I don't need no one!... Okay, maybe I do.. - Lynie

Dag: Torsdag d. 6 dec.
Tid:23:41
Vejr: let snevejr, koldt, og let blæsende.
Omgivelser: Ikke så mange mennesker på gaden, tændte gadelygter, butiksvinduer, og skyskrabere.

Luke sled sig gennem et hegn i en baggård. Han kunne smage jern, men det var der ikke noget at gøre ved. Han havde en daggammel flækket læbe der blev ved med at gå op, og det gjorde.. ondt som ind i helvede!
Han frøs lidt i læderjakken, den var ikke foret og havde nok mest af alt været beregnet til sommerjakke, men man måtte tage til takke med hvad man havde. Han skulle nok klare sig.
Han fik kæmpet sig ud på hovedgaden. Han ledte sådan set efter købere... det hastede en smule for han manglede penge til huslejen, og han magtede ikke at sove på gaden når det var så koldt. Han vidste jo at husbestyreren nok skulle lade ham flytte ind igen når han havde penge, for der var absolut ingen der ville bo sådan et sted, andre end.. Lukas.
Men det var jo tag over hovedet? Så hvorfor brokke sig? Lukas havde en halvstøvet sofa stående der var knækket lidt sammen i det han kaldte 'fodenden' og rygstøtten var løs. Men hvad gjorde det? Han ville hellere ligge der end han ville ligge i sneen! Han rakte inden for sin jakke lomme og lagde en smøg på sin sprukne underlæbe og bandede lavmældt mens han gik og forsøgte at få ild i lortet.

Lynie gik på den mørke gade i næsten ingen ting, hun havde en lille sort top på og et par hullede bukser og sneen lagde sig på det bare hud og sveg som bar fanden, *pokkers* hendes sko var slidte og sålen var løs så nogen gange trådte hun ud af skoen, nok ikke så smart da det var så koldt som det nu var, hendes hår sad glat ned langs hendes spinkle skuldre og sneen lagde sig i det sorte hår så det så ud som om det var plettet, hun kunne ikke sove, hun havde vågnet helt bleg oppe af en kold mur som hun åbenbart var faldet i søvn op af, hendes hud var stadig bleg og hendes læber blå af det kolde vejr, hun hade julen, det kolde vejr.. og ingen at holde den med, men det havde hun vænnet sig til men det med kulden havde hun stadig problemer med det var så svært at finde nogen der lige ville give hende et par overnatninger i deres gæste værelse eller deres stue, bare et eller andet sted men de sagde aldrig ja andre slukkede bare lystet og tyssede så man skulle tro de ikke var hjemme.
Butikkerne var lukket og det ville så sige intet lys fra dem, men gadelygter gav nu noget, eller ret meget, hun stilte sig op af en blinkende gadelygte *creepy* hun tog sine sko af og valgte at gå videre med bare tæer og smed skoene ud, så måtte hun bare spare sammen til et par nye.

Luke vandrede gennem det tynde lag sne der havde lagt sig. Hans lyse hår var spættet af små lyse pletter. Han fik endelig gang i sin cigaret og tog et dybt hiv... han stoppede op et øjeblik og vendte sit ansigt mod himlen... han forsøgte at fortrænge det hele.. ville bare gerne lige.. kunne det hele bare ikke være godt en enkel gang? Bare en enkel gang.. han var så træt af at det hele var så ulykkeligt, og hårdt. Nogen gange overvejede han at tage nogen af de stoffer han bar rundt på.. men det ville være at smadre det hele fuldstændig, ingenting ville blive godt af det.
Han vendte sig mod gaden. Længere nede kom en ensom skikkelse gående og han stoppede op nærmest i overraskelse. Hvem bevægede sig ud nu...? Næsten uden tøj på også?! Han betragtede hendes bare fødder, og hendes bare skuldre.. idet mindste havde han da selv et par lurvede Vans, og læderjakken. Han gik langsomt videre mod hende, for det virkede lidt.. besynderligt. Som om skæbnen spillede am et puds, sendte ham hans diametrale spejlbillede.Og dog virkede det som om de var ret ens. Han stoppede op da han var mindre end 5-6 meter fra hende, og hævede sine øjenbryn. Han pustede langsomt røgen ud af næsen og lagde hovedet på skrå og betragtede hende med et undrende blik... "Fryser du ikke..?" spurgte han stille. Uden omtange for egentlig at... han ikke kendte den fremmede. Men gadens børn var vel alle brødre og søstre?
Han smilede prøvene til hende for at se om hun... ligesom reagerede? Måske var hun væk på stoffer... eller fordrukken, måske var hun en prostitueret der havde tabt sine sko..? En fortvivlet Askepot.

