UNI - Jamie

Jamie trak et lille sug af smøgen.. det sagde ham ikke specielt meget, så til sidst kylede han den halve cigaret fra sig og fortsatte ned af gaden. Det var måske også for det bedste, han var træt.. og hans humør var ikke det allerbedste. Nej, det var vidst bedst at tage hjem, natfodre pjuske med nogen godbidder... det var vidst derfor den forblev lidt overvægtig.. Men han elskede jo den kat! Han hørte skridtene bag sig, det kunne kun være.. Han vendte sig lidt, men blev lidt overrasket over at se Simons blonde hoved og smørrede smil.. eller.. Han vendte sig mod asfalten og fortsatte da Simon sagde noget. Han løftede hovedet lidt "Vi skal ikke den samme vej" sagde han så, og sendte Simon et kort smil. Det var jo ikke ham han var arrig på, selvom det meste af verden gik ham på lige i det øjeblik, så kunne han godt smile høfligt til folk. Han ville heller ikke fremstå som en umulig unge der ikke kunne tackle et nederlag. Han skævede lidt til ham... overvejede.. det var vel Damon der havde sendt ham.. men for hvad helt præcist? Det kunne være op til flere ting... men Simon havde endnu ikke fremsagt sit ærinde, andet end antydet at de kunne følges.. det kunne selvfølgelig også bare være et helt normalt spørgsmål, for Simon vidste ikke hvor han boede.. Men han havde nu på fornemmelsen der stak mere under, Simon havde oplagte unge kvinder tilbage på stripclubben der nok hellere end gerne havde delt hans seng for en aften.. så hvorfor følges med ham?

Simon smilede bare, han var altid i godt humør, den evige optimist! Han var bare.. ikke særlig god til at blive sur, eller fornærmet.. eller ked af det for den sags skyld.. selv om Damon hurtig blev en af delene, nej der var de forskellige, og det var jo også meget godt egentlig. "Dejlig aften alligevel, man kan se månen" sagde han glad og pegede op på himlen.. jov, og det blæste næsten ikke, det var en lækker nat.. han kunne have haft sex uden dørs! Nå ja, nu måtte han hellere lige følge Jamie hjem først, så kunne han jo finde en lækker sag bag efter, natten var stadig ung! "Jovist vi skal" sagde han og sendte ham et smil, "Jeg har egentlig ikke lyst til at være uvenner med dig.. men Damon står mig meget kær.. og hvis han ber mig om noget.. som han virkelig mener.. jov så gør jeg det også.." sagde han roligt, "Det er jo trods alt det man har venner til ik?" sagde han og smilede, "Og nu har han så bedt mig om at tage dig med hjem.. og Jamie.. det har jeg tænkt mig at gøre.. om jeg så skal bære dig hele vejen.. du må godt te dig.. men ærlig talt så tror jeg ikke du får særlig meget ud af det.. selv om det selvfølgelig heller ikke er rart at give efter.. ingen kan lide at være magtesløse.. men jeg har sat mig for at gøre det alligevel.. og intet du siger kan få mig til at skifte mening.. men jeg kan lave en kop kakao til dig, imens vi venter på Damon, han kommer snart.. " sagde han roligt og stoppede op og rakte sin arm frem, "Så.. kommer du med.. eller skal jeg tvinge dig" sagde han drillende og sendte han et frækt smil.. lækker fyr egentlig.. han kunne godt se hvad Damon så i ham.. lige til at spise.. mhmm! Men nej, nej det måtte han heller holde sig ude af.. holde fingerne fra Jamie.. han var Damons.. bum.

Jamie stoppede op og gloede på Simon.. vent.. spol lige tilbage.. hvad? Han hævede sine øjenbryn, fra vejret til potentiel kidnapning? Eller.. jo det var så! Han målte ham med øjnene, men han var vampyr, og Damon var ikke til at slås med.. så det var Simon nok heller ikke. Han plantede tålmodigt sine hænder i lommerne på sin sweatshirt og lagde hovedet på skrå og kiggede lidt på ham.. og smilede så. "For det første.. hvis du tror du skal bære på mig så tro om igen.. no hard feelings, jeg synes du er meget flink.. men du skal ikke bære på mig." mumlede han så, og tog en dyb indånding "Hvis han vil mig noget kan han vel bare sige det til mig imorgen?" sagde han så undvigende, han gad ikke! Hvad var det han ikke forstod? Han syntedes Simon var flink, ja, han var faktisk en rar person med et ukueligt humør og en smittende attitude, og det var synd at det skulle gå ud over ham... men Jamie var ikke særlig vild med tanken om at skulle sidde hjemme i deres lejlighed og vente på Damon som en eller anden skødehund! Nej, han var altså sin egen, der var ikke nogen der skulle bestemme over ham. Det var bare unfair.. Simon havde ikke bedt om det.. "Jeg forstår godt du gør det her fordi Damon er din ven, og i virker.. uadskillelige, men jeg synes du skal sige til ham at du ikke kunne finde mig, og jeg højst sandsynligt er taget hjem.." sagde han så, et kompromis.. Simon kunne jo bare lyve? Han blev stående, og tog ikke imod Simons arm.. okay, han var måske også lidt på tværs, og burde måske bare gå med og få det overstået.. men Damon skulle altså ikke tro han bare kunne bestemme alting! Tsk!

