... er tegn på regn ... - Millicent

" naaa mon ikke vi skal holde os til at drikke ..bare fordi vi nyder det? Desuden vil du være enormt tung for mig at skulle bære ind i seng , når du med et går ud som en fordrukkent lille lys" drillede hun.
Hun kunne ikke drikke meget...overhovedet...det hun drakmen det fik hende til at have en afslappende behagelig følelse i kroppen..og det kunne hun godt lide med Stephen, var jo over adskellige timer og..jo...hun kunne godt mærke det.Ikke så det slørede hendes tale og tanker, men det gav hende en dejlig afslappende følelse i hele kroppen, som hun kunne lide.

Fordrukket lille lys, den havde han aldrig hørt, men man sagde jo at man gik ud som et lys. "Du kunne slæbe mig i seng eller lade mig ligge?" Forslog han, men kunne alligevel ikke rigtig forstille sig det. "Men lad os bare drikke for hyggens skyld." Det lød når alt kom til alt til at være sundest og mest klogt, især hvis man skulle følge alle de sundhedsråd der nu engang var. "Men vi kunne også helt undlade at drikke vin, men bare hygge os på andre måder, som ikke indbefatter vi bliver nød til at være nøgne." Det sidste blev hurtigt tilføjet, efter bestemte billeder var dukket op i hoved på Stephen. Selvom folk sagde sex var sundt, kunne det så blive ved med at være sundt?

Ja, det lød som en god lille plan.
Hun trak dog roligt sin svamp til sig og gled et lille stykke tilbage i vandet.
Hun havde til tider svært ved at læse Stephen, og hans ord forvirrede hende nu.Var de en diskret måde at hentyde at hun var...for nærgående? det var jo sådanset ham der havde halet ned i baljen, ik? Hvad mente han med de kunne hygge sig på måde de ikke skulle være nøgne? Ja..det var da ikke fordi hun krævede de ikke havde tøj på.Hun havde selv skiftet til ' mere tøj' end den lille kjole...inden Stephen valgte at drukne det.
" jeg har et ludospil...der KAN spilles påklædt, hvis det er" sagde hun ironisk til ham.

Ludo, det klassiske gamle spil hvor man skulle først i mål. "Men man kan også spille det uden." Den ny plads, gav Stephen mulighed for at dreje rundt, så han sad overfor Millicent i den modsatte ende af karret, hvor han kunne strække sit bentøj en smugle mere ud, end da han sad på tværs af karret. "Man kunne også gå en måneskindstur, der fortrækker folk ofte at man går i tøj og så er det lidt mere romantisk en ludo uden tøj." Stephen havde aldrig gjort det, men havde hørt masser romantiske fortællinger fra film og billeder hvor man så to forelsket stå og kysse i fuldmånens skær, hvis altså ikke lige modparten blev forvandlet til en stor styg og fæl varulv.

Hun kuggede lidt på ham.Det var da sørens.Han slog hende altid lige på målstregen, gjore han ikke.Her sad hun og bed af ham og var en smule sarkastisk og hvad gjore han så? Hev en måneskinstur ud af ærmet!
Hvor overlegent!
" Vi kan da godt gå en tur i aften...og være påklædt , hvis du insisterer på tøj"smilede hun .Det ville sikkert være dejligt til den tid, bare at komme lidt ud i den friske luft.Hun satte sig i den modsatte ende af bade karret, med sine ben bukket og armene omkring dem.Hagen på sine knæ.
" Stephen....hvad syntes du egenlig om Le Diamante? Er set stedet eller detvfaktum at Alias er vampyr du ikke kan lide?"

Den tur ville Stephen så glæde sig til, trods den var uden tøj, hvilke sikkert også var bedst for alle partner. Emnet svingede fra måneskind ind på Le Diamante. "Jeg vil sikkert ikke have noget imod stedet hvis det ikke var på grund af Alias." Det var ikke noget han var direkte stolt af at sige, for han mente ikke man burde dømme folk uden at have mødt dem, men han kunne ikke komme udenom det faktum at han ikke kunne lide Alias og det selvom han ikke havde mødt manden. Stephen trak let på skuldrende. "Men det skal nok ændre sig før eller siden, hvis altså jeg får et bedre billede af manden. Lidt fordomsfuld har man vel lov til at være." Forsøgte han at forsvare sig med, selvom han var klar over at det var noget tamt og tynd. Lidt små sten kunne nemt bryde hul igennem den undskyldning.

