Se meget og se og så lidt tid //hardrain//

Tid: 21.45
Sted: lysbåds havnen
Omgivelser: masser af flotte skibe og ingen mennesker som sådan
Vejer: koldt og regnen falder ned som et helvede

Plask plask plask sådan lod hendes sko i forhold til normal hvor de ville klik fint mod jorden, regnen havde besluttet sig for bryde løs mens hun var ude og hun var begyndt og forbande den i hendes sind for den have taget livet af hendes kjole og sko. Hun havde en sort fin kjole på mens et par højhælet dækker op langs hendes ben og mere havde hun ikke på for hun havde ikke bruge for det normalt, hendes hår var faldet ned og det sad hel klistret fast til hendes skulder mens hende makeup var løbet et godt stykke ned af hendes smukke kinder.
Hun så ud som et monster eller som et offer for en eller anden som havde prøve på og voldtag hende men det ske dog ikke særligt tit for hende for hendes styrke lå langt over den som et menneske havde, stadig hun bruge normalt ikke hendes evner uden grund og derfor var hun endt sådan het som en drukket mus.
Hendes navn var Scarlett og hun kom fra Rusland selv om det ikke længer var til og se på grund af regn og den ødelagte makeup men tog man det væk så ville men finde en smuk gudeninde som over gik mennesker på mange måde, det var dog ikke lige på tale i dag og hun så næste hele trist ude i regne men hun gik alene med armen om hendes krop..

En lyskegle bryder gennem regnen og mørket da en sort jeep drejer af fra vejen og kører ind på havnens parkeringsplads. Jeepen af nyere model sender en lyskegle ud over de mindre både som lægger tættest på og opmærksomme personer ville opdage det lille kamera der sidder på taget af bilen.
Motoren brummer kort og overdøver regnen i en kort tid hvis man er tæt nok på til at høre det. Derefter slukker bilen da den finder en P-plads. På bagsædet sidder Hadrian klædt i sit sædvanlige jakkesæt med hvid skjorte og rødt slips af fineste kvalitet. Det har været en fin aften og restauranten han lige havde været på var en af de få der både serverede fin og mættende mad. Da bilen var stoppet steg chaufføren ud og lukkede døren mens han trak en paraply op som foldede sig ud over hans hoved. Manden som havde kørt bilen var af nordafrikansk oprindelse og var klædt i cowboybukser og ternet jakke.
Da manden åbnede døren og holdt paraplyen trådte Hadrian ud. Det var godt at man ikke befandt sig i det vejr uden paraply og heldigvis skulle han ikke så langt.
Hadrian var ikke misundelig da han så en person lidt længere væk som tydeligvis ikke havde en paraply. Ja han havde heller ikke forventet at vejret ville blive sådan men som altid var Hadrian forberedt på det værste.

Lyden af en stor bil fik Scarlett til og se sig om og hun kiggede hen imod den mens hun var stille som natten, hun frøs ikke men hun ville stadig gerne give alt for være inde i varmen.
*hvorfor er det ikke mig* tænkte hun kort mens hun kiggede på manden som kom ud af bilen og hun endt med og stirre da hun jo normalt ikke blinkede som et menneske ville, hun bed sig stille i læben mens hun stadig havde armen om hende selv og hun gik igen langsomt frem af mens hun prøve og gør så meget ud af ikke og blive set for hun var ikke vild med at folk kiggede på hende i regen..

Regnen plaskede mod paraplyen men Hadrian holdt sig tør. Det sammen kunne ikke siges om altmuligmanden Omar som holdt paraplyen. Det var nu godt at havde folk til at gøre alle de besværlige ting for en.
Men det var nok mest pengene der gjorde sig gældende når man hyrer folk for Hadrian havde erfaret at de fleste bukker under for et højt beløb eller en kugle i panden. Et højt beløb var lige præcis hvad hele den her tur til USA havde kostet men der var ikke noget alternativ i hele Europa hvor der var sikkert.
Båden som han havde fået sejlet hele vejen fra Italien hertil havde helt klart sine fordele for hvis man skulle hurtigt væk var det en nem løsning. Netop båden var det mål som Hadrian havde nu og han kommanderede Omar til at følge efter med paraplyen.
Mens Hadrian havde set sig omkring var skikkelsen som havde stået længere nede ved havnen forsvundet ud af syne men Hadrian tænkte * personen er nok løbet til det nærmeste tørre sted* mens han selv gik ned mod Havnen og hans yacht.

Scarlett havde fundet sig et lille halv tag hvor hun kun stå under, hun kun endelig se hvor stor skade regnen havde lavet og det gjord hende en smule trist for hun havde ikke meget lyst til og skulle tilbage der ud igen.
"hvorfor sker det her os for mig?!" sagde hun højt mens hun stod der og kiggede på sig selv i glasset for hun kun svag se hvordan makeupen var løbet ned over hendes kinder samt tøjet som ikke kun tåle særligt meget vand, hun måtte nok vente til af regnen holdt op mens hvad så hvis den ikke gjord det før ved morgen.
Scarlett begyndt en let panik og hun trippede frem og tilbage under det lille halv tag mens hun blive mere og mere bange for hvad der kun ske med hende,man ville sikkert tror at hun frøs mens det var ikke grund til af hun gik frem og tilbage og hun overvejet hele tiden om der mon var et sted hvor hun kun være indtil næste nat..

Hadrian rundede hjørnet til en bygning og fortsatte videre lidt endnu før han stoppede op. I første omgang havde han slet ikke set hende men var næsten gået forbi uden at kaste et enkelt blik på kvinden der trippede frem og tilbage under halvtaget.
Da han stoppede og var ved at overveje bare at fortsætte gav han sig lige lidt tid. For han syntes at den unge kvinde der stod under halvtaget var smuk til trods for at det så ud som om hun havde taget en en svømmetur i havnen. Ja man kunne ikke ligefrem sige at hun var klædt praktisk på til vejret men det var der på den anden side nok ikke nogle der var medmindre man havde regntøj eller paraply.
Da Hadrian opdagede at han var ved at begynde at stirre og Omar som fulgte ham med paraplyen gjorde det samme var han nød til at sige noget for at det ikke virkede dumt "Æhh undskyld er du faret vildt?" Sagde han mens han tænkte over hvor dumt det egentligt havde lydt men det kunne ikke gøres om. Men det gjorde nok ikke noget for hvis der var noget der var dumt var det kvindens påklædning i det her vejr. *Der venter hende nok en uges forkølelse* tænkte han.