UNI - Jamie

Jamie trak vejret dybt da han mærkede hans suk i sit hår, åh.. det var så rart.. så smertefuldt på samme tid at skulle indrømme overfor sig selv at man følte sig som verdens største løgner. Men Jamie ville bare så gerne nyde det de få minutter.. som det kom til at vare. Han knugede sig ind til ham og mærkede hvordan hans mave snurrede sig sammen til en hård bold. Men han nåede ikke at tænke videre, nåede ikke at suge atmosfæren til sig da Damon greb hans hånd og samlede sandwichen op. Han låste op så de kunne gå ind og lod ham gå indenfor og fulgte med og lukkede døren bag sig. Han løftede hovedet da han spurgte hvor han havde været og åbnede munden.. for at svare, selvom det kom så pludseligt, og meget bag på ham.. skulle de allerede.. tale om det? Men Damon nåede at svare, dog ikke med det korrekte svar naturligvis. "Jeg.. øhm.. tideligere" sagde han stille og sendte ham et lille smil.. "Imorges.." forklarede han.. årh der var sket mange ting på en dag. Han trådte ud af sine sko og skubbede dem til side og.. sukkede tungt, inden han greb Damons hånd og trak ham med ind i stuen og fik ham skubbet ned og sidde på sovesofaen. Han satte sig på sofabordet overfor ham og så ham kort i øjnene "Jeg har hentet mad ja.." sagde han så stille "Men Damon, jeg har også.. gjort nogen ting som jeg har dårlig samvittighed over nu.. noget jeg er nød til at fortælle dig" hviskede han så stille, og så ned på sine hænder "Og jeg vil ikke lyve for dig" hviskede han og tav lidt. "Jeg har været sammen med en.. men ikke.. sex.. jeg var ked af det hele, og det var pludselig så nemt bare at give efter" forklarede han så, han talte om Simon naturligvis, men ham udelod ham. Jamie behøvede ikke fucke deres forhold op, bare fordi han ikke kunne finde ud af at varetage hvad end det var han og Damon havde sammen. "Jeg forventer ikke du tilgiver mig.." hviskede han så stille, og havde dog.. klare forventninger om at Damon havde tænkt sig at gå igen, hvad gjorde man ellers? Okay, han fik måske en lussing, men det havde han vidst også fortjent.

Damon smilede kort og nikkede "Nå okay ja.. jeg er ked af at jeg ikke kom og besøgte dig imens du var der.. det var jo ligesom min skyld og sådan.." mumlede han og gik ind og satte sig og smilede forsigtig til ham, han var lidt irriteret over at han havde været så barnlig, at det var Simon der pludselig var den modne og havde siddet hos Jamie og været der, så han ikke skulle ligge der alene og have det skidt og sådan noget. "Jeg synes bare du skal vide at jeg tilgiver dig.. jeg ved godt det var en fejl, og ja.. selv om jeg måske stadig er en smule.. oprørsk omkring det.. men eftersom at Simon tager det så pænt.. så kan jeg ligesom godt se at det bare er mig det har overreageret lidt.. men han betyder ret meget for mig Jamie.. og faktisk, hvis vi skal få det her til at fungere igen.. så vil jeg gerne have at.. du.. i.. holder jer væk fra hinanden" sagde han så kort.. der var ikke nogen grund til at presse dem til noget.. og det havde været forkert at sætte Simon på en opgave som kun han selv kunne løse.. desuden skulle Simon ikke stå i midten og vælge side.. han skulle holdes ude af det her, i hvert fald ind til Jamie og Damon havde fundet ud af hinanden og alt sådan noget. 
"Aha?" sagde han kort og så op, nu var han færdig.. så måtte Jamie gerne fortælle. "Hvad?" brummede han uforstående, han havde troet han ville sige undskyld for det med Simon, men det her kom helt bag på ham, "For helved altså!" sagde han højt og rejste sig og gik lidt rundt, uden at gå, for han havde ikke tænkt sig at gå.. hvorfor skulle alting gå så galt på en fucking gang. "Okay jeg er røv sur på dig, godt nok er vi ikke noget bestemt og godt nok har jeg ikke antydet at.. det her.. ville.. men forhelved Jamie, syntes du ikke det er lige hurtigt nok, betyder jeg så lidt for dig.. seriøs?" sagde han surt og vendte sig om, det sårede faktisk ret meget.. helt ærligt altså.. var det så bare det.. Jamie var kommet videre, og Damon ville gerne prøve at gøre det godt igen.. var han virkelig alene om det.. for satan. "Ja du behøver jo så ikke have dårlig samvittighed, men helt ærligt altså.. det gør sgu undt alligevel" brummede han og fandt en smøg frem og tændte den.. satans til knægt altså.

