No comments.. - Oliver.

Oliver grinede lidt og rystede på hovedet.. nej han var så ej! Ih! "Hva" sagde han forvirret og blev lidt paf over Jaydens udbrud.. "Men Jayden.. jeg kan jo ikke.." hviskede han og sukkede og så ned.. han følte sig en smule ydmyget.. som om det ikke var slemt nok at skulle stå der og fortælle ham at han ikke havde noget sted at bo.. og så stod han bare og råbte op og.. ih. "Hold op med at tale til mig på den måde.. okay jeg er fattig.. og har ikke noget sted og bo.. og ingen penge.. og alt det.. men jeg kan i hvert fald godt klare mig selv.. det har jeg altid kunne" sagde han surt og så ned, og mærkede tårende.. det var urimligt.. han var ond! "Jeg ikke dit ansvar i hvert fald.. jeg kan sagtens klare mig selv.." sagde han surt.. selv om det gjorde ham en smule.. glad.. at Jayden kaldte ham for hans kæreste.. han vidste jo godt at det bare var fordi han prøvede at være omsorgsfuld.. men han fik ham bare til at føle sig så.. taber agtig.. "Det er pinligt.. og ydmygende.. du får mig til at føle mig.. ja.. " hviskede han og tørrede sine øjne let med bag siden af hånden. Han sukkede og satte sig ind og smækkede døren i.. han ville have en undskyldning.. hvis Jayden gerne ville have at han boede hos ham.. kunne han sige det var fordi han syntes han var sød.. ikke fordi at Oliver var fattig.. og ikke kunne klare sig selv. "det kommer jo aldrig til at gå.. prøv at se dig selv.. og prøv så at se på mig.. jeg er slet ikke det værd.. " hviskede han og gemte sig ansigt for Jayden.. han måtte ikke se ham sådan der.

Jayden så strengt på ham, mens han ventede på at Oliver satte sig ind. Han hævede dog sine fintformede øjenbryn da Oliver begyndte at dreje samtalen i en helt anden... en helt anden retning! Hvad fablede knægten om? "Fattig?" gentog han og stirrede undrende på ham "Jeg ved vi ikke lever på samme måde, men jeg har aldrig nogensinde taget dig for mindre værd end mig!" forsvarede han sig så, var det her Olivers måde at fortælle ham at han havde brug for hjælp? Han var også temmelig tynd den lille.. hm. Og ung.. og hans mor var åbenbart ikke meget i hans liv for tiden. "Hvad snakker du om? Den eneste ting jeg siger til dig er at du er nød til at passe på dig selv, og så kan du ikke bare blive her for du er ikke i stand til at passe på dig selv med et sår i maven, du kan jo ikke løfte på ting" forklarede han, iih.. der var da ingen grund til at stå der og vende hele samtalen til et helt andet problem! Jayden vidste faktisk slet ikke det var så slemt, stod han i en håbløs økonomisk situation? Han så efter ham da han satte sig ind på forsædet og himlede med øjnene før han gik over og satte sig ind ved siden af ham og stirrede lidt ud af forruden uden at tænde bilen. Så vendte han sig mod sin dør og trykkede låsen ned og vendte sig derefter mod Oliver. "Fortæl mig så hvad der er galt siden den her samtale pludselig skal handle om fattigdom?". Ja, Jayden var dårlig til at følge op på Olivers liv.. men nu gjorde han det da? Oprindeligt havde samtalen jo intet med det at gøre.. nu havde Jayden altså låst dårene så Oliver ikke stak af, nu skulle de snakke.. bum.

