i zoo - Willow

Willow grinede lidt af Nikolas svar og så så overrasket på Arason.. "tempelridder...?" sagde hun forvirret og begyndte at tvivle mere og mere på Arasons sandfærdighed.

Nikolas så overrasket på ham, træne? tempelridder? hvad var det? ridder var en som kunne bruge våben, det tegnede ikke godt, men Willow virkede i det mindste lige så forvirret som ham, enten spillede hun godt, eller også kunne han stole på hende, næsten. "hvad er en tempelridder?" spurgte han og så fra Willow til Arason.

"en templeridder der mange titler de hør under kristendoms ridder eller til bekæmpinge af onde væsner" svarde han og tog hans kors fra og kiget på det

"..." Willow hævede mistroisk et øjenbryn "ja, for like.. 100 år siden?" sagde hun mistroisk "jeg har kun hørt om tempelriddere i gamle eventyrfilm.. jeg tror ikke et kors giver dig den titel.."

Han kiggede forvirret mellem dem, "onde væsner?" spurgte han en anelse forvirret, han havde fået fortalt at mennesker ikke længere troede på magi og andre væsner.

"ok tro hvad du ville men jeg er ikke dum eller udgir mig for at være en jeg ikke er" svarde han og kiget med et over på casper som han sagde han hede og vendt sig om mod willow igen " ved du hvor jeg har fået det ar jeg fik det af en varulve" svarde han en smule frustrert

Willow grinede lidt "varulve?" hun smilede skævt "hør.. for det første findes der ikke varulve.. og for det andet så tror jeg ikke de hjalp de hellige tempelriddere?" sagde hun. *Så han er måske et overnaturligt væsen? Det er ikke sikkert.. måske er han bare bims* tænkte hun.

Nikolas rykkede en smule væk fra manden, det virkede mere og mere sandsynligt at han var ude efter ham. "varulve?"

"okay fint jeg er en halv elver og der er stadig templeridder de er bare gåede i skjul svarde han og kiget på dem "og de var i krig med varulve det var der jeg fik mit ar" sagde han og kiget på den enden og så den anden

"..." Willow så fra Arason til Nikolas. Hun kunne ikke afsløre noget om at hun kendte til alt dette her, især ikke så længe Nikolas var der... "hør, jeg er ikke sikker på om du har slået hovedet eller bare læst for mange tegneserier.. men jeg tror jeg går nu, Casper vil du med?" spurgte hun og håbede inderligt han gik med.. inden Aranor ville få afsløret hele den hemmelige verden for ham.

Nikolas nikkede, "ja, hvor vil du hen?" spurgte han. Måske lokkede hun ham i en fælde, men hvis han blev var han helt sikkert i fare, eller i hvert fald i større fare end nu.

han kiget eftter dem og tog sine solbriller på og sætte sig ned for at få styr på sit liv

"..." Willow skævede lidt tilbage imod Arason "hm, er der dyr du ikke har noget imod er i bur?" spurgte hun

Nikolas så også tilbage mod Arason, men hans blik var mistroisk og vagtsomt. "ikke rigtigt ..." sagde han med et svagt smil, "jeg bryder mig ikke om bure".

da høret Arason nogen skridt og skyndte sig op og stod op af muren imens han havde fundet sit swærd frem han lyttede for at sikkere sig at det ikke var de folke han skyldte en masede penge han stivente da han høret fodtrin men da han ikke kunne høre det mere trode han at de var væk men han tog fejl der fløj et skud over hans hoved "løbe" råbte Arason til dem i det han angreb med hans swærd han slog den ende ud og blive skåret af den anden der havde en knive han gav ham der havde skåret ham en hoved nikke og så stak resten af han sætte sig ned igen og tog sig selv til det sted hvor hans knive var af ham der havde såret ham i det han rev kniven ud og lagde sig ned smerten var udholdelige fra knive

Willow vendte sig forskrækket da hun hørte pistolskud og Arasons stemme der skreg løb. Hun så tilbage efter ham, så hvordan han kæmpede.. hun stivnede, vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun gispede da kniven borede sig ind i Arasons side, og hun løb hurtigt hen til ham. Hun knælede foran ham ”Arason, er du ok??” udbrød hun forfærdet.

Nikolas stod rådvild og kiggede på optrinet, hvad skulle han gøre? han kunne ikke være til megen hjælp, men ligefrem at forlade nogen som var i problemer? og hvis der var folk efter ham ville han være alene. Han stod ubeslutsom til kampen var over og kiggede efter Willow, da hun gik hen til Arason. "Hvem var de?" spurgte han nervøst.

"jeg er okay" men da Arason rejste sig op falde han igen "kan ikke helt sigde hvem de er det kan være at de var sendt her ude for at afprese nogen penge ud af nogen eller også"men mere noget han ikke at sigde i det han besvimete

..." Willow så ned på Arason "vi burde ringe efter hjælp" mumlede hun og ringede hurtigt 911 "Hallo? Ja jeg står ved siden af en besvimmet mand.. jeg tror han er såret.." sagde hun og forklarede hvor de var

Nikolas gik forsigtigt nærmere og så usikkert på fyren, "kommer han til at klare sig?" spurgte han.

han lå helt ubevælige imen hans pulse blive lidt svagere eftter hånde som tiden gik

"Jeg håber det.." mumlede Willow bekymret. Cirka 7 minutter efter kom en ambulance. De kom hurtigt løbende ind og hun pegede på Arason "det er ham"

Mændene løftede Arason op på en bore og bar ham ind i bilen.

Nikolas kiggede efter dem, "skal vi bare lade dem tage ham med?" spurgte han en anelse forvirret.

hans pulse begynde at blive bedre men det var som om de alligevele ikke kunne få ham op han lå ubevælige stadig væk og hans pulse blive ved med at køre frem og tilbage da en af lægerne sagde at det var fordi han manglede viljen til at leve

Willow så lidt bekymret på bilen "tror du han klare den?" spurgte hun og så på Nikolas.