going for a hunt //Hadrian//

Hadrian smilte hoverend, og vagterne hev stolen hen til en af vinduerne i bygningen. Eftersom bygningen havde stået forladt længe så var der store planker der var sømmet for vinduet, men hvor der var vilje var der vej. De to vagter drejede stolen så vampyren kiggede mod vinduet og Hadrian gik hen foran mens de samme vagter gik igang med at fjerne plankerne.
" I østen stiger solen op, så du behøver vel ikke et kompas til at vide hvilken retning du kigger i "
Sagde Hadrian pludseligt afslappet. Han ville ikke forlange noget, han ville ikke kræve eller true. Når solen stod op så ville vampyren blive til støv, og hvis der var noget der skræmte en vampyr så var det netop den ene ting som de vidste de ikke kunne overleve.
Så nu ville vampyren nok godt tale, men Hadrian smilte bare for hvis vampyren ville tale så måtte den tale Hadrian ville afgøre når nok var nok. Hvis det var til nogen nytte, for ellers ville vampyren bare få den sprøjte der gjorde den svag nok til ikke at kunne bryde fri før solen stod op.
Vagterne hev den første planke af vinduet, for selvom de havde siddet godt fast var det nemt for de to store vagter at få dem af.

Alice vidste godt hvad det gik ud på nu. Den sjove del som hadrian nok ville kalde det. MEN det stikt modsatte efter Alices mening.
HUn kæmpede nu ellers hårdt men nu måtte hun vel give sig, fos det ville komme til at gå galt hvis hun ikke gav sig.
HUn slugte en klump der havde sættet sig på tværs i hendes hals. Hun havde det bestemt ikke godt. HUn vidste ikke hvad deres plan var , måske ville de bare lade hende sidde der ligemeget hvad om hun svarede eller ej." JEG har fanget pointen. SVare jeg ikke er jeg bare aske" sagde hun hurtigt "hvad Er spørgsmålet "

Hadrian smilte bare som var det ren underholdning nu, men det var latterligt at forestille sig hvor meget solen skræmte vampyrer. Hadrian ville ligge i sin seng til den tid men hvis vampyren fik sprøjten så ville den blive siddende og der var ikke chance for at der kom tilfældige personer forbi det her sted inden solopgang. Hadrian skulle bare finde noget der forhinrede at hun råbte hele natten når han gik. Det var vel muligt med en anden sprøjte eller noget af det udstyr der var ude i bilen.
" Hvis du tænker dig godt om så ved du nok noget jeg vil vide " Sagde Hadrian nærmest som om han talte opdragende til et barn. Hadrian vidste det her punkt ville komme og nu var vampyren bange, men det var også nu den var farligst. Chancerne for at den brød ud var ikke store men de eksisterede og Hadrians øvrige vagter som ikke var igang med at fjerne brædder havde fingeren på aftrækkeren klar til at gennemhulle vampyren med patroner.

Alices øjne var stadig røde, så hun var stadig rasende og sur, men indvendig var hun igang med at udtænke en plan, hvordan hun kunne komme fri og rykke hovederne af vagterne og give ham Hadrian en smag af sin egen medicin, han kunne bare vente sig!
Alice slappede nu en del mere af da han snakkede til hende, det fik hende lidt på andre tanker.
Hun kiggede ham i øjnene og pustede noget af håret væk fra sine øjne. "hvor skulle jeg hvide fra hvad du vil hvide? .. " sagde hun og kiggede kort væk fra ham, hun vidste det meste af hvad der skete i byen osv, hun havde trosalt været til stede i byen og det havde været rigtig lang tid siden hun døde..

Hadrian kiggede også hende i øjnende, men lod sig ikke provokere. Hadrian ville starte med at spørge konkret og der var sikkert vigtige detaljer som vampyren ikke ville fortælle, men det skulle Hadrian nok finde et svar på.
" Godt start med at tale om vampyrenes organisering her i byen, gerne i detaljer " Sagde Hadrian afslappet mens han smilte. Nu kunne det enten ske at vampyren begyndte at fortælle alt ellers ville hun være besværlig igen og så måtte Hadrian være lidt hårdere mod den. Det gode var jo at Hadrian havde tid nok, men vampyren havde kun til solopgang.