Simon rystede bare lidt på hovedet af ham da han sagde at han ikke skulle bære ham, ja men så var det jo godt de var to om at bestemme det.. desuden var der nok ikke så meget Jamie kunne gøre ved det, Simon var langt stærkere end ham, måske ville det blive lidt træls hvis han skulle skrige og flagre med alle lemmer.. men altså, han skulle nok få ham båret hjem alligevel. "Nej jeg tror gerne han vil sige det nu" sagde han roligt og sendte ham et blidt smil, "Jamieee.." sagde han og grinede så lidt, "Stop så.." mumlede han og gik ind foran Jamie og stoppede ham op. "Nej.." sagde han roligt og så bøjede han sig ned og fejede benene væk under ham, nix.. det der tøse fornærmelse det fandt han sig alligevel ikke i. "Jeg gør hvad jeg har lyst til, og jeg har lyst til at hjælpe en ven.." sagde han bare og fik ham op i sine arme, med en arm under hans ben og en under hans ryg, så begyndte han ellers at gå igen, "Men det må du også selv om, så bærer jeg dig bare.. selv om du ved vi kunne have gjort det på den nemme måde" grinede han, "Og hvis du brokker dig mere, tager jeg en bid af dig" sagde han truende og sendte ham endnu et frækt smil.. hah.

Jamie så overrasket på Simon da han trådte ind foran ham og hævede sine øjenbryn i en overrasket grimasse, og hævede sine øjenbryn "Hvad?" sagde han overrasket og mærkede så hvordan hans ben forsvandt under ham. "Argh! Nej! Simon!" skreg han arrigt og sprællede lidt, kunne han så.. lige... opføre sig ordentligt! Bare fordi han lige troede han var stærkest! Men han skulle vise ham skulle han! "Jeg er meget ked af det Simon, men du giver mig ikke noget valg!" sagde han så, og placerede en hånd midt på hans brystkasse og mærkede hvordan han slap da eksplosionen ligesom gik af.. atombombet back to hell! Eller... det havde nok ikke gjort den store forskel, det var ikke en kæmpe eksplosion, det var et lille brag og de blev skudt mere eller mindre i hver deres retning.. eller... Jamie blev måske mere tabt, Simon fløj den anden vej. Det var dog ikke helt gennemtænkt for da Jamie ramte hamrede han baghovedet i asfalten og hans bevidsthed tog fløjten, så det kunne godt være han var sluppet af med Simon.. men det havde ikke rigtig været særlig gennemtænkt, nej. Han kom til sig selv et par minutter efter, og åbnede sine øjne sådan lidt.. halvt og gav et lille smertefuldt støn fra sig.. havde han egentlig gjort Simon fortræd? Nej vel? Han havde da ikke udsat ham for samme nerginiveau som Damon.. men Damon havde også været på større afstand. Han satte sig op med et ryk, der nær havde fået ham til at dratte bagover igen af svimmelhed "Simon er du okay?" begyndte han så, mens han kæmpede med at se ordentligt, han havde vidst fået et ordentligt slag i hovedet "Jeg sagde jo du ikke skulle bære på mig!" hviskede han lidt ynkeligt. Hans hoved gjorde ondt, hans blik var sløret og.. han kørte en hånd op i sit hår omkring nakken.. hans hånd blev lidt klistret af noget varmt. Han trak den ud og stirrede lidt på den.. åh shit.

Damon fik skiftet tøjet ret hurtigt, og stoppede resten af penge seddelrene ned i pungen, det var nærmest det væreste.. drikke penge.. argh. Han rettede hurtigt på sit hår inden han forlod klubben, så nu skulle han hjem og tigge Jamie.. for sex.. og nå ja forståelse.. så sur kunne han vel heller ikke være? Han tog den samme ved som Jamie havde taget, han regnede med de var kommet hjem nu, eller hvis de gik i Jamies tempo.. næsten var hjemme.. hmm.. men han kunne godt tro om igen. Han stoppede helt op da han nåede gaden, den var næsten øde, bortset fra.. kaos.. alt var bare.. ødelagt.. og der lå der.. to person.. som han hold umådeligt af.. hvem fanden havde sat en krig i gang! han kiggede sig over skulderen i det normale mennesker kom strimlende for at se hvad der forgik, han følte sig dårlig.. splittet.. fuldstændig. Han tog et skridt mod Jamie.. argh.. han blødt.. fandens. Og vendte så sit ansigt mod Simon.. fanme nej! Den lille lort! Han gik hen til Simon og bøjede sig ned over ham.. det der var tilbage af ham altså.. "Hey.." hviskede han.. men det var som om der ikke rigtig skete noget.. hvordan fanden tjekkede man også om en vampyr var i live?! Han rejste sig og gik hen til mængden af mennesker, "Du!" sagde han og greb en kvinde i nakken og hev hende skrigende hen til Simon, i det han flænsede hendes hals op, og gjorde en ende på hende liv på få sekunder, og stak hendes blødende halvt overskåret hals ind i gabet på Simon, "Drik" sagde han surt, og vendte sig om mod Jamie.. han kunne rådne op i helved kunne han! Han rejste sig så og vendte sig mod ham, "Dig..!" sagde han med en dyster stemme, hans ansigt var fri fra alle følelser og hans øjne brændte af had.. mørke iskolde sorte øjne, og hans hugtænder stag ud gennem læberne da han gav et hvæs fra sig. "Din forpulede lille lort!" skreg han og var over ved Jamie på et sekund, og lagde sin hånd omkring hans hals, imens han trak ham op af væggen, og holdte ham udstrakt. "Skal du slå det eneste på den her jord der minder om familie for mig ihjel! Hvem fanden tror du du er! Er du fuldstændig sindsyg!" skreg han, og strammede grebet om hans hals.. "Kraft edmne om du får et sidste ønske.. vi ses i helved Jamie!" sagde han med høj stemme og strammede bare endnu mere, til imens han betragtede Jamie blive blå i ansigtet.. klamme.. fucking.. lorte.. menneske! Alle mennesker skulle kraft edme dræbes! 
"Damon stop.." hviskede han.. stemmen var lige ud fra hans øre, "Du slår ham ihjel.. Damon.. stop.." hviskede han. "Det er meningen.." sagde Damon roligt. "Slip ham.. han skal på hospitalet.. ellers dør han Damon.. slip ham så.." sagde Simon stille. "Det er meningen.. han skal dø.. skrid med dig!" skreg han og gav et hvæs fra sig.. altså til Simon. "Han prøvede at slå dig ihjel!" skreg han.. og mærkede hvordan tårne endelig fik frit løb.. og hans nu også blev hylet ind i blod.. argh! "Åh lad nu være.. nej han gjorde ikke.. jeg står lige her.. lad ham nu være.. han svarede jo bare igen, desuden ved du hvordan jeg elsker når de svare igen.. mhm.. " sagde Simon og gav et grin fra sig.. hvilket fik blodet til at koge over i Damon.. den fucking lorte lorte.. optimist.. hvorfor fanden skulle han stå der og grine, når han var ved at dø! Hvorfor skulle han forsvare Jamie, var han fuldstændig sindsyg! Han slap ham med et, og Jamie ramte jorden igen med et bump, idet Damon vendte sig om mod Simon og gav ham en knytnæve i ansigtet. "Hold din fucking kæft, og bland dig uden om, skrid til helved hvis du vil.. du skal bare ikke stå der og grine! " skrev han og gik ned i jagt position.. "Kom an!" grinede Simon og satte i løb, han stoppede dog op bag ved en af de mange mennesker, "Ring efter en ambulance.. ellers dør han.." hviskede han stille og pegede på Jamie.. menneske gjorde som han sagde.. de gjorde altid som han sagde.. alle gjorde som han sagde.. undtagen Damon.. og Jamie åbenbart.. man skulle tro de var skabt forhinanden! Hah!