Hun stoppede op da hun hørte en stemme ikke langt fra hende, hun kiggede på skikkelsen foran hende, en fyr... en mand? hvad lavede han her, var han også hjemløs eller var han bare på druk, hun gik lidt tættere på ham for at se lidt nærmere på ham men stoppede nogle få meter fra ham, jo hun frøs meget endda, hun hade det kolde vejr, hade, hade, hade det, hun nikkede "Jo" hendes stemme kom rystende fra hendes blå læber, hun kiggede op og ned af ham endnu engang, var han virkelig en hjemløs, vis han var ville det da være lidt af et sammentraf "hva..." hun blev stoppet af et nys, hun nåede lige at rykke hovedet så hun ikke nys lige imod ham, det var nok ikke lige så lækkert hun fortsatte sit spørgsmål "laver du herude" hun knubbede sine kolde arme for lige at give dem lidt varme, selvom det ikke helt lykkedes hende.
Hun kiggede på den cigaret han havde *hvordan har han tændt den i det kolde vejr* det undrede hende lidt, men kom så i tanke om sin evne til manipulation af ild, den havde hun helt glem, hvorfor brugte hun aldrig den *dit kinderæg* tænkte hun, hun begyndte langsomt at bruge evnen inden i sig selv og hendes hud fik sin normale farve igen og det samme med hendes læber, hun overvejede at spørge om han også ville havde noget varme men kom fra det.

Luke betragtede hende indgående da hun kom tættere på, så på hendes blåfrosne læber... hun frøs...Han nikkede da hun bekræftede at hun frøs. Han så spørgende på hende da hun spurgte hvad han lavede der. Han smilede let af hendes nys og trak på skuldrende "Arbejder... skal du have noget med?" spurgte han og smilede skævt til hende, dog troede han nu ikke på at hun var hans typiske køber, hun lignede ikke et vrag.. hun så bare kold og forfrossen ud.
Han trak lidt opgivende på skuldrene og gøs af kulden "Jeg burde nok tage hjem.. "mumlede han så, og så kort ned af den mørke gade, før han så på hende igen.. hun havde jo ingen tøj på! "Er det alt du har?" spurgte han så.. han kunne godt sige sig selv at hun ikke var velhavende, hendes bukser var blå slidte cowboybukser, næsten som hans egne, og så en top. Hun virkede dog til at genfinde sin varme lidt efter. Hun blev sikkert dødsyg af den der sne, det kunne være hun havde fået feber. Han rynkede bekymret sine øjenbryn "Hør.. jeg bor i en kælder... det er ikke meget, og jeg bliver smidt ud imorgen fordi jeg ikke har nok til huslejen, men.. hvis du vil kan du få lov at crashe på sofaen, jeg kan sove på min sovepose" tilbød han. Det var et forhastet tilbud til en totalt fremmed af en totalt fremmed. Men de var i samme båd... de kunne ligeså godt udnytte hinandens fordele, hun var selvskab... ovenikøbet et stoffrit drukfrit selvskab, og han... han havde et sted de i hvertfald kunne få varmen, også selvom det kun var for natten...
"Jeg hedder forresten Lukas, men du kan kalde mig Luke... alle kalder mig Luke" sagde han og tog et skridt hen mod hende så den sidste rest af afstand mellem dem blev elimineret og han rakte en hånd frem for at tage hendes og præsentere sig ordentligt. Han sendte hende et blidt smil og tog så det sidste sug af sin smøg inden han smed den fra sig.

