solnedgang ved havet - Sira - og andre er også meget velkomne

Tid:[b] 8:56
[b]Sted:[b]Ved kanten til havet
[b]Vejr:næsten solnedgang
Omgivelser:sten, vand, lidt skov

Alice løb hurtigt ned mod vandet, hun havde en kurv i den ene hånd hvori der lå hindbær som hun havde brugt eftermiddagen på at plukke. Vinden blev kraftigere jo tættere på hun kom. Hun kunne ikke vente til at møde denne Sira hun havde skrevet så meget med. Endelig at kunne møde hende ansigt-til-ansigt. Hun stoppede brat op og for enden af hendes fødder var vandet. Hun kiggede efter Sira

sira sad på en sten og forsøgte på at komme ud på nogle vadesten. hun havde sine ben lige nu, men vidste at hvis hun blev våd, ville hendes hale dukke op. og hun gad ikke halen lige nu. hun så nogle delfiner og satte sig på en sten og smed en bold ud til dem, som de legede med. Sira begyndte at synge for havets dyr, og flere delfiner og fisk dukkede op. Sira opdagede kort efter den fremmede pige, og gled på stenen og faldt i vandet med hoved først

Alice hørte et pludselig plask. Hun kiggede hurtigt og spændt omkring i håb om det var Sira, men der var ingen at se og lyden forsvandt sammen med vinden. Hun satte sig ned på en sten og skrev med sine fingre navnet "Sira" på jordet...

sira svømmede ind til stenen. "Hvem er du?" sagde hun og svømmede op på en delfin og sad på den. hendes hale var smuk grøn, og hendes hår kunne ikke engang ses havde været vådt. "Du gav mig et chok der pige, ´der plejer ikke være mange ved havet på denne tid ud over mig" sagde sira

Jeg er Alice sagde hun genert. jeg venter på en. En ven af mig sagde hun med et lille smil på læberne. Er du Sira?

ja det er jeg, så du er Alice, den pige jeg har skrevet med," sagde sira og tog et håndklæde hun havde på stenen og fik tørret sin hale så de blev ben igen. hun bandt håndklædet om sin krop. "Det er meget få, der kan forskrække så jeg falder i vandet" sagde hun og vred sit hår og tog en konkylie og redte sit hår med den og satte en hav lilje i sit hår

Alice stirrede fascinerende på Sira. Det var første kan hun så en forvandling fra hale til ben. Da det gik op for hende, hvad Sira havde sagt kom hun til sig selv "det må du undskylde, jeg havde bare sådan glædet mig til at se dig! Du er min første ven" sagde hun flovt. "Men som en undskyldning har jeg taget nogle hindbær med som jeg plukkede her i eftermiddags" sagde hun med et nervøs smil på læberne

hindbær?" sagde hun og tog en og så på den og tog den så i munden. godt nok boede sira i en hytte nær havet, men hun havde aldrig spist overfladens mad før. hun havde altid hentet sin had fra havet. "Det smager sødt" sagde hun og så rød saft på sine fingre og suttede det af fingrene

Alices smil blev stort. "Det er supergodt" sagde hun imens hun selv tog nogle i munden. "jeg har plukkede dem henne ved en sø i skoven, hvor jeg kommer tit" sagde hun smilende. "en dag kan vi måske plukke nogle sammen og lave noget dessert ud af det". Hun rakte kurven hen til Sira og opfordrede hende til at tage nogle flere

Tori var på sin sædvanlig flyvetur som en due.. Hun var ved at tag sin sædvanlig tur, det er en vane hun lig er startet på. Hun flyver altid på den tid af døgnet, rundt i byen i skoven og havet.. Lig nu var hun på vej til sin sidste tur.. Havet.. Hvor mågerne venter på luer, venter blot på at en smuk og skinnende hvid due flyver forbi, også haps..
Det sker hver gang, at tori møder mågerne ved havet.. Også flyver de selvfølgelig efter hende.. Men denne gang har hun udtænkt en plan som sikkert nok skal virke..
Tori kom tætter og tætter ved bredden der hun lig er kommet ud af skoven,men stoppede dog der hun hørte stemmer.. Pigestemmer.. Tori fløj på det nærmeste og lyttede, for at finde ud af om de var venner eller fjender...

sira tog noget tang tråd og satte bærene på tråden. "Se en bær kæde" grinede hun. hun plejede at lave tang kæder nede i havet, men det var sjovt på land, for der kunne man sætte alle mulige ting der ¨på, som fx mær og andre ting

Alice kiggede på hende og i et kort øjeblik var der en smule stilhed inden hun brød ud i latter. Hun elsker sådan at grine og endnu mere når det var med en ven.
Alice vendte hovedet rundt,da hun havde hørt noget, men der var intet at se...
Hun spurgte nervøst Sira "Hørte du ikke et eller andet?? eller måske er det bare mig"

Det var nok ikke nogle fjender, men det så ud som om de hyggede sig. Tori fløj over til dem og forvandlede sig fra due-skikkelse. Hun kom tætter på de to unge piger " øhm... Hej.."