... er tegn på regn ... - Millicent

Hun kunne mærke det komme tættere på, overtage både hendes tanker og hendes krop.
Lyden af hans dybe støn og følelsen af ham så dybt i hende....fik en eksplosion af farver til at skylle over hende...som en dyb varm fuldstændig altomsluttende vidunderlig oplevelse.den bedste.Hun fik hvisket hans navn imellem de afslørende dybe støn, og trak ham tæt ned over sig indtil bølgen stilnede af og hun så småt løsnede grebet om ham og døsede hen til lyden af ham der også var ved sit klimax.Hendes lår småskælvede, da han trak sig ud , og hun lagde en arm over hendes øjne, og mumlede " du gode gud."
Hun skulle lige have samling op sig selv, da hun aldrig før have prøvet at give så meget slip .
Millicent fik skubbet sig op at sidde, og trak benene til sig, så hun sad og oldte om dem.
Hun kiggede over på Stephen.Det virkede så....surrealistisk ... At hun fik lov til...dette..at være sammen med een som ham.

Stephen drejede overrasket hoved imod Millicent. "Ja, gud han er god." Tilføjede han med et lille smil og strakte sine ben, da han fik mulighed for ikke at sidde næsten oppe på armlænet. Han grublede lidt over hendes ordvalg. Det var som om dette var den første gang, hvilke ville have fået mere forståelse fra hans side, men det var det ikke. "Både sang, sex og arbejde på en aften, jeg er imponeret." Stephen kravlede ind over Millicent og placerede et kys på hendes pande. Som en hvalp der netop havde klaret dagens stunt, lod han sig falde ned på hendes mave, hvor han næsten lå og vippede frem og tilbage med halen, hvis han havde haft nogle. Nu kunne man godt trænge til noget søvn, men endnu var det uden for rækkevide.

" årh... Du ved hvad jeg mener" beklagede hun sig ,men der var kun sol i hendes stemme.
Og jaja....det var ikkenførste gang, nej....det var skam hele anden gang, men mon ikke det blev bedre og bedre, itakt med mea læste at slappe af og også lærte lidt om sin egen krop? Det havde været fantastisk første gang....en dejlig oplevelse, men denne...havde været endnu bedre.
Hun modtog Stephen og lagde dovent og afslappet armene omkring hans hals, og nu nussede ham der.Hun smilede da hun modtog sit kys ..." ja...jeg må huske at komplimenterer dig for dit valg af dame" jokede hun og kørte en hånd gennem hans hår, inden hun spurgte " måske skulle vi forsøge at få lidt søvn?"

Stephen brummede kort som kommentar til hans valg af kvinder. Det var sikkert godt og i følge ham selv var det rigtig godt. Tanken om søvn var tillokkende og han tvivlede ikke på at den skulle glippe, men hvornår den kom var spørgsmålet. "Er du da træt?" Han løftede hoved og kiggede op på Millicent. Hvis hun stilte det samme spørgsmål til ham, ville han trække på skuldrende. Han havde ikke travlt med at komme i seng, men ville heller ikke modsige sig hvis det blev den endelige beslutning, de skulle jo helst sove og hvis Millicent skulle arbejde den følgende aften var det nok bedst at få sovet. Det var ikke nemt at arbejde uden søvn, det vidste han alt til, forskellen var bare at han ikke altid havde bestemte tider at arbejde på. "Jeg går ud og får et bad, så kan du beslutte hvad du vil." Før Stephen rejste sig, fik han placeret endnu et kys på Millicent, denne gang hendes næse, før han forsvandt ud på badeværelset.

