såret - Lolas

Renor nikkede, så tøvede han. Han havde virkelig ikke lyst til at spørge om mere, han hadede at føle sig dum, og at det var overfor en naiv elver gjorde det ikke bedre. "... hvilken vej er syd?"

Lolas pegede Renor i retning af søen ".. søen er et samlingssted og der er tit elverfolk.. en god ide ville være ikke at komme for tæt på den, men så er det svære at finde klyngetræerne.. og selv elverfolk kan have svært ved at finde stigen uden klyngetræerne"

Renor så opgivende på elveren, han kunne lige så godt opgive at komme ud. Måske han skulle finde en vagt og blive dræbt i stedet for at sulte? eller også skulle han prøve at jage, han havde bare ikke set skygen af et dyr hele dagen. "... hvilke bær kan spises?" spurgte han så.

"De fleste af de røde er gode" sagde han tøvende "et godt trick er at tage en bid.. og smage uden at synke. Hvis de er søde så kan du spise dem, hvis de er sure så spyt uden og skyld munden i vand"

Renor nikkede, han kunne sikkert leve af bær, og der måtte da være nogen dyr et eller andet sted i skoven. Han skulle nok klare sig, og hvad så om han aldrig så sit hjem igen eller noget som helst andet end skoven? måske var han heldig en dag og fandt stien ved et tilfælde. "nå, jeg må videre" sagde han, og begyndte at gå i en tilfældig retning.

"... skal jeg følge dig ud af skoven?" spurgte Lolas "hvis du er sullten kan vi gå forbi min hytte først.. tilbudet om lidt varmt og noget brød gælder stadig"

Renor stoppede op og sukkede dybt, det var ikke noget han kunne sige nej til, hvor gerne han end ville. "...fint" sagde han så og nikkede.

Lolas nikkede tøvende. Han tog en sidste håndfuld urter og begyndte at gå tilbage mod sit hus.

Renor fulgte tavst efter ham.

Lolas åbnede op til hytten. Den lille fugl fløj glad hen til ham. Han smilede, nussede den på hovedet og gik over og begyndte at lave noget med. Han brækkede små brødkrummer af og fodrede fuglen undervejs.

Renor stod lidt inden for døren og betragtede ham undrende.

Lolas smurte nogle honningmadder og en skive med hjortekød. Han satte det på bordet til Renor "hvad vil du have at drikke? Jeg har te og vand, og en smule vin hvis det skulle være" sagde han

Renor så stadig undrende på ham, "vand er fint" sagde han, han ville helst ikke ende med at skylde elveren alt for meget.

Lolas nikkede og hældte vand op til ham. "Jeg må hellere give dig en dunk og lidt mad med på vejen" sagde han "jeg ved ikke hvor langt der er til jeres by fra menneskenes og du virker bekymret for at jeg stiller spørgsmål" han smilede kort til ham og smurte ham en madpakke.

Renor skulede til ham, "det behøves ikke" sagde han, "jeg klare mig uden".

"Der er ingen grund til at sige nej til gratis mad" svarede Lolas og smurte madpakken færdig. Han fyldte en dunk mad vandt og bandt det sammen med en snor.

Renor så utilfredst på ham. "... du får ikke noget for det, det ved du godt, ikke?"

"Har jeg bedt om noget?" Lolas så spørgene på Renor og satte madpakken ved siden af ham.

Renor rystede på hovedet, "... nej" sagde han så, ret forvirret.

Lolas smilede til ham "så er alt vel fint?" han smilede til Renor "jeg vil lige fodre hestene mens du spiser færdig" sagde han og tog en sæk med hagre imens han nynnede en elvisk melodi.

Renor så efter ham og begyndte så at spise maden. Det faldt ham ind at den kunne være forgiftet, men han havde ikke andet valg end at spise, han var sulten og skulle bruge energi til at gå.

Lolas fodrede sine to heste og klappede dem. Han ventede med vilje lidt ekstra tid der ude.. Renor virkede ikke glad for ham og han var egentlig heller ikke særligt glad for ham. Så snart han havde fulgt ham ud af skoven ville det forhåbentlig være slutningen på deres forhold. Han kom ind i stuen da han regnede med Renor var ved at være færdig.

Renor havde spist sin mad hurtigt, ivrig efter at komme ud af den forbanded skov og væk fra elveren. Da Lolas kom ind rejste han sig med det samme, "Skal vi komme af sted?"

Lolas nikkede "ja, det synes jeg" sagde han "husk din madpakke" han forlod hytten og fuglen fløj ud af hytten efter ham

Renor tog, omend modvilligt, madpakken og fulgte efter ham ud af hytten.