Hun rystede på hovedet nej hun skulle ikke have noget med, hun havde selvfølgelig brug for noget men hun klarede sig fint uden, "nej tak" sagde hun pænt og roligt, hun kiggede på ham, havde han et hjem, så var han alligevel ikke hjemløs måske bare ikke så velhavende som alle andre, hun kiggede ned af sig selv, om det var alt hun havde... ja det var det sådan set, "jah.."hun trak på skulderne, hun havde ikke så meget kun et ekstra par jeans og en top til, men det var et andet sted et sted hun kom mest, lidt væk herfra, hun kiggede ned i jorden og stod lidt og kiggede på hendes bare tær, eller hun var faktisk sunket ind i sine egne tanker.. dumt.
Hun kiggede op da hun hørte hans stemme igen og hørte godt efter, hun havde ondt af ham, med det og hans kælder, det var aldrig sjovt at blive hjemløs, men et smil bredte sig langsomt da han sagde at hun måtte sove på hans sofa, det var der aldrig nogen der havde gjort før og slet ikke over for hende, og de havde også først lige mødt hinanden, de var fremmede, og hun måtte sove hos ham? Ikke at hun var glad for det hun var vildt glad og hun nikkede ivrigt "det vil jeg gerne... tak" et sted hun endelig kunne sove.. sove ordenligt, ikke på gaden oppe af en mur på den kolde jord men noget mere blødt.
Hun kiggede på hånden som han rakte frem mod hende, skulle hun tage den, hun tog hans og gav den et klem hvorefter hun slap, "Luke, jeg hedder Carolyn men kald mig Lynie" hun smilte roligt og hendes øjne var venlige.

Luke var glad for sin lille beslutning, at udnytte kælderen var da det bedste han lige kunne finde på.. bare den sidste aften, så måtte han arbejde hårdt de næste par aftener og bevæge sig lidt mere rundt.. han circulerede tit rundt omkring i centrum eller bare... i slummen. Det var ikke det mest motiverende job, og han var for længst holdt op med at se de afhængige junkier i øjnene.. det gjorde for ondt. Han var nok alligevel lidt glad for mennesker et eller andet sted, og kunne føle hans smerte.. hvor meget de så end udnyttede ham.
Han smilede lidt da han så hendes smil tage form. Det føltedes godt at gøre nogen glad, for en gangs skyld. Han gav hendes hånd et blidt tryk "Det skal du ikke takke for, vi kan jo bare sige at hvis du får et sted en dag så crasher jeg hos dig" drillede han let, og supplerede med et lille grin.
"Carolyn.." gentog han, og slap blidt hendes hånd efter trykket. "Lynie.." mumlede han så for sig selv og nikkede kort, det var iorden så, det skulle han nok huske. "Så kom.. jeg er også færdig for idag.." sagde han. Det var han langtfra.. hans arbejdsdag kunne snildt være døgnets næsten 24 timer, mobilen var han afhængig af på grund af stamkunder, og de eneste fritimer han havde var om morgenen... der var der ikke nogen der var oppe alligevel. Mens de gik skævede han til hende igen... de der bare fødder nagede ham. "Der erikke så langt..." forsøgte han så... der var et stykke vej, men hvis hun kunne holde det ud så...

Hun smilede af hans svar, det var nok bare afhængigt af om hun nu også nogensinde fik et sted at bo, ikke at det var umuligt alt var muligt blot vis du gad at prøve, men jo hun skulle takke ham, mange gange endda det var sødt af ham selvom han slet ikke vidste noget om hende, tænk vis nu hun havde været den sygeste morder, så der skulle mange tak til det, hun smilede af hans drillende smil og hans grin, havde det været for sjov eller mente han det, hun forstod det ikke hun var ikke van til humor.
Hun nikkede da han gentog navne og smilede så da han sagde hun skulle følge med, hun fulgte med i et rask tempo men holde sig lige bag ham men ved siden af ham, hun smilede for sig selv mens hun kiggede sig omkring og der hvor de gik hen, hun kiggede så på ham igen og smilede, det var fint for hende, hun kunne sagtens gå selvom hun ingen sko havde men det gik nok lige, hun måtte bare skrabe lidt sammen, hun blev ved med at kigge på ham smilende selvfølgelig og valgte så at spørge "hvad arbejder du med" hun var lidt nysgerrig over det punkt, at arbejde hørte ikke til hendes opvækst over hovedet.

