Gløder i mørket, Sebastian (Oh, hvilken fancy titel på noget, der slet ikke er fancy)

Sted: Udenfor en lille butik
Tid: Eftermiddag, det er ved at blive mørkt.
Vejr: Overskyet, regnvejr, meget dunkelt

Charlie stod i tavshed. Hun havde stået sådan længe. Vejede mulighederne i hænderne. Hendes øjne var formørkede, og hendes pande krøllet, som om det var det største problem nogensinde. At købe eller ikke købe cigaretter på tilbud. Hun var jo faktisk holdt op. Problemet var, at hun ofte holdt op. Og at det ikke virkede særlig godt. Hun var ikke god til at holde op. Det var i en lille, grå butik, hun havde bare lige stukket hovedet indenfor for at købe æg og mælk og ketchup, måske cornflakes og en flask et eller andet, hun slet, slet ikke burde indtage, men som hun alligevel tit endte med at sidde og drikke i ensomhed når natten blev lang, og så der, midt i det hele, oplyst af usynligt spotlight strålede skiltet: Tag to for én.

Det var ikke det, hun burde. Slet, slet ikke. Men hun kunne spare mange penge. Men på den anden side: Hvis hun nu købte dem, ville hun være nødt til at ryge dem. Og det var ikke meningen. Hun mumlede irriteret og stak seks pakker i kurven. Hun havde ikke godt af det, sagde en stemme i hende. Men hun havde heller ikke godt af chokolade eller peanut butter, og hvis man så på hendes forkærlighed for våben, så var den nok heller ikke videre sund.

Men hvad kunne man gøre? Hun betalte og fyldte et indkøbsnet med varerne. Tilbage på gaden var det begyndt at regne. Hun trak hætten af den mørke hættetrøje, hun bar under læderjakken, op over hovedet og trådte ind i en dørkarm hvor hun tændte en smøg. Første hiv var vidunderligt, andet var lige dele fryd og dårlig samvittighed. Den glødede smukt i læ af hendes hænder. Hun satte posen fra sig lige der, hvor der var et par decimeters ly for regnvejret, der pludselig blev hidsigt, og blev stående lidt der. Tog handsker på og studerede menneskerne, der i det spirende tusmørke fandt deres paraplyer.

Sebastian kom gående ned af gaden mens han stille nynnede en sang for sig selv, han gik ind i den kiosk hvor Charlie også var inde i. Sebastian var iført sin skudhullet trench coat og en sort T-shirt samt stramme læder bukser der passede til ham.

Han gik bare op til Desken lige efter Charlie, og så hinde købe seks pakker smøger, han sukkede lidt og bestilte sin egne smøger dog holte han hoved nede mens han fik sine fire pakker black devil smøger, han betalte i cash, og stille fulgte efter Charlie ud af døren til butikken.

Først nu rettede han sit hoved op og Charlie kunne dog se i nattens skær, hvor bleg han var i huden og hvor unaturlig smukke hans øjne var, han åbnede sin egen pakke smøger før han tog en op, og lige kiggede over på det mærke Charlie havde købt, han tænte sin ciggerat og stille så hvordan skylden flyde over Charlie før han mumlede "du burde stoppe med at ryge," han stile stille og tog et stort hvæs fra sin cigerat mens han stadig bare stod der.

/Må man måske joine? ;P?/

You may indeed! Sebastian siger ja.

Charlie så op. Hun havde ikke engang ænset ham. Hvad skete der for hendes instinkter lige for tiden? De var helt væk. Hun klemte øjnene sammen og studerede ham med hvad der måtte ligne stoisk ro. I virkeligheden var der lige dele forbløffelse og mistro i hendes indre, og de stredes et øjeblik for at overtage, indtil de enedes om en mistroisk overraskelse.

