Fare? Ha! Jeg ler af fare.. - Manus

Tid: 19:55
Vejr: Køligt, stjerneklart
Sted: Manus' lejlighed
Omgivelser: Downtown (flyttes snart til skoven)

Rhylovir stod og så lidt på døren. Han tøvede.. han var ikke sikker på om han havde lyst til at banke på. Det var ikke godt at han var begyndt at se Manus igen, det havde allerede en alt for kraftig virkning på ham. Desuden følte han sig virkelig åndssvag, for han var i forklædning..
Med et suk bankede han på døren og ventede. Han havde ikke lyst til at blive grinet af og han frygtede det værste.

Han var iklædt en sort hættetrøje med hætte. Det blonde hår havde han sat op i en hestehale, og det var nu skjult under hætten så man ikke rigtigt kunne se det. Han havde valgt ikke at tage handsker på, for han havde selv vurderet at folk på afstand alligevel ikke ville kunne se forskel på hans hud og et par tætsiddende vanter. Et par mørkeblå bukser, som var ud over hans normale sko. Han lignede lidt et menneske, hvis man da ikke så hans ansigt for tydeligt.

Manus hørte at der blav bankede på døren og gik hen og åbnede den, han var i fuldt elver outfit, grønne elver bukser og en matchende trøje, som lige som den skjorte han havde haft på aftenen inden viste noget af hans bryst. Han havde sine sædvanlige smykker på, og sit hår løst. "Godt at se dig" sagde han med et grin og kiggede op og ned ad ham, "god forklædning, så håber vi bare ingen ser dit ansigt".

Rhylovir nikkede lidt og så på Manus. Han følte et svagt stik af ubehag, tøjet gjorde ham utryg. Han mindede sig selv om at det var den samme Manus under elverkludende. ”Forhåbentlig, hvis der skulle komme nogen” sagde han alvorligt ”hvad er så planen?”

Han smilede, "vi tager ud til skoven", han trak en sort jakke ned fra sin knagerække, en menneskejakke, "jeg regner med at vi tager tog derud, så jeg vil have denne her på til at starte med, når vi kommer ud til skoven, binder jeg dine hænder løst, sådan at jeg kan sige, 'se, han er totalt meget min fange', hvis der skulle komme nogen" sagde han med et grin, "og ellers kigger vi bare på skoven".

Rhylovir nikkede ”det lyder som en plan der kunne fungere.. og tøjet?” sagde han alvorligt og rykkede sig så Manus kunne komme ud ”hvad siger vi hvis de spørg hvorfor vi er klædt ud som mennesker? Mig i hvert fald”

"hm ... at du prøvede at snige dig ind i skoven fra menneskesiden og håbede vi ikke opdagede det?" foreslog han og gik ud. Han låste døren.

”Og grunden til at du er i.. en smule menneske forklædning?” spurgte Rhylovir og begyndte roligt at gå imod togstationen, og sørgede for at gå ved siden at Manus ”hvad siger vi til det?”

Han overvejede det lidt, "jeg tænkte jeg ville efterlade jakken på togstationen" sagde han og trak på skuldrene.

”Ah.. det er ikke en dårlig ide” sagde Rhylovir og nikkede lidt ”jamen så lad det blive sådan. Jeg går ud fra du kender de stier hvor der er mindst elverp-folk?”

Manus skævede til ham, "ja, det gør jeg" sagde han med et suk.

Rhylovir sendte ham et undskyldende smil ”du ville ikke være tryg ved at skulle under jorden med mig” sagde han til sit forsvar.

Han grinte, "det har du nok ret i" sagde han med et svagt smil.

"Selvfølgelig ville der ikke være meget for dig at se" sagde Rhylovir med et svagt smil "hvilket nok er for det bedste"

"jeg kunne da lave lysvæsner og lyse hele stedet op" sagde han med et grin, "det ville blive super godt".

"Ak ja, du ville blive slået ihjel hurtigere ned jeg kunne sige sluk det lys" Rhylovir så undersøgende på Manus.

Han sukkede, "så meget for den plan så"

De kom til togstationen. Rhylovir var stadig ikke helt van til at tage mennesketransport. "Så.. til skoven hvordan fungere det?" spurgte han og hentydede til billeter.

"Vi går over til billetautomaten" han pejede på den, "og så køber vi en billet hver til det stoppested der hedder 'Aterswell skov'" forklarede han og gik derover.

Rhylovir nikkede og fulgte efter Manus. Da Manus havde købt en, efterlignede han og gjorde det samme. "Det er nu noget forunderligt noget.. toge" sagde han og så sig lidt omkring "denne strøm.. menneskerne ville ikke nå langt uden"

Han nikkede, "ja, det er ret heldigt for dem at de har det" sagde han, "ellers havde de stadig været fanget i deres middelalder".

Rhylovir lagde armene over kors.. "hvis de en dag skulle blive et problem" sagde han tænksomt "så er det der vi burde slå til"

Han nikkede, "ja, jeg har tænkt det samme" sagde han tænktsomt, "men jeg tror nu vi klare os nogle årtier endnu uden problemer".

"Sandt" Rhylovir så tænksomt ud "det kommer selvfølgelig an på hvor meget magi vi lader dem få adgang til" han sendte Manus et alvorligt blik.

Manus nikkede lidt, "det er rigtigt ... men vi er vist ikke helt i kontrol over det længere" sagde han med et svagt grin, "de har selv alle mulige troldmænd og magiske væsner, heldigfvis kan de ikke finde ud af at samarbejde".

Rhylovir nikkede lidt og tænkte.