Om hun var træt? Lige nu var hendes krop meget...vågen...men måske om et lille stykke tid, ville trætheden komme listende? Det havde været en aften spækket med begivenheder, kunne man vist godt tillade sig at sige." ikke endnu...men mon ikke det snart kommer?" svarede hun og nikkede da han ville ud i bad." Okay...det finder jeg så ud af" svarede hun åndsfraværende.Måske skulle hun også snuppe et bad, selvom hun egenlig godt kunne lide duften af ham,der på en måde omgav hende.Hun smilede da hun kiggede efter ham. hmmmmm ikke noget ilde syn , på nogen måde.
Millicent ville lade ham bade færdig, inden hun selv gik derud, så hun rodede lidt i hans skab, og fandt et badehåndklæde hun viklede om sig....og en stak Anders And blade? Tænk- hun havde ingen ide om at Stephen var Anders fan....hvor...kært.

Da krop og sjæl var spulet igennem, forlod Stephen badet, for at se Millicent vente. Jamen hvorfor ikke? Selv gik han ind i soveværelset, hvor han fik noget tøj på og satte sig ud i køkkenet med en stak noder som han tavst begyndte at skrive på, mens han med jævne mellemrum trommede en finger i bordet i et bestemt tempo. Han fortsatte til lyden af bruseren forsvandt. Hans mørke øjne gled hen over papiret, før han trak lidt på smilebåndet og forlod bordet for at gå hen til toilettet. "Nå, seng eller mere vin?" Spurgte han drillende mens han brugte dørkarmen til at læne sig op af. "Hvis du vil i seng, så gør du bare det, jeg har lige noget at ordne." Netop da Stephen skulle til at vende rundt og forlade stuen, fik han øje på noget der mindede ham besynderligt meget om noget andet end bilblade, som han i øvrigt heller ikke havde nogle af. Han stoppede op og kiggede med sammenpresset øjne mod det, før han kort grinte og forlod stuen.

" jeg hopper også lige ud" oplyste hun da de skiftede plads.
Under brusebadet nynnede hun randomme strofer af et stille nummer ' I believe I can fly....i believe I can touch the sky' imens hendes fingrer systematisk gnubbede deres vej igennem den lange manke.Hun kom frisk og fin ud, hendes undertøj havde hun skyllet op, og da det ikke var andet et små stykker tyndt stof, ville det være tørret den kommende morgen.
Nu havde hun iført sig et par store boxershorts og en tshirt, venligst udlånt at Stephens klædeskab.
"Mmmm...et enkelt glas til at falde i søvn på?" besluttede hun og strøg ham over hans kind.
" hvad skal du ordne...nu?" hendes lille nysgerrige jeg var åbenbart heller ikke så søvnig.

"Så kommer jeg med det, bare sæt dig." Forslog Stephen og fik pludselig travlt med at komme ud i køkkenet før Millicent. Han greb en vin der mindede meget om den de allerede drukket og hældte op i to store glas. Han skulle ikke have hende til at rande ud efter mere. Derefter kom han tilbage med de to 'krus' og rakte det ene til gæsten, før han selv kiggede lidt på den ikke helt tomme flaske på bordet. "Hvor meget vin drikker du egentligt der hjemme?" Var det normalt at den kvinde drak så meget, eller var det mest noget hun gjorde når hun var sammen med andre end Ally? I følge Stephen var det et godt spørgsmål.
Selvom han forsøgte at dække over det, var det sikkert ikke så svært at se for Millicent, at han jagede letter utålmodigt frem og tilbage på gulvet, som om han havde noget yderst vigtigt at lave. Det kunne sikkert give de forkerte signaler, men det var ikke lige det Stephens hjerne var koncentreret om. Glasset med den røde væske forsvandt hurtigt, trods størrelsen, og blev sat ned ved siden af de andre der i forvejen stod på bordet.