"Okay.." sagde hun tøvende og trak hætten endnu længere op over sit hoved, så vandet, der fossede fra himlen, ikke skulle få hendes hår til at krølle endnu mere ustyrligt end det.. nåja, allerede gjorde. Han skulle da nødigt snakke. Han stod da selv og røg som en skorsten. Og måske var det først der, hun fik tid til rigtigt at studere ham. Se hans blege hud, det mørke tøj, øjnene, der blinkede violet. Mistanken var vækket i hende.

"Er det ikke en smule dobbeltmoralsk?" spurgte hun med lidt tilbageholdt stemme.

Xiel trækker sin læderjakke tættere om kroppen, selvom det ikke hjælper særlig meget. Det er stadig koldt, og det regner... stadig. Dette skete altid, at hun kom afsted i det forkerte tøj. Hun ville give alt for en varm jakke lige nu...

Hun går ned af gaden, og selvom det regner, selvom hun fryser - så går hun. Og overvejer så småt at smutte i "et andet outfit". Tanken er fristende, men her midt på gaden, ville det nok ikke være særlig smart. Hvis nogen så hende... Ja, så afslørede hun sin race.. Ikke smart. Hun kigger op, og se på lejlighedernes vinduer. Alle henligger i mørke. Hun kigger opad gaden. Fri bane! Og nedad gaden.... Hun sukker. To skikkelser er netop trådt ud i regnen. Hun går videre ned i mod dem.

//hvem sagde jeg sagde ja? o.o ohh well welcome //

Sebastian stod og tog et ordentligt hvæs fra sin smøg mens han så på Charlie med et stille blik, hans violette øjne glimtede lidt i lampe lyset, fra kiosken, og fra lygtepælen, han smilte stille, mens han trak på skuldrene, "well, det skader ikke en gang i mellem." han grinte lidt og så til hvordan Charlie trak sin hætte op. Han sukkede lidt for sig selv, mens han tænkte hvorfor alle mere eller mindre lukkede af for ham, han trak sin krage op om ørne mens han så lidt runt hans hår var allerade soaked med regn, mens han kiggede rundt og se endnu en skikkelse nærme sig kiosken, han sukkede lidt, og så tilbate til Charlie, mens han pustede røgen ud i røgringe, hvorefter han tog endnu et hævs.

//Jeg sagde, du sagde ja.//

"Det skulle man ikke tro, nej. Men det kan man jo sige om så meget," mumlede hun og tørrede en hånd over sin pande, der var fugtig af regnen, med sin håndflade. Hendes øjne havde fundet hans og gav ikke slip. De borede sig ind bag hans blik og forsøgte at se, hvad det var, der var med ham. Hvorfor.. Hvordan.. Om det passede, at han bare var unaturligt bleg og at han gik med farvede linser. Det kunne det sagtens gøre. Han kunne være en almindelig teenagedreng med en særlig forkærlighed for netop dette look. Helt almindelig.

Hun troede ikke selv på det.

Fulgte i stedet hans blik og så en skikkelse komme mod dem. En meget nydelig skikkelse. Langt, blond hår skinnede over pigens skuldre, og at hun var høj og slank var helt tydeligt. Som en anden elver. Typisk. Hvorfor dukkede den slags typer altid op i hendes nærvær? Den slags typer, der havde en meget stærk tilknytning til en verden, der ellers skulle forestille at være hemmelig. Ha. Menneskerne var nok blinde, men det ville gå grueligt galt på et tidspunkt.

"Sikke du sukker.." Sagde hun stilfærdigt til drengen med de violette øjne efter at have inhaleret igen. Hun lavede ingen røgringe.

Koldt, koldt, koldt.
Hun kommer nærmere på de 2 personer, og kunne nu se at den ene var forholdsvist en kvinde, mens den anden var en mand. Da hun så på manden, opdagede hun pludseligt, med en vis overraskelse, hvem det var. "Sebastian?" sagde hun med et smil, og trådte nærmere.

