I don't need no one!... Okay, maybe I do.. - Lynie

Hun smilede, ja det var vel en god ide selvom ja.. det var kedeligt, men det måtte man leve med, så længe man da bare fik lidt penge var jobbet vel fint nok.
Hun satte sig sofaen da han fulgte hende der hen, hun kiggede på baljen foran hende og kiggede spørgende op på Luke, skulle hendes fødder der i, hun trak på skulderne og lagde langsomt fødderne i, det var ret dejligt faktisk selvom det sveg lidt, hun bed sig i læben grummede sine tær, revnerne sveg af pomerans til, hun kiggede smilende på ham og nikkede som 'okay', det var nu lidt lang tid siden hun havde fået et bad, men hun havde da fået det nogle gange vis hun lige kunne komme ind et sted selvom det ikke var jævnligt.
Hun kiggede ned på sine fødder, det sveg stadig en smule men hvad hjalp dette egentlig, var det bare et fodbad eller hvad "hvad hjælper dette på" hendes stemme havde en lille lyd af smerte men den var svag.

Lukas smilede blidt til hende da han så hendes ansigtsudtryk "jeg ved det gør ondt... men det er sundt, det lover jeg" sagde han, og gav sig til at folde sin sovepose ud mens Lynies tæer blev van til det varme vand og sæben.. Han grinede da hun spurgte hvad det hjalp på og så på hende og derefter på baljen "det hjælper til at læge de der sår, og så giver det varme til resten af kroppen.. jeg kunne forestille mig du ikke ligefrem har fået sådan et i lang tid? Har jeg ret?" spurgte han stille.
Han lagde sig ned på den udfoldede sovepose og betragtede hende derfra. "Hvis det er for smertefuldt må du selvfølgelig godt trække fødderne op, det skal jo ikke gøre ondt" forklarede han stille.. men det var helt klart at foretrække for hende, hvis hendes tæer havde det som de så ud... for så havde de det ikke alt for godt. Slidte sko, og den iskolde asfalt havde gjort sit.. hmm... måske ville hun havde godt af et besøg hos lægen? Men det måtte Lynie jo helt selv om, Lukas tvang hende allerede til alle mulige mærkværdige ting... han måtte nok hellere lade hende puste ud og falde til.

Hun smilede til ham og rystede på hovedet, sidste gang hun fik det var... Før hendes mor døde, og det var et stykke tid siden, "ja du har ret" hun grinte lavt og kiggede på ham, det gjorde ikke så ondt mere hendes fødder var ved at vænne sig til varmen og sårende som sveg, hun mærkede ikke så meget af det mere, hun så ned på hendes fødder som ikke var så beskidte mere som før og de små striber af blod var der heller ikke mere, hun kiggede smilende på Luke, det virkede de så meget bedre ud, hun kiggede så på sine hænder som så præcist sådan ud som fødderne havde gjort og lagde dem så også dog kunne hun ikke holde dem der længe da revnerne var lidt dybere, hun knyttede sine hænder og gned dem så noget af det beskidte røg af men hun lagde dem ikke ned igen.. Nej det kunne hun glemme at gøre igen.
Hun kiggede på Luke som lå på sin sovepose, hun smilede venligt "ved du hvad klokken er" hun så spørgende, hun ville bare have et lille overblik over tiden.

Lukas smilede og trak let på skuldrende... han havde ikke altid ret, men det var nu meget rart at få at vide at han havde gjort noget rigtigt, og at hun forstod hans bekymring. Han lukkede sine øjne et par sekunder og lyttede til hendes latter...Han smilede stille af det, det var nu meget hyggeligt at have en person mere i kælderen... hvor lød det dog skummelt, men det var så hyggeligt.
Han åbnede øjnene og så på hende... der var noget med hendes hænder, men han kunne ikke rigtig se noget. "Har du ondt andre steder?" mumlede han stille, og lagde hovedet på skrå. Han så sig lidt omkring, og fiskede så sin telefon op af sine bukser og stirrede på uret "Den er lige omkring 02:00" sagde han stille, og gabte som i at understrege at det egentlig var temmelig sent. Han så på hende med et roligt blik "er du træt?" spurgte han stille og lagde sig på siden så han kunne se hende ordentligt da han spurgte.

Hun smilede svagt til ham "ja men kun hænderne" hun kiggede ned på sine hænder tørrede dem så af i hendes bukser, hun kiggede hurtigt op da han sagde hvad klokken var, var det virkelig så sent, det havde hun ikke lige troet men på den anden side var hun også ved at være træt, hun nikkede, "Jaer, er du ikke?" hun kiggede spørgende på ham og gabte så men tog hånden til munden så det ikke var så uhøfligt, hun tog den væk da hendes gab var færdigt, det smittede, hun var blevet træt nu og havde egentlig bare lyst til at sove, klokken var to.. Om natten, det var sent, hun kiggede på Luke med et skævt smil.