Oliver lagde sit hoved mod ruden og sukkede bare da Jayden låste dørene.. okay barnligt. Han rystede på hovedet "Jaja så.." mumlede han, men var stadig sur, og nu også sur på sig selv over at han havde råbt sådan op.. det var slet ikke det Jayden havde ment.. argh.. nu havde han bare ydmyget sig selv.. flot. "Jeg har ikke lyst til at snakke om det.." sagde han stille og sukkede, "Jeg har bare ikke lyst til at være afhnæig af dig, eller.. at være en belastning for dig.. jeg kan godt klare mig selv" sagde han stille, "Ikke fordi jeg ikke har lyst til at bo hos dig.. i lidt tid.. men.. ikke fordi du føler dig tvunget til det.." sagde han stille og tog en dyb indånding.. han kunne sove på baren.. og få nogen flere vagter så han kunne få taget sig lidt sammen.. og få de spidste penge sparret op.. faktisk kunne han sagtens få fat i en god lejlighed lige nu, men han skulle jo også have møbler og alt muligt.. og faktisk havde han ingen ting.. rigtig.. alle hans ting var i en sports taske skubbet ind under sofaen i bag loklaet på baren.. fordi Alex havde ødelagt de ting der var hos ham, som var næsten alle hans ting.. og hans mor havde smidt resten ud eller givet det til genbrug, eller til hans lillebror.. tjaa.. sikke en skøn familie og eks.. argh. "Kan vi køre nu eller hvad" mumlede han og sukkede frustreret.

Jayden så på ham og sukkede tungt.. det kæresteforhold gik hurtigt ret dårligt hva? Men kæreste var vel også bare en eller anden latterlig betegnelse man skulle have fordi det var fancy? Eller hvad? Måske var elskere mere hipt for tiden. Han vendte blikket mod Oliver "Du bliver ikke en belastning, du er jo ikke typen der går i vejen.." mumlede han så og rystede på hovedet "Jeg vil gerne have du bor hos mig så jeg kan holde lidt øje med at du ikke går og dør" sagde han så, han betroede ikke Oliver hans liv.. selvom det også var en vildt dårlig ide at forsøge at holde øje med ham selv, havde han overhovedet lyst til det? Men på den anden side.. havde han lyst til Oliver døde? Nej. "Oliver... giv mig en chance for at vise dig at jeg kan være omsorgsfuld og..." han måtte tænke for at finde det rigtige ord "næstekærlig?" mumlede han så, ja... det der.. med at være sød ved andre mennesker, og tænke på dem først. "Men det kan jeg kun gøre hvis du er hos mig?" mumlede han så og søgte hans blik... de meget blå øjne.. Han tændte bilen "Jeg skal ovenikøbet nok hjælpe dig med at holde udkig efter noget.. til dig selv?" fristede han så, og smilede lidt til ham.. man var vel djævel ikke? Fristelser var hans speciale!

Oliver rystede bare på hovedet "Nej nok ikke rigtig" mumlede han stille.. nej han skulle nok lade være med at gå i vejen.. og prøve at være usynlig, han skulle jo alligevel i skole.. og så på arbejde.. han fik nok ikke set så meget til ham alligevel.. måske kunne det godt fungere? "Jaja okay så.. fint" mumlede han stille og sukkede, nu ville han bare gerne.. afsted.. og ud af den her åndsvage bil igen.. ih! Han vendte sig lidt mod ham og sukkede så stille og lænede sig over og trykkede et kys mod hans læber "Jov.. undskyld.. jeg skal nok være sød nu" hviskede han stille og smilede forsigtigt og lænede sig tilbage i sit sæde, "kom så.. hjem!" sagde han stille og rystede så kort på hovedet "Jeg skal nok selv finde ud af noget.. jeg er ude før du ved det" sagde han roligt, han skulle nok prøve i hvert fald.

Jayden skar drillende en grimasse til ham, kunne man ikke få ham til at smile eller hva? Var han gået i stykker? Hvordan tændte man for den slags? Hvis han havde været en dæmon havde det været nemmere, så havde man bare smidt ham ind over sædet og givet ham en ordentlig tur på bagsædet.. Problem solved. Han smilede dog lidt da han kyssede ham, og lænede sig ind i kysset der dog endte lidt for hurtigt.. øv. Han sukkede "Skal nok, skal nok.." brummede han og svingede bilen ud fra parkeringspladsen. Han lod sig ikke mærke med det han sagde.. han kunne vel bare blive til han ikke gad mere? Eller hva? Nu var det ikke fordi der havde boet særlig mange med ham.. ingen.. faktisk.. nogensinde. Han skævede til Oliver... åh det blev en udfordring.. det kunne han mærke. Men han gav ikke op så let. Nej. Han fik dem ret hurtigt hjem, og parkerede bilen og smuttede ud, og var ovre hos Oliver i tre hurtige skridt og hjalp ham ud, og låste derefter døren "Skal du bæres eller kan du gå?" spurgte han, for at give ham valget... for en gangs skyld.