Sååå det var der skoen trykkede? Hun prikkede til hans lår med hendes fod og lo stille.

" Ved du hvad...du må komme forbi en dag hvor han faktisk er på arbejde Stephen. han kan være både vældig provokerende men også meget korrekt, alt efter hvad humør og ben man tager ham på.Du siger bare til...så finder jeg ud af en dag"
egenlig fandt hun det sødt....at han ikke kunne lide ham.Selv om han ikke anede noget om blod halløjsaet....en lille smulen..kant måtte man vel have lov til at have, ik ?
Hun lænede sig frem og gled med rolige bevægelser gennem vandet, ikke at der var langt ned da, det var mere for ikke at skvulpe for meget. Hun satte sig med ryggen til Stephen,men istedet for at sidde rankt, lænede hun sig tilbage så hendes nakke og hoved hvilede på hans bryst...og hun selv nærmest havde sæbe helt op til hagen.

Den idé havde hun nævnt før, men det var aldrig blevet til noget. Stephen var endnu ikke helt sikker på at han overhoved ville ligge sig ud med Millicents chef, men at få øgenavnet kylling ville hans stolthed heller ikke tillade, så planen hed at skubbe det en smugle mere. "Er han da ikke særlig meget på arbejde for tiden?" Nyt emne på bordet. "Hvorfor ikke?" Han kiggede spørgende på kvinden, som han lage armene omkring. De fleste chefer tog sig af de kedelige men fik også tit de høje indkomster, men det gjorde alligevel ikke at han ikke kunne komme på arbejde. Alt i alt havde det ingen interesse for Stephen, men alligevel syntes det at være et fint emne at bevæge sig ind på.

Hun havde ingen intention om de skulle ligge sig ud med hinanden og hvis mødet fandt sted på baren, ville alle nok opfører sig ordenligt, ik?
" Jo jo...han er skam på arbejde, men ikke altid...han har jo også et liv...og personale til at passe biksen " hun spidsede læberne og tilføjede så " Jeg ved ikke helt...jeg tror der måske er noget i hans privat liv der ikke helt er som det skal være...måske ...hans familie....hans kæreste? jeg ved det ikke helt?"

Det var næsten synligt at se at Stephen blev lettet da Millicent nævnte en mulig kæreste. Godt, så skulle han ikke forsøge at erobre Millicent med noget han ikke havde, om det så var i penge eller styrke. At kæmpe mod en vampyr som engel siges at være som at begå selvmord og selvom han ikke direkte var bange for døden, så måtte den gerne vente nogle mange mange år endnu. "Han kunne tage til Silas og få lidt hjælp, han virkede som en fin fyr og nu vi snakker om det, så nævnte han en drøm?" Hvis hans stemmeføring førhen var alvorlig, blev den pludselig mærkbart alvorligt, mens han næsten stirrede ned i Millicents hårbund, som om han kunne få øjenkontakt med hendes øjne igennem hendes kranie. "Hvilke drømme var det?" Forlangte han at få for ører.

" jeg aner som sagt ikke hvad der er galt, nu er det jo ikke fordi Alias går og betror sig til mig, Stephen " hun lod hænderne glide lidt frem og tilbage igennem vandet.
[color=orange][" men ja....Silas er en skat...og meget hjælpsom"/color] indrømmede hun.
Hun havde været forundret over så hurtigt hun havde givet Silas sin tillid, men der var bare noget over ham...noget solidt og nede på jorden agtigt, ik?
Hun smilede...lige indtil Stephen begyndte at tale om...drømme.
Han kunne umuligt vide at hun drømte om Alias? ....altsår ikke sådan at HUN drømte om ham, nogen gange græd hun når hun vågnede....ikke fordi hun savnede Alias, men fordi hun ikke ønskede havde de drømme om ham.Det var det skide blod! Men det vidste Stephen ikke..og heller ikke Silas, så Stephen mente nok de mareridt fra skoven af.
" årh....det er dumme drømme, fra skoven...mit sidste minde...som vi arbejder lidt med at få afklaret.Men det er svært" hun løftede armene op over hendes ansigt, og lagde dem om hans hals,

