Nogen der vil emne?? - åben for alle

Det lød som sådan en historie hun selv ville have stukket nogen.. så igen, det var ikke bevis nok. ”Ok, hvorfor valgte du at flytte?” spurgte hun og så nysgerrigt på ham.

"jeg ville prøve noget nyt" svarede han ærligt, det var trods alt derfor han var flyttet. han kom pludselig io tanke om, at han ikke havde fået et svar tidligere, "hvad med dig?"

”Hm? Nej jeg bor i nærheden men..” Arissa så lidt på de farvede lys og overvejede sit svar ”jeg er bare på shoppingtur..” sagde hun så og kunne selv i sine egne øre høre den tydelige løgn. Hvis hun nu ikke havde været nervøs..

"aha ... " sagde han og lød ikke overbevist, "hvor bor du? altså i hvilken by" tilføjede han hurtigt, ellers kunne han vist komme til at virke for nærgående.

”… du kender nok ikke navnet …” sagde hun og så usikkert på ham ”den er ikke ret kendt, den ligger et par timer her fra i bil.. eller tog.. så..”

"jeg kender de flest byer i området" sagde han med et overlegent smil, "måske kender jeg også den her".

”Øhm… byenitmhmhmhmh..” mumler hun og smiler ”nå hvad arbejder du med?”

han så skeptisk på hende, "virkelig? mener du "byen i skoven"?" spurgte han sarkasriskt.

”Nej i trækronerne, ved du ikke a-…..” hun lukker munden og ser lidt underlig ud i hovedet ”jeg mener.. jeg kommer fra.. sunnydale”

Han smilede selvtilfredst, han havde vundet. "det tænkte jeg nok".

”………” Arissa stirre på ham, tydeligvis chokeret og ved ikke hvad hun skal gøre. Hun træder langsomt et skridt bagud, så et til.. og begynder at gå..

han sukker irriteret, ikke igen! "vent! jeg vil bare snakke!" siger han, uden at råbe, men stadig højt nok til at blive hørt.

”Sikkert” mumler Arissa og skæver imod ham. Hun ser på hans hår, på hans hud… ryster på hovedet, vender ham ryggen og sætter tempoet lidt op.

Han følger efter hende, "hvad skulle jeg kunne gøre dig her, blandt alle de mennesker?" spørger han hende i et overtalende tonefald.

Arissa stopper op. Hun ser sig tøvende omkring.. måske, måske ikke. Sortelvere overholdt ikke reglerne. Han kunne jo også bare dræbe de mennesker der så dem hvis han ville. Hun vendte sig imod ham ”ok så.. du ved hvad jeg er, jeg ved hvad du er.. hvis du ikke vil skade mig, hvorfor taler vi så stadig?”

han stoppede lettet op, måske havde han stadig en chance ... men hvordan kunne han få hende til at blive? " ok ... jeg har aldrig snakket med ... en som dig ... før, og har længe været nysgerrig ... "

”Nysgerrig omkring hvad?” spurgte hun mistroisk. Hun følte sig ikke helt sikker i hans selskab, men et enkelt blik op af ham og hun kunne se han nok var den hurtigste af de to.

ok ... nu var det vigtigt ikke at skræmme hende væk, "på hvordan i er ... og hvordan jeres samfund hænger sammen" sagde han, det burde fungere.

”Mhm..” Arissa så ikke helt overbevist ud. ”Det kan vi alligevel ikke stå og snakke om her i det åbne..” sagde hun og så sig omkring.

han sukkede, "nej ... det kan der være noget om, jeg går ikke ud fra du vil med hjem til mig og have en kop te?" spurgte han ironisk, men stadig svagt håbefuldt.

”En kop te…” Arissa så ikke overtalt ud. Alligevel.. hun havde jo aldrig mødt en sortelver før, og det havde trods alt været hendes ide de skulle gå et andet sted hen, ikke hans.. hvad tænkte hun på det kunne hun ikke.. ”er det langt væk?”

"nej" agde han overraskede, han havde faktisk ikke regnet med det ville virk, "det er bare et par gader den vej" han pejer.

”…” Arissa bider sig i læben og ser lidt tvivlene ud. ”Og du vil virkelig bare snakke? Du udhuler mig ikke og laver mig om til en elverdukke til din samling?”

Han så overrasket på hende og begyndte så at le, "nej bare rolig ... den slags har jeg slet ikke plads til i min lejlighed."

”Hm…” Arissa så sig lidt omkring, som om hun forventede hendes mester ville stå og overvåge hendes beslutning. Hendes mester ville blive pissed.. for ikke at tale om forældrene… ”ok, jeg går med” sagde hun ”men ikke ret længe, én kop te”