2 uger senere, på vej i biografen //Nikolas//

Tid: 19:45
Sted: Gaderne i centrum
Omgivelser: Ikke så mange folk

Caspian kom gående hen af vejen, ved hans side gik Nikolas. Han havde haft ondt i maven af nervøsitet hele morgenen, og nu var det ved at ske. Deres kun 2 uger lange venskab ville få sig en brat ende.. hvilket gik ham på. Nikolas var flink, en fyr han gerne ville have lært bedre at kende. Men han blev ved med at minde sig selv om Nikolas forbrydelser, og overbevise sig selv om det var det rigtige at gøre. De havde aftalt at gå i biografen, og Caspian havde ikke været særlig engageret da de valgte film.. de ville aldrig nå der hen.

Nikolas skævede til Caspian, han havde virket lidt fraværende hele dagen. Gad vide, hvad der kunne være galt? det gik ham på, ikke mindst fordi han havde noget han gerne ville snakke med ham om. I løbet af de sidste par uger var han blevet mere tryg i byen, en af de største grunde til det var Caspian, en ven han ikke havde forventet at møde. I starten havde han været usikker, men nu var der gået så lang tid, at han følte sig i stand til at stole på ham. Han hade også efterhånden fortalt det meste af sin baggrundshistorie, der var bare en ting, som han ikke havde sagt, endnu. "Hey Caspian?" sagde han en smule usikkert, hvordan ville han tage nyheden om, at han havde slået en mand ihjel?

"Hm?" Caspian blev revet ud af sine tanker og så hurtigt over på Nikolas. "Ja..? Hvad?" spurgte han og tvang et smil frem. Maven trak sig sammen, og han så lidt frem for sig. Han vidste ikke hvor folkene ville vente dem.. men det ville være før de var fremme ved biografen.

"jo ..." han tøvede lidt, stadig en smule nervøs omkring at skulle åbne sig, "jeg har aldrig fortalt dig ... du ved ... hvad jeg gjorde" sagde han og kastede et hurtigt blik på ham.

"Oh.." Caspian så alvorligt på Nikolas. I de sidste par uger havde Nikolas nævnt at han var kriminel. Selvfølgelig vidste han var der var sket, men han havde endnu ikke hørt ham selv fortælle det "nej.. det er sandt"

Han tøvede igen lidt, "jeg tænkte, er det noget du er interesseret i at høre?" spurgte han lidt usikkert.

"Ja.. jeg troede bare ikke du ville tale om det" sagde Caspian og smilede svagt. Havde han virkelig tænkt sig at fortælle sandheden?

Han trak svagt på skuldrene, "nej men ... jeg tror det ville være rat at få det fortalt, få det ud, så jeg ikke går med det alene ..." sagde han eftertænktsomt, og måske, tilføjede han for sif selv, snakke med nogen, som tror på mig ... men ville han tro ham?

"Ok, fortæl" sagde Caspian og så afventene på ham.

Hvordan skulle han starte? "jo ... altså ... Jeg slog en mand ihjel " sagde han hurtigt, det var bedst at få det sagt hurtigt, "men i selvforsvar" tilføjede han, "jeg ved ikke om det ændre dit syn på det ... men altså, fyren var forlovet med en pige, hun er utrolig sød og smuk, det var meningen de skulle giftes, men s mødte vi hinanden og ... ja, vi blev forelskede" han talte hurtigt, for at få det hele sagt. På en måde var det rart at få det ud, men det var også nervepirrende. "hun fortalte sin forlovede, at det ikke kunne blive til noget mellem dem, men han var en vigtig mand og vant til at få det som han ville ..." han stoppede kort op, gad vide om Caspian overhovedet ville tro hans historie? "så mit gæt er, at han besluttede sig for, at hvis jeg var bæk, ville der ikke være noget problem ... en aften jeg var på vej hjem, blev jeg pludselig angrebet bagfra, jeg forsvarede mig, selvfølgelig, og ..." han tog en dyb indånding, "jeg tror måske jeg ramte ham for hårdt i hovedet med en sten eller noget ... i hvert fald ..." han stoppede igen op, "liget blev fundet, og da han var en respekteret mand, og jeg ingen af betydning, var der ingen, som troede på min version af historien .." han tav og afventede Caspians reaktion.