_____________ 
// Hospitalet // 

Simon kørte legetøjs bilen ned over senge kanten og lod den ramte gulvet med et dump.. "Buuuum!" grinede han og lænede sig tilbage i stolen.. hospitaler var kedelige.. Han vendte sig om i stolen og skruede lidt højere op for tv'et. Han vendte sig dog hurtigt, da rytmen i Jamies åndedræt ændrede sig. "Godmorgen sovetryne.. sovet godt?" sagde Simon stille.. og lænede sig ind over hospitals sende og smilede til de stadig lukkede øjne.. men han vidste han var vågen nu.. han skulle bare lige.. komme til sig selv.. eller hvad de kaldte det.. der var også kun gået et døgn.. og Jamie havde væet i koma og alt muligt sindsygt.. men lægerne havde reddet ham.. heldigvis for det da.. selv om Damon flere gange havde udtrykt at han var ligeglad.. så vidste Simon jo godt det ikke helt passede.. han var bare ked af det var hans skyld de var bleven uvenner.. men altid bevar smilet.. aha.. evig optimist.

Jamie så sløret på den sammensunkne krop længere nede af vejen, åh nej.. åh nej altså.. Han sank og fik så øje på nogen skygger der bevægede sig usikkert nærmere og så.. Damons stemme.. Damon! Han forsøgte at komme på benene, uden at Damons stemme ligesom brød igennem, og fattede ikke de sekunder der gik fra at han lå på asfalten til han hang på muren. Han trak vejret raspende, og fik endelig et ordentligt syn på Damon "D-Damon.." gispede han, det havde jo ikke været med vilje.. han ville jo ikke slå Simon ihjel, han ville jo bare... Han forsøgte at få luft, men grebet strammede til og han kunne ikke.. Hans blik slørede til igen, og der blev mørkt og stemmerne blev udhviskede som alt andet. Han huskede ikke mere. Ikke før han vågnede på hospitalet.. han vågnede faktisk fordi der var noget der larmede, og han vendte møjsommeligt hovedet, åh..! Hans nakke gjorde ondt! "Mm.." brummede han, åhå.. av av av.. Så fokuserede han pludselig på stemmen, spidsede ører og åbnede så øjnene.. meget møjsommeligt og langsomt "Du lever.." bemærkede han hæst, og betragtede Simons uknækkelige smil "Er du okay?" spurgte han så stille. Han huskede meget lidt af.. han så sig lidt omkring.. hvor længe havde han ligget der? Han så på Simon igen, og fik dårlig samvittighed "Det må du undskylde.. jeg ville slet ikke have gjort det så voldsomt, jeg troede... jeg troede ikke.." hans stemme knækkede over gentagne gange, og han bemærkede sit talebesvær.. og kom så i tanke om Damon.. åh gud.. åh gud.. "Er han okay? Er Damon okay?" spurgte han så, og kom op og sidde hvor ondt det end gjorde. Han havde stærkt på fornemmelsen at han havde.. ødelagt rigtig meget ved sit lille stunt.. han kunne godt huske Damons stemme, og vreden der havde pulseret fra ham.. ja han havde vidst også lagt krop til. Han skævede til sin krop der validerede med blå mærker og skrammer.. af hvad han lige kunne se..

