Fare? Ha! Jeg ler af fare 2 .. - Manus

Tid: 21:04
Sted: Søen
Vejr: stjerneklart
Omgivelser: skov, skov og mere skov

Rhylovir fortsatte igennem den mørke skov med Manus ved sin side. Han kunne fornemme hvor hans panter befandt sig, og den ønskede ikke at tage tilbage endnu. Han blev overrasket da de kom til en stor sø, og gik med hurtigere skridt mod vandet. Månen spejlede sig i vandets overflade og Rhylovir satte sig på huk og rørte ved vandet ”her er også smukt” sagde han, som han havde sagt det meste af aftenen.

Manus gringte lidt og betragtede ham smilende, "ja, her er ikke helt skidt" sagde han.

Rhylovir satte sig ned ved kanten af søen og tog sine sko af. Han lod fødderne dyppe ned i søen.

Manus satte sig ved siden af ham, dog uden at stikke føderne i vandet.

Rhylovir fik en lyskulge til at svæve over vandet. Den lavede en mindre eksplosion og det lavede et blob.

Manus grinte, "cool" sagde han og påkaldte selv et lille lysvæsen, det lignede lidt det gyldne lyn fra harry potter, men var helt vidt og lyste.

Rhylovir så undersøgende på lysvæsnet og rørte forsigtigt ved det

luften omkring det var varm, men det bevægede sig uden for rækkevide før han rent faktisk kunne nå at røre det.

Rhylovir så facineret på væsnet og tog hånden til sig "hvad kan den?"

"ikke andet end at lyse" sagde han med et svagt smil, "og flyve, jeg tror måske også den kan skifte farve".

"Sjovt at du har ting der kan lyse.. så er det for at kunne se?" spurgte han nysgerrigt

Manus nikkede, "ja, vi kan jo ikke alle se i mørke"

"Nej det er trist.. for jer" Rhylovir smilede svagt

Manus grinte svagt, "til gengæld fare vi aldrig vild"

"Det er sandt.." Rhylovir nikkede lidt "jeg må hellere holde mig tæt til dig, jeg kunne forestille mig at jeg kunne fare vild her inde.."

Manus nikkede, "ja" sagde han alvorligt og rykkede svagt nærmere.

Rhylovir så lidt på Manus.. han kunne ikke lade være med at smile lidt og rykkede sig mod ham så de rørte lidt ved hinanden "hvor mange år boede du i skoven.. og var det her?"

"i 100 år" sagde han med et suk, "jeg flyttede så snart jeg blev myndig, og ja, det var her i nærheden".

Rhylovir nikkede "interessant.. tror du jeg ville kunne klare mig i den menneskelige verden?"

Manus betragtede ham lidt, så nikkede han, "sagtens, det er ikke så svært" sagde han med et svagt smil.

"Nu ligner jeg jo ikke et menneske" sagde han "jeg skiller mig for meget ud"

"hm ..." manus overvejede det lidt, "du har den der 'glem mig' magi, den skulle klare det værste, de fleste mennesker er ikke så klog" sagde han med et grin.

"Det er selvfølgelig rigtigt.." Rhylovir så overvejene på Manus..

Manus smilede, "du ville nok blive kendt som ham den mærkelige der altid havde maling i ansigtet eller noget andet i den stil, men du ville nok klare dig fint"

"Måske.." Rhylovir tøvede et øjeblik og kyssede så Manus på munden