" jamen...det lyder da dejligt," hun gik over i sofaen og satte sig som den lille havfrue, men benene trukket op.
Da Stephen kom igen fulgte hun hans ophældning, og kom i tanker om han ikke havde svaret hende på hvad han skulle ordne nu...på denne tid? " hvad var det du..." men hun blev afbrudt da Stephen ville vide hvor meget hun drak når hun var alene? Det var svært ikke at vise hvir morsomt hun fandt det spørgsmål,da et bredt smil beklædte hendes ansigt." Du tror jeg er misbruger? Hahaha....naa...jeg kan godt finde på at tage et glas i ny og næ....for hyggen- eller hvis jeg ikke kan sove.Men det er altid kun et glas...det er ligesom noget andet, aftener som denne, ik?" forklarede hun og inden han kunne lave flere krumspring skyndte hun sig at spørge " Hvad er det du skal lave nu ....Musik?" , det var det eneste hun havde kunne komme op med....lidt med at smede imens hjernet var varm...hvis det havde noget med noder at gøre.Hun så spændt på ham.

Det var ikke helt den mening Stephen havde tænkt det på, men han forsøgte ikke at krybe udenom. Hvorfor ikke bare lade hende være i den tro? Hvorfor han egentligt spurgte vidste han heller ikke, muligvis 'bare' fordi han var nysgerrig. Da hun fiskede efter hans egen forklaring på den rastløse holdning - det var derfor han troede hun spurgte - gav han hende blot et smil og krabbede hurtigt ud fra stuen, hvor han satte sig i køkkenet. Det burde være svar nok for hende.
Før der var gået lang tid havde han kradset nogle næsten ulæselige noder ned, i hvert fald hvis man skulle forsøge at spille efter dem. Melodien kørte rundt i hans hoved, det var kun nødvendigt at placere noderne på deres cirka plads, han skulle nok finde den rette når det blev nødvendigt og han var sikker på huset var for ham selv.

Da han ikke satte ord på , men fortrak sig til køkkenet ville hun ikke forstyrre.
Stephen havde sagt før at han brugte meget tid på musikken, hans arbejde, og at det var de mest underlige tider han kunne arbejde på.Han havde også advaret om at det var et job der optog megen af hans tid, og kunne ikke drømme om at stå i vejen for det.
Musikken var en smuk konkurent at have, en hun sagtens kunne forlige sig med.Så imens det lille geni arbejdede, gik Millicent på opdagelse i hans samling af cd, der viste sig at indeholde...stort set alt.Hun var imponeret!
Hun hev en cd ud med dúné ....og klikkede hen på 'Let go og your love '....og hun var nok et morsomt syn som hun begyndte at danse...stille og svejende...i boxershorts, tshirt xl og et glas rød vin i hånden. Hun havde ingen problemer med at følge rytmen,heller ikke når den blev vildere...hendes krop var meget...lydig...når det kom til den slags.

Pludselig kom der nogle og smed en bold igennem vinduet. Musik, nyt, andet musik. Stephen lyttede i et par sekunder, før han placerede musikken ved både kunstner og sang. Det kunne han ved stort set alt af sit musik. Han trak en smugle på smilebåndet og kiggede derefter ned på sine noder. Han ville ikke kunne fortsætte med den larm, det krævede ro, så efter at have lavet et par stikord så han i sin næste kreative fase kunne komme videre, foldede han sirligt papiret sammen og forlod det i køkkenet. "Så er den lille dansemus gået i gang?"
Stephen havde listet sig ind i stuen, i ly af musikken, hvor han havde sat sig i sofaen med et sugemalle blik, rettet mod Millicent. Synge og danse kunne hun, så manglede musikken bare, det krævede øvelse, men så kunne hun både være model, bartænder og designe, så mon ikke det dækkede for musik delen. Det regnede han med.

Hun havde ikke hørt ham komme ind...han måtte have sneget sig ind...lusket langs panelerne, den lille bisse.Hun tog en tår af hendes vin, og slikkede sig om læberne.
Hun vrikkede hend til bordet, hvor hun fik sat sit glas forsvarligt ned.
I næste øjeblik stod hun foran Stephen, og denne gang fik han ikke lov at slippe.
Hun bøjede sig ned over ham og hviskede " Kom og join din dansemus"
Hun rettede sig op igen og små dansede et par trin baglæns.....' kaldte ham til sig ' med sin pegefinge og sendte et drillende smil..