Oliver nikkede bare lidt.. det var så stille lige pludeslig, han skruede op for radion, og lod sig falde lidt hen på hjem turen, han var faktisk også ret træt.. klokken var jo sikkert også midt om natten.. mhmm.. og åh gud altså.. han havde glemt og sige han ikke kom på arbejde, hvis han blev fyret.. argh nej. Han vågnede op da de kom hjem og smilede kort til ham, "Gå i forvejen så kommer jeg.. jeg skal lige lave et opkald.." sagde han roligt og bøjede sig frem og hapsede Jaydens cigaret pakke og fiskede en op inden han stoppede den tilbage i lommen på ham, og tog hans lighter og fik tændt smøgen. "Tak" sagde han bare roligt og sendte ham et frækt smil, inden han vendte sig om og fandt sin telefon frem og trykkede sin chefs nummer ind, imens han hørte Jayden på vej væk. 

Han bankede blidt på døren ud for Jaydens lejlighed og åbnede den forsigtigt op, i entreen smed han sko og jakke.. eller smed og smed.. hang jakken og stillede skoene til siden.. det gik jo ikke at han irreterede Jayden nu når han havde fået lov til at være der og sådan. "Skat tror du vi kan tage et smut forbi baren, jeg har mine ting der.. mind tandbørste og skifte tøj og sådan noget.." sagde han højt.. han ville i hvert fald gerne have sin tandbørst.. men han havde virkelig undt i maven og han var ret sikker på at det ville blive en lidt for stor udfordring at skulle gå derned.

Jayden stoppede op ude i køkkenet da han hørte Oliver komme ind og hældte en enkelt drink op i et glas og bundede i et hurtigt snuptag! Bum. Han gik ud til ham og lagde hovedet lidt betænkeligt på skrå "Altså.." mumlede han og skævede til sit ur på armen "Jeg skal noget her om 20 minutter... er det ikke nemmere hvis jeg bare render ned efter det?" spurgte han så og smilede kort til ham så slap Oliver også for at skulle ud og bevæge sig og såret ikke sprang op og den slags.. Han rakte ud og trak ham ind til sig "Så kan du bare sidde her og hygge dig lidt imens?" mumlede han og bøjede sig ned og trykkede et kys mod hans læber. "Mm.." det var pludselig mere fristende at blive hjemme... men nej! Nej.. han skulle lige... Han slap blidt hans læber og trak ham så med sig hen til sofaen og trykkede ham ned og sidde og smed et tæppe henover ham og smilede så skævt "Så! Fjernbetjeningen er der hvis du skulle have lyst til at se fjernsyn.." mumlede han og lænede sig ned og stjal endnu et kys.. mmhm!

Oliver så sig forvirret om og sukkede så.. "Nåh.." mumlede han stille.. nå ja Jayden havde vel også et liv.. men hvorfor skulle han noget? Hvis de havde været oppe i sommerhuset havde de ikke skulle noget.. hvem havde ringet til ham og hvornår? Hvornår havde han lige lavet den aftale! EEEK! "Hvad skal du da?" mumlede han stille og nikkede bare lidt, "Nej altså.. nej jeg får bare en af bartenderne til at komme med den.. du ved ikke hvor den står og sådan" sagde han roligt, men det var en løgn.. men han gemte den godt.. altså løgnen.. han skulle nok selv hente den, som om nogen af de andre bartenderne gad gøre ham en tjeneste.. de havde sgu nok at se til. hm. "Ja.. jeg bliver her" sagde han stille og kyssede ham blidt tilbage, og lod sig dumpe ned i sofaen, han var ret sød når han var omsorgsfuld. "Okay.. kom snart igen, ik?" sagde han stille, og mente det.. han brød sig ikke særlig meget om at være der alene.. i en andens hjem.. nej.