Alice rømmede sig lidt, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, og nervøsiteten steg hende til hovedet "jamen jeg ved der er ... ehm.. sådan nogen klaner rundt omkring, jeg er ikke selv medlem af en da jeg syntes det er lettere spild af tid, og så er der de der opryddere, en af dem var magiske våben ved jeg.." hun kiggede kort på en af vagterne, hun håbede ikke der var nogen af dem der var utilfredse og at hun så skulle stikkes med den kanyle der.. Hun trippede lidt med foden "kan du ikke binde mig op, det er svært at tænke når man sidder bundet fast" sagde hun, dog med en lumsk bagtanke.

Hadrian ignorerede at vampyren ville ud, for Hadrian vidste at hans vagter havde svært ved at beskytte ham hvis de endte med at mangle hovedet. Det med de magiske våben var ikke vigtigt det kunne han altid spore.
" Vampyrenes råd? hvad er det helt præcis og hvor meget magt besidder de? " Hadrian havde hørt om det, men vampyrenes råd havde aldrig forstyrret Hadrian så han var i tvivl om hvor meget magt de havde.
Hvis vampyren blev ved med at spørge så kunne det være at Hadrian skulle lade den vide at det var Hadrian der bestemte og ikke den. Indtil videre gik det dog frem for Hadrian.

"næsten spørgsmål svare jeg kun på hvis jeg bliver bundet op ellers intet" sagde hun og kiggede væk, hun ville have sin villige, hun var van til at få sin villige det ville hun også have nu.
Hun vidste ikke helt så meget om varmpyrene i store grupperinger, men nogen ting vidste hun da om den.
Men hun gad ikke blive ven med at gå efter hvordan hans klaver spillede, nu skulle hun også have det til at spille efter hendes.

Hadrian gav et let nik, men det var ikke henvendt til vampyren. Vagten med kanylen trådte hurtigt frem bag vampyren og lod kanylen stikke ned i skulderen, men stadigvæk et sted hvor vampyren ikke kunne bide ham medmindre den kunne rotere hovedet 360 grader. Vagten trykkede hurtigt i men Hadrian råbte "Nok!" og derefter stoppede vagten. Kun en lille smule af kanylens indhold var kommet i vampyren og giften som var specielt egnet til dette formål ville svække vampyrens muskler og vampyres utrolige reflekser og styrker ville snart være så svage som et menneskes hvis da ikke svagere. Det var dog kun en brøkdel som vampyren her fik og til trods for det lille stik så gjorde det ikke ondt.
" Hvis der intet svar er så håber jeg du ser frem til solopgangen! " Råbte Hadrian voldsomt ind i ansigtet på vampyren. Hadrian trådte et skridt tilbage og lod en hånd glide gennem håret, mens han rystede opgivende på hovedet, Hadrian overvejede ikke så meget som et sekundt bare at forgifte vampyren og lade den dø, men så længe at den troede at han ville gøre det så ville vampyren forhåbentligt tale.

Alice kunne mærke stikket i skulderen, hun forsøgte at bide ud efter vagten men uden held, desværre stod han for langt væk. Hendes pupiller udvidede sig kort og blev derefter normale igen, en underlig følese gik kort ind over hendes krop, hun lukkede kort øjnene og hun kunne mærke hvordan hendes krop ligepludselig følte afslappede, hun følte sig skævt og desto mere tid desto mere følte hun sig svagere og svagere.
Hendes blege hænder gik fra at være knyttet til at være svage og bare hang.
Hun kiggede vredt på ham "hvad fanden har du givet mig" hun ville have råbt af ham men selv det lod til at være hårdt for hende hun snakkede bare stille og roligt.
"okay ehm..." sagde hun og lød mest som om hun skulle tænke over hans spørgsmål "rådet.. som du ville kalde det, besidder meget magt, jeg har kun været i kamp med nogen af dem fra klanen, altså oprydderne" alice rømmede sig. "jeg ved blandt andet at selve deres våben er magiske, så de må nok også samarbejde med nogen, jeg fik engang et slag i hovedet med et sværd der gik jeg helt ud og vågnede først op lang tid efter" alice kiggede kort skulende på vagten der havde givet hende sprøjten "det værste er at de har trænet sig til at være hurtige og gode i kamp, derfor er de kun svære at lægge sig ud med, og så har de en hvis kontakt og nogen forskellige nivuer" sagde hun "så meget mere ved jeg heller ikke.." sagde hun og håbede ikke at han forventede så meget mere af hende, for så meget havde hun heller ikke at sige.

