Lets talk to the Mirror //James, Maria//

Sally sukkede lydløst, jep, James ville helt sikkert ikke stole på hende, nå, hun ville give ham et valg, hun så stille på Jayden, ventede på han var færdig.

”Hvad er mit forhold til Anna Rose…” spurgte Jayden og så på kameraet ”Anna er min kæreste, nej forlovede. Vi har været igennem mange ting sammen.. ofre tror jeg at jeg bringer hende mere smerte end jeg bringer hende glæde. Men hun elsker mig, og jeg elsker hende. Det er ikke mit valg om hun vil bruge sit liv med mig, også selvom det ikke er godt for hende.. hun vil have så meget ud af livet, familie og tryghed, ting jeg ikke har været i stand til at give hende..” han så ned på gulvet og sukkede svagt.


Han så langsomt op på kameraet og rynkede brynene ”men dit vigtigste spørgsmål er dit aller første.. hvorfor i alverden skulle du vælge at blive Jayden Grey, en ond, koldblodig morder igen hm?”

Maria rystede stille og bed sin læbe, det virkede som om James ikke ville behøve at tale længe med Jayden.

Sally så bare stille, skrev på paiperet og vidste det til Jayden
"Hvis du har nogen spørgsmål så stil dem før du er færdig"

Jayden ignorerede sedlen. Han så stift på kameraet ”James er fake” sagde han ”mit fake navn, min falske identitet. Den jeg har udgivet mig for at være. Du vil ikke være en morder? Du vil ikke være et skrækkeligt menneske? Du vil gerne fortsætte livet uden skyld og leve godt til dine sidste dage? Well surt. For du er en morder, du har myrdet folk og at glemme det hele vil ikke ændre noget som helst!” Jayden så vredt på kameraet ”jeg har mere blod på mine hænder end jeg kan begynde at beskrive.. jeg har været en viljeløs tjener hele mit liv. Jeg tror ikke jeg har et eneste godt barndoms minde og jeg er ikke et godt menneske. Men jeg er ikke koldblodig. Der er ikke et eneste dræb jeg ikke husker ned til mindste detaljer, og der er ikke en eneste død jeg ikke fortryder og tager ansvar for i mit hjerte. Hvis du vælger at fortsætte uden at kunne huske noget, så vælger du at fortsætte som en kujon der ikke kan tage ansvar for dine egne handlinger. Du er ikke anderledes end jeg, du er mig! Tror du at du bare kan glemme det? Tror du at det får de døde tilbage og gør din sjæl frelst? Nej. Hav i det mindste det mandsmod det kræver at kunne se sig selv i øjnene og acceptere hvem du er. Fandens..” snerrede han og knyttede næverne.

Maria så Jayden knytte næven og var klar på at stoppe ham hvis han begyndte at kæmpe.

Sally så på Jayden med store øjne... og kunne ikke lade vær med at smile, hun vidste ikke hvilken slags smil hun havde, et bedrøvet, en stolt et, en blanding, men hun følte styrken i Jaydens ord og fik en hel ny respekt for ham.

”Du har ikke fortjent at leve resten af dit liv med rolige nætter og uden skyld, for du er skyldig. Mand dig op og tag noget fucking ansvar. Kig på mig.. du har ikke fortjent at leve uden at huske. Det mindste du kan gøre, det eneste du kan gøre.. er at huske hvad du har gjort. Er det forstået?” han så hårdt og meget koldt ind i kameraet. Han lænede sig lidt tilbage i stolen og kneb øjnene sammen ”jeg er klar” snerrede han så ”Sally, hvis ikke den idiot lytter til mig, så slå ham ihjel”

Maria tog stille hænderne på Jaydens hovedet, hendes modermærke begyndte at lyse.

"... Undskyld Jayden det kan jeg ikke, jeg har order fra en anden at beskytte dig, og ham" hun sukkede og nikkede til Maria

Jayden så på Sally med et hårdt blik "du har aldrig bekymret dig om mig.... jeg er ikke overrasket" mumlede han og lukkede øjnene, klar til at glemme.

Maria byttede rundt på minderne, prøvede at huske at bytte om på det hele nu.

Sally skulle til at svare da det pluselige flimrede for hendes blik og hun tog en hånd til hovedet, sløjerede billder, smerte, hun havde det som om hendes hovedet ville eksplodere, og så stoppede det og hun havde bare en normal hovedet pine, hun så stille på ham og ventede på James skulle vågne op.

James åbnede øjnene og sukkede tungt.. hans krop var stadig vred, og det tog ham lidt tid at køle ned... "så?" mumlede han og så tøvende på Sally "fik I snakket?"

Maria tog hænderne til sig og bed sig i læben, det her ville ikke blive kønt.

"Han fik snakket" sagde hun med et blidt smil "Kameraet køre men James... jeg vil ikke hjælpe mere, nok ikke at efter det her du vil havde jeg hjælper" hun gik stille på den anden side af bordet "Jeg bliver sidene her til du ber mig om andet, hvis du ikke vil havde noget med mig at gøre, for du bare Maria til at befri dig" Sally havde ryggen til ham, satte sig ned, og trykkede på knappen så optagelsen af Jayden startede.

"..." James så tøvende på Sally, havde hun løget om hvem hun var? Og hvis så, ville hun så lade ham se det? Han så på skærmen og lyttede imens Jayden fortalte om de forskellige folk. Thyra lød til at have fortalt sandheden, Natsu var altså ikke til at stole på.. Thyra havde heller ikke kunne lide hende. Anna Rose blev fortalt om lidt som han havde regnet med, dog lød denne morder mere skyldbevidst end han havde regnet med. Så blev Jayden sur. James så overrasket og lidt forskrækket til, imens Jayden skældte ud.

Maria stod klar, hun regnede med James nok gerne ville stoppe snart, hun så stille hen på Sally.

Sally sad og hørte Jaydens skælden ud igen og lukkede øjne, hvor meget havde hun glemt, hvor meget havde hun løbet fra, hun vidste det ikke.
Hun tog et papir op af lommen og så på det, nikkede stille.

James så videoen helt ud. Han sad helt stille og så på skærmen... "wow" mumlede han så og tåre gled langsomt ned af hans kinder "..jeg hader virkelig mig selv"

Maria så overasket på James hvis tåre trillede ned af hans kinder, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og stod bare stille.

Sally sad bare med ryggen til James, hele delen med Jayden og hende der talte sammen var der stadigvæk.

James sad bare og så på.. "så meget selvhad.. jeg må virkelig i sandhed.. være et skrækkeligt menneske" hans stemme var blevet en hvisken "men det må jeg have vidst.. hvem ville opgive hele sit liv så nemt uden at ønske sin hukommelse tilbage.. jeg vidste jeg ikke kunne lide mig selv.. men måske har jeg ikke fortjent at komme til det.."

Maria gik stille hen ved siden af stolen "Hr. James, ønsker de at forsætte eller skal jeg låse op?"

Sally ville ikke sige noget til James, det var hans valg, det havde hun lovet.