Hun hilste med et smil på dem begge to. Endnu et vindblæs kom, og en række kuldegysninger fór op af hendes ryg. Hun gyste. "Det er godt nok koldt idag..." Hun så kort på Sebastians smøg - "Hør, du har vel ikke flere af dem der?" Hun smilede charmerende til ham.

"Og hvem er du så, hvis jeg må spørge" spurgte hun venligt kvinden om.

"Set er sandt." Sebastian nikkede lidt til Charlie, mens han så durk tilbage ind i hindes gennemborende øjne, der dog blev mødt med et fortryllende blik fra hands, nærmest hypnotiiserene, Han smite let da Charlie spurgte til hans sukken, han mumlede lidt for sig self, "well tror bare jeg er ensom" han trak på skuldrene før han så til den pige der kom nærmere, for at smile stille, "jammen hygge hejsa Xiel. lang tid siden" han smilte og så op og ned af pigen der tydelig vis rystede af kulde som et espeløv. "jo har lige købt *han træk på skuldrene og tog en pakke Black devils op og åbnede den og ragte xiel den, Charlie og Xiel kunne duften af vanilie fra hans smøger, da han haved dem oppe.

Dog Kunne Charlie der havde holt øje med Sebastian se hvordan han ikke reagerede på kulden eller regnen, men dog lignede han bare en Goth dreng.

Åh, ja, disse øjne. Så lilla. Typisk. Hvis de havde rørt andre før, så var Charlie ikke som disse. Hun vidste, hvordan øjne kun var øjne, i hvert fald så længe, man holdt magi udenfor, og hvis hendes forventning holdt stik, hvilket den burde, for det var hendes forventning, så var han slet ikke i stand til at udføre magi. Sjæleløs som så mange andre smittede.

"Ensom?" gentog hun lavmælt, mest for sig selv, nøjagtigt som han havde gjort. Hendes øjne havde nemlig fundet den nyankomne. Hun og drengen, Sebastian hed han så, udvekslede hilsner. Kendte åbenbart hinanden. Hun hed Xiel. Charlie smilede lidt akavet til hende, usikker på sig selv. Der var noget magisk over kvinden. Selvfølgelig kunne hun ikke udtale sig om det, men hun havde alligevel bare fornemmelsen. Det var hele fremtoningen. Det lange hår, den blege hud, de sarte, udsøgte træk. En elver. I hvert fald af udseende. Der blev rakt en pakke smøger frem. Denne Sebastian havde åbenbart en lidt særegen smag.

"Jeg hedder Lin.. Linea, men helst bare Lin" hilste hun stilfærdigt og så på pigen med lidt sænket hoved. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun antog denne lidt underdanige rolle. Måske var det bare sådan Linea Johansson var. Stille og forsigtig. "Fryser du ikke? ... Xiel?" spurgte hun med en stemme, der føltes helt naturlig for Lin, og helt overvældende for Charlie. En stemme, der var lige dele bekymret og imponeret over pigens meget sparsomme påklædning.

Oh, the joy.
Hun smilede venligt til Sebastian, da han trak smøgerne op af lommen og gav hende en, som hun gladeligt tog imod. Hun trak en lighter op af lommen, for at tænde smøgen, men sukkede højlydt, da den var pænt gennemblødt. Ødelagt. "Pis også." Hun smed den i en nærliggende skraldespand, med et underhåndskast. "Har du ild, Sebastian?"

Til Charlie smilede hun venligt, og rakte hånden frem, som var en anelse kold. "Hej Lin.. Rart at møde dig!" smilede hun. "Joeh.. Men det går jo nok.." smilede hun. Det var muligt, at den kolde regn havde gjort hende en smule mere bleg i ansigtet. Endnu engang trak hun lidt i sin hættetrøje. Hvis bare den havde kunnet holde regnen ude... Hun betragtede kort kvinden.. Der var et eller andet over hende, men hun kunne ikke lige sætte ord på det..

