En togtur - Sabrina

Hun så overraskede på ham og nikkede så, "ok ..." hun tænkte lidt, og besluttede sig så for sit første spørgsmål, "så, hvilket ord ville du vælge?"

"Hm... hvilke ord ville jeg bruge til at beskrive hvad jeg synes om dig.." han så tænkene ud. Nu skulle han jo sige sandheden "mh, jeg kan godt lide dig."

Hun så lidt overraskede på ham, og smilte så, "oh ... " hun tøvede lidt " ... i lige måde".

Azreal så lidt overrasket på hende, det havde han ærligt talt ikke regnet med.

Hun kiggede lidt væk, " så ... næste spørgsmål" hun tøvede, "ville du virkelig blive slået ihjel, hvis folk fandt ud af, at du havde et værksted?".

"Jeg ved det ikke" sagde han tænksomt "jeg ved at de ikke ville blive glade.. og de kunne måske finde på det. Men de ville nok prøve at omvende mig"

Hun nikkede lidt undrende, tænk at kunne blive slået ihjel for så lidt ... hun skulle finde på et spørgsmål mere, hun kiggede undersøgende på ham.

Azreal så spændt på hende. Det var en underlig lille leg han havde fundet på, men det var forhåbentlig nok til at hun så følte han var til at tale med.

Sabrina tænkte, "hm ... hvorfor kan du godt lide mig?" spurgte hun så.

Azreal så lidt overrasket ud. Den var værre, han var ikke selv sikker. Han rynkede brynene og sad tavst i noget tid, fordybet i tanker.

Sabrina kiggede afventende på ham.

"Hm." Han så på hende "du er et venligt væsen" sagde han tænksomt "og hvor mit folk ikke sætter venlighed som første prioritet fordi det er upraktisk i mange sammenhænge, så er det behageligt at være i nærheden af" sagde han "så er du nem at tale med. Det overrasket dig sikkert, men jeg taler bedre med dig end nogen der hjemme, og jeg kan fortælle dig om mine interesser for videnskab og teknologi uden at du bliver stødt. Og så slog du mig ikke ihjel da du burde have gjort det." han så alvorligt på hende "det kan man ikke undgå at blive lidt påvirket af"

hun nikkede og smilede svagt, lidt smigret, "..tak".

"Det var dine 3 spørgsmål" sagde Azreal og følte sig lidt lettet, skønt Sabrina havde fået spurgt om nogle ting han ellers ikke ville have svaret på.

Hun smilede svagt, "ja" sagde hun.

"Hrm.." Azreal så undersøgende på hende og prøvede at regne ud hvordan hun havde taget hans svar.

Hun kiggede også undersøgende på ham, ikke helt sikker på, hvad hun skulle sige nu.

"Så.. er du tilfreds?" spurgte han nysgerrigt.

Hun nikkede, "jah" sagde hun med et svagt smil, det havde været rart at finde ud af, hvor hun stod i forhold til ham, "... er du?".

"Hmm" Azreal så igen ud til at overveje det lidt "både og" sagde han.

"hvorfor både og?" spurgte hun nysgerrigt.

"På den ene side har jeg fortalt dig ting jeg ikke havde lyst til, på den anden side tog du godt imod det og du virker glad" sagde han "og så var det.. hm meget rart at få sagt det"

Hun smilede igen svagt, "... nogen gange kan det være rart at få sagt ting" sagde hun og nikkede, "sådan har jeg det i hvert fald ..."

"Det er underligt" sagde han "det er ulogisk"

Hun rystede på hovedet, "nej, hvis man ikke siger det, bruger man bare alt for meget energi med at gå og tænke over det og bekymre sig ..."