Ikke dræb mig! - Martin

Martin kiggede ned på nøgleringen, "... jeg har brug for mere end det" sagde han.

"Mere?" spurgte Birk lidt fornærmet "fik den af min datter da hun var fem.. det er mit mest dyrebare eje!... fint, hvad vil du have?" spurgte han så

Martin overvejede det, "din adresse, og din husnøgle" sagde han så.

"Stalker! Kan ikke give dig min nøgle! Min lille datter er hjemme!" sagde Birk og lagde armene over kors "no way"

Martin sukkede svagt, "Det var lige præcis ideen bag at give mig nøglen" sagde han koldt, "Du kan enten aflevere den, hente den bog jeg skal bruge, og bytte den for din nøgle, eller jeg dræber dig, tager nøglen selv, og finder din datter" sagde han, og prøvede at lyde som om han rent faktisk mente det.

Birk så tøvende på ham ".. du finder ikke adressen" sagde han så. *Aniya ville kunne forsvare sig.. hun er en klog pige, men at lede ham direkte til hende..* han bed sig i læben "det kan jeg ikke" sagde han og lukkede øjnene, ventede på at dø..

Martin bandede frustreret og panisk på sortelvisk, "Der sker ikke dig, eller din datter, noget, bare du skaffer mig bogen!" udbrød han, "men jeg har brug for en bedre forsikringen end din forbandede nøglering!".

"Denne her nøglering betyder rigtigt meget for mig!" udbrød Birk der bestemt ikke brød sig om måden han talte om den på "men jeg giver dig ikke min datter, hun er vigtigere end mit liv, basta!"

Martin bandede igen, "idiotiske elver! tror du måske ikke jeg kunne finde hende, efter at have dræbt dig?" spurgte han, "du har din nøgle på dig, har du ingen identifikation? ingen papirer med adresse, ingen ..." han ledte lidt efter ordet, "Mobil telefon?"

"Jeg er ikke en elver!" sagde Birk frustreret og rynkede brynene "og du taler som om du heller ikke er det... men du er da for køn til at være et menneske?" mumlede han undrende. Han havde faktisk utroligt lidt papirer på sig i øjeblikket.

"Det her er ikke det rigtige tidspunkt et diskuterer, hvad jeg er!" udbrød han, hvis de blev her meget længere risikerde han, at nogen fandt dem, godt så, giv mig den dumme nøglering, og mød mig" han tøvede, hvor skulle de mødes? "... i parken, under det store piletræ, i morgen aften, med bogen"

"..." Birk så usikkert på ham og gav ham nøgleringen "ok så.."

Martin tog imod den, og gav slip på Birk, ".. du har bare at skaffe mig bogen" sagde han truende.

Birk nikkede lidt "ja ja skal jeg nok!"

Martin nikkede, "... eller ser du aldrig din nøglering igen" sagde han, og kunne godt selv høre hvor ynkeligt det lød ... han kunne lige så godt gå ned og sige sit job op med det samme ...

"Pas nu på den ikke?" sagde Birk bekymret og så på nøgleringen "vi mødes i morgen, det lover jeg!"

Martin nikkede, og følte sig ret modløs, "ja, i morgen"

Birk nikkede og begyndte tøvende at gå. Han havde travlt!

Martin blev i gyden, til Birk var helt væk.

//out//

//out//