The Beach ~Nikolas~

Sted:Stranden
Tid: 17.30
Vejre: åben himmel.
Omgivelser: solnedgang som bevæger sig roligt ned over horisonten mens folk er ved at forsvinde fra vandet af, og flere
og flere mennesker tag deres håndklæd efter at havde badet ude i vandet.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Påklædning: en Sort ring som sikre hans krops farve er menneske halv brun/hvid, og håret som er sort, istedet for hvid.
han har en metal T-shirt med store sorte løse bukser med sorte militær støvler, og solbriller til at dække hans øjne.

Azariel lod blikket rundt ud mod havet mens han lod blikket tilbage mod stranden, og begyndte roligt at gå langs strandkanten, mens vandet roligt skyllede ind over, og en let brise lod hans lange hår til at blæse venstre for ham, han lod blikket roligt rundt mens et let smil var på hans læber *mon man kunne finde noget at jage denne tid, eller om vandets hav væsner stadig er i live, man har jo ikke hørt fra dem i langt tid, så måske hvis man er heldig kan man finde en, men dette krævede jo mere held en forstand* azariel lod blikket mod horisonten hvor solen var ved at gå ned og nyd at mørket var roligt ved at indtræde.

Nikolas sad i sit beskidte tøj og så ud over havet. Han havde en klump i halsen og følte sig meget ensom og alene. For en gangs skyld holdt han ikke øje med folk omkring sig, han vidste godt det var dumt, men han orkede bare ikke at være forsigtig lige nu. Han passede selvfølgelig på ikke at blive våd. Det havde også været en dårlig ide at tage til stranden.

azariel nærmede sig nikolas og kiggede roligt på ham og satte sig roligt ved siden af ham, i en meters afstand og lod blikket ud mod havet ''havet har mange hemmeligheder, tør jeg spørge hvilken hemmelighed dit sind indebære af tanker?'' han drejde blikket på ham ''undskyld, mit navn er azariel, og dit?'' han rakte høflig en hånd over til ham for at være venlig...

Nikolas så forskrækket op, han skulle aldrig være kommet her! han rejste sig og gik et par skridt væk, "hvad vil du mig?" spurgte han uroligt og ignorerede fuldstændig den udstrakte hånd. *det eneste gode ved det her er, at jeg højest sandsynligt ville kunne svømme fra ham, hvis jeg kunne nå ud til havet*.

han kiggede undrende på det azariel betrakted som menneske...
''tale selvfølgelig, hvad ellers?'' han lod blikket ud mod havet ''der er intet at være bange for'' han smilede lidt over det og kiggede venligt på ham ''men du må undskylde hvis jeg forstyrede''

Han så skeptisk på ham, måske talte han sandt? det ville være rart at have nogen at tale med til en forandring ... og han kunne altid løbe mod havet, hvis det skulle blive for farligt. "det er ok ... undskyld min reaktion før, jeg er ikke så vant til andre mennesker" sagde han. Han forblev stående, det var for risikabelt at sætte sig.

han kiggede undrene på mennesket som stod op ''okay, men du må undskylde hvis jeg forskrækede dig'' han kløed sig lidt i nakken og viste ikke helt hvad skulle sige ''foresten, hvorfor snakker du ikke med andre?, der er da masser som sikkert ville tale med sådan en fætter som dig'' sagde han roligt og positivt...

Han kunne ikke lade være med at smile lidt. Han så ned ad sig selv, hans tøj var beskidt og efterhånde også rimelig slidt, han havde ikke været i bad siden ... ja siden akvariet, han gøs svagt ved at tænke på det. "jeg er ikke sikker på, at du har ret ... jeg har vist ikke den bedste udstråling".

han sukkede kort ''udstråling betyder intet, men det bånd og selskab man skaber med andre'' han kiggede roligt på mennesket, og smilede roligt, mens han rakte endnu engang hånden ud til ham ''foresten, mit navn er azariel, og dit?''

"Niko..lai" sagde han, det ville være dumt at opgive sit rigtige navn, hvis nu nogen spurgte efter ham. Endnu engang ignorerede han hånden, han ville ikke så tæt på, at han kunne risikerer at blive fanget.

nikolai var en gåde for azariel, han havde aldrig oplevet en person som var så menneske sky siden rose, som var hans et og alt, men aligevel var der et eller andet ved dette væsen, han sænkede hånden roligt og kiggede ud mod havet '' må jeg spørge hvorfor du virker så skræmt?'' han kiggede ned mod strandkanten, mens bølgerne slog roligt ind mod strandens bræd.

Skræmt? det var vel egentligt et meget godt ord ... selv ville han nok have sagt forsigtig. "jeg ... " hvad skulle han sige? han kunne i hvert fald ikke fortælle sandheden, men en fuldstændig løgn ville heller ikke være klogt, "har nogle problemer, jeg kan ikke rigtigt stole på nogen ..." sagde han tøvende, hvis fyren var efter ham, kendte han alligevel allerede til sandheden, og hvis ikke ... ja så havde han vist ikke afsløret for meget.

han sukkede kort og kiggede ud på vandet ''tillid er en svær ting for alle, men det kan vel ikke skade at få en ny ven'' han kiggede roligt på ham ''eftersom tillid blever skabt af ved langt tid, og ikke ved få sekunder'' han smilede roligt og kiggede tilbage til vandet ''men om du ville mene mig værdig som en ven er din beslutning''