Luke fugtede kort sin læbe der hvor såret fra dagen før var.. det gjorde ondt af pommern til, men det var nok overstået snart, lidt vaseline... eller noget...? Mon ikke det hjalp? Han anede det ærlig talt ikke. Han så lidt overrasket på hende og løftede spørgende et øjenbryn... nå ja, det var vel ikke meget at forlange.. det kunne jo være de kunne blive mindre fremmede. "Jeg... dealer.." mumlede han så, og lavede en lille bevægelse med hånden "Du ved... mest coke, og heroin... og tjald selvfølgelig" sagde han. Han havde et lille 'stash' derhjemme, med piller og andre ting og sager.. men det var mest folk på diskoteker der gad den slags.. og han kom ikke så ofte på clubs.
"Men jeg tager det ikke selv" slog han hurtigt fast, han ville overbevise hende om at han på ingen måde var nogen... ja, junkie. Han smilede svagt til ham "hvad...øhm.. hvad arbejder du med?" spurgte han så, hans var så dystert... måske lavede hun noget der var væsentligt mere interessant.. eller måske lavede hun slet ikke noget?
De gik i hvertfald 20 minutter før de nåede den grå beton bygning i slummen. Der var væsentligt mere liv her, prostituerede der trak, andre der solgte stoffer.. Lukas vinkede kort til en, og fortsatte ved hendes side. Han standsede henne ved bygningen, og åbnede døren der bandt en del, så han måtte hive til "Den er liiiidt stram når det er så koldt.." grinede han og viste hende indenfor "Vi skal ned af trappen til venstre.." forklarede han, trappen til højre førte op. Da de kom nedenunder låste han den enkle lås op, det var faktisk bare et komplekst råbåndsknob, men altså.. det var det der var råd til, og det var ikke fordi han havde noget særligt at stjæle... han havde nogen bøger i en bogreol, sofaen... soveposen, og nogen andre småting, det kunne vel ikke have nogen værdi for nogen deromkring. Måske kun stofferne, men de var gemt så godt, at Lukas var sikker på at de var utilgængelige.
Han viste hende indenfor og lukkede døren efter sig. "Bare..." sagde han, men stoppede sig selv... hun havde jo hverken sko eller jakke på.... Han smilede undskyldene til hende "Føl dig endelig hjemme" sagde han så, og nikkede til sofaen "sid ned... er der noget du vil have?" spurgte han, og trak selv sin jakke af og trådte ud af sine vans.

Hun kiggede overraskende på ham, hun havde ikke lige ventet at han skulle sælge stoffer, han lignet ikke ligefrem en, men hvordan så de også ud, som at spørger en hvordan en tyv ser ud der er ingen svar på det, hun nikkede, hun havde slet ikke skænket det en tanke at han skulle tage det selv at lignede ikke ligefrem en... Junkie som sådan.
Hun smilede venligt til ham da han spurgte om det samme, men hun arbejde ikke med noget hun stjal for det meste men det var ikke lige frem et arbejde "jeg arbejder ikke" hun trak på skulderne og kiggede på ham, det var irriterende ikke at have et arbejde, måske skulle hun overveje prostitution, hvad havde hun at tabe...
Der gik lidt længere tid end hun havde ventet men det var fint hun var jo ikke skadet eller noget hun kunne sagtens gå, hun kiggede på alle de mennesker rundt omkring, selvom hun havde boet på gaden et pænt stykke tid kunne hun stadig mærke sit hjerte banke hurtigere og angsten stige når hun gik forbi sådan nogle flok, hun holde sig til Luke og kiggede rundt for at se om der var nogen der kom mod dem men det var der ikke lige.
Hun smilede til ham da han sagde døren bandt, hendes smil var venligt og blidt, hun gik ind i den grå bygning og gik ned af trappen til venstre som han sagde, imens hun stod og ventede på han skulle åbne døren, stod hun og nød varmen, hun gik roligt ind da han åbnede døren og kiggede rundt, det var et lille hyggeligt sted han havde her syntes hun, hun vendte sig mod ham og smilede venligt til ham da han smilede undskyldne til hende, hun nikkede til det sidste han sagde og vendte sig så om gik roligt rundt og kiggede "det er.. Hyggeligt" hendes tøven skyldtes ikke en løgn blot usikkerhed på hvad hun skulle sige.

Luke smilede stille til hende, han kunne godt fornemme... hun ikke havde troet det... hvad havde hun så forestillet sig? Der var ikke meget arbejde... eller jo, der var masser af arbejde der ikke gav særlig gode penge.. Idet mindste gav det meget godt at deale, men de fleste af pengene gik til husleje og så var der ligesom ikke så meget tilbage,og han havde virkelig ikke givet alt hvad han havde i sig det sidste stykke tid, så.. hans indtægter havde fået et ordentligt knæk.
"Arbejder du slet ikke? Men... hvordan overlever du så?" spurgte han en smule skeptisk.. spiste hun skrald? Aj... det var da vel de færreste der gjorde den slags.
Han lod hende kigge sig omkring og gik hen til bogreolen og greb to energibarer og kastede en til hende "Her.. energi.." sagde han og satte sig på den sammenrullede sovepose på gulvet og betragtede hende mens hun tøvede og grinede så lidt.. "Ja det... kan man vel godt kalde det" mumlede han og trak på skuldrene før han tog en bid af sin energibar. Han ville nok ikke selv kalde det hyggeligt.