Jamie sad lidt og hørte på Damons undskyldning og rystede stille på hovedet, og bed sig i læben. Det gjorde ikke noget, Jamie forstod godt at Damon ikke havde været på hospitalet fordi han havde været vred.. og måske også stædig. Men han var glad for at Damon tilgav ham for den.. dumme fejl han havde lavet med sin evne.. Han nikkede bare da han bad om at han og Simon holdt sig fra hinanden.. det ville ikke blive et problem. Han var også ret sikker på at Simon delte den holdning. Han så efter ham da han rejste sig og sukkede tungt "Undskyld.. Damon - jeg.." hviskede han stille, men tav så Damon kunne få luftet ud i sine frustrationer. Men han gik ikke... han gik ikke.. Han rejste sig og vendte sig mod ham så han kunne se på ham "Det er fair nok at du er vred, jeg skammer mig over hvad jeg har gjort, men.. nej! Nej. Du gør da ikke.. du betyder jo..." han tav stille, og sukkede.. hvad skulle man sige? Damon ville ikke forstå ham alligevel. Jamie havde været fuldkommen nede, Simon havde.. tilbudt ham en form for trøst som han ikke kunne afslå.. det var ikke fordi Damon ikke betød noget for ham, det var jo netop slet ikke sådan.. Han betød jo alt for meget til at Jamie bare kunne grave det hele ned og forsøge at forestille sig det aldrig var sket. Han sank sammen i sine skuldre og fornemmede hvor vred, men alligevel.. hvor afmægtig han var over det hele, og mest af alt ked af det fordi han havde såret Damon.. den sved.. Han gik rundt om bordet og lidt tættere på ham "Damon.. jeg er ked af det, undskyld..Det betød ikke noget for mig, det var ikke andet end.. en trøst i øjeblikket, og det er en fattig oplevelse i forhold til den skyldfølelse jeg har nu" sagde han så stille "Du betyder mere for mig en jeg har lyst til at indrømme.." mumlede han stille og søgte hans blik selvom det var svært at finde. "Og jeg har såret dig.. det ved jeg, og jeg vil så gerne gøre det godt igen" hviskede han stille og rakte forsigtigt frem og rørte blidt ved hans arm. Han forventede ikke det hele bare blev fixet.. men han ville bare ikke have at Damon forsvandt fuldstændigt ud af hans liv.

Damon sukkede højt og kiggede kort på ham, men det gjorde ham egentlig bare mere dårlig, og han stoppede endnu en smøg i munden og tændte den, og tog så lang et sug at næsten hele cigaretten var væk, han ånede en tyg grå røg sky ud og kiggede op på Jamie igen, han kunne virkelig godt ryge en pind lige nu. Han smilede kort og nikkede,  han blev stående da Jamie gik hen til ham, og så sig om efter noget han kunne aske i, og bestemte sig for at en kaffekop nok ville være det bedste, og askede kort, inden han igen tog et langt sug.. mhmm. "Aha" brummede han stille, "Det er stadig en dårlig undskyldning.." mumlede han stille og tænkte lidt over det, kunne han selv havde fundet på det samme? Måske.. men det gjorde det vel heller ikke så meget bedre, men han burde tilgive.. "Men hvad fik dig til at.. ligesom ikke helt gøre det alligevel?" mumlede han, for hvis han havde fortudt undervejs pga ham, så kunne han nok godt tilgive ham.. det kunne han nok også godt alligevel men det ville få ham til at føle sig mere værdsat, hvis det var pga ham.. ja.

Jamie trak stille sin hånd til sig og så lidt på de grå røgskyer der kom fra Damon, men han stod jo bag ham... eller sådan en smule ved siden af ham, så han så ham aske og han så de små røgskyer, men ikke at han tog sugene.. det var da også vildt at han kunne færdiggøre en smøg så hurtigt! Han bed sig i læben og kørte en hånd gennem sit hår, og nikkede så. Ja gu' var det en dårlig undskyldning, men fandtes der nogen gode undskyldninger for det han havde gjort? Han løftede hovedet lidt da han spurgte hvad der havde fået ham til at droppe at gøre det færdigt. Han gik forsigtigt op foran ham så han kunne se ham i øjnene "Dig.." sagde han så, det var jo sandt? Både fordi Damon var dukket op i fysisk tilstand, men da han var gået igen havde Jamie slet ikke haft lyst til at fortsætte noget.. og det havde Simon heller ikke haft. Men Jamie ville jo til hver en tid have valgt Damon.. hvorfor vidste han umiddelbart ikke lige, men han vidste det med en sikkerhed der overraskede ham. Hvorfor han så den ene gang havde været så svag.. og gevet efter fordi der var en der var sød ved ham da han var nede.. det vidste han ikke. Det havde været en fejl. Jamies kat, Prins Pjuske - der for nyligt var blevet opgraderet til Kong Pjuske! - snoede sig om Damons ben og tøffede omkring Jamies en tur også inden den gik ud i køkkenet. Han sukkede og trak på skuldrende og gjorde så en lille bevægelse mod sofaen "Du må gerne blive hvis du har lyst, jeg.. laver lige noget te" sagde han så, og gik efter katten ud i køkkenet.

