Strangers in the night ~ Andy

Andy viste ikke helt om han skulle tro på hende, det var ikke særlig mange folk som man kunne stole på. Det var derfor han havde taget valget, han stolede ikke på noget end sig selv. Så var der heller ikke nogen som kunne rive ham ned, så kunne han gå fra alt med løftet hage og bare være glad for den han nu var.
Andy havde ikke tænkt over om han skulle ringe til Dave, måske når han virkelig havde brug for en. Så kunne det måske være at han fik lysten til at ringe, men fan's var ikke rigtigt noget som han havde lyst til at have alt for tæt på sig. Han ville jo bare have nogen som kunne slappe af omkring ham, hvor han ikke behøvede at have sin facade oppe mod. Det var nok en af grundende til at han drak så meget, så behøvede han ikke at huske og bare kunne komme videre.
Hans blik var bare rettet mod Dave, mens han tænkte og viste endelig ikke hvorfor. Han vende langsomt sit blik mod hende, og tog sin smøg ud af munden før han tog en tår af sin øl "tja" sagde han og viste ikke hvad hun snakkede om, lød som noget kærlighedes noget. Det var slet ikke noget som han var indenfor, så var man bundet og det viste han ikke om han gad. han ville jo gerne kunne rejse hvornår han end ville, også uden at tænke på at der var nogen der ventede på ham. han rystede af tanken, selv om han hurtigt blev slået ud af den igen.
Han nikkede kort "tja, en ung knægt som stod på gaderne for at overleve.. blev opdaget, og blev lovet en masse lort.. penge, et hjem.. lykke ligefrem" sagde han og kunne huske det som om det var igår, han ville ønske at han havde sagt nej. Han havde det jo fint at synge på gaderne, det var jo en af de ting som han virkelig nød.

Millicent kunne næsten se det for sig.
Hun vidste jo hvor meget løftet om en indtægt betød - for ikke at navne udsigten til at være selvstændig, selv træffe sine valg og være i stand til at betale sine udgifter...hvor meget det betød.
Derfor havde hun selv i nogen tid arbejdet to jobs.Men een ting i hans fortælling fik hende til at standse lidt op...." Løftet om lykke ligefrem? Wow.... Hvis du finder den opskrift en dag , vil jeg virkelig gerne havde et kopi " jokede hun.... Hun vidste ikke meget om lykke, med den bestod af flere elementer, af flere brikker der skulle passe som hånd i handske, for hvis den ene lå forkert, blev hele billedet noget rod. Så lykke....kunne nok ikke findes i berømmelse og guld...det kom i glimt, og så skulle man bare være op ærksom nok til at se- og genkende det.
" Lykke er....som en blitz....bam! Og så det væk, erstattet af noget andet" forsøgte hun kort at forklare, da de fleste fyre stod af, når indledningen blev for lang.
" Men jo....det gør en glad og lykkelig ...måske...at lave noget man elsker, men resten af tiden,skulle jo også gerne fyldes godt ud, ik.....hvad kan du lide , udover at synge ?.. Hvad gør dig lykkelig?" måske det var for mange spørgsmål...men hun kunne bare godt lide den mere private del af ham, den var den interessante og ægte del.....det andet var ' showmanden og intertaineren , og han var facinerende men lidt hul.....den private side, havde våbare flere lag af pille...som et løg, eller en blomst.

Andy havde bestemt fundet sin lykke, han havde altid vist hvor den var henne. Han havde bare aldrig taget chancen, før et par dage siden. Han drak lidt mere af sin øl, mens han vende sit blik mod hende igen "jeg kan ikke give en kopi, fordi jeg tror det er forskelligt fra person til person.. men jeg har fundet min lykke" sagde han og kunne ikke vente med at komme tilbage til den, men han skulle lige være ordenlig stiv før han havde tænkt sig at smutte i seng. Han drak derfor mere af sin øl, og havde først tænkt sig at give slip på den når der ikke var mere tilbage.
Han rystede let på hovedet og troet det ikke, han mente at folk bare ikke havde fundet den lykke som de virkelig søgte efter. Det var derfor de hele tiden skiftede, når det handlede om hvad der gjorde dem lykkelige.
Folk var begynd at samle sig ud igen, og forlade baren så der igen var mere stilhed der henne.
"lykke er noget som du selv skal finde.. finde det som gør dig lykkelig" sagde han og lukkede sine øjne kort i, mens han fik et ellers så stort smil på sine læber.