Hadrian var uvis hvor længe virkningen ville være men det havde helt klart været det værd at give vampyren en smule, men det var kun meget lidt så Hadrian forventede at hvis virkningen blev mindre snart så ville han bare give hende mere. Hadrian kunne ikke lade være med at smile over vampyrens ynkelige forsøg på at råbe.
" Hvorfor jager du vampyrjægere hvis du ikke er en del af de organiserede vampyrer i byen " Sagde Hadrian, han regnede med at han havde nok info om vampyrrådet. Hvis vampyren gik i panik senere så kunne det være at hun fortalte mere, men Hadrian afslørede ikke hvor vigtig den information han fik egentlig var.

Alice så næsten dobbel, hun havde det som om det hele gik i slowmotion, men faktisk var de bare de bevægelser hun lavede der ikke kunne gøres så hurtigt som hun plejede. Det var en klam følese.
Hun hostede en smule, mest for at genopbygge sin styrke. Hun kiggede op på hadrian og ventede lidt med at svare hun kiggede over på ofret der lå der, hun havde måske gået lidt hårdt til værks, men hvad fanden, han var jo død så at hun var lidt ond til slut gør ikke den store forskel.
"Jeg har fulgt ham manden der, dog ikke nok til at hvide navn, fødselsdag osv, men nok til at hvide hvad han spiser til aftensmad om onsdagen, og hvor mange gange han pisser om natten.
Jeg har før set ham når han har været på jagt efter varmpyrende, heldigvis opdagede han ikke mig, og så fulgte jeg ham idag, fordi jeg havde et håb om at han havde våben på sig. De fleste jeg kommer op i kamp med bruger magiske sværd eller magiske pistoler, men jeg har et princip med kun at bruge min lille almindelige kniv, og mine næver." Alice holdte en kort pause "Men jeg har fået en del pryl for tiden fordi jeg ikke har disse nyemoderne våben, så det var enlig derfor.. ud over det så var jeg sulten"

Hadrian var lidt ligeglad med den forklaring men lyttede stadigvæk, det der havde været vigtigt var hvis vampyren havde samarbejdet med nogle, og Hadrian var klar over at vampyrjægeren ikke havde våben. Våben var jo det som vampyrjægeren ville købe af Hadrian, men han nåede ikke dertil. " Så du har slet ikke nogen forbindelse til vampyrenes råd? Skal jeg da virkelig tro på at du arbejder helt alene?" Sagde Hadrian forlangende, men ventede ikke på svar.
" Hvor holder de til? hvor kan man finde dem? " Hadrian havde helt sikkert ikke planer om at sælge nymoderne våben til de fleste vampyrer og slet ikke den her vampyr. Det var dog en general misforståelse blandt magiske væsner for de troede at ting skulle være magiske for at kunne besejre magiske væsner, men Hadrian udviklede blot teknologiske ting til det og det overraskede de fleste.
Hadrian overvejede så småt om han bare skulle tage hjem og efterlade vampyren her. Han håbede lige han kunne få lidt flere svar.

ALice så på ham hun rystede på hovedet "jeg arbejder helt 100% alene, det der med at folk fortæller mig hvad jeg skal gøre, det kan jeg slet ikke klare så rykker jeg hovedet af dem" Hun kiggede kort på vinduet, for at se hvor langt solen var.
"De holder mest til i skoven, og de offentlige steder for ikke at blive opdaget, de er rimelig gode til at mingle sig med folk" alice var ved at blive utålmodig "Slip mig så fri!" råbte hun vredt, den røde farve i hendes øjne blev værre nu, for hendes styrke var ved at komme tilbage "Nu har jeg givet dig hvad du vil have, nu skal vi fanme også slippe mig fri" sagde hun vredt.

Hadrian smilte bare. " Slap af, jeg har kun lidt mere at spørge om og du har masser af tid, det her er meget mere specifikt, for kender du noget til vampyren Thomas? eller menneskepigen Millicent? " Hadrian så over på vagten som var klar med sprøjten men Hadrian regnede med at vampyren ville være slappe lidt af nu hvor Hadrian havde sagt at han ikke manglede mange spørgsmål. Hadrian legede lidt med tanken om bare at efterlade hende men hun havde trods alt svaret på spørgsmålende selvom der skulle bruges lidt overtalelse. Hadrian havde også en nogenlunde slagplan for at kontrollere hvor meget magt vampyrenes råd havde nu.