Damon sukkede stille og trak vejret dybt.. puuuh.. det var altså meget lige at.. han havde brug for at tænke det igennem, selv om han allerede havde besluttet sig for at tilgive Jamie, han havde ikke lyst til andet.. han ville ikke miste ham, og han ville ikke straffe ham for det her. Han tog en dyb indånding og nikkede "Ja.. okay" sagde han og trak lidt på det, han kiggede ned da en kat kom gående og lænede sig op af hans ben, havde han kat? Hmm. "Jeg bliver" sagde han så bare, han havde ikke tænkt sig bare at gå igen, det var en dårlig løsning, "du må love mig at du ikke gør det igen, hvis vi skal være sammen" sagde han så stille og gik hen til sofaen og satte sig ned. Han fandt endnu en smøg frem og tændte den og tog nogen dybe hiv mhmm. "Jamie.." sagde han stille og kaldte blidt på ham, til han kom frem igen, "Kom lige herhen jeg skal lige sige noget til dig.." sagde han stille og ventede til Jamie kom der hen og hev ham ned i sine arme og kyssede ham blidt på kinden.. han skulle altså i bad før han havde tænkt sig at kysse de læber der.. selv om han havde meget lyst. "Jeg elsker dig.. og jeg tilgiver dig.. og jeg vil gerne være din kæreste, hvis du vil have mig.. og så må du love mig ikke at lyve og ikke at være sammen med andre.. " sagde han stille og blidt, "Og så skal du lige gå i bad så jeg kan kysse dig på læberne igen, for det har jeg savnet.." hviskede han stille og kyssede ham i stedet på panden.

Jamie nikkede kort til ham "Det lover jeg.." sagde han så.. være sammen? Sådan.. rigtigt? Ikke det der.. bollevenner, slash tætte venner? Det virkede helt underligt, men det behøvede selvfølgelig ikke betyde hvad Jamie lagde i det.. nej. Han nikkede til at han blev det skulle han så have lov til selvfølgelig.. derefter gik ud og satte vand over til te. He wasn't very fond of feeling like shit.. honestly. Han puttede et tebrev i koppen og det varme vand udover og gav katten lidt frisk vand inden han hørte Damon.. teen skulle trække alligevel, så han gik ind i stuen og så på ham. Han gik et par skridt tættere på sofaen og mistede fodfæstet da han trak ham ned til sig og kyssede ham på kinden. Han så ham spørgende i øjnene, og støttede sig til hvad han lige fik fat i på trods af at Damon havde fat i ham.. men han vænnede sig nok aldrig til at blive båret rundt på, eller flyttet på.. Han gjorde store øjne da han sagde at han elskede ham, og tilgav ham og tilbød ham et forhold og.. og han blev helt overrumplet! "Hovhovhov, spol lige tilbage til det første, elsker.. du mig? Virkelig?" sagde han stille og betragtede hans ansigt intensivt, mente han det virkelig? Sådan.. seriøst? Ville han sige det hvis han ikke gjorde. "Det gør jeg aldrig igen.." lovede han højt og helligt, og hurtigt! Aldrig igen! Han rykkede sig sådan at han kunne sidde overskrævs på hans skød, men med fronten mod ham og lagde så armene omkring hans nakke og trykkede sig ind til ham og trak vejret dybt "Tak Damon.." hviskede han så stille.. til tilgivelsen, og smilede lidt af bønnen om at han gik i bad, det forstod han dog godt. Han lukkede sine øjne og nød kysset i panden og mærkede hvor meget hans krop krævede det der kys.. han måtte hellere gå i bad! Han rejste sig og gik over til døren og smilede så kort til ham, lettet.. glad for at have fået lettet sin samvittighed "Hvis du skulle være i tvivl så elsker jeg vidst også dig" sagde han hurtigt, med et drillende blik.. jo det gjorde han. Så smed han tøjet og kylede det i vasketøjskurven inden han tændte vandet ude i badet. Så der fandtedes faktisk happy endings?

Damon smilede forsigtigt, det var rart.. at vide, så var det bare dem to, og ingen andre, og Damon skulle nok finde på et eller andet, måske kunne de være her det meste af tiden? Han ville bare helst ikke blande Simon ind i mere, han havde lidt nok under det her, det var ikke hans forhold.. det her var noget Jamie og Damon skulle ordne sammen. Han smilede kort "Mhmm?" sagde han stille "Det gør jeg faktisk" sagde han stille blidt og strøg Jamie over kinden, det gjorde han faktisk.. han elskede ham faktisk, og han havde lyst til at være kærester med ham, og han havde lyst til at være sammen med ham til evig tid. "Selv tak" hviskede han stille og smilede kort, "I bad med dig" hviskede han stille og smilede kort til ham da han kom op igen, han var så sød. Han grinede stille og nikkede "Det håbede jeg også på" sagde han stille og kiggede lidt rundt og fik så tændt for tv'et noget skulle han vel lave imens, han kiggede ned da katten hoppede op til ham og krøllede sig sammen på hans mave, han grinede stille, og slog benene op, "Her ligger vi da godt hva?" mumlede han stille og smilede kort til katten og lod sin hånd løbe gennem dens pels imens han vendte blikket mod tv'et.