Havde hun haft talent for tankelæsning, ville hun havde været så glad på hans vegne.
At havde fundet sin lykke, var ret så heftigt.
Selv var lykken for Millie som sand , desværre ikke sand i Sahara men mere som sand mellem hendes hænder....så var den dér,men så sker der noget der fucker det hele op.Og i de fleste tilfælde var det ' noget' en lille ting der hed ' uheld'.
Uheld havde fået en slem vane med at forfølge hende og sammen med uhelds buddy ' problemer' listede de rundt...tittede sig sammen og Millicent måtte bruge lang tid på at binde de knuder op, som de to bandt for hende.Og imens hun var optaget af det...løb lykken fra hende, som sand i hænderne.
Hun var faktisk enig...med Andy .Hvad der gjore den ene lykkelig kunne gøre en anden miserabel.
" Bullseye" hviskede hun hæst, og drak igen lidt øl.
" Du har helt ret...den er individuel og meget forskellig.Desværre." lød det stille fra hende.
Hun betragtede ham, da de mørke øjenvipper lå tæt over hans lukkede øjne.
Og hendes opmærksomhed blev snuppet af det smil der dukkede op omkring hans mund.
Det blev hurtigt spejlet over på Millicent,der syntes han lignede en sød dreng, lige i det sekund.
" Hvad er så din lykke...hvad betyder dét smil der ?" Spurgte hun og ville egenlig gerne tale med Andy...lidt længere.
" Andy....har du lyst til at gå med ud bagved...i gårdhaven, vi kan tage en flaske vin med , hvis du kan lide det ?"
Hun ville gerne spørge ham om hans race.

Andy åbnede langsomt sine øjne igen, og med sit blik rettet mod hende "min lykke?" sagde han og havde aldrig hørt nogen som gerne ville have den at vide, selv havde han det okay bare at holde den for sig selv. Det var jo heller ikke fordi han havde et problem med at dele den, han elskede jo at snakke om det også selv om ikke alle ville høre det "mit hjem.. min båd.. havet. hvor der er mere stille end nogen andet sted på jorden" sagde han og man kunne ligefrem høre på ham, hvor drømmende han endelig var når det handlede om det emne. Han elskede den alt for meget, om det var fordi at det var ham som havde bygget den.. viste han ikke, eller om kærligheden til den bare var der.
Han hævede sit ene øjebryn lidt, og rejste sig op "tjo.. så længe du ikke lægger an på mig.. tillader jeg kun Dave at gøre" sagde han og så kort på bartenderen, med det samme charmerende smil som åbenbart ikke ville forsvinde. Han vende sit blik mod hende igen, og tog bare et sug af sin smøg og pustede det ud af næsen igen.

Okay...nu overraskede han hende.Faktisk troede hun han ville tale om...penge og den slags rigdom, men at Andy bragte en båd og ...havet op, gav ham en fortjent lille guldstjerne i hendes bog.
Havet...det var et magisk sted, et sted hvor tanker vandrede frit og ucensureret rundt og naturen var så tæt på sin egen, uden nogen form for manipulation.Den vuggende fornemmelse ydet trøst og virkede beroligende....eller sådan var hendes romantiske billed af det.Faktum var at hun aldrig havde været på en båd, hun var fra en lille landsby og havde ingen forbindelser med både.
Men havet...det elskede hun, og havde ofte siddet og spejded ud over, imens hun lagde drømmende planer.
" Din båd?.. Du bor på en båd Andy? Du overrasker positivt ved nærmere bekendtskab" sagde hun og viftede til Dave om en flaske rød og et par gals.
Dave kom straks med det , smilede til Andy og hende og blev så tilkaldt af en anden kunde.
Millicent begyndte at grine..." forfører dig....uh jaaa...det min hobby at æde lækkre fyre" svarede hun og tilføjede så en smule spidst " Dét tror jeg så ik du behøver bekymrer dig om med mig, sweetie" .
Millicent fik rettet lidt på gevanterne, og ledte så Andy igennem menneske myldrert, ud i den lukkede og mere private del af gårdhaven, som kun Alias og de ansatte ellers brugte.
Hun pegede på nogle møbler..." vær så god, sid" og skænkede vinen op og rakte til Andy.

