Da wolf and da bat found da prey, mon! - Katy

Katy nikkede med et smil "ok, jamen lad os komme ud så" sagde hun og smuttede ud

Markus fulgte med hende id, "nå, så nu da vi har fået det gjort, hvad skal vi så lave?" spurgte han.

"Nu skal jeg eskorteres ud af jeres område med en advarsel om aldrig at sætte mine ben her og have at vide at det bestemt ikke var en fornøjelse at lave forretninger med en spidstand.. eller snigmyrdes af din flok så snart vi er ude" sagde hun og sendte ham et smil.

"Aha" sagde Markus, "Jeg havde ellers håbet vi kunne nå en drink, inden vi snigmyrder dig" sagde han med et grin.

"Oh?" sagde Katy og kunne ikke skjule sin overraskelse "jeg bliver ikke smidt ud med det samme?"

Markus trak på skuldrene, "en vampyr er ikke rigtig en trussel på området" sagde han, "og du har indtil videre været nem at arbejde med"

"Stadig.." Katy så undersøgende på Markus "vil gerne med ud og have en drink" svarede hun så og smilede svagt

Markus besvarede smilet, "skal vi tage et sted her i området, eller vil du med på Bloody Moon?"

"Jeg kender Bloody moon, så der kan vi godt tage hen.. men hvis du hellere vil et sted her" sagde hun og så sig omkring

Markus trak på skuldrene, "Jeg er ligeglad" sagde han med et grin, "Jeg kommer selv tit på bloody Moon"

"Skal vi så ikke smutte der ned?" spurgte hun med et smil.

Markus nikkede, "lad os det" sagde han og begyndte at gå.

Katy smilede og fulgte med.

Markus gik mod Bloody Moon, "Så, har du tit den her type opgaver?" spurgte han, mens de gik.

"Tja... mit speciale er at gøre det, andre ikke vil. Jeg er diplomat. Åbenbart er jeg lidt bedre til at tale med folk, end mine såkaldte artsfæler.. ikke at prøve at dræbe folk og vise andre lidt tillid er ikke en del af vores normale rutine" hun sukkede svagt

Markus grinte lidt, "ja, det kunne jeg forestille mig, det virkede i hver fald ikke til at falde ham din ven naturligt ..."

"Vi er ikke venner" fnøs Katy og sukkede tungt "de er alle sammen røvsyge der inde"

Markus grinte, "virkelig? ingen sjove vampyrer?"

"Nej ikke der" sagde hun med et suk "har snakket med min mor om at få et nyt arbejde og ved du hvad? Så var hun sådan helt 'jamen lille skat, det er sådan en fin stilling.. din far og jeg ville blive meget skuffede hvis du kun lavede det dersen computer noget... vampyrrådet, vi praler om dig til alle vores venner, hvordan skulle vi kunne tale med dem efter det?'" sagde hun med en forvraget stemme og skar en grimasse.

Markus så lidt overraskede på hende, "dine forældre er stadig i live? og kender til vampyrer?" spurgte han undrende.

"Hm? Oh de er også varmpyrer" forklarede Katy med et lille grin "og død belastende.. vi snakker mest i telefon for tiden, orker ikke rigtigt at komme hjem.."

Markus rystede på hovedet, "så ... bed de dig, eller hvad skete der?" spurgte han nysgerrigt.

"Uhm.." Katy skævede til siden "nej, jeg bed dem" sagde hun tøvende

Markus så lidt overraskede på hende, "virkelig, hvorfor?" spurgte han.

"Jeg var kun fem- sejsten år gammel og var lige blevet bidt.. min forlovede, vampyren der bed mig, forklarede mig om verdenen som vampyr så jeg.." hun så lidt frem for sig, denne her del gjorde altid folk utilfreds "tænkte.. det var trist... at leve alene så længe.. og bed dem jeg synes var vigtige og gerne ville.. dele livet med"