Caspian lyttede roligt til da han fortalte at han havde dræbt. Som han havde forventet. Men efterhånden som historien fortsatte blev Caspians ansigt mere og mere forvirret, og han så misbilligende på Nikolas. Da Nikolas holdt inde med sin historie, stoppede han brat op og greb fat i ham. ”Hvad? Nikolas.. sig det ikke er rigtigt!” udbrød han.

Han så overrasket på ham, da han greb fat i ham, "Jo, det er rigtigt ..." sagde han en smule forvirret, "jeg forstår godt, hvis du ikke vil være sammen med en morder" mumlede han, "eller er sur over at jeg ikke sagde det før", det havde nok ikke været fair, at holde på det så længe ...

"Men i selvforsvar?" sagde Caspian imens det hele faldt på plads i hans hoved. "Men så er du jo uskyldig.. og det ville betyde.."

Han så forvirret på ham, "ja? i selvforsvar ..." sagde han spørgende, hvorfor opførte Caspian sig sådan?

"Nikolas, du må v-" mere nåede Caspian ikke at sige før der sprang fire mænd frem og greb fat i Nikolas. Caspian prøvede at få fat i ham, men mændene var stærkest.

Nikolas så forskrækket på Caspian, så gik det op for ham, hvad der var sket, han var blevet narret! Han forsøgte at rive sig fri, men mændene var for stærke. Han følte et stik i brystet, da det gik op for ham, at Caspian havde forrådt ham, han stirrede vredt og såret på ham.

Caspian vidste ikke hvad han skulle gøre, han så på mændende og overvejede at lave lyn igennem dem alle sammen.. men så ville han jo også ramme Nikolas..

Ud fra skyggerne trådte vagtkaptajnen fra Seashell.. Caspian stivnede da han fik øje på ham.

Mændene fik Nikolas ned på knæ, og holdt ham i et jerngreb.

"Godt gået Caspian, du kan godt forvente en forfremmelse når vi kommer tilbage.." sagde vagtkaptajnen med et smil og klappede Caspian på skulderen.

Nikolas stirrede vantro på ham, det hele havde været en løgn! Han prøvede igen at rive sig fri, men stidig uden held. Han følte sig umådeligt alene og magtesløs men samtidig vred og svigtet. "løgner!" råbte han til Caspian, fuld af foragt og svigt.

Det gav et lille ryk i Caspian da Nikolas råbte af ham. Han ville gerne sige noget, men hånden på hans skulder havde frosset ham til stedet.

"Kriminelle kommer ikke langt unge Nikolas.." sagde vagtkaptajnen "du burde vide bedre.. folk som dig har ingen venner i denne verden.. før ham væk"

Mændene nikkede og løftede op i ham.

Han forsøgte endnu engang at stritte imod, men det var stidig ikke til nogen nytte, mændende var simpelthen for stærke, han kunne ikke gøre andet end at blive ført med.

Mændene første Nikolas ind i en gyde og videre imod hans tidligere herres hus.

"Hr kaptajn, jeg tror der er sket en misforståelse.." sagde Caspian og så på Vagtkaptajnen "Nikolas.. han er en fin fyr, det hele er en misforståelse.. han forsvarede sig, det var selvforsvar"

Vagtkaptajnen så sorgmodigt på Caspian "har han fulgt dit lille hoved med løgne? Du skal ikke tro på ham, han er en morder.. sikkert også en tyv" han rystede bare på hovedet "nej, nu kan du tage hjem og så skal alt nok blive som før"

Han blev slæbt væk //out//

Caspian så efter Nikolas, og følte et stort hul i brystet tage form.

//out//