Hvis Millicent havde forsøgt at afværge mere tale om emnet var det en stor fiasko. Det lød ikke godt og hurtigt forlangte Stephen at få mere at vide. "Hvilke fra skoven, hvilke sidste minde?" Han pressede lettede mistænksomt øjne sammen mens han forlagte en uddybning. Dumme drømme ude fra en skov, der var uopklaret?! Hvad kunne det være? Stephens tanker kørte på højtryk. "Vil du ikke fortælle mig hvad det er?" Næsten tiggede han, hvis han ikke gjorde det. Generelt kunne folk ikke lide når der skete deres kære noget og det ville sikkert blive set som en over reaktion i normale tilfælde, men Stephen vidste at Millicent havde nogle mere alvorlige kontakter i verden. Selvom det var ham umuligt at beskytte hende imod alt, så kunne han altid prøve, bare lidt.

Et tungt suk lød fra hende.
Nå...men det var vel langt bedre t han var optaget af disse drømme, end de andre.
" jo...jeg vil da godt fortælle...men der er ikke så meget..Jeg var tolv år, på en skoleudflugt og som sagt sakket lidt bagud.Det føltes som nogen overvågede mig....og senere så jeg skyggen af en mand.I drømmen...og under hypnosen er han stadig...mørk...jeg kan ikke se hans ansigt..men han kalder på mig...siger mit navn..Siger jeg skal komme med ...og jeg begynder at flygte.Indtil jeg falder .
Han kommer imod mig.....langsomt. jeg....jeg prøver at flygte med mine ben vil ikke lystre.
Jeg ...jeg vil ikke have ham så tæt på, han er alt for tæt..

Han har fingerne boret ind i mit hår...og i mit hoved.Jeg...jeg burde kende ham, føler jeg...det er en jeg kender, enda meget godt...men hver gang jeg forsøget at se hans ansigt....så...kommer denne følelse af noget mørkt , koldt og klamt og ..skubber mig væk.
Han siger jeg kun et barn..at jeg senere bliver den bedste og skal være tålmodig, så bliver jeg som ham....hans pige
..jeg husker ikke meget mer...ikke før efter branden.Thomas tror nogen har slettet hukommelsen med vilje.."

Det lød på ingen måde som en behagelig drøm. Hvis det ikke havde været på grund af det lunkne vand, ville Stephen gyse, men undlod det og sad tænksomt i et par minutter. "Hvornår begyndte de drømme?" Det lød som et klassisk mareridt men han havde svært ved at tro at det 'bare' var det. Millicent ville vel vide hvis det var det, så ville hun ikke ligefrem gå til psykolog med det. Nu havde de det også med at gnave som irriterende pungrotter. De kunne tit finde en hel del ting blot ved at kende personen, så der var ingen idé i at skjule noget for dem. Stephen der imod, følte at han var en anden sag. Han blev nød til at trække det ud af folk. Uretfærdigt var det! "Hvad ender det med?"

" Der gik vel en 8-10 dage vil jeg tro, fra jeg kom til mig selv, efter branden og de drømme begyndte at dukke op om natten.Jeg håbede det var fordi jeg var begyndt at genvinde min hukommelse, at det var starten på det hele ville komme væltende tilbage...men det blev aldrig til mere..til mere end den åndsvage drøm" hun lød næsten trist.Hun huskede glæden og håbet ved at tro at seks års sort intethed ,ville blive erstattet af varme og lyse familie minder, især fordi den familie- hendes forældre- nu var væk ,så der var ingen mulighed for at skabe nye.og hun huskede især nederlaget og sorgen, da dette ikke skete!
" den ender der...som beskrevet...jeg husker intet andet, end at vågne op under et træ...imens alt er brændt ned og lugten af benzin hænger i luften.