Andy viste endelig ikke om det var en god idé, at følge med hende ud til et sted hvor de var alene. Selv om han godt viste at han godt kunne holde sine fingere væk, så var det jo ikke sikkert at hun kunne det samme. Så meget kendte han jo heller ikke til hende, han fulgte alligevel med hende der ud "ja min båd.. det eneste sted hvor jeg kan være alene.. og slipper for at høre på alle andre" sagde han da det jo var noget af det bedste han viste, når man kunne høre folks tanker som om man var sindssyg. Så var havet det bedste sted, hvor man kunne tage hen og være helt alene og endelig høre sine egne tanker.
Han gik bare hen og satte sig ned, lænede sig tilbage og lukkede sine øjne kort i "er det ikke alle pigers hobby.. at lægge an på alt?" spurgte han om, og havde en meget seriøst stemme. For det var jo den eneste side af piger han havde oplevet, at de bare ville have ham med i seng og blive kendt også selv om han ikke havde tænkt sig at beholde dem.

Hun smilede.." ja..jeg formoder du lever et liv hvor slle hiver og flår i dig, ikke kun fans med pladeselvskaber,koncertarrangrør og mange andre ?"
Egenlig måtte det være et ekstrem krævende liv, og han kunne vel dårligt gå ud og handle uden at blive genkendt.
Millicent satte sig på en stol , overfor Andy og fyldte også sit eget gals...
Hans næste sætning,sendte det dog i luftrøret på hende istedet for spiserøret og hun begyndte at hoste...
Da hun endelig kunne sige noget, var hun virkelig itvivl om hvad..for den ene side af hende fandt hans kommentar enormt morsomt, hvis han virkelig troede hun var ude efter en nat med ham? Og den anden del af hende reagerede lidt på hans meget firkantet måde at opfatte piger på...
" Måske du bare omgiver dig med de forkerte piger?- eller de helt rette, alt eft hvad du selv ønsker naturligvis" sagde hun og så lidt betuttet ud.
Det var absolut ikke hendes game, one night stands sagde hende intet og hun ville være parat til at droppe kærligheden for en mand, hvis denne mand ikke kunne være kun hos hende, sååå hvad end Andy troede hunnhavde af lumske bagtanker troede han gevaldigt fejl.
Hun var en hel del mere krævende...og kræsen.Ikke at Andy ikke var ...skøn....med hun ville gerne kende folk,være forelsket inden hun havde sex....og indtil for nyligt havde hunaldrig haft det.Hun var stort set jomfru, med undtagelse af hele to gange med den engel hun datede, men det kunne Andy jo ikke vide, vel?

Andy håbede bare på at hun holde sine fingere væk fra ham, så var han ligeglad med om hun mente det eller ikke. Han lag sit ene ben hen over det andet, og tog sin smøg ind i munden og pustede bare røgen ud af næsen. hans blik var rettet mod hende, og han træk lidt på skuldrene "tja.. hvis det var dig.. ville du synes det var skønt.. at folk lod som om de kunne lide dig, også i sidste ende.. så gik de kun i seng med dig, for at komme i aviserne eller blive kendt?" sagde han og var ikke sikker på, at nogen overhovedet viste hvordan det var at være ham. Det var rart at gøre det man elskede mest, men alligevel var det noget lort når man skulle stå blandt alle fan's og folk som slet ikke kendte en "jeg levede.." sagde han og viste ikke om han havde lyst til at tage tilbage, han havde det faktisk fint med at bare blive der hvor han var. Eller tage ud på havet igen, hvor han virkelig hørte hjemme.

" Ingen bryder sig om at blive ført bag lyset" sagde hun og trak på skulderne.
Nogle var bare bedre til at tackle når det skedet end andre.
" Jeg gætter på det er ret nederen, at folk lader som de elsker dig, for at komme i seng med dig..
Men helt ærlig mon ikke et par piger har været i den båd også...at en fyr lader som der er følelser for at score, og så bagefter wham bang thank you maam, så dapper de af? Ja...jeg ved da godt det ikke er det sammen, men følelsen af ikke at blive elsket,men måske misbrugt, den er vel tilstede begge steder? "
Hun havde aldrig selv oplevet det, hun havde altid afslået de tilbud der kom, kun en havde æret tæt på, meget tæt....og hun tænkte på om det ville være endt nøjagtigt sådan, hvis ikke hun havde forladt hans lejlighed, da hun gjore.
Hendes blik var sløret og trist, da hun helt bevidst ændret emnet...til årsagen til hun ville have Andy med herud.
" Nu skal du ikke blive vred....hvis du farer op og gør mig noget, vil de komme herud....men...Andy, ...øh...jeg ved på en måde godt at du er en dæmon" indledte hun og kiggede lidt tøvende på ham, imens hun bad en stille bøn at han ikke ville blive vred, når nu lige han havde åbnet sig for hende, en smule.