Jamie fik skurret sig med sæbe over det hele... Underligt nok føltedes det rigtigt rart, som om flere dage.. ja flere ugers! Bekymringer, dårlig samvittighed, og løgne blev skyllet af ham. Det føltedes som en kæmpe lettelse, og han følte sig pludselig enormt træt. Han gjorde sig færdig da han havde fået skyllet alt sæben af sig og rakte ud efter et håndklæde og tørrede sig. Han gik ud i gangen til sit klædeskab og hev et par boksershorts, en t-shirt og et par løse træningsbukser ud og tog det på, inden han gik ind i stuen igen til Damon. Han stoppede op i dørkarmen og lagde hovedet på skrå og smilede så lidt af synet "Har du fundet min kat? Eller fandt han dig?" drillede han og gik tættere på og satte sig langsomt ned i sofaen ved siden af Kong Pjuske og Damon. Katten var heldigvis ret social.. selvom den var virkelig doven, og havde fået for meget fodder i meget lang tid.. men den virkede som om den havde det meget godt! Så Jamie var glad, og det var katten også. "Hvad er du?" brummede han stille og trak sine ben op under sig, og strakte kort sin nakke og kyssede Damon på kæben. Mm.. Det var altså ikke det samme uden ham.. nej.

Damon så op da Jamie kom gående "Hej smukke" sagde han stille og smilede frækt, han så nu meget godt ud som han stod der, med vådt hår.. og duftede.. mhmm.. og hans krop.. den måde den formede sig på.. når han tog et skridt.. åh.. lige til at bide tænderne i. "Mhmm hvad?" brummede han stille og skubbede katten væk, han ville meget heller nusse med Jamie, desuden var han ikke meget for dyr egentlig. "Kom her" brummede han bare og trak ham ind til sig og ned og ligge oven på sig, mhmm meget meget bedre. "Hvad mener du med hvad jeg er?" brummede han stille og hævede øjenbrynene, han var.. Damon? Han troede de havde taget den diskussion. Han sukkede stille og kyssede ham i panden, "troede man var nøgen når man var i bad.. hvorfor har du så meget tøj på så?" brummede han og hev hurtigt hans t-shirt over hovedet på ham.. bare lige sådan.. alt for meget tøj, "Mhmm du må da også have det ret varmt på den måde" mumlede han stille og sendte ham et frækt blik.

Jamie smilede stille til ham og så efter katten, den tog det nu ikke så tungt.. den var frygtelig gammel, så den var dermed også for gammel til at blive fornærmet over at blive puffet væk. Sære dyr. Jamie kunne nu godt lide den, der var en hvis tryghed i at den rendte rundt og spandt. Han lod ham rykke rundt på ham og slappede en smule af i kroppen. Han så undrende på ham da han spurgte og.. realiserede hvad han havde sagt og skar en grimasse "Jeg mener hvad ser du" grinede han og nikkede mod fjernsynet der viste.. et eller andet, reality? Tv-avisen? Kunne man snart kende forskel længere.. Han brummede stille da han kyssede ham i panden og nød det og smilede skævt da Damon virkede ret ultilfreds med hans valg af tøj "Jamen jeg.." begyndte han og så efter sin trøje da den forsvandt "Hov.." sagde han stille og vendte blikket mod Damon og rødmede lidt over det der frække blik han fik, årh.. øv.. argh! Nej.. han havde savnet det! Han gengældte blikket og tog blidt fat i hans trøje og trak sig op til ham og trykkede kort sine læber mod hans, men slap dem dog umiddelbart efter og smilede opløftet til en eller anden lyserød sky et sted, og lagde hovedet ned igen og betragtede ham kort inden han så på tv'et og lod diskret en hånd glide ind på hans side og ligge.. mm.

Damon smilede kort til ham og grinede så "Jamen det kunne du da bare have sagt?" mumlede han stille og kiggede tilbage på tv'et, hvad så han? Eh.. "En eller anden serie tror jeg.. med mødre og børn og hospitaler.. jeg ved det ikke" svarede han så bare, for ærligt så havde han ikke rigtig fulgt med i det, hvem gad også det når de havde sådan en lækkerbisken liggende oven på sig? Helt ærligt. "Mhmm" hviskede han "Hov.." brummede han og lod sine fingre glide ned bag på hans joggingbukser.. under dem.. og ind på hans røv.. mhmm hej.. det havde han nu alligevel savnet lidt.. bare at ligge der og putte.. og pille lidt.. jov det måtte han godt.. og Jamie var så sindsyg.. lækker.. han kunne slet ikke stå imod.. han følte sig ret heldig faktisk. "Har jeg egentlig fortalt dig hvor smoking.. hot.. du er?" hviskede han stille og kyssede ham på kinden, han mente det i alvor, selv om Jamie havde det sært med alvorlige ting.. ligesom men jeg elsker dig delene.. han havde bare grint.. eller smilet.. eller noget.. hmm.. måske var han bare ikke god til forhold. "Jamie.. vil du gerne være min kæreste?" spurgte han stille og fandt hans øjne, som han valgte at kigge lidt ind i.. de smukkeste øjne på planten jorden.. jep.