Sikke en fortælling. Nogle ville sikkert tvivle på sandheds elementerne, men andre med en smugle tillid til kvinden ville sikkert tro hende. Stephen var i den sidst gruppe, andet ville også være mærkeligt. "Har det hjulpet at være ved Silas?" De fleste tricks hjalp når man var ved psykolog, det måtte han indrømme, trods han ikke var glad for dem. Stephen kunne ikke undgå at følge sig lidt som en far der spurgte forsigtig ind til sin datter som han ikke havde set i lang tid, men det hele blev sporleret af badekaret. Hvem ville sidde med sin attenårige datter, nøgen, i et badekar? Med mindre man havde noget med unge kvinder kunne han ikke se nogle naturlig grund til det.

" Ja...han får mig til at gå dybere i drømmen, og det næste vil være at forsøge se hans ansigt, at få mørket væk, men det bliver virkeligt svært.Og når jeg bliver for bange, hiver Silas mig ud af hypnosen." det var sandt og hun have stor tillid til Silas, han var en god fyr...og en god psykolod...studerende.Men Millicent tænkte på ham som en psykolog- ven.
Hun var nok lidt naiv, når det galte det med tillid og hurtig til at betragte folk som venner, måske fordi hun manglede dem?Tilgængæld var det betydelig mere svært at blive lukket helt ind...dem der havde været der, havde hun mistet.

Hvor hyggeligt var tanken, tør som en ørken, men da Stephen greb sig selv i at tænke det, fik den turen ud i ørknen selv og blev forladt. Han kunne ikke se at der skulle være mere i det emne. Det var som at gå i et minefelt, lige pludselig vil det hele springe i luften omkring ørerne på en og så måtte man løbe for livet eller forsøge at redde sprængte lemmer. Problemet med et afsluttet emne var at Stephen, i modsætning til Millicent, ikke kunne finde på noget. Akavet tavshed eller skulle han bevæge sig længere ind og risikere liv og lemmer? Spørgsmålet til en million.

Hun havde det fint med at lade det ligge, og stilheden fra Stephen kunne tyde som han var i samme båd.Heldigt.
Skummet var tyndet en smule ud efterhånden , og enkelte steder var det ikke længere dækkende.Det var på tide at komme op.
" Nå vaandhund, mon ikke vi er blevet tilstrækkelige rene?" lød hendes spørgsmål og hun rakte ud efter et af de store badelagner.
Millicent rekste sig , og var bestemt ikke langsom til at sno det omkring sig og hapse det fast.
Med våde glatte ben, trådte hun forsigtig ud af karet og snuppede endnu et håndklæde og rakte det mod Stephen.
" Want it?" spurgte hun og viftede lidt med det i luften.

Tavsheden der havde bredt sig i mellem dem blev brudt da Millicent besluttede sig for at rejse sig. Ikke noget problem for Stephen, men maner skulle man altid huske. Han lod damen komme først, før han selv fulgte trop og tog imod håndklædet. Efter at have tørret sig over kroppen, viklede han omhyggeligt håndklædet omkring livet og forlod badeværelset, hvis Millicent skulle have ordnet alle sine kvindelige hymner. "Smider du mig ud her til aften eller får jeg æren af at blive og overnatte?" Lød det ude på den anden side af døren, hvis Millicent var blevet på den anden. At skulle tilbage til sin egen kedelige lejlighed var ikke på nogle måde attraktivt, men det kunne han blive nød til, hvis husets, lejlighedens, ejer havde noget andet at bruge sin tid på. Ally? Næppe.

Hun ventede derimod med at tørre sig, til hun ville være alene tilbage og imens Stephen klarede sit , var hun travlt optaget af at omrokerer på nogle små krukker på en lille hvid hylde.
Da Stephen var ved at smutte ud, lod hun håndklædet slippe taget i hendes krop, for at begynde en frottering af hendes lange våde hår.
" Jeg skulle jo ligesom have været på arbejde, så min tid er ikke optaget til anden side.Men..hvad med dig selv?" måske havde Stephen haft planer, da det ikke havde været planen, i første omgang, at de skulle tilbringe aftenen i hinandens selvskab.
Hun kunne være sammen med ham til ved to tiden dagen efter, så skulle hun bade og gøre sig klar til job.