Sebastian smilte stille til Charlie og nikkede, han træk lidt på skuldrene og niikede, før han tog øjnene over på xiel igen, han grinte lidt, han var ikke opmærksom på hvordan at Charlie haved taget ham i øje, dog opførte han sig bare normalt. Han grinte da han så Xiel's ligther var driv våd og han hev en storm lighter op fra lommen for at tænde hindes smøg, han kiggede over på Charlie som der snakkede, han smilede stille og rækte hånden frem, "Hey Lin Hyggeligt at møde dig." han haved rækt hånden frem til Charlie, mens han så på hinde, det var nu tydeligt at se at Sebastian ikke frøs heller ikke eller han havde aldrig gjort det.

"Men, Xiel hvad laver du her? har ikke set dig i noget tid?" han blinkede forundret på Pigen, og dog kiggede han også tilbage på Charlie "og hvad med dig? ud over at ryge?" han smilte stilel og tog et hvæs fra sin smøg mens han stille pustede ud i regnen.

Pludselig fik Charlie travlt med at ryste hænder. Først Xiel og derefter Sebastian. At det ikke gjorde noget, at Xiel frøs fik hende til at til at lægge hovedet på skrå. Hun hævede ikke øjnebrynene, men hun gjorde det inden i. "I lige måde," svarede hun den ene og så den anden, før hun trak sig endnu længere ind i mørket i dørkarmen. De havde ret til at føre en samtale alene, tænkte Lin, mens Charlie var mere end tilfreds med at lytte. Det varede ikke så længe. Hun smilede til Sebastian. "Jeg har købt ind."
Raslede med indkøbsnettet, hvor cornflakespakken raslede afslørende. Derefter ventede hun på et svar fra Xiel, der nok var en anelse mere spændende end hun selv.

Kulden trak tænder ud, men det gjorde ikke Xiel noget. Den afledte hendes tanker. Hun blev kort lidt fjern i blikket, men smilede hun igen, da Sebastian spurgte hende: "Ååh.. Jobbet kaldte.. du ved.. også her bagefter tænkte jeg, at jeg ville ned og se havnen, en lille tur. " sagde hun bare med et blink i øjnene. Kort tænkte hun på hendes t-shirt indenunder trøjen.. Den var jo pænt sagt lettere blodig. Hun trak næsten ubemærket ned i trøjen igen. Hun så over på Charlie med et let smil; "Ja, det skal jo også til en gang imellem.. Jeg burde nok også snart købe ind. Har bare aldrig tiden, eller lysten.." Hun trak på skuldrene.

Sebastian smilte og nikkede til Xiel, han tog et hiv fra sin smøg og vente blikket mod Charlie, dog for at se hinde krybe lidt sammen i skyggen, han smilte lidt, kendte det godt det med at være et tredie hjul. "ahh jo købe ind, tror jeg skal det om et pardage." han nikkede og smilte stille til Charlie før han igen så til Xiel med et undrene blik, så vidt han vidste arbejdede Xiel ikke og hun havde ikke nævnt noget job der på baren der tilbage, eller også havde han bare glemt det.

Charlie ville have kaldt disse typer for fordækte. Deres tale om et job, der var noget undrende i Sebastians ansigt, men måske var hun bare paranoid. Hun slikkede sine kolde læber og holdt om sig selv et øjeblik som om hun frøs. Hun skottede til himlen og mødte Xiels lyse øjne. Det var virkelig en pæn pige. Som sjældent købte ind, åbenbart. Værd at notere sig. Ligesom denne Sebastian. Han smilede meget, og det fik hende til at skutte sig, bare en lille smule. Han havde de her næsten elektriske øjne, der virkede næsten hypnotiske. Ikke at det påvirkede hende, det var bare påfaldende. "Et par dage? Hvad lever du så af?" Brast det ud af hende, som om hun var Lin, søde, uskyldige Lin, der ikke anede, der fandtes en anden verden lige over hendes hoved og under hendes fødder.