Why is it so cold (Jack)

calla smilede "ikke mere end jeg er van til" hun kiggede også op på himlen og derefter på ham, hun skiftede om til menneske og hoppede smilende ned i vande igen

jack satte sig bare på breden i ulve form og kiggede på natte himmelen

calla gik op på breden igen og vred vandet ud af hendes hår, hun skiftede om til ulv og satte sig ved siden af ham og kiggede op på aftenhimlen

jack så lidt på hende og så op på himmelen igen " det er en smuk aften"

"det er den,det er rar at have selskab til at nyde sådanen aften for en gangs skyld" hendes stemme var en smule vemodig,men også glad. hun kiggede på ham ud af øjnkrogen, han var ganske køn både som menneske og ulv, hun sukkede indvendigt,mon hun nogensinde ville finde sig en mage blandt mennesker eller ulve. måske hendes egne ligemænd, hendes fremtid var usikker.

jack smillede svagt "er du så single?" spurte han stille og så svagt i mod hende han tænkte at hun måtte ha en kæreste så køn som hun var

"nej, jeg er bare en enlig ulv"hendes stemme var trist,alvorlig og en smule glad, "er du single eller har du en mage?" hun drejede hovdet og kiggede på ham, han måttehave en kæreste så kønsom han var

"ja dog en menneske tøs" sagde han med et blidt smil mens han tænkte på Natsu

calla nikkede, det var godt for ham at han havde en mage "så længe du er glad for hende er det vel lige meget om hun er den ene eller anden slags"

han nikkede svagt og tænkte svagt tilbage på hvad der skete sidste weekend og en blandning af angst og selvhad blandet sig i hans ansigt udtryk

calla stirrede op i natten, hun rejste sig og gik ud i søen og skiftede til menneske og svømmede rundt og slappede i det hele taget af

"det er en smuk aften" sagde jack

Calla smilede "det er de tit,bare man er det rigtige sted"

"hehe ja der er ikke dårligt vejr kun dårligt forberedt?" sagde han med en blid latter

"det er sandt" svarede hun med blid stemme

"har du nogen skadet nogen du holdte nært under fuldmåne?" spurte han stille

hun gik op af vandet og forvandlede sig til en ulv.hun sænkede hovdet og hylede et langt sørgmodigt hyl og vendte ansigtet mod ham "jeg dræbte min bedste og eneste veninde"

"det er jeg ked af at høre" sagde jack og så på hende

"tak" hendes stemme var næppe hørlig, hvis hun var menneske ville hun haft brudt sammen og grædt. men som ulv nøjes hun bare med at hyle sin smerte og sorg ud, hun hylede igen for al smerten og sorgen i hende tog overhånd

jack gik stille hen til hende og aerede hende stille på hovedet stille

calla følte sig for første gang i meget meget langt tid..tryg. at føle jack så nær gjorde hende tryg, hun så på ham. hvor ville hun gerne finde en mage, ligsom ham. hun jog tankerne væk og tog en indånding "tak" hviskede hun stille, hun følte sig udtømt og en smule træt, ikke mere end hun var van til efter hånden

"hmm skal vi gå tilbage til hulen?" spurte han og så spørgerne på Calla

"ja det kan vi godt" hun rejste sig op og kiggede på ham