Stephen kom hurtigt op med en 'ellers tak'-grimasse. Lysten til at danse var ikke eksisterende, hellere sidde på sin flade røv og glo på dem der kunne. Bare tanken fik næsten fremkaldt gåsehud. "Jeg tror ikke elefanter danser særlig godt, de kan heller ikke lide mus, så jeg tror slet ikke det vil gå godt." Begyndte han og kravlede næsten op i sofaen for at komme væk fra Millicents pegefinger, der vrikkede frem og tilbage. Det så vældig hyggeligt ud ... uden ham! Han skulle på ingen måde der op, aldrig i livet! Så heller flygte om på den anden side af sofaen.

Hun lyftede øjebrynene og så lidt forbavset på ham.Det skyldtes ikke at han afslog dansen, men han troede da vel ikke han slap SÅ nemt over det?
Hun smilede bredt og kom så mod ham igen..." årh...Stephen, det nænner du bare ikke...kom nu sweetie...please" forsøgte hun at bløde op.
" jeg overlevede sidst..på klubben, den første gang vi mødtes...remember!" nu kunne han da umuligt afslå hende?

Klubben, havde han danset?! Frem for at indrømme sin enorme glemsomhed - som i dette øjeblik havde taget over - fik han sig pludselig meget bestemt rejst sig op og forsøgte at se lidt autoritær ud. "Jeg tror det er på tide at komme i seng." Som prikken over i'et skulle han blot trække ned i blusen, men undlod det, så han måske havde et par sekunders forspring, da han som et jaget dyr hoppede over sofaen og flygtede ind på soveværelset. "Det bliver over mit lig!" Hylede han samtidig med at han flygtede fra dansegulvet og Millicent. Aldrig i livet skulle han nyde noget af det! En gang burde være nok for et menneskeliv ... og engle.

Hun fik et strenge udtryk over sig...i seng, næænej, smukke...den går slet slet ikke nu.
Men stort set inden hun havde fået kommenteret noget fornuftigt til det, havde Stephen taget flugten væk....helt ud af stuen.Oh...Det var SÅ ikke fair.
" næææææ stepheeeen...kom heeer" satte hun klagende efter ham, og da der kun var en indgang- og dermed en udgant til soveværelset, fik hun hurtigt halet ind på ham, og kastede sig i armene på ham.
" kom nuuu....du må bestemme sangen! Bare en sang, Stephen...bare en dans" plagede hun imens hun nærmest hang i hans arme.

Det var ikke hver dag man prøvede at blive overfaldet på åben gade og endnu sjældnere at det var i ens eget soveværelse, men det prøvede Stephen. "Jeg kan ikke danse til sådan noget rock diskoteks musik, eller hvad du kalder det. Galla danser jeg muligvis til, men det her er ingen galla, ergo ingen dans." Sagde han fast, men vendte sig dog alligevel om mod Millicent, der havde nogle ben der ikke virkede til at være helt funktionelle. Med et fast greb, fik han trukket hende på bene og forsøgte forsigtigt at slippe hende, i frygt for at hun skulle gå på snuden når han slap.

Men hun kunne sagtens stå, så ingen problem der.Hun hang...mest for hyggens skyld.
" Galla ?" mumlede hun små brokkende.." var det 130 du var? Jeg havde hørt det som 30" sagde hun stædigt og nappede kærligt i hans hals " Kom nu Stephen, dans med mig....du kan ikke sige nej" det var dog helt tydeligt at det var en bøn, og ikke en påstand hun fremsatte.

Skulle man være stædig eller eftergive sig? Der blev diskuteret heftigt inde i Stephens hoved, før han endte ud med en beslutning. "Så find noget andet musik og det bliver kun én dans og jeg er altså tredve!" Gryntet han og fulgte efter som en hul der blev trukket i halsbåndet. Det var ikke med hans gode vilje han gik med Millicent, men han kunne ikke rigtig gøre noget ved det. Han brummede irriteret og satte sig som et fornærmet barn i sofaen, med armen over kors, til musikken blev fundet. "Husk, kun én eneste gang!"

