the music boy and the music girl //Luciana//

omgivelser: masser af mennesker og små dur og hunde, børn der leger god stemning
vejre: solrig dag med få skyr
sted: Parken
tid: ca 14:00
tøj: et par hulet bukser, blå skjorte der er smøret op, sort t-shirt, et par slidte kondi-sko.

James kom gående med godt humør, og et charmerene smil. og kom gående med guitaren på ryggen og hænderne i lommerne. han havde det rigtig godt, nok fordi at han skulle optræde igen idag som han var vant til men så var der jo godt vejre flinke folk at snakke med. og han måske fik lidt flere penge end han plejede så han var i rigtig godt humør. han overvejet det ikke så meget men tog guitaren frem og spildte et par munter toner, mens han nynnede til det. det varde ikke længe før han overvejede at synge, så han begyndte at finde et sted og stemte sin guitar til det, mens han så meget koncentret ud på det. han elskede 100% sin guitar mere end ret meget, det var også det han næsten kun var alvorlig over hvis der skete noget med hans guitar. nok fordi han havde fået den fra hans far og det var hans første guitar han havde fået. efter han havde stemt den tænkte han i et par sekunder. og begyndte at nynne lidt mens han kom stille ind med guitaren og bevægede sig til rytmen efter noget tid begyndte han at synge //https://www.youtube.com/watch?v=qCJJ4zYxVBE denne her sang// mens han gik rundt gennem mennesker med et smil og bevægede sig til musiken.

Outfit

Luciana var netop ankommet til parken, da guitar spil og sang fangede hendes opmærksomhed. Hun havde altid elsket musik og holde selv meget af at spille og synge selv. Hendes forældre havde aldrig støttet hende i det og hun var nu endt i Aterswell hos hendes tante, som selv var kunstnerisk med pensel og blyant. Et lystigt smil spillede på hendes læber, da hun fulde stien gennem parken til hun fik øje på den unge mand som spillede. Han så lidt ældre ud end hendes selv, men det tog hun sig nu ikke af og begav sig langsomt mod ham. Hun ville vente til sangen sluttede, før hun overfalde ham for at hører noget om ham. Luciana var ikke en pige som blev genert særlig let. Hun hankede op i skuldertasken, så den sad bedre på skulderen og fulde stille efter ham, mens han gik rundt og spillede. Det lystige smil funklede på hendes læber og øjnene havde muntre glimt.

han gik lidt rundt og sang og spillede på sin guitar, man kunne se han var i godt humør med sit smil den måde han bevægede sig på og sang på, han sluttede af ved at sænke lyden af musiken og henne ved en bænk som han satte sig og pustede ud med et smil han nydt virkelig det gode vejre og det gjorder det bare bedre med at folk smilte og roste ham med hans musik og talent, han har virkelig også knoklet hårdt og arbejdet for det. han kiggede bare op på himlen *mange ttak far vi klartet det* tænkte han mens han lukkede sine øjne og bare lod alting passere forbi, han opnede dem igen lidt efter hvor han bare lænede sig tilbage og bare duftede til blomsterne, træerne, græset alt omkring ham og åndet ud. det hele var skønt. næsten fået alt klartet næsten ingen problemer også folk der smiler så vidste han ikke hvad der var bedre end at se mennesker have det sjovt over ens eget arbejde han kunne ikke lade være med at smile og hilse på folk der gik forbi, nogen endda roste ham hvor han så takkede tilbage og smilte med hans nu engang charmerne smil.

Luciana stod på afstand og lod folk rose ham. Han havde skam også været rigtig god og hun var i øjeblikket fortabt i ham, på hendes egen underlige måde. Da det så ud til at der var blevet fri bane til ham, gik hun roligt over til bænken hvor han havde slået sig ned. Hun smilede venligt til ham med strålende øjne. "Hej" sagde hun med en fin stemme og nikkede kort mod bænkpladsen ved siden af ham. "Er der frit eller?" spurgte hun og lod smilet blive muntert. Hun havde nu planer om at sætte sig uanset hvad, hvor teknisk set ejede han den ikke og hun havde sat sig for at ville snakke musik med ham. Det kunne godt være hendes tante var kunstner, men det var jo i et andet felt, så hun var ikke altid så sjov at snakke musik med. Luciana løftede den højre hånd og førte den op til taskeremmen som lå over hendes skulder og lod tommelfingeren smutter under remmen, så hun var klar til at tage tasken af når han svarede.

han så stadig op mod himlen med et smil af glæde, men kiggede på en ung smuk pige der så ud til at snakke til ham, "hey" sagde han med et charmerne smil. mens han bare kiggede på hende "ja du sætter dig bare" sagde han mens han bare nydt at der var en at snakke med, han kendte kun en ting bedre men han vidste ikke helt om hun var inde i det, måske ville tiden vise det, lige nu ville han bare nyde det gode vejre musiken som han elskede og folks gode selvskab eller denne smukke piges selvskab indtil vidre. han vente hovdet mod hende igen "forresten jeg hedder James" sagde han og rakte han sin hånd for at hilse pænt på hende nu hvor de nok vil snakke lidt mere sammen, regnede han ihvertfald med så de kunne lige så godt vide hvad hinanden hedder tænkte han.

Luciana lod tasken glide ned fra skulderen og placerede den op af bænkens ben, hvorefter hun satte sig med et smil ved siden af ham. Hendes humør var indtil videre i top og det skadede da ikke at fyren lod til at være flink nok. Hun sendte ham et strålende smil da han præsenterede sig selv, og hun tog hans fremstrakte hånd og gav den et høfligt glem inden hun slap den igen. "Luciana, men kald mig bare Lucy" præsenterede hun sig selv med et smil. Hun havde det altid med at få folk til at kalde hende ved kælenavn, hun syntes at Lucy passede lidt bedre til hende end Luciana gjorde. Luciana lød lidt for fint, men hendes forældre havde jo også håbet på en pige som både var vældig feminin og rolig. Men den Luciana de havde fået, havde ikke opfyldt deres ønske helt. "Du er god" roste hun med et smil og lod blikket falde på hans guitar.