Jamie grinede "Min tunge ville ikke samarbejde.." mumlede han og lagde sit hoved på Damons brystkasse og trak vejret dybt og kiggede op på skærmen "Aha.." mumlede han smilende og fornemmede Damons hud mod sin da hans fingre gled ned bag elastikken bag på hans bukser "M-hov..?" mumlede han og skævede til ham. Han smilede fjollet da Damon kaldte ham smoking hot, og rødmede en smule "Mm.. måske.. men det gør ikke noget at du gentager dig selv" mumlede han og nød kysset på kinden "Og tak.." hviskede han og strakte sig lidt op - sørgede dog for at hans bukser ikke blev hevet ned da han strakte sig op til Damon, og trykkede sine læber mod hans og fastholdt kort hans blik.. Det havde han vist fortjent, fordi han var så sød. Han slap hans læber da han åbnede munden lidt og der kom nogen lyde som om han gerne ville sige noget, og lagde hovedet på skrå og betragtede ham da han spurgte om han havde lyst til at de skulle tage deres.. hvad end de var, til noget konkret. Han kærtegnede blidt hans side og smilede kærligt til ham inden han lænede sin pande mod hans "Altid... selvfølgelig!" hviskede han så og trykkede så sine læber mod hans igen! Glad lettet, det her.. mm.. han skyldte altså lige et kys!

Damon smilede kort "Nåå.." mumlede han stille "Tror du den har brug for lidt massage" hviskede han stille lidt drillende.. han kunne da godt lige.. mmm, "Hvad.." brummede han stille, han måtte godt.. han pillede jo bare "Jeg må godt.." mumlede han stille, desuden var han jo heller ikke helt inde under.. lagende.. men stadig, der var kun underbukserene, og det var ret tyndt stof.. hæh. "Mhmm " brummede han, "Smukke.." hviskede han så stille, "det skal du ikke takke for" hviskede han, og smilede kort til ham, han var et sandt vidunder.. han havde aldrig set en fyr som Jamie før.. han tændte ham.. så sindsygt. Han lod Jamie kravle lidt op, og selv ham han prøvede at holde bukserne oppe, så trak Damon dem bare alligevel af ham, hæh. Han gengældte kysset og smilede kort i det da Jamie sagde ja.. på sin lidt mærkelige måde.. hmm. "Fedt.." hviskede han bare stille og trykkede sine læber mod hans igen, og trak hans bukser helt af, spredte hans ben, så han kom til at side overskærs på Damon.. mhmm frækt.. og næsten uden tøj på, "Kys mig noget mere.." hviskede han stille og lod sine fingre glide ind under hans underbukser og ind på hans søde lille nøgne røv.. mhmm god og fast.. åh han var så perfekt.

Jamie blev bare mere og mere rød i hovedet ved hvert ord der undslap Damon, syntedes enten at handle om hans udseende eller hans røv.. "Hey, hey shh.." mumlede han og grinede stille "Ellers sidder det bare fast.." sagde han stille og strøg kort en finger langs med sit ene kindben selvom Damon nok godt kunne se det. "Mm.. det gjorde jeg nu alligevel.." hviskede han bare helt stille.. Nå, nok om det, hvorfor var det lige at hans bukser gled ned? Han grinede "Damon!" argh, altså! Kysset kunne han dog godt lide.. dem ville han gerne have flere af, det føltedes som om det var længe siden.. Hm. Han opgav dog at forsøge at holde sine bukser oppe, og smilede skævt til Damon inden han lagde sig ordentligt og lod sine knæ glide ned i den bløde sofa på hver side af Damon og lagde en arm under sin hage for at støtte sit hoved lidt. Han hævede sine øjenbryn ved hans hvisken.. han havde vidst glemt det der tv program for længst! Det morede Jamie lidt! Men han kunne ikke rigtig klandre ham, han var selv ret.. distraheret. Han lænede sig lidt frem og trykkede sine varme læber mod Damons lidt køligere i et kys der måske var lidt mere fugtigt end de andre. Han kunne jo ikke lade være, det var trods alt ham ikke? Der undslap ham en lille lyd, nok en blanding af brummen og måske et støn.. måske.. Hæh! Han kørte den hånd han stædigt beholdt under Damons trøje lidt længere op af hans mave, op imellem dem og sukkede stille mod hans læber.. mm.. den der te.. han havde glemt.. åh, fuck te altså.

Damon brummede kort og så lidt på Jamie og hans smukke røde kinder.. det.. tændte han bare endnu mere.. sød og uskyldig, mhmm måske lidt perverst, men han kunne godt lide det. "Jeg kan godt lide det" hviskede han og strøg ham blidt over kinden, det klædte ham.. mhmm, han elskede det, han skulle nok fortælle ham hvor smuk han var, altid, for at bevare den der søde farve på hans kinder.. mhm. "Så smuk" hviskede han stille og grinede kort "Hvaaaad" mumlede han som en sur teenager, "Shh selv, jeg må godt.. jeg har savnet dig jo" sagde han stille og lagde sin ene hånd mod hans side, men den anden lod han blive på hans lækre lille stramme røv, som han nussede blidt. Han smilede frækt da Jamie kom med en meget indbyende lyd, mhmm fuck tv'et fuck alting.. han ville bare ligge og nusse med sin Jamie, som var hans.. og han elskede ham, inderligt.. og hans umodståelige krop.. omg altså. "Har du lyst til at lave noget.. med mig imorgen?" hviskede han stille og mærkede kysset mod sine læber.. lidt.. vådt.. mhmm.. fuck altså.. det var jo ikke helt det han ville til at starte med, altså det havde ikke været hans hensigt.. men.. nu Jamie selv bød ind til det.. hvem kunne sige nej.. altså.. helt ærligt.