Simon smilede lidt da Jamie endelig åbnede sine øjne, "Jep.. det er mere end man kan sige om dig.. du ligner et lig Jamie.. " grinede han og rystede på hovedet, "Måske lidt pudder?" grinede han, "Jeg tror virkelig det ville gøre underværker.." sagde han så og samlede legetøjs bilen op fra gulvet og lagde den på Jamies mave, "Jeg stjal en bil til dig" Sagde han og sendte ham et venligt smil. "Shh" brummede han og rystede på hovedet "Du ved vidst godt det ikke er mig du skal sige undskyld til" sagde han blidt og lagde hovedet lidt på skrå og grinede af tvet "Vi er over alt i nyhederne.." grinede han og rystede på hovedet.. "Håber du har en god advokat.." sagde han og sende ham et frækt blik.. i og med at Simon jo ligesom var advokat.. men han havde tænkt sig at tage sig af Damon i den her sag selvfølgelig.. mhm. "Damon?" sagde han og grinede, "Jeg tror han har det fint.. jeg fik ellers rigtig givet ham nogen bank igår.. du skulle næsten have set det.." sagde han og grinede lidt, og rejste sig så, og hoppede op i sengen, og lagde en hånd mod Jamies bryst og skubbede ham med sin kraft ned og ligge igen, og lagde sig ind over ham, så han ikke havde chancen for at sætte sig op, "Vær sød ikke at blæse mig til antomer igen.." sagde han stille og lagde sit hoved mod hans brystkasse.. uden helt at lægge alt sin vægt på ham, "Men lægerne siger altså at du skal blive liggende.. og ærlig talt er jeg nok mest enigt.. du ligner.. som sagt.. et lig" sagde han stille og trak vejret dybt.

Jamie trak svagt på smilebåndet, ja det var sikkert meget rigtigt. Smilet blegnede dog lidt da Simon tilbød ham pudder! PUDDER.. "Hvad tror du jeg er? Transvestit?" brummede han utilfredst, og vendte så blikket mod legetøjsbilen og skævede til ham.. hvor han bare mødte et næsten naivt barnligt smil.. men det var nok mere venligt ment. "Tak.." sagde han så, og så lidt på bilen, mens Simon snakkede. "Nyhederne..?" hviskede han undrende.. hvor..hvorfor? "Advokat??" sagde han så og stirrede lidt på ham, der var vidst nogen ting han havde misset.. åh gud. Han måtte op, han kunne ikke bare ligge der, han måtte finde ud af hvad der var sket, og vigtigst af alt måtte han tale med Damon, og forklare ham at det havde været et uheld, at han ikke havde.. at han aldrig ville skade Simon på den måde.. at han havde været vred og ikke kunne styre sine evner, og at.. at han.. "Mm.." mumlede han ukoncentreret, og mærkede så vampyren kravle op i sengen. Han stirrede på ham "Simon... Simon hvad lav.." begyndte han og rødmede så da han bad ham om ikke at.. ja.. igen.. Han så lidt skamfuldt ned på sine tomme hænder.. og svarede ham ikke. Han lod sig skubbe ned og ligge og så lidt tomt op i loftet "Men jeg har ikke tid til at ligge her.." hviskede han så, og skævede til ham. Han havde ikke tid, han skulle finde en advokat til en sag han ikke kendte til, og han skulle undskylde til Damon og han skulle fodre sin kat.. og.. og... det hele blev lidt meget for ham. Tanken om at hvad han havde gjort, specielt mod Damon tog livet af ham.. og chancerne for at han ville tale med ham efter alt det her var nok minimale.. det tog pusten fra ham. Han greb sin pude og lagde den over sit ansigt og beholdt den der lidt... Han skammede sig usigeligt.

Simon smilede lidt, "Ja det var lidt uheldigt.. efter braget kom der en masse mennesker og kiggede på.. jeg fik heldigvis lokket Damon med væk derfra inden politiet dukkede op.. men jeg tror stadig de gerne vil have en forklaring fra dig af.. da du ligesom var.. hovedpersonen.. og de andre vidner har jo forklaret hvad de så.. og beskrevet Damon, så helt slipper han nok ikke, men det kommer jo selvfølgelig an på hvad du siger.. men lad mig give dig et råd.. lad være med at snakke med pressen, det gør kun alting værre.." sagde han stille og kiggede lidt på ham. "Jeg mente bare.. at det måske ville dække.. alle dine skader lidt til" sagde han og smilede kort, med hensyn til pudderen altså. "Du har masser af tid.." sagde han stille og slappede bare lidt af.. han vidste godt at Jamie måske følte sig rastløs lige nu.. men der var altså bare ikke særlig meget han kunne gøre ved det.. nu skulle han lige.. komme sig lidt.. og så kunne de tage den derfra.. Simon skulle nok prøve at hjælpe ham lidt.. men han var altså stadig på Damon side.. lige gyldigt hvad.. Damon var sød.. sådan at dræbe Jamie bare fordi han havde kommet til at lave en lille bombe.. eller noget.. åh han var sød.. men nå ja.. Damon havde altid haft det lidt svært med følelserne.. han var sur lige nu.. men det skulle nok gå over igen. "Det skal nok ordne sig.." sagde han blidt og fjernede puden fra Jamies ansigt.. "Opfør dig orndeligt.. og leg med din bil.." brummede han og fandt bilen frem og lagde den i Jamies hånd.. og smilede kort, "Ville du få det bedre hvis jeg kyssede dig lidt?" sagde han og smilede drillende.. hæh.

