En togtur - Sabrina

Hun nikkede og smilede så svagt, "jo, det vil jeg gerne" sagde hun.

"Jamen så er det en aftale" sagde han tænksomt "hvor skal vi mødes?"

Hun tænkte lidt over det, "her? eller måske ved tog stationen?" forslog hun.

"Det du helst vil" sagde han "hvad er mest besværligt for dig?"

"her tror jeg er nemmest" sagde hun tænktsomt, "så risikere vi ikke at gå galt af hinanden".

"Du har ret, her klokken 11? Eller halv 11?" spurgte han.

"det der passer dig bedst" sagde hun.

"Klokken 11, kan godt lide at sove længe" sagde han.

Hun nikkede, "... så ses vi der" sagde hun.

"Det gør vi" sagde han.

Hun nikkede og smilede stille, "... hav det godt" sagde hun.

"I lige måde" sagde han

"tak" sagde hun, hun bevendte sig for at gå, "vi ses".

"... ses" sagde han og så på hende.

Hun smilte kort ti ham og begyndte så at gå hjemad.

"..." Han tog sig til panden og sukkede.

Hun fortsatte med at gå.

Han låste sig ind i sit værksted "fjols.."

Sabrina kom hen til den forladte bygning, her lagde hun sine ting fra sig og gjorde klar til at sove, hun orkede ikke at prøve pog skaffe penge i dag.

Azreal gik i seng.

Næste morgen:
Sabrina vågnede ved at en gråspurv pippede ved hendes øre, den var sulten og hun havde lovet den mad, hvis den vækkede hende. Hun kom op ad sidde og gned sig i øjnene, gråspurven fløj op i hendes hår. Hun sukkede og fandt mad frem til den, så spiste hun selv lidt og samlede alle sine ejendele i en bylt, som hun kunne have med sig. Et kig på himlen udenfor afslørede at klokken ikke kunne være ret meget, utålmodige fugle. Hun sukkede, hun kunne ligesågodt gå hen og vente, så kom hun i det mindste ikke for sent.

Sabrina satte sig op ad Azreals værksted og stillede en lille skål foran sig, måske kunne hun også få lidt penge.

Azreal var stået lidt tidligere op og kommet med en eller anden undskyldning om at han skulle træne væk fra byen. Hans far havde været ligeglad og moren var ikke hjemme. Søsteren havde heldigvis ikke været hjemme noget tid.
Han havde købt noget morgenmad og spadserede ovenpå til sit værksted. Han fik sin illusion på plads og satte sig til at vente, da det gik op for ham at der sad en skikkelse foran døren. Det var uden tvivl Sabrina. Forvirret på hans på sit ur.. den var kun 08:04.. havde han misforstået noget? Hun lignede en der havde ventet længe.. han åbnede døren ”Sabrina?”

Sabrina havde siddet og småsovet lidt, selvom det var koldt, havde det ikke givet hende problemer, hun havde for længst lært at værne sig mod kulden gennem magi. Hun glippede med øjnene og så overraskede op, da nogen sagde hendes navn, "..? oh .. godmorgen" mumlede hun og gabte.

".. hvor længe har du siddet her?" spurgte han bekymret.

Hun kiggede på solen, det var svært at se, om den havde flyttet sig, "øh ... kommer jeg for sent?" spurgte hun, da hun ikke kunne svare på spørgsmålet.