Jamie rystede på hovedet "Så.. farven rød.. er lige dig? Eller måske er det mere min farve.." drillede han og grinede stille.. åh forhelvede.. der var da også kun en i verden der kunne få ham til at blive helt pinlig over sig selv, og stadig være fuldstændig solgt. "Kan du selv være" mumlede han og kyssede ham kort på næsen og sukkede eftergivende "Okay okay.." det var jo alligevel også meget rart, så han havde heller ikke lyst til at sige fra. Jamie slap langsomt hans læber og så nysgerrigt på ham "Det kunne jeg godt være fristet til at deltage i.." mumlede han stille og trykkede et blødt kys mod hans kind "Hvad havde du lyst til at lave?" spurgte han og lod sin hånd glide længere op og trak dermed Damons trøje med op så deres hud mødtes og Jamie måtte.. ligge bånd på sig selv og satte sig lidt op, og fornemmede hvordan det trak i elastikken på hans boksershorts da Damons hånd ligesom stadig lå omkring hans ene balle. Han trak vejret dybt og smilede til ham "Er du tørstig egentlig?" spurgte han og så kort ned på hans veltrænede mave der stadig var blottet under hans fingre og rettede lidt diskret på hans trøje.. han havde ikke lyst til at tvinge Damon til noget han måske ikke havde lyst til, og måske burde de tage det lidt roligt.. Damon kunne jo heller ikke gøre for at han var lækker.

Damon smilede kort og rystede på hovedet "shh" mumlede han bare, det var en dårlig joke, det gad han ikke høre på, de behøvede ikke snakke om den slags, blod og mord.. og sådan noget, det ville han egentlig gerne holde for sig selv og Simon.. måske. "Mhmm" brummede han stille og grinede lidt da Jamie gav op, "Kig mig i øjnene og fortæl mig du ikke har lyst" hviskede han stille som en udfordring, det kunne han ikke, "Uden at lyve" grinede han og rystede kort på hovedet og nikkede så, "det ved jeg ikke.. alting.. bare det er sammen med dig.. " hviskede han, "Jeg har lyst til at sætte mig ind i en bil sammen med dig, og så bare køre.. langt væk.. ud i ingen ting.. og når det bliver mørket, holder vi ind ved en tankstation og spiser nuddel suppe, og så køre vi videre.. ud i ingen ting.. dig og mig.. og når vi bliver trætte holder vi ind et sted, og finder tæpper frem, og putte os i bilen.. og holder i hånden.. imens du falder i søvn.." hviskede han stille, måske var han lidt af en romantiker, han havde set mange film.. ok.. og det her havde han altid haft lyst til at gøre.. med en.. og nu havde han endelig fundet den ene.. som han havde lyst til at gøre det med. Han smilede kort og trak sin hånd op af hans underbukser og lagde den mod hans talje i stedet, det var måske at.. skubbe grænsen? Jamie virkede lidt afvigende, han så hans trøje glide ned igen og sukkede stille. "tørstig?" hviskede han og tog sig selv i at stirre på Jamies hals.. shit. "Argh.. nej." sagde han og skubbede Jamie fra sig og kom på benene og tog en dyb indånding, han satte sig så ned på hug foran ham og tog hans hovede i sine hænder og betragtede hans blå og lilla'e hals.. shit altså. "Åh Jamie.." hviskede han stille "Jeg er så ked af det, undskyld.. undskyld.." hviskede han og stirrede bare på Jamies hals.. hvordan fanden kunne han også.. få sig selv til den slags.. hvorfor var han så.. skide.. idiotisk! Han blev så vred.. på sig selv, han tog en dyb indånding for ikke at begynde at smide med tingende, det var ikke hans lejlighed.. ihh!

Jamie skævede til ham og så ud i rummet og så på ham igen, og smilede lidt "Tsk.." grinede han stille "Du er ret tarvelig.." mumlede han, selvfølgelig havde han lyst, det lyste sikkert ud af ham, og Damon kunne sikkert både lugte og høre det og alt det andet.. "Det kan jeg jo ikke.." sagde han så og sukkede, nej, naturligvis ikke. Han lagde hovedet på skrå da Damon beskrev en lille.. nærmest filmisk scene og smilede fjollet "Sounds like fun!" sagde han, ja.. jo.. det måtte godt være lidt romantisk, engang imellem.. bare det ikke blev pladderromantisk hele tiden, så kunne det godt være Jamie kradsede af. Men det mente han nu heller ikke at Damon var tilbøjelig til at blive, ikke med den måde han knaldede på. Han var sådan en fin blanding af alle mulige gode ting.. og temmelig overraskende.. ting, nogen gange. Det var vidst en meget god opsummering, Damon overraskede altid, positivt det meste af tiden.. mystiske.. vampyr. Tsk. Jamie blev lidt overrasket da Damon pludselig skubbede ham fra sig og stirrede overrasket på ham "Hv.." begyndte han og så på ham, forsøgte at fange hans blik, men det så ned.. Han tog sig til halsen, pludselig i erindring af de blå mærker. "Nej.." mumlede han da han tog fat om hans ansigt og løftede sin anden hånd og lagde den over hans øjne "Lad være med at kigge på det..." sagde han og løsnede Damons fingre der holdt om hans ansigt "Damon.." sagde han da han reagerede temmelig voldsomt på det "Damon jeg er okay, det er kun blå mærker.." forsøgte han, og hørte den dybe indånding. "Hey, hey.. hey" sagde han blidere og fjernede sin hånd og satte sig op på sine knæ og trak ham forsigtigt ind til sig "Jeg er okay... du er okay, det er okay" hviskede han og forsøgte at få ham til at slappe af, og lagde sine arme bedre omkring hans nakke og skuldre og trykkede ham ind til sig "Det er okay.." hviskede han blidt mod hans hals hvor han lige kunne komme til.