Jamie lyttede til Simon mens han fortalte og sukkede så stille.. han havde virkelig.. lavet lort i den.. Han nikkede stille under puden.. det forstod han godt "Jeg skal nok lade være.." mumlede han stille.. han ville gøre hvad han kunne for at holde Damon ude af det, det var jo Jamies skyld. Han rystede på hovedet, nej, Simon forstod ikke at han netop ikke havde tid! Han måtte hjem og forklare sin mor hvordan det hang sammen, hans far var i Afghanistan, thank God! Han ville nok ikke have set med milde øjne på hele den episode, hans mor kunne han i det mindste forklare en del.. måske lyve lidt.. for at få det hele til at hænge lidt naturligt sammen. Han åbnede øjnene da Simon tog hans pude og så efter den, og så lidt på bilen og hævede sine øjenbryn, og så derefter på Simon.. han var da vidst lidt underlig.. "Den er fin.. meget fin.." mumlede han til den lille legetøjsbil. Han rødmede som en tomat og rystede så iltert på hovedet og fik kæmpet sig op og sidde "Nej, og jeg vil altså ikke ligge her.." sagde han og fik puffet så tilpas meget til Simon at han kunne glide ud af sengen med lidt besvær. Hans ben føltedes ikke ligefrem som om de havde tænkt sig at bære ham, men det måtte de lige gøre et øjeblik! Han gik hen til skabet der stod for enden af sengen, men blev stoppet af droppet i sin arm. Han trak det ud med en let bevægelse, ikke at det ikke gjorde ondt, men han var dopet.. på alverdens ting og sager... så det gik fint! "Desuden troede jeg at du var til piger? Det siger... sagde.. Damon hele tide, og det ville ikke ligefrem pynte på situationen" tilføjede han til Simons.. upassende kysse-kommentar. Hvad var der med de der vampyrer? Han fik skabslågerne op og hev sit tøj ud og hev hospitalskjolen af og kylede den over skulderen og trak sin t-shirt på der var godt blodstænket og ulækker... iih.. så skulle han jo hjem og skifte først.. Han trak sine bukser på med lidt besvær og var nær sunket i knæ af udmattelse, men han havde jo ikke tid til det der! Han ville ikke blive på hospitalet..

Simon nikkeder roligt.. godt så.. så kunne de lige ligge og slappe af lidt.. det var en god ide.. så skulle han nok tage ham med hjem bag efter.. så han kunne få talt ud med Damon, og Damon ville det eller ej. hm.. måske skulle de lige give ham en dag mere til at køle af.. Simon havde ligesom også givet ham en del bank.. det var derfor han var flygtet til hospitalet.. for at undgå Damons dårlige humør.. så var den sove Jamie altså lidt bedre selskab. "Ja?" sagde han stille, og sukkede da han sagde nej.. øv.. han gad ellers godt kysse lidt med Jamie, han var ret lækker. Han sukkede irriteret da han kravlede ud af sengen og tog sit klamme tøj med, "Jeg har faktisk tager noget rent tøj med til dig.. hvis du lige gad at slappe af lidt.." sagde han surt, "du såre mine følelser.." mumlede han og kravlede ned fra sengen og satte sig på stolen. "Nå ja men det er jeg også for det meste.. nå ja men hvis det er for at hjælpe så.. gør det vel ikke noget" sagde han og smilede drillende. "Jamie.. hvis du ikke smider det der tøj nu.. og kravle tilbage i sengen, så henter jeg en læge og får ham til at bedøve dig igen.. og binde dig til sengen med håndjern!" sagde han roligt, "Og faktisk så gider jeg slet ikke diskutere det.. du kan alligevel ikke få noget ud af at tage ud og snakke med Damon lige nu.. han er sur.. han forsøger bare at kvæle dig igen.. han skal lige køle af du ved.." sagde han roligt, "Og med hensyn til din mor så kan du låne min telefon og ringe til hende.. så.. slap så af nu!" sagde han surt og pegede på sengen. "Gider du ikke godt være sød at ligge dig tilbage i sengen nu.. for min skyld? Synes du ikke du skylder mig det?" sagde han stille og sendte ham nogen blide øjne.

Jamie slogedes lidt med de der åndsvage bukser, de ville slet ikke som han ville! Iih.. Han stoppede lidt op da han sagde han havde taget frisk tøj med til ham "Og det siger du først nu?" sagde han og sukkede og fik noget skyldbetynget over sig "Undskyld.." mumlede han stille, han ville jo ikke såre Simon med i hatten, var en person ikke nok? Men noget sagde ham også at Simon ikke var vildt nem at have med at gøre.. Han gik lidt i stå med processen med at få tøj på, som Simons snak udviklede sig, og hans sidste udtalelse spillede lidt på Jamies dårlige samvittighed. Han trak t-shirten over hovedet igen og smed den istedet i en skraldespand der stod ved skabet og bukserne med, de var alligevel.. synderflåede, og gik så tilbage til sengen og smed sig og trak dynen op over sig.. han havde ikke orket at tage hospitalskjolen på.. desuden var den vildt ydmygende. Han så lidt ned i puden og lagde sig på siden. Han sukkede tungt og krøb mere sammen.. han var ked af det.. han kunne mærke det i hele kroppen hvordan han hver gang han tænkte på Damon fik et lille jag som straf, specielt fra sin brystkasse.. han havde ikke troet at han havde været så involveret i hvad han bare havde troet var et lidt.. mere.. kærligt venskab.. det havde det ikke været, slet ikke, det opfattede han først nu. I hvertfald ikke fra hans side. Han krøb længere ned under dynen og mærkede sit blik blive sløret, og blinkede irriteret tårerne væk og trak dynen op over hovedet. Han forsøgte at cleare sine tanker, og tog fat fra en ende af. Han rømmede sig stille så gråden ikke kunne spores i hans tonefald "Jeg snakker med hende senere.." hviskede han så stille "Tak Simon.." hviskede han så stille.. i forhold til hvad han havde budt ham, havde han ikke været andet end sød.. det skulle han havde tak for.

Simon kiggede lidt på ham.. og rystede på hovedet.. han var ret sikker på at Jamie godt kunne gøre ham vred hvis det skulle være.. han var.. en smule irreterende.. men også sød.. på sin egen måde, og så selvfølgelig ret lækker. Han betragtede ham smide tøjet igen og kravle tilbage i sengen, han kiggede op på tv'et og skiftede så kanal til et eller andet andet tv program, der var ingen nogen grund til han blev mindet om igår alligevel, det var kun Simon der godt kunne lide at følge med i verden, mhm. "Tak" brummede han bare og kiggede lidt på Jamie, og smilede forsigtigt.. han kunne ikke lide at han var ked af det.. han ville gerne hjælpe ham, og Damon.. men han ville heller ikke stå imellem dem.. nej. "Okay" sagde han roligt, "Det var så lidt.. sig bare til hvis du nu skulle få lyst til at kysse lidt alligevel" sagde han drillende og grinede.. håbede det ville få et smil frem på Jamies læber.. det var jo bare en joke. Han lænede sig frem og tog hans hånd og strøg den blidt, "Så nu må du godt slappe lidt af, så henter jeg lige et glas vand til dig ik?" sagde han roligt og slap hans hånd og rejste sig.