Så sandt som det var. Hvis han havde tænkt lidt før han spurgte havde han sikkert formået at få et svar før, men til tider glippede det, det måtte han bare leve med. "Jeg skal intet i aften. Du er den eneste i dette forhold der har faste arbejdstider." Lød det fra døren, efterfulgt af nogle skridt mens han fik væk fra døren, men stoppede to meter efter. "Kan jeg komme ind og hente mit tøj eller er du ikke færdig endnu?" Millicent var noget mere bluefærdig end han selv var. Han så ikke det store problem i at være nøgen sammen, men nu fik hun det som hun ville. Hvorfor jogge i den sag, hvis det bare skulle være sådan?
Hvis Stephen fik sit tøj, ville han smutte i det og gå ind og tage kampen op med Ally om sofaen. Hvis den kunne snakke havde den med sikkerhed sagt noget med "Jeg kom først!" Men det kunne den ikke og den var samtidig den mindste. Odsende var ikke helt lige for begge partnere.

Nå...men det var jo udmærket, så fik de endnu en aften for dem selv.
Men så ville det også slutte, for hun havde et job at passe.Men Alias ville kunne forstå , hvorfor hun ikke kom i dag, regnede hun da med.
[co,or=orange" ja ja...vi kan jo ikke alle være gudsbenået talenter, vel Putte?[/co,or]... Kvidrede
hun og fik travlt med igen at få håndklædet på plads om kroppen , da Stephen vendte om og krævede udlevering af hans tøj.
" så pyt, jeg havde elles set frem til at have dig siddende naturel hele aftenen du" lo hun , og fik samlet bunken op og rakte ham tøjet.
Aja...hun var genert og blufærdig...det var hun som person - og det var hun fordi alt var nyt.
Alt andet ville være underligt.
Hun var skruet sådan sammen at afvisning og det at blive forladt var frygtelige ting.Og hun vidste ikke helt hvordan man skulle håndterer det, hvis en man elskede sårede en....så hun var ikke typen der red på et brag af et ego trip, og beskrev for hele verden hvor smuk,sexet og fantastisk hun var....hun var typen der lod folk se,lytte og dømme hende selv, ikke bare hendes udseende, men hendes personlighed.Den vurdering lå ikke hos hende...men hos andre.
Og måske derfor var hun lidt mere beskeden, men at vise sig frem.Eller også var det ba noget rod det hele, hvad ved en pige på 18 ?

Selvom Stephen vidste at Millicent aldrig kunne finde ud af det, hvis han spankulerede rundt i hendes hus uden en trævl på kroppen, så kunne han ikke ungå at lege lidt med tanken. Ville det overhoved være muligt? Hun var ikke meget for at se på ham når han var afklædt, så ville hun kunne klare sig rasten af dagen og aftenen uden at kigge på ham? Det tvivlede han på. Selv hvis han været et grønt ulækkert væsen havde hun sikkert svært ved det. Efter en stunds tænken lod han Ally kravle op på sin mave, hvor den rullede sig sammen og begyndte at snorke, eller i hvert fald at sove! "Skal vi så sætte dine kyllinge raster til livs?"

Da hun forlod badeværelset , var det lange hår redt igennem og selv om makeuppen var væk, havde hun en sund og frisk kulør i ansigtet.
Hun genforendes med Stephen i stuen, hvor han puttede med Ally, hvor kært.
" årh...vi når lige ud af badet , før du taler om mad små lo hun og blev stående ved en af de store lænestole." kyllingen?.. Jo, jeg tænker hvis vi skær resterne ud i små stykker, på panden med ris,æg, ærter og majs...så har vi en fin omgang stegte ris med...ja, kylling underligt nok" .På den måde ville det ikke føles som at spise det samme to gange i træk.