Jayden trak på skuldrende "Hente nogen småting til et shoot på mandag, det er det jeg skal til møde om på søndag.." forklarede han, det kunne da ikke interessere Oliver særlig meget. Han gik ud i køkkenet "Bliv bare ved med at snakke.. jeg kan godt høre dig.." sagde han roligt og hentede en kop kaffe og en sodavand til Oliver og satte den på bordet, og så roligt på ham. "Suit yourself.." sagde han så bare og trak let på skuldrende inden han tømte kaffekoppen "Jeg smutter.." sagde han så og lænede sig frem og kyssede ham på kinden, og nikkede "Jojo, det tager ikke så lang tid" sagde han og blinkede til ham "Hyg dig snut, vi ses snart" drillede han, greb sin jakke og smuttede.. Mm.

//Næste dag, omkring eftermiddagen//

Jayden kørte bilen ind på parkeringspladsen og trak sin jakke op over hovedet. Han var fuld af jord.. og blod. Forbandede lort! Nu skulle han gøre bil ren.. argh! Han steg ud af bilen med et lille hvæs til solen... Han havde lovet Oliver at komme hurtigt hjem.. right.. 24 timer efter. Han sukkede. Han måtte vel bare forklare Oliver at der var kommet nogen ting i vejen... og han burde vel egentlig ikke forklare alting vel? Tsk! Åh.. alting gjorde ondt, lorteform! Lorterace! Lort lort lort! Han stilte sig ind i elevatoren og lod endelig sin jakke falde lidt ned, og stirrede rundt med et sæt nyfarvede rødbrune øjne, blegere end nogensinde. Han sukkede tungt.. selvom han egentlig ikke havde brug for det. Han var jo død nu. Han skævede til den blege farve der bugtede sig på hans hud.. han havde brug for at slappe lidt af, men selvfølgelig skulle han først i bad og have skyllet det værste mudder af, og han havde selvfølgelig et forklaringsproblem.. hvis Oliver overhovedet var hjemme. Men han regnede med at kunne stikke ham en løgn.. hvor hurtigt ville han også finde ud af det? Han trippede lidt.. det ville blive besværligt, han ville jo naturligvis have en ustyrlig lyst til at tømme ham for blod.. det havde han jo haft med alle andre mennesker den morgen.. og han havde også taget livet af et par stykker.. sjovt nok havde han ikke de store kvaler med den slags. Hm. Det måtte ligge tilbage i det med at stjæle sjæle.. det gjorde vel ikke den store forskel, at dø sjæleligt, eller fuldstændigt.. Det andet var vel mere barmhjertigt. Han steg ud af elevatoren på sin etage og gik hen og låste døren op... åh.. duften af Oliver var så meget kraftigere end normalt..

Oliver gabte og slukkede for tv'et han snøftede og rejste sig fra sofaen og rettede lidt på puderne, han var vidst bleven lidt syg i det.. men lægen sagde at det var normalt med såret.. der skulle heale og immunforsvaret der var under pres og sådan.. men han skulle ringe hvis det blev rigtig slemt.. tja. Han gik hen til vinduet og åbnede det, for lige at ryge en smøg, ikke fordi han rigtig var rygere, men han kunne godt lide en smøg en gang imellem, sådan en hygge ting.. lige nu var det dog mest for at holde angsten væk.. han var bekymret til op over begge øre.. han havde ringet og skrevet.. og gået rundt til diverse steder, og endda ringet op til nogen modellerne.. og skammet sig over det også.. han vidste ikke hvorfor han var så ude af den, Jayden havde vel bare noget bedre at se til.. men han kunne sgu da godt lige have skrevet! Idiot. Han kastede smøgen ud og gik ud i køkkenet og bællede et glas mælk, han havde ikke spist noget siden Jayden og han selv havde været ude og spise.. for over en dag siden vel.. hm.. men han var heller ikke sulten, og når han var drak han et glas mælk og så gik det over i lidt tid. Han stillede glasset fra sig og gik ind i soveværelset og smed bare alt tøjet og krøb sammen under dynene.. han vidste ikke hvad han skulle fortage sig.. han kunne ikke holde det ud!