" yes! Tak." hun smuttede hurtigt ind i stuen og gennemsøgte ivrigt hans hylder.Det var faktisk en dejlig oplevelse, som et barn i en slik butik...her stod alt hvad hjertet kunne begære af musik.Og ud trak hun en cd.Lana Del Ray...sangen Video Games.
"Kom så her" sagde hun blidt med hovedet lidt på sned, da de første toner flød ud af højtalerne.Hun gik over til den surmulende Stephen og rakte sin hånd ud.." Kun en...promise...med mindre du tigger efter mere " sagde hun en anelse fornøjet.

Stephen rejste sig modvilligt op fra stolen og lyttede lidt til musikken. "Hvordan danser man til hende?!" Tango eller vals virkede ikke og heller ikke kvikstep muligvis moderne gnid-op-af-hinanden-'dans'? Det virkede ikke sådan. Millicent måtte være hans danselærer for selv anede Stephen ikke hvor han skulle placere det ene eller det andet ben henne. Det var som at slæbe en elefant ind i en glasbutik, det følte han det selv som.
Som en der var ildeberørt over situationen - hvilke han muligvis også var - stod han og kiggede lidt betuttet omkring sig, mens han ventede på sin første danseundervisning. Hvordan, det var et mysterie for ham ... hvordan kunne man danse til ... sådan noget?

Hun sukkede højt.Mænd!
" Stephen...det er bare os to, ik....vi slapper af og hygger os.Kom her!" hun trådte ind til ham og lagde begge arme omkring hans hals, og nussede ham beroligende i nakken og ned af halsen.Hun begyndte ligeså stulle at bevæge sig...ikke på niget speciel måde, bare med hovedet lagt ind til hans bryst og med lukkede øjne.Stille svejede hun frem og tilbage, og håbede på Stephen ville overgive sig til stemningen i sangen...og til hende.

Stephen kunne slet ikke beskrive hvor lettet han var, da han fandt ud af at dansen ikke indeholdte underlige bevægelser og hop. Glædeligt lage han armene omkring Millicent og fulgte med i hendes 'dans' rundt i stuen. Armene blev lidt mere afslappet og knap så stive o længere sangen skred frem, så da sangen stoppede, nød han det næsten, hvilke på ingen måde blev indrømmet over for Millicent.
"Tak for dansen, det har været en fornøjelse." Lød en høflig frase, før han, som ekstra bonus, kyssede hende let på håndrykken med et let buk, før han med et næsten muntret smil forlod stuen med kursen mod dyner og fjer. Tanken om dem, gjorde han både sagelig og træt. Det havde - i følge hans hoved - været en lang dag, så det var også til trængt med en lang nats søvn.

Hun smilede da hans arme omsluttede hende og hun mærkede hvordan hele endes krop begyndte at løsne musklerne op, og hun blev afslappet og døsig i hans arme.En meget behagelig tilstand.
Dansen var slut, alt for hurtigt...og den skønne tilstand endte brat, da Stephen kyssede hånden og takkede for dansen. øv....ingen tiggen om en ekstra dans. Nå...men nu skulle jo heller ikke være grådig, det var ikke klædeligt, det havde hun læst i et ugeblad engang.
" skulle det være en anden gang " svade hun korrekt og lavede et lille kniks ( hed det måske...ellers hed det noget helt andet, det var jo ikke til at følge med i, al det...etikette, når man næsten var fra landet, hvor etiketten bestod i at holde fåreklipperen korrekt, så den ikke filtrede fårets uld og fik den til at skrige i smerte...eller hysteri).
Millicent fulgte efter...overhælede ham og smed sig på sengen , hvor hun strækte sig og lagde hånden over munden, da et gab overmandede hende.
" sovetid" deklererede hun og fik gimpet sig ned under dynen og ventede å Stephen også ville dukke op der.Eller dykke ned der.