mundvige før han slog øjne op.

Hun holdte et lille grin inde og besluttede istedet at han måtte få lidt godmodigt dril.
Så hun lagde hendes stemme i alvorligt chokeret folder da hun udbrød"Stephen DET havde jeg bare ikke troet om dig....er det noget du finder...lækkert....dyr og mennesker ? hmmmm....jeg er ret sikker på de færreste mennesker ville parre sig med en løve, sorry to burst your bobble, darling meeeeen den er altsår for avanceret til gennemsnittet" hun puffede blidt til ham.
Det andet spørgsmål hang lidt i luften, så han kendte ikke nogen? Måske var de sjældne? Hun var ret sikker på William var ....meget anderledes...han havde vist spor st både engel,vampyr og dæmon.Virkelig meget....ja, hun vidste faktisk ikke helt hvad ord der beskrev det bedst.
Hun ønskede ikke at lyve for Stephen,hun ville jo gerne kunne dele ting med ham og høre hans synspunkter til forskellige ting.Hun kunne godt lide den måde hans hjerne spandt rundt på, selv om hun ikke altid var enig med ham.
" På arbejdet...der var en.Jeg kunne se auraen var anderledes" og det var jo sandt nok.

Først fik Millicent en utilfreds grynten, før Stephen satte sig op og vendte sig rundt så han havde fronten mod Millicent. "Det viser jo bare min IQ er højre end alle jer andre." Svarede han igen og lænede sig ind over hende. "Sorry to say that darling." Som prikken over i'et placerede han et let kys på hendes pande, før han lænede sig tilbage for at redde sig ud af sofaen. "Aha ... det undre mig ikke. De eksistere jo." Næsten ligegyldigt trak han på skuldrede og gik ud i køkkenet hvor han begyndte at rumstere.
Efter små fem minutter bredte sig en duft af popcorn i hele lejligheden. Efter et par hyl, hvor Stephen havde brændt sig på de varme poppet majs kom han ind med en skål med den dampende mad og suttede på sin brændte finger. "De er varme!" Advarede han om, hvis hun nu ikke havde hørt hans hyl. Stephen placerede sig igen på sin plads og efterlod skålet med det varme indhold i skødet på Millicent. "Der er salt på."

" Oh...I see....så alle os det tilfældigvis ikke tænder på tanken om dyr vi er....mentalt under frankeret? Deeet er da lidt af en holdning, skat" forsatte hun blidt og purrede op i hans hår.
Hun så ham sætte af mod køkkenet og det varede ikke længe før duften af popcorn bredet sig og fandt vej helt ind i stuen.
" yai...lækkert" udbrød hun og modtog skålen, da Stephen satte sig.
Med skålen nu i den ene arm, puffede hun sit tæppe til side og satte sig oven på Stephen.
" nå...hvad tænder du så mest på...en knurren eller en spinden, want me to act all cat or dog like?" drillede hun og tog en popcorn i munden, uden at give ham nogen.