Hun overlevede som alle andre hjemløse, tiggede eller samlede små penge på gaden "jeg tigger" hun trak på skulderne som det var normalt for hende, som det jo også var, men man fik aldrig mange penge for det som man ville få vis man arbejdede.
Hun vendte sig om i tide til at gribe den energibar ham kastede til hende, *energi* hun kiggede på den og drejede den rundt et par gange og kiggede så på ham, skulle hun spise den, hun kiggede ned på den igen og åbnede den så og tog en bid, "mhh" den smagte faktisk godt hun havde aldrig smagt sådan en før, hun havde aldrig tænkt over at købe sådan en.
Hun gav et smil fra sig, hun ville kalde det hyggeligt men hvad vidste hun om det, det var lidt tid siden hun havde boet i et hus, eller noget...
Hun satte sig på gulvet over for ham og spiste lidt af sin energibar, hun havde et smil på læben, det var lidt tid siden hun havde fået mad, og havde allerede spist sin energibar i to bider, ingen mad i tre dage og du kan spise lige hvad det skal være.

Luke nikkede langsomt, det var jo også en måde at tjene penge.. det var bare en meget lille indtjening. Han smilede skævt til hende da hun spiste sin energi bar, den røg ned forholdsvis hurtigt. Han rejste sig og gik over og hentede et tæppe fra sofaen og kastede det over til hende "Du har jo næsten ingen tøj på..du må ikke blive syg, sygdom er din fjende" mumlede han med en let bekymring.. men dog også med et smil på læberne, det sidste var noget hans mor altid havde sagt Tag dine sokker på! Du bliver bare forkølet, og sygdom er din fjende!. Han smilede let ved tanken, før han hentede en energibar mere, han havde stadig et par stykker af dem, huskede altid at købe nogen ekstra når han havde penge, det var et lille måltid, men det gjaldt stadig som mad.
Han hentede to krus der overhovedet ikke lignede hinanden, og gik ud på badeværelset hvor han fyldte dem med postevand og gik tilbage til hende og satte et krus foran hende og lagde den anden energi bar før han tog en bid af sin egen "Her... du har vidst brug for det... men spis langsomt, ellers får du ondt i maven" sagde han drillende og tog en tår af sit vand... "Hvordan endte du egentlig... ja på gaden?.. altså hvis jeg må spørge?" begyndte han.. Der var lidt koldt i kælderen, men der var idet mindste lidt varmere nu da der var to mennesker og ikke et.

Hun tog imod tæppet han kastede til hende og smilede til ham "tak" hun tog det om sig, det var ret hyggeligt, hun kiggede efter ham som han gik rundt i kælderen, hun smilede lidt flovt da han kom med en ekstra energibar til hende, det var lidt pinligt at hun havde spist den så hurtigt, hun nikkede og åbnede energibaren og tog en bid en lille bid så hun spiste den langsomt, hun tog en tår af vandet i kruset han havde stilt foran hende og satte det ned igen.
Hun sukkede da han spurgte hvordan hun var endt på gaden, skulle hun sige det, hun havde ikke lyst men det var det mindste hun kunne gøre efter det han havde gjort for hende, hun tog en indånding "Min mor døde da jeg var ung, jeg gik i chok jeg sad bogstavligt talt bare og kiggede ud i luften, til en dag der kom nogen på besøg.. vampyre. de slog både min far og min lillebror ihjel og næsten mig, men jeg nåede at slippe væk og bosatte mig i gaden" hun kiggede på ham og tog en bid af energibaren igen.

