Ikke dræb mig! - Martin

Tid: 20:00
Sted: Downtowns gader
Omgivelser: øde
Vejr: koldt, oooh så koldt!

Birk frøs og klaprede tænder. Han havde ikke haft meget tøj på ud og det fortråd han nu. Pokkers til menneskeverden hvor altid ikke var behageligt varmt med magi! Han gøs og gik ned af de øde gader. Der var ikke mange mennesker på dette her tidspunkt, de fleste kom ud lidt senere eller lidt før.

Martin havde fulgt efter elveren, siden han forlod Bloody Moon. Det havde været rent held, at han havde set ham, han havde sat sig i baren, for at få noget at drikke, inden han skulle dø, da han fik øje på et spidseøre. Det havde givet ham en ide, og håb om at han måske ikke var dødsdømt alligevel.
Han begyndte at gå hurtigere, for at indhente elveren.

Birk havde ikke lagt mærke til Martin, gik i sine egne tanker og så på de smukke stjerner.

Da Martin var tæt nok på til at kunne nå, greb han fat i Birks arm, holdt en hånd for munden af ham, og trak ham ind i en gyde.

Birk protestede højlydt og vred sig panisk!

Martin slap Birks arm, og trak en lille dagger, som han pressede mod Birks hals, "Stop med at kæmpe imod" sagde han, så truende som han kunne, "og forhold dig stille".

Birk så meget skræmt på manden og nikkede forsigtigt..

Martin fjernede sin hånd fra Birks mund, og brugte den, til at stryge hans hår væk fra ørene, for at tjekke, om det nu også var en elver han havde fat i. Det var det. "Hør her" begyndte han, "Jeg er i nogle problemer, og du er den der skal løse dem" sagde han.

Birk så forvirret på ham "... uhm, problemer i forholdet?" spurgte han nervøst

Martin blev et øjeblik forvirret, "... nej" sagde han, "jeg skal bruge noget fra det magiske hus"

"Det magiske hus?" spurgte Birk nu mere forvirret "hvilket hus?"

Martin trykkede kniven hårdere mod hans hals, "du ved udmærket hvilket hus jeg taler om, elver" sagde han vredt.

Birk lavede en klynkene lyd og så meget bekymret på ham "j-jeg ved virkelig ikke hvad de taler om h-hr og jeg er i-ikke en elver"

Martin fjernede igen håret fra Birks øre, "Jeg ved hvad du er" sagde han, efterhånden ret desperat, "det ville være bedst for dig selv, hvis du bare samarbejder".

"J-jeg vil meget gerne samarbejde!" sagde han hurtigt "uhm.. bare fortæl mig hvad det er for et hus ikke?"

Martin pressede igen kniven tættere mod hans hals, "stop med at spille dum, alle kender det magiske hus!" snerrede han.

Birk så bange på kniven og lukkede øjnene, nu skulle han dø. Han bed sig i læben og bad til at stakkels Aniya ville klare den og ikke søge hævn! "J-jeg ved det ikke, undskyld" hviskede han, med en stemme fuld af sorg og smerte, som en mand der vidste han ikke havde mange minutter tilbage at leve i.

Martin tøvede, "... du kender ikke til det magiske hus, elverfolkets magiske bibliotek?" spurgte han, ikke sikker på han troede på det.

"..?" Birk åbnede øjnene og et glimt af genkendelse var at spore "elvernes magiske bibliotek? Jo! Jo det har jeg hørt om!" udbrød han så lettet, måske var han ikke dødsens!

Martin sukkede lettet, han havde været bange for det hele havde været spildt, "godt" sagde han, "Jeg vil have dig til at skaffe mig en bog derfra" sagde han.

"En bog?" Birk nikkede tøvende "h-hvilken bog?"

"En bog elverkultur og historie" sagde han.

Birk nikkede lidt, det burde ikke være helt umuligt at finde "o-ok det gør jeg" sagde han

Martin nikkede, "Godt" sagde han, og tøvede så, "Hvordan kan jeg vide, at du rent faktisk gør det?" spurgte han så.

"Uhm..." Birk tænkte lidt "hmm.. uh, du kan få denne her til jeg ar tilbage?" foreslog han og fandt en nøglering med et lille hjerte frem "men så skal jeg også have den tilbage når jeg kommer med bogen!"