Jamie rystede lidt på hovedet "Selv tak.." mumlede han stille og lod ham se tv.. der var heller ikke så meget at lave.. han havde ikke engang spurgt ham hvorfor han var der.. men det var måske også lidt underligt. Egentlig ville han heller ikke vide det, det var bare meget rart at han var der. Han trak svagt på smilebåndet da han gentog sit tilbud og nikkede bare.. Han så lidt på sin hånd.. ikke nær så hvid som Simons.. men godt på vej "Okay.." sagde han og så efter ham da han rejste sig og gik. Han så sig lidt omkring.. værelset var pludselig meget tomt. Han ved sig i læben og lod et par tåre trille ned af sine kinder, et øjeblik overvejede han at springe op og hoppe i tøjet og spurte derudfra.. men Simon havde jo ret.. det nyttede ingenting. Han trak sin pude ned til sig og lod tårerne forsvinde ind i den mens han kæmpede lidt med sit besværede åndedræt og de mange følelser der trængte sig på. Han gjorde sig færdig med det, og slettede så vidt muligt sporene efter tårerne i takt med at Simon kom tilbage og lå og kiggede lidt på ham fra under dynen, og kravlede så lidt op og sidde så han kunne drikke vandet "Tak.." sagde han så til ham, og tog imod glasset. Han rystede en smule på hænderne, men det gjorde ikke så meget, han kunne godt styre det. Han drak godt og vel halvdelen af vandet, og snøftede kort ind inden han satte det over på bordet og kiggede så lidt på legebilen der lå på dynen "Hvor stjal du den fra?" spurgte han så stille og skævede til ham.

Simon smilede kort og lod ham drikke lidt vand, det var nok meget rart, det var altid rart med lidt at drikke når man lige var vågnet op jo. "Kom med din arm" sagde han roligt og fandt droppen frem igen, og tog Jamies arm mellem sine fingre og stak forsigtig nålen i igen og lagde et plaster over så den sad fast der, "Så får du det hurtigt bedre igen" sagde han blidt og smilede lidt da han snakkede om bilen uh! "Øh fra et barn.." grinede han bare og rystede på hovedet.. "Hun får sikkert en ny en, og du havde jo ikke nogen.. det synes jeg ikke var helt fair" brummede han og smilede da døren gik op og en læge kom ind, "Jeg blev jo nød til lige at sige at du var vågnet.. eftersom du har været i koma.." sagde han stille. lægen kom ind og kiggede kort på skærmen, "Hej Jamie.. hvordan har du det?" spurgte han roligt og gik hen og tjekkede om droppen sad ordenligt, og om alle maskinerne gjorde som de skulle.. han smilede kort. "Der er nogen fra pressen der gerne vil snakke med dig, jeg vidste ikke om jeg måtte sende dem ind, men jeg sagde at du nok ikke havde det så godt lige nu.. men de er ret stædige de står og venter, er der noget jeg skal sige til dem?" sagde han roligt og kiggede kort på døren. "Sige de skal skride" sagde Simon bare og grinede lidt, "Jamie gider ikke snakke med dem, han skal bare have en advokat.." sagde Simon roligt og så lidt på lægen, "Jamen så er det jo godt han har dig, Mr. Jackson" sagde lægen roligt, Simon grinede bare.. jaja.

Jamie var ikke meget for det da Simon samlede droppet op, og bed tænderne sammen da han satte det tilbage hvor det skulle være.. "Av.." mumlede han stille og nikkede så, inden han fattede interesse for legetøjsbilen igen. Han smilede lidt af Simons tankegang, og rystede på hovedet "Du er styg! På en sød måde.." grinede han så, og samlede den op og lod en finger glide henover dens hjul, da doktoren kom ind. Han løftede det matgrønne blik og så spørgende på ham, da det gik op for ham at dette.. nok var ham der havde behandlet ham siden han kom ind. "Jeg er lidt mørbanket... men ellers har jeg det fint.." forklarede han og smilede lidt blegt til ham og lod ham gøre hvad han lige.. syntedes passende med maskiner og den slags. Han så lidt ned på legetøjsbilen og åbnede munden... men lukkede den så da Simon svarede for ham, og smilede lidt til ham.. ja, det syntedes han ærligt talt også de skulle. Han så på lægen og kiggede kort på droppet "Hvornår.. øhm.. hvornår får jeg lov at blive udskrevet?" spurgte han så, det var et vigtigt spørgsmål. Desuden kunne han kravle ud af vinduet for at undgå den vildeste papparazzi storm.. der kom klatringen vidst meget godt til sin ret! Men han ville gerne have et tidspunkt.. han respekterede Simons bøn om at blive liggende lidt endnu, men han ville også gerne have et hint om hvornår der var grønt lys til at komme på benene.