Lukas rynkede sine bryn "Måske skulle du også give hænderne en tur i vandet så.." brummede han. Han nikkede da hun spurgte og smilede lidt til hende "Jo... det har været en lang dag.." indrømmede han. Han grinede da hun gabte, og gabte så også selv... det smittede. "Du kan sove på sofaen med tæppet, så sover jeg her" sagde han og smilede til hende og rullede sig ind i soveposen og lagde sig lidt bedre til rette.
Han tog en dyb indånding og gabte igen "undskyld.." mumlede han træt, og fik varmen lidt bedre. "Imorgen... må vi se på alle de der ting.. vi skal.. og sko.." mumlede han, mens hans øjne langsomt gled i.

Hun smilede, nej helst ikke igen, det havde hun lige gjort og det kunne hun ikke lige holde ud, "Nah de klare sig nok" hun kiggede ned på sine hænder og nikkede for sig selv, hun vendte blikket mod ham, hun havde det lidt dårligt over han skulle sove i soveposen og hun skulle sove på sofaen, det var jo hans hjem, "er du sikker jeg kan altså sagtens sove i soveposen, jeg mener det er trods alt dit hjem" hun kiggede spørgende på ham.. virkelig ikke godt.
Hun smilede til ham og tog sine fødder op af vandet, og kiggede så på ham, hun lagde sig på sofaen og tog tæppet hun havde haft før over sig og kiggede på ham, "godnat" hun smilede venligt til ham inden hun lukkede øjne i.

Lukas sov som en sten, før han overhovedet havde sagt godnat... det var svært at holde søvnen fra livet, når man havde været oppe det meste af døgnet. Lukas plejede at stå tideligt op, og så være oppe så længe som muligt. Han sov helt til morgenen hvor han vågnede med en let brummen. Han strakte sig i sin sovepose og gabte.
Han forstod først ikke hvorfor han lå på gulvet...og satte sig op med en stønnen. Det var lidt hårdt for ryggen, men det var okay. Han så sig om og fik øje på Lynie ovre på sofaen og smilede så let inden han rejste sig. Han fandt en energibar frem og gik igang med den. den var væk i to bidder... mmhm. Han strakte sig igen og skiftede trøje... den anden trængte til vask.

Lynie sov længere end hun plejede, men hun sov også meget bedre end hun plejede, hun vågnede med et suk af tilfredshed, hun satte sig op i sofaen og kom pludselig i tanke om hvor hun var, hun kiggede sig rundt og fik øje på Luke, hun smilede svagt til ham og hendes øjne følte ham og en blid morgen stemme forlod hendes læber "godmorgen" hun tog tæppet af sig, hun gabte og kiggede ned på sine fødder som så meget bedre ud end i går... end de nogensinde havde gjort siden hun boede på gaden.

Lukas stak en tandbørste i munden og begyndte at skrubbe plak, og diverse ud, mens han kastede papiret fra energibaren i skralderen. Han vendte sig mod sofaen da han hørte en temmelig morgentræt stemme byde ham godmorgen. Han smilede let til hende "Morgen" mumlede han, stadig med tandbørsten i munden. Han gik hen og hentede en energibar og kastede den over på tæppet til hende "Sovet godt?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå, og tjekkede et par papirer der var kommet ind under døren.. aka, post. Han læste kort igennem, og lagde dem så væk... Idag havde han arbejde, og Lynie skulle udstyres med nogen sko, og en jakke... Hmm. "Jeg har faktisk noget jeg tror du kan bruge.." mumlede han tankefuldt og tog tandbørsten ud af munden før han gik hen til hylderne der stod midt i kælderen og trak en kasse ud fra allernederst.. han fandt en gammel cowboyjakke frem...det var bedre end igenting, men han kunne ikke passe den.. men Lynie var jo mindre af størrelse, med smallere skuldre og talje og den slags... Han gik hen og rakte hende den "hvis den ikke er for grim kan du måske bruge den?" spurgte han og smilede let til hende, og børstede så videre.