Han rystede svagt på hovedet, "hvordan kan jeg vide du er en ven?" spurgte han mistroisk. Hvordan kunne han vide, at manden ikke bare forsøgte at komme tæt på ham, så han var nemmere at fange? værdig som ven? hvordan kunne han vide noget om det, når han knapt nok kendte ham. "det kan jeg ikke afgøre endnu ..." sagde han og så vurderende på ham, han virkede ok ...

han sukkede kort '' en ven i følge mig er en som støtter en, uanset situationen, men du virker som om at du ikke helt ønsker venner, hvordan kan det være?'' han kiggede roligt på ham med et lidt udrene blik, hvor efter han lukkede øjne roligt ''undskyld for min alt for store nysgerrighed'' han lod blikket ud mod havet ''du virker dog som en interessant person at lære at kende, og mange få mennesker ville bare løbe skrigende bort hvis de så sådan en som mig'' han kiggede roligt på bølgerne som slog ind mod standens sand, og sukkede kort, ''jeg tror vist jeg har spild din tid alt for meget, du må undskyld en underlig fætter som mig'' han rejste sig kort og smilede roligt mens blikket var på ham.

Han fnøs da en gammel irritation igen steg op i ham, "jeg har ikke noget mod at have venner, men det er ikke nemt, når ingen er til at stole på ...". Han så lidt på ham, da han rejste sig ... det havde ellers været rart at have nogen at snakke med, men måske var det bedst han gik nu? det var i hvert fald det sikreste ... "du har intet at undskylde og ... du behøver ikke gå?".

han smilede roligt ''tja, hvis det er kunne jeg tilbyde på en kop te? hvis du altså har lyst, og lære hinnanden bedre og kende''han lod blikket roligt på ham ''og det skam rigtigt at folk er svære at stole på, men uden en lille smugle tillid til andre kan man ikke sikre sig selv til at finde den rette, eller finde en god og støttende ven.'' han lod blikket videre mod vandet ''da jeg satte mig ned var det for at vise dig at jeg skam ikke er farlig hvis det er det du har i sinde og tro, men det var både for at teste mig selv og dem om at se om jeg kunne lade en blind vinkel lade gå, og du valgte jo ikke at slå mig ned og stjæle mine penge.'' han kiggede roligt på ham igen ''derfor vil jeg gerne lære dig let at kende, og høre om dem, samt vi kan dele interesse, og måske finder du mig værdig som din ven'' han morede sig lidt over at skulle tale sådan til et menneske, og oven i købet en som nikolaj, som så ud i hans øjne til at være en fattig tigger..

Han overvejede hans ord, der var jo noget om det ... han havde bare så meget at miste. "en kop te er vel i orden" sagde han stadig en smule usikker. "Det andet ... det kan jeg ikke bedømme endnu, jeg har for meget at miste hvis jeg tager fejl", han prøvede at forklare det uden at sige for meget, han ville nødigt støde denne fremmede.

han kiggede lidt undrene på ham, ''jamen så til lejligheden'' sagde han med et let smil og gik over mod en lejlighed han fik skænket med usigt ud til havet, hvilket han skænked en taknemlig tanke til hans højt elskede dronning, for at placere ham på en outpost med øje for at holde øje med en hver intrængende af elver afstamning fx.
''er der nogle spicielt slags te du fortrækker?'' han kiggede roligt på ham og lod blikket tilbage på lejligheden.

Han fulgte efter ham hen mod lejligheden, mens han overvejede om det her virkelig var en klog beslutning at gå med em fremmede hjem. Han sukkede, han savnede selskab ... Han blev nødt til satse, han kunne ikke leve uden kontakt til andre resten af livet. "nej, alt er fint" sagde han og forsøgte at smile.

han lod blikket tilbage mod lejligheden, mens tankerne om hvad denne fyr dog havde oplevet siden at han virkede så nervøs, ''foresten, hvad er deres bekymring?'' han drejede blikket roligt over på nikolas mens tankerne om hvad det ku være siden at han kunne virke så nervøs...

Han trak svagt på skuldrene og vidste ikke helt, hvad han skulle sige, han kunne i hvert fald ikke fortælle sandheden. "ikke noget du behøver at bekymre dig om, jeg klare mig" sagde han og forsøgte sig endnu engang med et svagt smil. Han havde ikke lyst til at lyve overfor Azariel, så han håbede han ikke ville spørge mere ind til det.

han smilede let og lod sig åbne døren for Nikolas så han kunne komme ind ''efter dem'' sagde han med et let smil ''okay, bare det nu ikke ligger for tungt på dit sind min ven'' han lukkede døren efter dem og gik op af trapperne til sin lejligheds dør og åbnede døren så nikolas havde mulighed for at komme ind, ''du må undskyld hvis det rodder lidt, jeg mangler og gøre lidt rent rundt omkring''

Nikolas kiggede sig vagtsomt omkring, på den ene side følte han sig sikker sammen med Azariel, men på den anden side brød han sig ikke om den lukkede bag sig. "det er helt ok" sagde han med et svagt smil, i forhold til der hvor han selv opholdt sig for tiden var lejligheden nærmest et palads.

azariel gik ind i køkkenet ''har du lyst til noget te hvis det er'' sagde han kort efter han satte sin jakke på knagen.

Lejligheden var indrettet hvor at man startede med at komme ind i gangen som var et okay størrelse, der efter ligger køkkenet til venstre samt et lille badeværelse til højre, og gik man et stykke frem ad lå stuen og inde i stuen lå en dør til to rum, hvor at det sikkert ville være 2 værelser, samt i stuen var der udsigt til havet.