Simon smilede kort jaja.. han var.. ikke som nogen af de andre, han var ret ond.. men den side havde Jamie ikke oplevet endnu, han var værre end Damon på alle punkter.. undtagen følelses kaosset.. men altså det var vel noget Damon også lærte en gang.. Simon var jo trods alt langt ældre end han var.. han havde en tosset ide om at se verden fra et andet synspunkt og lade være med at gå og brokke sig hele tiden og nyde det man nu havde.. mh. Han kiggede kort på lægen ved Jamies spørgsmål, og rystede diskret på hovedet, "Tjoov.. det ved jeg ikke, vi vil helst have dig hele dagen jo.. for at sørge for du ikke får det skidt når du smutter.. men altså ja" sagde han roligt, "det bestemmer du vel selv.. så længe du har nogen der kan holde øje med dig.. og ikke spurte rundt.. tag den med ro ik?" sagde han kort og gik hen til døren igen, "hejhej Jamie" sagde han roligt og smuttede ud. "Jeg skal nok holde øje med dig" sagde Simon drillende.. "Hmm jeg ringer lige til Damon og siger du er vågnet.. selv om han er tøse sur.. så er han stadig bekymret.." sagde han og blinkede til Jamie inden han rejste sig og fandt sin telefon frem. "Halløj.. så er skønheden oppe.. " sagde han drillende ind i røret, og blev bare mødt af en sur stemme der banede og talte højt. "Jaja.. han siger han gerne vil snakke med dig.. jeg synes at du skal snakke med Jamie.." sagde Simon roligt, "Ja okay.. ja det skal jeg nok sige til ham.." .. "Jaja jeg rør ham ikke" grinede han bare og lagde på efter et hejhej. "Han vil gerne snakke med dig.. jeg tror han er kølet lidt af.." sagde han roligt og lagde hovedet på skrå.. "Se alting skal nok ordne sig.." lovede han og kiggede på sit ur.. hm.

Jamie nikkede stille og kløede sig så lidt i nakken "Okay.." sagde han. det var jo gode nyheder! "Det skal jeg nok" lovede han så, og smilede kort til lægen "Hejhej.." mumlede han og vendte blikket mod Simon "Jeg kan altså godt selv.." grinede han så.. godt nok var han lidt træt i kroppen og skulle lige ovenpå igen, men det tog ingen tid! Han var måske lidt for ekstatisk omkring sin tilstand end han egentlig kunne leve op til. Han så spørgende på ham da han rejste sig og fulgte ham nysgerrigt med øjnene, og rødmede da Simon omtalte ham som... iih.. Simon altså! Han rødmede og så ned af sig selv og ventede på Simon afsluttede det der opkald, men han kunne heller ikke lade være med at lytte lidt.. til deres samtale, selvom han ikke rigtig kunne høre andet end en lettere udtværet stemme i den anden ende der måtte være Damon. Han smilede lettet til Simon over at Damon godt ville tale med ham på trods af det der var sket. Han så sig lidt om i lokalet og rejste sig så lidt møjsommeligt og gled ud af sengen og gik over og lagde armene om Simon og gav ham et kram "Tak Simon.." sagde han stille. Simon kunne ikke gøre for krammet, det kunne ligeså godt have været en anden der havde stået der, men Jamie var bare lettet over at Damon ikke havde afskrevet ham totalt. Han slap ham igen lidt efter og trak vejret dybt. Han ville gerne afsted... han ville gerne hjem og i bad og lige.. opdatere alting angående nyheder og den slags.

//Spole.. Jamie kommer med hjem til Simon og Damon, og Damon og Jamie får talt ud, og bliver okay venner igen, men Damon beder om en pause i forholdet.. som vel er okay for dem begge to.. bare en lille pause til ligeeeee.. at.. ja. Simon er i lejligheden og Damon smutter //

Simon åbnede forsigtigt døren op til stuen da han havde hørt den anden dør smække, han smilede kort til Jamie der ikke så helt.. vildt.. glad ud.. men efter hvad han nu havde hørt, syntes han at det lød som om det kørte meget godt.. ja og hvad så hvis Damon lige ville have en lille pause.. det var jo meget normalt.. og sådan.. men så længe at de stadig var helt vildt med hinanden og gerne ville være sammen, skulle alt vel nok gå fint igen, inden længe. 
"Hey du" sagde Simon roligt, "du ligner en der godt kunne drikke noget varmt kakao med skumfiduser i! Hvad siger du!" sagde han glad og gik hen til køkkenet og fandt hurtigt en gryde frem og satte den på et plus, hvor efter han hældte kakao op. "Og et kram!" sagde han glad og vendte sig om og hev Jamie ind i sine arme, "Så.. nu skal du se når går det alt sammen, han er bare.. dårlig til at tackle følelser.. han skal have lidt tid, så bliver han god igen" sagde han roligt og kyssede Jamie i håret.. og tog sig i det.. okay.. lidt over grænsen for venskab.. nå jaja.. så var de vel bare super gode venner.. eller noget. "Tager du ikke lige skumfiduserne, andet skab til højre, for det hvor du står" sagde han roligt og vendte sig om mod kakao, der var ved at varme op.

Jamie så efter Damon og sank lidt sammen i sofaen og trak vejret dybt ned i maven..og trk sine ben lidt op til sig.. han var lettet over at Damon ikke.. var alt for vred på ham. Han så op da Simon kom ud og vågnede lidt fra sin halv..sovende tilstand.. eller måske nærmere en slags dvale. Han lod sine ben glide ned fladt på gulvet og sendte ham et lille smil. Det var lidt svært at sige ham imod når han var så glad.. Eller.. ja, i hvertfald positiv. "Jo tak.." mumlede han og rejste sig for at gå ud og hjælpe ham og blev lettere overrumplet af krammet og lagde overrasket sine arme om ham og trak vejret dybt og lukkede sine øjne et øjeblik.. det måtte han vidst gerne. "Mm.." mumlede han stille og sukkede.. hvad hvis han ikke blev god igen? Hvad ville der ske? Det var der ingen der vidste.. Allermindst Jamie.. men han var parat til at give Damon tid til at trække vejret og finde sig selv, og være vred og alt det der.. han var bare glad for de havde fået snakket uden at Damon kvalte ham. Han fornemmede godt det lille kys i håret og rødmede en smule og vendte sit ansigt mod gulvet så Simon ikke lige.. så det.. nej. Han så sig lidt om da han bad om skumfiduser "Jo..selvfølgelig.." sagde han så og bukkede sig ned og fandt en pose skumfiduser og rettede sig op og rakte ham den og smilede så lidt til ham "Her.." sagde han blidt og mærkede en svag brummen i sin lomme og rakte ud efter sin telefon, og lod hurtigt en finger glide henover skærmen, og smilede kort før han lagde den ned i sin lomme igen, og koncentrerede sig om hvad Simon lavede. "Drikker du meget kakao?" spurgte han så stille og skævede til ham.

