Ups, opdaget - Angeles

"Det føles bare rigtigt? Også når folk bliver sure eller kede af det når du tager deres ting eller de penge de skulle købe aftensmad for til deres familier?" Spurgte Angeles med et løftet øjnebryn

Aia så ned på sin burger. "Du har ret. Men hvi jeg ikke gør det, dør jeg! Ja, jeg går på jagt og samler urter, men det kan du ikke få tøj for," svarede hun bryskt.

"Nej, men der er andre måder at få penge på" svarede Angeles roligt og tog en sushi rulle med hendes spise pinde. "Du kunne få et arbejde, selv et ung-arbejde kan betale meget godt hvis man tager timer nok"

Aia nikkede og tog en bid af in burger. "Ja, det ved jeg godt. Jeg bryder mig bare generelt ikke om menneker," mumlede hun med munden fuld af mad

Angeles smilede "Hvis du ikke bryder dig om mennesker, hvad så med at finde noget der ikke har med mennesker at gøre? Jeg er fx forfatter, jeg behøver faktisk ikke at tale eller se på en eneste person."
Hun smilede stort til Aia

Aia nikkede eftertænktsomt. Hun kunne jo godt lide at finde på ting og historier. Men hendes hjerne fandt et nyt problem. "Jeg har ingen computer og heller ikke råd til en," sagde hun trist og drak en tår vand.

Angeles smilede og rystede på hovedet "2 ting, et du behøver jo ikke at være forfatter og to der findes stadig notesbøger" men hun kunne godt se hvor pigen arbejde sig hen. "Hvorfor kommer du ikke med mig?" spurgte hun og opdagede hvordan det måske kunne opfattes "Oh du godeste, det lød forkert, gjorde det ikke? Jeg mente bare at du ikke burde være alene når der er en ældre herre efter dig"

Aia lagde hovedet på skrå. "Hvad mener du?" spurgte hun. Hun ville gerne med, men forstod ikke, hvad Angeles mente med en ældre herre

"Ham der var efter dig på grund af pungen" smilede hun, unge piger var mere uskyldige end hun huskede, måske ville det være godt for dem begge at tilbringe lidt tid sammen.

"Gud ja, lad os komme væk!" udbrød Aia, der havde glemt alt om pungen. Nu ville hun gerne væk herfra.

"Rolig nu, vi skal lige spise færdigt og så skal jeg betale" sagde hun med et lille smil og stak roligt en sushi rulle i munden

Aia rystede over hele kroppen og trommede fingrene mod bordet, mens hun så sig nervøst omkring. Hun kunne ikke koncentrere sig om andet end at komme væk derfra hurtigst muligt.

Angeles så op på Aia og sukkede inden hun vinkede en tjener over "Hej, vil du komme med regningen og er det muligt at få maden med?" spurgte hun og han nikkede før han tog deres tallerkener og forsvandt ud i køknet. Angeles fandt sin pung frem fra sin taske og betalte da han kom tilbage med to poser "Er du klar til at gå?"

Aia nikkede desperat. "Ja, det kan kun gå for langsomt!" sagde hun lidt for højt, før hun rødmede af skam.

Angeles fulgte Aia hen til sin bil og skyndte sig at få pigen væk (men kun lidt hurtigere end fart grænsen), da det var tydeligt at hun ikke brød sig om at være i byen. Hun kørte til Uptown og parkerede foran den bygning hun boede i "Så er vi her" smilede hun og åbnede døren for den unge pige

Aia undrede sig, da Angeles kørte hende væk, og da døren blev åbnet stirrede hun på den unge kvinde. "Hvor er vi?" spurgte Aia.

Angeles smilede "Det er her jeg bor" sagde hun roligt og tog poserne fra bagagerummet "Jeg skal lige smide dem her af i min lejlighed og så kan du bestemme hvor du vil hen" sagde hun og begyndte at gå mod hovedindgangen

Aia traskede efter hende ind i lejligheden. "Hvordan har du råd til at bo i Uptown?" spurgte hun.

Angeles smilede "Du ville blive overrasket over hvor meget en forfatter tjener når deres bog eller bøger kommer på bedstsælger ligsten" sagde hun og gik ind. Hun hilste pænt på dørmanden før de gik ind i en elevator, de stoppede på øverste etage. "Lad som om du er hjemme" smilede hun inden hun gik ind for at sætte poserne i hendes walk in closet
Min lejlighed

Aia måbede, da de kom ind i den store lejlighed. Lyse farver og store vinduer fik den til at virke gigantisk og her var dyre møbler og en fantastisk udsigt. Den mindede hende om udsigten fra det bjerg, hendes hule lå i. "Wauw!" udbrød hun højlydt, før hun gik hen til et vindue og stirrede ud. "Du bor virkelig fantastisk!" sagde hun og lod hånden kører hen over en lænestolsryg.

Angeles smilede, selvom hun godt vidste at pigen ikke kunne se hende "Tak, jeg har også arbejdet hårdt for det" sagde hun. Fordi hun stod i sit skab talte hun lidt højere, hun skiftede hurtigt sine stiletter ud med nogle flade kondisko, der virkelig viste hvor lav hun var, før hun gik tilbage til Aia

Aia blinkede lidt, da Angeles kom tilbage. Hendes stilleter var væk, så nu så hun meget mindre ud. Aia vendte dog hurtigt tilbage til udsigten. "Jeg elsker udsigten," sagde hun og lagde forsigtigt fingrene på et af de store vinduer.

"Det kan jeg også, det er en af de største grunde til at jeg valgte lige netop den her lejlighed" smilede Angeles. Man kunne se næsten hele Aterswell fra den her bygning og fordi de var så højt oppe blev udsigten bare bedre

Aia smilede for sig selv. "Det kan jeg godt forstå," mumlede hun, bange for at bryde magien ved udsigten.

Angeles gik videre ud i køknet og lagde deres mad i køleskabet, "Hvis du kan lide udsigten nu, så bare vent til det bliver mørkt, så bliver alle byens lys tændt" sagde hun og satte en kande over til te