Jayden lukkede døren bag sig, så forsigtigt han kunne uden at skabe for meget opmærksomhed omkring sig selv. Det bedste ville være hvis han kunne liste ind, og Oliver ikke bemærkede noget. Han smed tøjet og kylede det i vasketøjskurven. Alt. Tøjet... måske skulle han hellere brænde det? Jaja, det måtte han gøre på et andet tidspunkt. Han sukkede irriteret, han havde dundrende hovedpine og hans krop gjorde livet surt for ham fordi den skulle omstille sig. Han smuttede ind under vandet, og gjorde det så varmt som muligt for bare at få lov at føle sig lidt varm... bare lidt. Det tog noget tid at få skrubbet jord og blod af, og da han var færdig gik han hen til det store spejl på badeværelset og gav sig til at stirre på de to små symmetriske huller på siden af hans hals, idioten kunne sgu da godt lige have gjort noget ved det! Iih. Han fandt et plaster og satte det på og gik ud og så ind i soveværelset og hen til sit store klædeskab og greb et par underbukser og trak dem på og lukkede skabsdørene. Han vidste godt Oliver var i rummet, hvordan kunne han undgå det? Hans sanser var eksploderet til ukendelige og ustyrlige monstrøse ting.. han kunne føle pulsen hos andre, dufte dem på lang afstand. Se selv de bittesmå ting, høre selv den mindste stemme i en kæmpe folkemængde.. nej, han havde brug for at slappe af. Han krøb ned i sin side af sengen uden et ord og sukkede så tungt og forsøgte at få kroppen til at samarbejde.. han kunne gå i dvale, det vidste han.. men hvordan? Havde han ikke grejet endnu. Satan og helvede! Han blev under sin dyne som en stor uformelig bule der midt på sengen ved siden af Oliver.. som stadig duftede fantastisk! Iih!

Oliver faldt lidt hen, faktisk så meget hen at han ikke høre Jayden før skabsdøren gik i. Han blev dog også ret forskrækket.. og stirrede forvirret ud i mørket.. men det var Jayden.. hvem fanden skulle det ellers være.. han vidste ikke helt om han var vred endnu, eller om han bare var sur, men en ting var han sikker på, han skyldte ham fanme en forklaring gjorde han! Lige meget om de var kærester eller ej. "Det var du længe om.." mumlede han stille og sukkede surt, jov han var sur.. og lidt vred.. og lidt ked af det også.. men mest frustreret.. ja. "Kunne du ikke.." mumlede han stille og sukkede.. nej han ville gøre høre Jayden komme med en forklaring før han begyndte at anklage ham, og skyde en masse grimme ord efter ham.. som om de ikke havde skændes nok.. hm. I stedet rykkede han sig tættere på ham og strøg ham blidt over håret og kyssede ham i nakken. "Er der sket noget?" mumlede han med en blidere tone.. han vidste jo ikke.. der kunne jo være sket alt!

Jayden hørte ham godt, men gav ham bare en lavmældt brummen til svar og lukkede sine øjne. Men han var lysvågen, ikke engang et skridt tættere på bare at være en lille bitte smule træt. Eller.. jo, hans krop var træt.. han var vildt udmattet, men hans nye sindelag lod ham ikke få et ben til jorden vedrørende søvn! Nej, han var på, 100%. Han kunne godt høre det sure toneleje, det behøvede han ikke bruge sin evne for at regne ud. Han stivnede da han hørte Olivers dyne rasle og han kom tættere på, nej! Han lå musestille mens Olivers hånd strøg ham over håret og de varme læber kyssede ham i nakken. Han brummede lidt igen til svar "Nej, undskyld, lig dig bare ned og sov lidt igen.." mumlede han så ned i madrassen. Sammenfattede hele samtalen i en enkelt sætning, han ville bare ikke... han ville gerne lige ligge lidt, og Oliver havde en million spørgsmål! Det kunne han jo mærke! Og det magtede han ikke, det havde været en vaskeægtig dårlig dag! Eller.. måske rettere vaskeægte dårlige 24 timer, liggende i stinkende jord ved siden af et lig der bare grinede smørret af hans forandring til.. til noget han ikke rigtig havde kunnet døje i et stykke tid, og Oliver skulle helst ikke vide noget lige nu. Det var vel også nemmere at tale med ham når han ikke var sådan.. halvsur.. ikke?