Simon smilede bare og tog imod skum fiduserne, "Slap af Jamie.. han bliver god igen.. det sværger jeg på" sagde han bare roligt, han kunne da sværge med sit liv hvis det skulle være.. han kendte efterhånden Damon ud og ind.. og han var helt sikker på det her.. hm. "Eh?" sagde han og grinede så lidt "Nej.." sagde han og smilede kort, "Men jeg kan godt lide at have mennesker på besøge.. for jeg kan godt lide at lave mad, og sådan.." sagde han roligt, og hældte den varme kakao op i to glas og rakte ud og puttede 3 skumfiduser i hver og en ske.. hæh! "Kom så ser vi en film eller sådan noget.." sagde han roligt, "Så kan du jo bare smutte når du ikke gider mig mere.. eller blive.. så længe du vil.." sagde han glad og satte sig hen i sofaen med glasene og gav Jamie det ene, "Skål" sagde han roligt og tog en slurk og tændte for tv'et, "Hvad er du til, er det gys.. drama.. komdie.. action?" sagde han roligt og smilede frækt.. "Eller splatter måske?" grinede han.. efter det igår.. aj.. aj det måtte han ikke drille med.

Jamie så hurtigt på Simon og smilede undskyldende "Jo.. ja.." mumlede han lettere overrumplet af Simons intuition.. kunne han mere end den der magiske måde at flytte ting sådan uden videre? "Hm? Nå okay.." sagde han så stille og grinede lidt, han kunne godt huske Simon havde haft en pige på besøg den gang han overnattede hos Damon første gang. Han overvejede det lidt.. en film? Jo.. altså.. han havde intet bedre at tage sig til, han havde fået en besked fra sin søster om at hans far ville komme hjem en af de nærliggende dage for at tage sig af retsag og andre.. ting.. havde hun sagt.. Han blev hevet lidt ud af sine tanker da Simon snakkede videre og gik hen og satte sig.. Han gik lidt tøvende med, og lagde hovedet på skrå da han spurgte hvad han ville se, og trak så på skuldrende. Han smilede dog lidt af hans tilbud om splatter "Har du ikke fået nok?" mumlede han så drillende, inden han satte sig ned ovre ved ham og tog imod glasset og så lidt ned i indholdet og smagte så lidt prøvende på det, og hævede overrasket sine øjenbryn "Mm..!" udbrød han så og tav så, og skævede lidt pinligt til Simon inden han tog en tår mere! Nom! "Jeg synes vi skal se en action film?" mumlede han så og smilede lidt til ham.

Simon smilede kort til ham og rystede på hovedet "Man kan vel aldrig helt for for meget.. af den slags" hviskede han stille, lidt uhyggeligt.. til ham.. hæh, nej Simon kunne sagtens blive drabeligt.. når han ville, han var ikke ligesom Damon.. han var bare lidt mere.. ligeglad.. eller altså ja, hm.. lige meget. Han nikkede "Okay fast and furious så!" sagde han glad og skiftede over på siden hvor de valgte film, og valgte den sidste nye af dem, der var både slåskampe, og lækre damer, og lækre biler.. og bil jagter med i! det passede vidst meget godt.. og nå ja lækre mænd.. altså til Jamie haha.. "Er du egentlig kun til drenge så?" spurgte han imens introen var igang med at præsentere skuespillerne. Han dæmpede lyst lidt og satte en smøg mellem læberne, "Gør det noget jeg lige.. ryger?" mumlede han stille og tændte smøgen, og smilede kort, da han slukkede lyset helt.. det gjorde ligesom stemningen.. han grinede lidt da Jamie gik lidt amok over det der kakao.. "Det tager jeg som et kompliment.." sagde han drillende og blinkede til ham i mørket.

Jamie betragtede hans smil og sank lidt længere ned i sofaen og sank kort.. igen... Okay, han kunne godt være lidt uhyggelig.. selvom han var evigt glad. Ellers.. Altså.. ja okay. Han smilede lidt ved valget af film, hans lillebror var vild med de film.. han var også godt på vej til at blive en lille lømmel. Ikke som Jamie.. desværre blev han nok noget vildere og mere ustyrlig, måske som deres fælles storebror havde været.. Han vågnede lidt da Simon spurgte til hans seksualitet, og grinede så og rystede på hovedet "Simon... hvordan kan man kun være til drenge når der lever kvinder som Megan Fox på planeten?" drillede han og blinkede kort til ham. Nu var det ikke kun Megan der virkelig.. virkelig... Han rystede det af sig og smilede til ham, han kunne godt lide kvinder.. men mænd var en helt ny.. uudforsket boldgade som han var nød til at spørge til, og opleve og.. Så var der selvfølgelig Damon... Han så lidt ned i sin kakao og smilede for sig selv og rystede på hovedet "Knock yourself out.." sagde han blidt og tog en tår mere og gengældte hans blink inden han vendte blikket mod filmen der gik igang.