Damon rystede på hovedet og sukkede, han vidste ikke om han skulle skrige eller tude.. han kunne bare ikke ha' det.. han kunne slet ikke have det! "Jamen forfanden Jamie.. det kan du da forhelved ikke tilgive mig for!" sagde han surt, han var sur, sur på sig selv, vred på sig selv, og han var ked af det.. han kunne ikke holde det ud, "Det er ikke okay!" sagde han højt og gav slip på Jamie og prøvede at rykke sig selv væk fra ham, men han havde sat sig oven på ham og det var besværligt at få ham væk uden at skulle røre ham. "Jamen forhelved.. jeg er så så ked af det.. jeg forstår ikke hvordan jeg.." hviskede han stille og gav lidt op med at skubbe ham væk, men han var stadig ikke tryg ved at.. holde om ham, han var bange, bange for sig selv og sin styrke, "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. men jeg har det som om jeg ikke helt kan fixe det der.. " hviskede han stille, han ville jo heller ikke give op, men han fik bare sådan en dårlig fornemmelse i maven, "Jeg tror jeg skal kaste op.." hviskede han.. kunne vampyrer kaste op? Njaa.

Jamie bed sig i læben "Det skal jeg da nok selv bestemme." mumlede han så fast og trykkede ham kun tættere ind til sig af den grund at han nægtede Jamie lov til at tilgive ham. Hvis Damon kunne tilgive Jamie for utroskab, så kunne Jamie godt tilgive Damon for de blå mærker. Han trak sig lidt væk så han kunne se ham i øjnene "Du var vred Damon, du tænkte ikke.. Det var jo min skyld det hele startede.." forsøgte han og rynkede sine øjenbryn i en bekymret grimasse, og rystede hektisk på hovedet så hans fugtige hår dansede om hans ansigt "Nej, nej! Damon! Du må ikke klandre dig selv det her, det er kun blå mærker.. de går væk" sagde han, og hævede sine øjenbryn da han sagde at han skulle kaste op. Jamie rejste sig, greb hurtigt sine bukser og trak dem på og hev Damon på benene "Kom.." sagde han hurtigt og trak ham med ud på toilettet "Her.." sagde han småbekymret og stod.. tøvende ved døren.. men hvis han skulle kaste op, ville han nok helst gøre det alene. "Hvis du.. hvis du har brug for noget så sig til ikke?" så han lukkede døren i bag sig sagde han stille.. og gned sig kort i nakken.. for helvede. Han gik hen til skabet og trak en trøje ud og tog den på, og gik så ind i stuen og trak sine ben op til sig og ventede.

Damon sukkede stille "Jamen.." hviskede han og sukkede højlydt, "Jamie det er ikke bare blå mærker, jeg prøvede at slå dig ihjel.. fuldstændig bevidst, jeg ville have du døde" sagde han stille og rystede på hovedet "Jeg er forfærdelig.. jeg får kvalme over mig selv" sagde han stille og kiggede forvirret på ham da han fik ham på benene og ud på toilettet, han stirrede tilbage på ham, og rystede kort på hovedet inden han bare gik ud igen og ind til ham, "Det er mig fysisk umuligt at kaste på på grund af min race, men hvis jeg kunne så havde jeg brækket mig over mig selv" sagde han stille og gik hen til Jamie og satte sig og trak ham ind til sig, "Undskyld.. jeg skal nok gøre det godt igen.." sagde han stille og kyssede ham i håret.. han skulle jo heller ikke lade det gå ud over Jamie at han ikke kunne holde sig selv ud lige nu.. åh gud nej.. nej det var ikke Jamies skyld, "Og det er ikke din skyld, det var mig der var en idiot, og jeg skulle selv være gået efter dig, i stedet for at sende Simon afsted.. det er min skyld og ikke din, og du skal ikke sige mig imod, du skal bare tilgive mig.. så jeg kan prøve at komme over det" sagde han stille og trykkede ham tættere ind til sig.