Luke rystede på hovedet "det skal du ikke takke for" sagde han i et blidere tonefald, og tog en bid af sin energibar og lyttede da hun åbnede op... aha.. så hun havde heller ingen familie? Han afbrød hende ikke, men lod hende fortsætte sin fortælling og rynkede brynene ved lyden af vampyrer... han havde hørt om dem, men havde aldrig mødt en. Han sukkede stille da hun var færdig og sænkede sin energi bar og tyggede færdigt.. "Det er jeg ked af..." sagde han så.. oprigtigt, han vidste hvordan det var.. at være på røven, at være alene. Han tog den sidste bid af sin energibar og smed papiret hen i et hjørne.. "Og nu har du intet sted at bo?" spurgte han stille, og lagde hovedet på skrå. "Og intet arbejde?" mumlede han tilsvarende... Han ville godt hjælpe.. men hvilken hjælp kunne han yde, han var snart ude derfra, og han var overhovedet ikke i stand til at passe på et andet liv og...
Pludselig bangkede det på, og han rejste sig langsomt "Undskyld... vent.. to sekunder" sagde han venligt til hende og gik hen til døren og åbnede. Der stod en lidt skummel type derude i et dyrt jakkesæt og med tatoveringer på hals og hænder. Han mumlede noget, stak Luke en pakke og en kuvert, og forlod så døren.. op af trappen.
Luke stod stille et par sekunder, stirrede så på pakken, og derefter på Lynie... og lukkede så døren.. "Besynderligt.." mumlede han så, men lagde pakken væk. "Men heldigt!" tilføjede han så, med et smil til hende "nu har jeg i hvertfald tag over hovedet en måned mere" sagde han lettet og stak kuverten indenfor skjorten inden han satte sig ned.. han nikkede mod pakken "forsyninger.. nye...ting" mumlede han, hn behøvede vel ikke udspecificere, hun vidste nok hvad det drejede sig om.

Hun smilede og trak på skulderne, det skulle han ikke være ked af, det var lang tid siden hun var kommet over det.... vrøvl vel var hun ej, men det gnavede ikke lige så meget som det havde gjort i starten hvor hun græd sig selv i søvn, hun rystede på hovedet som nej til hans spørgsmål, intet sted at bo, intet arbejde, intet... det fik livet til at lyde meningsløst, ligegyldigt.. men det var ikke første gang, hun havde prøvet at ødelægge sig selv men hun kom aldrig langt med det... hun blev altid stoppet i sidste sekund.
Hun kiggede hurtigt op mod døren da det pludselig bankede på, hun rettede hovedet mod Luke og nikkede kort, hun lænede sig lidt frem da han åbnede døren, en fyr i jakkesæt.. dyrt jakke sæt og tatoveringer... ret skummel efter hendes mening, hun kiggede på Luke da han kiggede på hende og lukkede døren, hun kiggede på den pakke manden havde givet ham, hun så spørgende på Luke... hendes spørgende blik forsvandt da han forklarede, penge sikkert eller var det noget andet, det hun forstod var hvert fald han fik lov til at blive her en måned til, og med det skulle man vel bruge penge så... mon ikke det nok var penge...
"har du nogen familie" hun kiggede spørgende på ham, hun spurgte blot for at få en samtale i gang men også fordi hun var ved at blive lidt interesseret i ham.

Luke så på hende, og slog sig ned igen... på soveposen. Han gned sig i øjnene og så på hende. Hun havde rystet på hovedet i og med at hun slet ikke havde noget sted.. intet. Han var van til ikke at bo et sted.. på en nogenlunde basis, heldigvis kunne han være der som regel, men det var jo aldrig sikkert. "Lynie.. hvis lokummet brænder må du altså godt.. du ved.. crashe her" sagde han "men jeg kan ikke garantere for at jeg er her, eller at jeg har kunnet betale huslejen.." mumlede han stille og kløede sig let i nakken "Men hvis jeg er... så er du velkommen" sagde han så og sendte hende et forsigtigt smil, han kunne aldrig drømme om at udnytte hende, på nogen måde... først der realiserede han at han måske burde give hende det løfte "du skal ikke tænke på penge, eller på noget andet, du er fri, fuldstændig.. til at være her altså.. uden... ja" han fumlede lidt rundt i sine ord og bed sig lidt i læben.
Han så overrasket på hende da hun spurgte til hans familie... og rystede så på hovedet. "Døde.." mumlede han stille "da jeg var fem.. så jeg husker dem ikke alt for godt" mumlede han, og trak på skuldrende.