Alice så på ham, hun var meget utålmodig. men nu fik hun en tanke "okay så lad os lave en aftale, du binder mine hænder fri så jeg kan få mig en smøg.. og tilgengæld svare jeg på dit spørgsmål" sagde hun og kiggede på ham, hun hvidste hvem thomas var eftersom hun selv havde været oppe i en kamp imod ham, det var ham med det irreterende magiske sværd.
Hun kiggede afventende på hadrian. Hun var måske lumsk og fyldt med gode idér. men noget for noget, detvar det princip hun gik efter

Hadrian brød sig virkelig ikke om den tone vampyren brugte når den talte til ham, men indtil videre tog Hadrian det roligt. " Okay du får lov at komme fri " Sagde Hadrian afslappet, men tog sig god tid og tog en cigaret op som han tændte til sig selv " Vil du havde sådan en her? eller har du selv? " Sagde Hadrian og hentydede til cigaretten " Det kan også være at du foretrækker den her? " Sagde Hadrian da han trak en fin seksløbet men moderne revolver frem. Vagten havde fattet hentydningen og sprøjten røg ned i skulderen på vampyren igen, så der kom lidt mere gift end sidst, men Hadrian gav et nik til vagten at det var nok og vagten tog og skar de strips der holdt vampyren som ikke var så farlig længere. Hadrians vagt var godt trænet så det hele gik hurtigt.
Vagten skuppede vampyren ned fra stolen og var egentligt lidt ligeglad med landingen. " Så taler du ellers kan det være at jeg ikke har tålmodighed til solopgang " Sagde Hadrian modbydeligt afslappet mens han sigtede ned mod vampyren med den dødbringende revolver. Revolveren som var egnet mod varulve og skudsikre veste ville uden tvivl skabe et værre rod hvis han skød vampyren. Mens Hadrian talte spyttede han cigaretten ud så den provokerende lande foran den forgiftede vampyr.

Alice kunne igen mærke følesen af skævhed, og svaghed, men dog mere end før. Hun mærkede et skub i ryggen og landte ned på maven, hun forsøgte at komme op ved at støtte fra med armene først virkede det ikke og hun landte på maven igen. Hun forsøgte igen og lagde alle kræfter i, hendes muskler var svage. Hun kom meget diskret på benene igen. Hun støttede sig til stolen "fandens nar" sagde hun til vagten der havde skubbet hende, hun havde ingorreret revolveren, og hadrian da han havde spyttet cigaretten ud.
Hun kiggede på hadrian hun var vred, det skjulte hendes øjnefarve ikke, hun var rasende faktisk.
HUn tændte cigaretten og tog et hiv "den første du nævnte, han lignede mest af alt et lille barn, jeg skulle nok ikke have undervuderet ham. Han havde det sværd der, det der slog mig ud, det føltes mest af alt som et elektrisk stød ... ville da vove og påstå, havde det ikke været for alt det magi han brugte havde jeg vundet kampen. Han holder til i forlystelsesparken. " sagde hun og kiggede på ham. "var det alt for så vil jeg få nu" sagde hun og afventede ikke svar, før hun nærmest valkede over imod døren. hun lignede mest af alt en der havde fået alt for meget at drikke. Hendes blik var sløret og hun kunne ikke så godt holde sig oprejst. ..

Hadrian smilte for det var mere end han havde regnet med. " Forlystelsesparken " Sagde Hadrian for sig selv og han gav tegn til hans folk, så den modbydelige kuffert blev pakket sammen og samlet gik de ud af bygningen og overhalede vampyren på vejen. Hvis den prøvede at gribe ud efter Hadrian eller hans vagter så ville den store vagt som havde brugt kanylen blot give den et spark så den væltede. For giften havde stadig effekt.
Hadrian og hans folk nåede hurtigt ud til bilerne og forlod hurtigt stedet, for der var masser af ting at ordne nu. Hadrian regnede ikke med at den vampyr nogensinde ville turde nærme sig ham igen, men oplysningerne havde været nyttige hvis de var korrekte.