Jamie så lidt ned, og tyggede lidt på sin underlæbe... ja.. jo.. men.. men han ønskede ham jo ikke død stadig.. vel? Han kløede sig på armen, han havde ikke rigtig det rigtige argument, men han ville heller ikke have Damon havde det selvhad over de blå mærker, Jamie var jo ikke død! Hvor åndsvagt et argument det var. Damon kom dog hurtigt tilbage fra toilettet og så undrende på ham.. nå.. det måtte da vel egentlig være meget rart? "Nå.. det.." han rystede på hovedet, og mærkede at han satte sig ved siden af ham og lod sig trække ind til ham. Jamie skævede til ham da han sagde han ville gøre det godt igen, Damon burde vide hvad han tænkte ved det blik han sendte ham.. det var iorden, han havde gjort det hele meget bedre inden for den sidste time. Han åbnede munden for at forsvare sig, men lukkede den så alligevel. Han brummede utilfredst over at Damon afskar ham muligheden for at modargumentere, men accepterede så det at han blev trykket tættere ind til ham som en slags undskyldning for det også. "Du er tilgivet.." mumlede han mod hans brystkasse og og lod sine arme glide omkring ham så han kunne holde fast i stoffet på Damon ryg og knuge sig lidt ind til ham "Bare bliv her lidt, okay?" sagde han så, han ville bare gerne have han blev hængende i lidt tid og.. lige.. fik vejret igen, og Jamie kunne muligvis berolige ham lidt.. måske. Han ville rigtig gerne være god til at berolige folk, og det var han som regel også, men Damon havde et andet temperament end de fleste andre... så han skulle lige.. køles ned, Jamie skulle nok passe på ham. Han snusede stille ind og lukkede kort sine øjne og slap sin knugen om hans trøje og nussede ham lidt istedet.. så.. helt roligt.

Damon sukkede stille og nikkede så, "Mhmm" brummede han, og kunne ikke helt finde ud af hvor godt han havde det med at skulle blive her, men stadig.. kun en fej idiot valgt at gå, så han blev. Han nikkede forsigtigt "Jeg bliver" sagde han stille og kyssede Jamie blidt i håret.. hmm.. men hvad skulle de fortage sig.. og hvad kunne de fortage sig uden at Damon fik det skidt. "Er du træt?" sagde han stille, for han kunne godt putte lidt.. det ville han ikke have noget imod, og han ville også gerne ligge og nusse ham til han faldt i søvn, "Eller er du måske sulten?" sagde han stille.. selv om Jamie havde spist da han var kommet, men det var også lidt tid siden nu, måske ville han havde noget aftensmad? Eller noget slik.. Damon kunne godt hente slik til ham, alle mennesker kunne lide slik.. eller chokolade. "Kom" sagde han stille og fik sine hænder ind under Jamies krop og bar ham op i sine arme, og lagde ham forsigtigt på sofaen, og puttede et tæppe over ham, og smilede kærligt inden han kyssede ham i panden. "jeg laver lige noget nyt te til dig" sagde han så blidt, det var nok en meget god ide, så kunne Jamie lige bestemme sig for hvad han gerne ville og sådan.

"Tak.." mumlede han stille, han skulle ikke gå, han ville ikke have det... idet mindste ikke lige nu. Han ville heller ikke holde på ham forevigt, det virkede ikke fair, for godt nok var de jo blevet kærester og alting, men de var lige blevet det. Der var jo ingen der sagde de behøvede flytte ind sammen imorgen! Og Damon havde sit eget liv.. Selvfølgelig skulle det harmonere med Jamie, men stadig.. ja. Stille og roligt. Han så spørgende på ham og rystede så lidt på hovedet.. jo.. han var.. men, ikke lige nu, den slags havde de ikke tid til lige nu. Sove kunne han gøre senere, han ville jo gerne bare.. være sammen med Damon. "Nejnej.. Damon, jeg er ikke sulten, og jeg behøver ikke noget" sagde han og smilede til ham for at berolige ham lidt.. han var jo over det hele, kunne han så lige slappe af! Hvad skulle man gøre? Voldtage ham eller hvad? Var det ikke det han selv gjorde hvis Jamie var helt ude af flippen? Han blev lidt overrasket da han løftede ham og lod sig ligge ned og blev puttet "Jamen... vil du ikke ligge.." begyndte han stille og fulgte ham med øjnene.. nej, nej altså! Damon! Iih.. Han så efter ham da han gik og rejste sig med tæppet omkring sig da han var gået ud i køkkenet, okay! Plan B! Han lod tæppet glide ned og trak sin trøje af og løsnede sine bukser og trippede ud i køkkenet så stille som muligt og fandt Damon med ryggen til. Han gik ud uden at sige noget, hen til hans ryg og lænede sig ind til ham, helt forsigtigt og lod sine hænder glide ind på hans mave foran og lod hans trøje glide lidt op så han kunne mærke Jamies hud mod sin! Hæh. Han flettede sine fingre lidt ind i hans trøje og trak vejret stille mod hans ryg "Tager du den ikke lige af?" spurgte han så, og trak blidt i hans trøje for at give ham et hint om hvad han snakkede om. Han rejste sig lidt på tærerne og kyssede ham i nakken "Please?" hviskede han stille og lyttede.