Hun var helt med på hvad han sagde selvom han måske var en anelse svær at forstå men hun forstod ham godt, et stort smil bredte sig på hendes læber, det var meget at give hende lov til, at sove i hans 'hus' det var meget, hun var dybt taknemlig, og vis det kunne hjælpe ville hun nok prøve at finde et arbejde for at dog kunne betale noget af det, hun hørte godt han sagde hun ikke skulle tænke på pengene men hun kunne da ikke bare komme og overnatte og bruge hans 'hus' når det passede hende uden at betale en krone, det kunne hun ikke... det ville hun ikke. "jeg kan prøve at finde et arbejde job så jeg kan hjælpe med at betale" hun smilede venligt til ham.
Hendes blik blev blidt da han sagde hans forældre var døde da han var fem, det var forfærdeligt for ham, hun var mere end fem da hun mistede det hele, leve som femårig alene uden forældre måtte ikke være sjovt "det.. er jeg ked af at høre" hun kiggede ned i gulvet og tog en bid af sin energibar.

Luke så på hende, på det smil der tonede frem på hendes læber.. det gjorde ham egentlig glad, det varmede et sted inde bag hans ribben. Hun var glad.. Han havde gjort noget godt for nogen. Selvom det var ringe... og det slet ikke var sikkert at han kunne blive boende, så kunne han i hvertfald tilbyde hende måneden ud..
Han smilede til hende da hun tilbød at hjælpe med huslejen ved at finde et job "jeg går ikke med til noget så lavt som mit eget" skyndte han sig så at sige "Hverken prostitution eller stoffer Lynie!" sagde han som om han var hendes far, han vidste... godt han ikke havde retten til at sige den slags, men han ville ikke byde hende det. Han smilede lidt af sine formaninger, på trods af det var alvor smilede han alligevel til hende "noget... et godt job, et bedre job... " mumlede han, som om han tænkte for sig selv, hvad hun kunne blive.. tigger var jo ikke en uddannelse, men Lynie virkede bestemt ikke dum, de færreste gadebørn var dumme..
Han så på hende... det blide blik... Han rystede på hovedet "mafiaen tog mig til sig.. min far arbejdede for dem.." mumlede han og tog en tår af sit vand. "Men de der opfostrede mig er døde for længst.. de var gamle den gang.. nu er det børnene og andre familiemedlemmer der styrer det meste.." han lod tænksomt sin tunge søge henover sin læbe.. flækken var der endnu.

Hun nikkede som 'okay okay' det jobs ham lige nævnte var nok det letteste jobs hun lige kunne få fat i, men det mindste hun kunne gøre var da at høre efter ham så hun skulle nok lade vær, hun kunne jo finde et jobs som biblotikar eller noget... Han lød lidt som en far der talte til sin teenage datter om de farlige ting på gaden, ikke at det ikke var rart, det var faktisk rart efter så lang tid uden en far, men det var nok også lidt mærkeligt når nu han virkede og så ud som om en på hendes alder.
Mafian... Det havde hun godt hørt om, godt nok vidste hun ikke meget om det, det var vel altid dejligt med nogen der tog sig af en, så man ikke var helt alene med sig selv, hun kiggede på ham og lagde mærke til en flække i hans læbe, "hvad er der sket" hun rørte ved hendes egen læbe som et udtryk for at det var flængen på læben hun spurgte ind til.

Lukas smilede lidt til hende "det er ikke for at være streng.. undskyld" sagde han hurtigt for at hun ikke skulle tro at han var sådan en...bossy type. Det var han ikke overhovedet, han ville bare gerne passe lidt på sit nyeste bekendtskab der virkede...så lille... og menneskelig, og hvem skulle beskytte hende mod alt det udenfor? Alle de egoister, og selviske mennesker der kun pønsede på at udnytte... Hvordan hun havde klaret sig fattede han ikke.. men måske var Carolyn meget stærkere end han egentlig vidste af? De havde jo trods alt kun lige mødt hinanden. Måske skulle han stole lidt på at hun kunne passe på sig selv?
Han så på hende da hun rørte ved sin underlæbe og rørte tilsvarende ved sin egen, og rystede lidt på hovedet "det hører sig til.." sagde han stille "straf.." sagde han så og smilede lidt til hende inden han rejste sig. Straf var normalt indenfor hans område, blev der lavet fejl, gik straffen udover den der begik den, eller den der var nærmest.. og nogen gange den der var lavest i hierakiet. "Du kan sove på sofaen, så må vi finde på noget imorgen med at anskaffe dig en madras... og nogen sko" sagde han og nikkede til hendes fødder med et skævt smil.

