Nat i byen - Anna Rose

sted: en gade i centrum
tid: 24:00
omgivelse: ingen mennesker
vejr: skyfrit uden tegn på regn

Nikolas sad op ad en mur og småsov, han vidste godt han burde søge ly, men han orkede det ikke lige nu, han var for træt. Hans mave knurrede, igen, han havde ikke spist siden samme morgen ... det burde han også få gjort snart.

Anna Rose løb ned af gaden, hun havde igen taget over abejde og var for sent på den igen, hun tjekkede sit ud og bid sig i læben og løb hen af gaden, hun ville gerne hjem hurtigt. Hun løb så hurtigt hun ikke lagde mærke til manden der sad over muren og hun snublede over hans ben og lavet en kølbotte hen af jorden før hun sad og så forviret rundt "Hvad skete der"

Nikolas sprang forskrækket op og stirrede overrasket på pigen. "ikke noget?" sagde han forvirret, "du faldt over mig?".

"GUD det må du undskylde jeg havde så travlt jeg så ikke hvor jeg gik" hun rejste sig op og samlede sin taske op "Er du okay du kom ikke til skade vel" hun så undersøgene på ham

Han gik forsigtigt et skridt baglæns, "jeg er ok ..." sagde han, "det var jo ikke mig, der faldt?". var hun virkelig bare venlig, eller lå der noget andet bag? Han betragtede hende mistroisk.

Hun så på sig selv "Åh jeg falder så tit, tro ikke jeg er kommet til skade" hun grinte lidt og smilte sødt "Hvorfor sidder du endelig så sent ude, skal du ikke hjem" hun kiggede på sit ur, gud hvor var det sent

Han rystede svagt på hovedet, "nej jeg ..." hvad skulle han sige? var det normalt at folk sov på gaden her, sikkert ikke. "har ikke rigtigt lyst lige nu ..." sagde han. Det lød falskt, selv i hans egne øre.

Hun så på ham "...hvor bor du" hun rystede lidt, var denne mand... hjemløs? hun brød sig ikke om tanken, hun kunne ikke lig tanken om det.

Han tænkte lidt over det, han kunne under ingen omstændigheder fortælle, hvor det forfaldne hus han sov i lå ... men hvad skulle han så sige? "et sted i downtown ..." sagde han tøvende, det var jo sådan set rigtigt nok.

Hun bid sig i læben, hun havde selv boet der i noget tid, de fleste var et vildt dårlig sted "Okay..." Hun så på klokken "Jeg skal nok til at komme hjem af og få noget mad...." hun kiggede på ham, han så rart tynd ud...

Ved ordet mad begyndte hans mave at rumle og han rødmede svagt. "øhm ... ja det burde du nok" sagde han usikkert.

Hun så på ham og bid sig i læben "Jeg kender en cafe der har åben endnu.... vil du med, jeg giver" hun så meget bekymret på ham.

Han sendte hende et mistroisk blik, men man kunne ikke tillade sig at sige nej til gratis mad. "ok ..." sagde han tøvende.

Hun så han var bekymret og bid sig i læben "Jeg har ikke tænkt mig noget sjovt, du ser bare så sulten ud" hun smilte stille og sødt til ham.

Han rejste sig op, "ok ..." sagde han, stadig ikke helt overbevist.

Hun bid sig i læben, skulle hun bruge magi.. nej det ville være forkert og det ville skræmme ham. Hun begyndte stille at gå hen mod cafen.

Han fulgte efter hende i et par meters afstand, hvis hun havde planlagt et baghold ville han være klar til at flygte.

Anna Rose gik ind på Cafen "Er der noget bestemt du vil havde" hun holde døren for ham og smilte.

Han gik ind mens han holdt skarpt øje med hende, "her de fisk?" spurgte ha, det var alt for længe siden han havde fået fisk.

"De har fiske file" sagde hun stille "Med pomfriter og ramulade" hun bestilte en salat til sig selv.

Han nikkede, "det lyder godt ..." sagde han, han vidste ikke hvad det var, men man gik aldrig helt galt i byen med fisk.

Hun bestile det til ham og 2 store colaer. Hun satte sig ved et bord og ventede på maden mens hun så bekymret på ham.

Han satte sig overfor hende og kiggede hurtigt rundt i cafeen, ingen usædvanlige mennesker ...

Hun tog en bog op og begyndte at læse, hun ville ikke spørger ind til manden, det vigtigste var han fik mad.

Han holdt øje med hende mens hun læste. hun var nu underlig, gad vide hvorfor hun, et menneske, gad hjælpe en som ham? det undrede ham en hel del.