Why is it so cold (Jack)

T:midnat eller deromkring.
S:skoven.
O: en masse træer,buske.
V:skyfrit, halvmåne,ingen vind.

calla rendte rundt i sin ulveskikkelse og snusede, hun fik færten af hjort. hun sneg sig nærmere, hun fik øje på dem. det var en hel flok på omkring treidve stykker. hun kiggede sig om efter et bytte, hun fik øje på en halt då. den var dejlig tyk. hun var glad for at der ingen vind var. hun krøb nærmere,de havde ikke hørt hende. hun løb,flokkens spredet. så total stilhed.....
et halvkvalt skrig brød stilheden, hun bed dyrets lufrør over og lagde det på jorden. hun begynde stille at spise af dyret.

jack kom stille gåene i sin menneske skillese og fik færten af blod og smillede svagt og gik mod færten

calla fik færten af noget, hun kunne ikke helt finde ud af hvad. hun ville ikke risikere slåskamp pga hendes bytte. hun slæbte det ind i en af de nærmeste buske. hun fortsatte sultent med at spise,dog mere årvågen.

jack kom hen til der hvor Calla havde dræbt hjorten og så på sporet af blod i græsset og grinede svagt og fuglte sporet

calla hørte nogen grine, hun rejste børster og knurrede svagt. hun gik ud,så hun kunne se personen,men stadig holde øje med sit bytte.

"hmm tænkte nok det var en af os" sagde jack og grinede svagt og kiggede på Calla "hmm men du er ret nyt her? har ikke set dig her omkring før" sagde jack og kiggede studerne på hende

calla droppede at knurre og rejse børster for en anden varulv. hun trak byttet frem igen. hun kiggede på ham ``ja jeg er ny her.mit navn er calla`` hun sagde det høfligt,men ikke ligefremt venligt, hun havde ikke sovet så godt de sidste par dage.

"mit navn er jack en af de føreste varulve her i afterswell som stadig lever" sagde jack og smillede svagt " du burte nok blive en smule bedre til at gemme dit bytte hvis du ikke vil dele " sagde jack og grinede svagt men ikke uhøftligt

calla smilede ``rart at møde dig jack. jeg troede det var de andre ulve,jeg plejer at dele med dem`` hun så nysgerrigt på ham.

jack nikkede svagt " ja der er kommet mange af jer nye for tiden" sagde jack og nikkede svagt " hvornår kom du her over?" spurte jack nysgeriet

calla svarede ligegyldigt ``for nogle uger siden``

jack nikkede "okay" sagde jack og kiggede lidt nysgerit på Calla af hendes forandlrig i tonefald

```hvor længe har du været her?`` hun så på ham og man kunne tydeligt se hendes øjne spille af liv.

"et års tid tro jeg" sagde jack og trak på skulderne "hvorfor?" spurte jack stille og nysgeriet

calla knurrede ganske svagt, hun havde fået færten af de andre ulve. hun så på ham ``bare nysgerrig``

"er det dine venner?" spurte jack men flyttede ikke blikket fra Calla

calla snusede ind og blottede hendes tænder lidt, som i et uhyggeligt smil ``ja det er mine venner og samboere`` hun hylede kort til dem og hørte kort efter et svar.

jack nikkede svagt " hvor mange er i alt?" spurte jack stille og kiggede svagt rundt

calla rystede sig irriteret da en myg blev ved med at flyve omkring hende ``vi er femten med mig.hvorfor?`` hun blev lidt mistænksom hvis han havde planer om at skade de andre skulle han forbi hende. de var blevet som en familie for hende, hun ville ikke tillade sig selv at de kom til skade.

"det er en pæn flok..."sagde jack og nikkede svagt og smillede "så må jeg vil bare håbe at de ikke ser mig som en trousel" sagde jack og kiggede på Calla

calla smilede ``der er flere på vej, hun-alphaen er gravid. og jeg tror næppe de ser dig som en trussel``

"tillykke med hende" sagde Jack og nikkede svagt "jeg er selv gamle alpha så kender det" sukkede han

calla sendte ham et letter nervøst smil ``takker på hendes vegne..tror jeg`` hun lyttede stille til hans ord, han havde været alpha, ``hvor er dit kobbel?`` hendes stemme var mild og en smule nysgerrig, hun havde det fint nok hvis han nu ikke ville sige det..

"de høre til i staten ved siden af Aterswell og det er ikke længere min kobble" sagde jack og smillede blidt "men du kommer da forbi en gang i mellem" tilførte han tænkene

``Det gør mig ondt,at de ikker er her med dig.`` hun tænkte i det øjeblik på sin familie,hun var den eneste der var blevet efterladt i live. hun havde tit nok tænkt på hvorfor lige netop hun var blevet overladt tilbage...i live... hun rystede på hovdet, som for at ryste det hele af sig igen. hun så uforstående på ham ``hvad mener du med du kommer da forbi en gang i mellem?``