Hun smilede til ham "det gør ikke noget, selvom det ville være de nemmeste jobs lige at få" hun smilede drilsk til ham, det var fint med hende at ham holde 'øje' med hende, hun havde bare rodet sig ud i noget dumt vis han ikke lige havde fået hende til at tænke en ekstra gang over hvad det egentlig var hun var ved at gøre.
Straf? Jamen hvad havde han dog gjort siden ham fik en straf, vel ikke noget alvorligt, hun spurgte ikke mere ind til det, det kom ikke hende ved hvad han havde lavet.
Hun smilede til ham og kiggede på hendes bare føder og trak dem ind under sig, det var nogle få revner og det var også ret beskidte så det var derfor hun gemte dem, det var virkelig venligt af ham... At hun måtte sove hos ham og sådan, det varmede faktisk... Det var meget fra en fremmede hun ikke vidste meget om, hun rejste sig op som ham og stod og kiggede på ham "hvor gammel er du" ikke at det betød noget det kunne bare være rart at vide hvor gammel den person var som man skulle sove hos.

"Det ville det... men også de dummeste... find noget kedeligt, det kedelige er godt!" drillede han let... på samme måde som hun gjort.. Lidt gensidig dril... gjorde jo ikke nogen skade. Han gik ud i det der kunne virke som et køkken... men det var bare en krog af kælderen med et par skabe. Han trak en elkoger ud og en balje. Han gik lidt frem og tilbage i kælderen mellem badeværelse og 'køkken', lyttede til hende mens han lullede rundt.
"Mig?" sagde han og kiggede over skulderen da han satte sig på hug ved elkogeren der var proppet i et stik. Stikket virkede kun nogen gange.. denne gang håbede han det virkede... Lynies fødder var et ynkeligt syn, og hun trængte voldsomt til et fodbad. Han fik den heldigvis til at virke og kløede sig i nakken mens han rejste sig igen "jeg er 18... lige blevet det" sagde han med et smil, og betragtede hende... "Hvad med dig?" spurgte han så, inden han ryttede nogen ting af vejen så han kunne rulle soveposen ud senere og sove i den.. det ville være fornuftigst, så kunne lynie sove på sofaen med tæppet.

Hun smilede "som biblotikar, jeg kan lige se mig side med briller" hun kiggede ironisk på ham og smilede så drillende igen, hende som biblotikar.. Nej men vis hun ville hjælpe ham med at betale dette måtte hun jo finde noget.
Hun kiggede efter han som han gik rundt fra sted til sted, hvad mon han lavede, hun stod og betragtede ham der fra hvor hun stod og lyttede til hvad han sagde mens han gik rundt, hun smilede da han fortalte sin alder, så var de da på nogenlunde samme alder, der var altid noget, hun tænkte lidt da han spurgte om hendes alder, ikke at hun havde glemt den... Eller... "jeg er... 17" man kunne høre hun var lidt i tvivl hvilket nok var ret sjovt for hvem glemte sin alder, det ville kun en tåbe, men hun havde ikke hold fødselsdage og var holdt op med at tænke så meget over det.
Hun spekulerede lidt over hvad han havde lavet da han havde gået frem og tilbage fra sted til sted, lidt nysgerrig havde man da lov til at være, men hun spurgte ikke om det, hvorfor vidste hun ikke præcist, genert måske, men hvad var der at være genert for, hun havde ikke været gener før, så hvad der lige holde det spørgsmål tilbage var mærkeligt.

Lukas grinede lidt af hendes forslag til at blive bibliotekar... det var vel et meget godt arbejde.. omend lidt kedeligt. "Det synes jeg er en fin ide" smilede han så. Han nikkede da hun sagde sin alder... det var jo ikke så længe siden han selv havde været 17.. det føltedes som længe siden lige pludselig.
Vandet blev færdigt og han hældte det op i baljen og puttede lidt koldt vand i, for at det ikke skulle være brændene "sæt dig lige i sofaen" sagde han, og fulgte hende med hen til sofaen og satte baljen foran hende "her, i med fusserne" sagde han og smilede kort til hende. Lynie kunne jo ikke gå rundt på de stakkels sprukne fødder, der ville jo gå betændelse i dem.. Han satte sig ned igen på gulvet, med et suk "der er forresten bad ude på badeværelset... men vandet er temmelig koldt" sagde han undskyldene "og der er en sæbe" tilføjede han hurtigt.. han følte sig ikke rigtig ren uden sæbe... På det punkt var han nok lidt perfektionistisk.