Så er jeg her igen! //Niko//

"virkelig?" spurgte han med det ene øjenbryn hævet, "det kunne være interessant at se"

"Hm, det er ikke det værd.." sagde hun med et suk.

"en skam" lo han, "nå, kan jeg så stole på dig?" spurgte han nysgerrigt.

"Ja.. det kan du" sagde Arissa efter at have tænkt lidt.

Han så lidt overrasket på hende, "...hvorfor?"

Arissa så længe på ham, smilede så svagt og svarede "fordi jeg godt kan lide dig"

han lo svagt, "virkelig?"

"Nemlig" sagde Arissa og smilede.

Han betragtede hende lidt og smilede så, "jamen tak"

Arissa grinede lidt "godt du er glad for det"

han lo, "burde jeg ikke være det?"

"Jo, men det var jeg ikke sikker på du ville" sagde Arissa og smilede.

"hvorfor ikke?" spurgte han nysgerrigt

"Fordi jeg er elver" sagde Arissa og så lidt på ham.

Han trak på skuldrene, "Tja ... Jeg tror ikke jeg har noget imod elvere ..." sagde han tænktsomt.

"Du er altså ikke en helt normal sortelver" konstaterede Arissa bare, selvom hun havde vidst det længe.

Niko lo svagt, "nej ... der er der nok noget om ... de fleste normale sortelvere ville ikke friviligt bo blandt mennesker"

"Det er rigtigt.. men i sætter vel mennesker højere end elvere?" sagde Arissa tøvende.

Han overvejede det lidt, "... Tjo, vi vil hellere se elvere døde end mennesker ... men mennesker er bare så ... primitive, der er elvere trods alt lidt mere civiliserede" sagde han med et grin.

"Hvorfor var det lige du boede iblandt menneskene igen?" spurgte Arissa med et lille grin. Hun havde altid fundet menneskeracen fasinerene..

Han lo, "Der var ikke så gode muligheder for at finde illusionsmagi under jorden" han trak på skuldrene, "og så er der trods alt lidt mere frihed her oppe"

”Sandt..” mumlede Arissa og så lidt på ham ”irritere det dig at være blandt mennesker?”

Han tænkte lidt over spørgsmålet, "Ikke rigtigt, jeg ignorerer dem for det meste" han trak på skuldrene, "hvad med dig?" spurgte han så nysgerrigt.

"Jeg kan godt lide mennesker.." sagde Arissa med et lille smil "de er underholdene.." hun tøvede svagt, som om det næste hun skulle til at sige.. ikke var noget hun burde "vi ser nu også sortelvere som højere stående væsner en mennesker.. det er dog ikke alment kendt, de sidder jo i vores råd.. men der er for at få deres kræfter og viden, der er ikke mange der har anden opfattelse end at elverracen, ligegyldigt hvilken, er mennesket overlegen" hun trak på skuldrene.

Niko smilede skævt, "Jeg kunne godt forestille mig at du ville kunne lide dem ... mærkelige elver". Han overvejede det hun havde sagt lidt, "sig mig ... kan de så noget, som er noget værd?" spurgte han nysgerrigt.