Hun grinte lidt da han talte med tandbørsten i munden men svarede så på hans spørgsmål, "ja det har jeg, hvad med dig" spurgte hun blidt, hun havde på en fornemmelse han ikke havde sovet så godt når han lå der nede på gulvet, hun vidste lige præcis hvordan det var.
Hun kiggede spørgende på ham, noget hun kunne bruge hvad mente han... hendes blik fulgte ham som han gik hen til en hylde, hun så på cowboyjakken han kom hen med til hende og smilede, den var faktisk meget pæn, hun tog den da han rakte hende den og nær studerede den, gammel.. men slet ikke værst, hun kiggede på ham og smilede, "den er overhovedet ikke grim" hun tog den på og den passede hende
perfekt, størrelsen var måske lidt stor men ikke for stor, tilpas stor ville hun nok mene., "tak" hendes stemme var blid.

Han smilede da hun grinte, han vidste godt det lød lidt mærkværdigt. Men lige nu var det jo betingelserne.. "Fint fint.." sagde han, og gik kort ud på badeværelset og spyttede den overskydene tandpasta ud i vasken og skyllede tandbørsten. Han stak hovedet ud og så på hende "Det var godt, så den kan bruges?" spurgte han smilene, det var da heldigt, så frøs hun da ikke så voldsomt når hun var udenfor... men sko, var nok det der var allervigtigst lige nu. Han betragtede hende da hun prøvede den på... jo, den passede rigtig fint.. eller den var måske en kende for stor..
"Den er måske lidt stor..." mumlede han tankefuldt og gik ud fra badeværelset "men så kan du have en trøje indenunder, så det er måske meget godt" sagde han og så undersøgende på jakken.. jo, det skulle nok kunne lade sig gøre.

Hun kiggede lidt mistænksomt på ham, det var ikke lige hendes første opfattelse hun havde da hun sov første gang på gaden, men hvis han havde sovet fint, så var det vel fint, hendes mistænksomme blik forsvandt og et smil bredte sig i stedet for.
Hun nikkede "ja den kan sagtens bruges.. Tak" hun smilede til ham og rettede lidt på jakken og havde et smil på læben, hun kiggede op på ham, da han sagde den måske var lidt stor men den måske passede med en trøje inden under, hun nikkede og smilede til ham "må jeg lige spøger om en ting, hvorfor gør du alt dette for mig, jeg sætter meget pris på det og synes der er virkelig sødt af dig men hvorfor?" hun kiggede spørgende på ham, hun var virkelig taknemlig for at han gjorde dette for hende, hun var virkelig glad for det at han bare lige ville købe ting til hende selvom det først lige havde mødtes, det krævede meget, hun var virkelig taknemlig for det hele og det kunne man også høre at hun mente hvad hun sagde hun var virkelig glad for det han gjorde.

Lukas smilede til hende og gik hen og satte sig på sin sovepose og greb sin skoletaskelignende ting og rodede lidt i den. "Så lidt så lidt... jeg kan ikke bruge den længere" sagde han. Han nikkede da hun spurgte, og så op på hende "Hvorfor?" gentog han stille og kløede sig kort i nakken. "Fordi jeg ikke er lavet af sten?" grinede han så lidt og trak på skuldrende "jeg kunne ikke holde ud at se dig gå barfodet rundt i sneen..hvis du havde været en anden og havde været ligeså venlig, havde jeg måske spurgt vedkommende.. men nu var det jo så dig" sagde han så, og pakkede små pakker ned i et 'hemmeligt' rum i tasken. Han sukkede kort og kørte en hånd gennem sit hår "Jeg synes det er trist, og du virkede som en fin person.. jeg ville hellere gøre de her ting for dig end for en eller anden random som jeg ikke ved hvor jeg har.. du virker fornuftig, det kan jeg godt lide" sagde han og sendte hende et opmuntrende smil. "Hvis jeg kan hjælpe bare en person, så gør det lidt op for min egen lousy situation, det kunne jo være dit springbræt det her?" sagde han og sendte hende et drillende blik... det var jo ikke sikkert... men hvis det kunne blive sådan ville det jo være godt. Han rejste sig "og her er jo masser af plads" sagde han og så sig lidt om... som for lige at sikre sig at der var plads... det var der jo? I hvertfald plads nok til at hun kunne sove der.

Hans forklaringer på hvorfor han havde gjort alt dette for hende, 'du virkede flink, fornuftig' fik hendes humør til at stige, hun satte virkelig pris på det, bare sådan at lukke en fremmed ind på den måde, det var storsindet af ham virkelig, hendes springbræt.. ja det var da en mulighed, et ordenligt arbejde, et sted at sove, en person at være sammen med, det ville hvert fald blive helt anderledes, og det var fra den ene dag til den anden bare begrund af ham, hun kiggede på ham smilende da han rejste sig og sagde at der var massere af plads, hun kiggede rundt og nikkede, ja der var fint med plads, hun smilede venligt til ham.