Oliver slap hans hår igen da han talte.. og stirrede bare ud i mørket, inden han trak dynene af sig og kom hurtigt på benene, han havde stadig sit tøj på.. klokken var jo heller ikke særlig meget, måske aftensmads tid. Han sukkede højt "Jeg kan godt forstå en hentydning.. så.. jeg smutter nu.. vi ses bare.. en gang.. eller sådan noget" mumlede han og gik så ud og smækkede døren i, fortsatte til gangen hvor han fik sko og jakke på.. hvad fanden var det for noget pis! Han kunne sgu da ikke bare komme hjem.. så sent! En hel dag sent! Omg! Og så bare lade som om alting var normalt, hvad fanden var han for noget.. det var åndsvagt.. han var åndsvag.. hvis det var sådan et forhold de skulle have.. fint.. så tog Oliver ud og drak nu.. fuck såret i maven.. og Jayden som havde sagt han ikke kunne passe på sig selv.. fuck ham.. han havde sgu ikke gjort noget selv for at passe på ham.. så kunne han fanme også bare klare sig selv.. han skulle være bleven i sommerhuset.. fuck Jayden.. nu tog han hjem til baren!

Jayden sukkede højlydt da Oliver kom på benene og skred... for fanden.. i helvede... Han gravede sig endnu dybere ned under dynerne med en hvæsen som en anden afgrundsdæmon. Men han sagde ikke noget.. tænkte heller ikke rigtig. Iih! Oliver.. for fanden! Han satte sig op og stirrede ud i mørket.. han var nød til at have hjælp med det her, han var nød til at finde nogen der vidste hvordan man tacklede parforhold.. for det her fungerede åbentlyst ikke!... Han sukkede og dumpede ned og ligge igen. Han lå og boblede lidt mens han tænkte.. hvem kendte han.. der var.. i et meningsfuldt forhold.. en der elskede en anden... hm. Han rejste sig og fandt en telefon.. Ozzie? Måske? Hvem var det nu han var sammen med... ham der.. Sean. Han skar en grimasse ved tanken og stirrede på telefonen.. han havde brug for råd.. han var nød til at vide hvordan man tacklede små... menneskebørn.. som Oliver. Ozzie var tættest på at være... nah, nevermind, men han var tættest på alderen. Han ringede op og ventede mens ventetonens langsommelige dutten lød i hans øre.. kom nuuuu tag telefonen... tag telefonen!

Oliver Out O.O //

Ozzie rullede om på siden "Ih slip så Iris, det er min trøje!" sagde han surt og skubbede katten væk.. hvorfor skulle den også bide i alting.. kunne Sean ikke lige have valgt en kat med mindre temperament! Helt ærligt altså. Han gabte søvnig, og tændte for tv'et.. hmm.. der skulle komme en god film klokken 8 jo! Der var kun en halv time til.. eller sådan noget.. Han rejste sig dovent og gik ud i køkkenet, og fandt en budding frem fra køleskabet og en ske inden han placerede sig i sofaen igen og trak tæppet op over sig, ja så måtte han jo se kedelige dokumentar programmer ind til!  Han blev halv forskrækket da hans telefon begyndte at ringe! Åh.. nå det var nok Sean.. han måtte godt komme over! Han kedet sig lidt alligevel.. ih. Han fandt den frem, og tog den hurtigt "Hallåååå" sagde han glad ind i røret og smilede lidt for sig selv, imens han fik åbnet buddingen og stak skeen ned i den mørke masse.. mhmm!

Lyden fik Jaydens smil til at brede sig fra øre til øre og afsløre et par temmelig.. overdimensionerede hjørnetænder. "Ozzie..." mumlede han bare sensuelt ned i røret og grinede så lidt "Aj, rolig, du må ikke ligge på, jeg har brug for hjælp" sagde han hurtigt, for at Ozzie ikke skulle ligge på "Jeg ringer ikke på grund af noget hanky panky, det er Jayden forresten, hvis du skulle have misset det.." mumlede han og rejste sig fra sengen og gik ud i stuen hvor han skærmede sig lidt for de sene solstråler der kæmpede for at overleve nattens kommen. "Ser du.. problemet er Oliver.." mumlede han og rullede gardiner for. "Han er.. kinda min kæreste.." forklarede han. "Vi skipper de kedelige detaljer og den formidable sex, og springer frem til nu, jeg havde et.. uheld.. igår, så jeg er ikke helt mig selv." forklarede han hurtigt, og gik ud på badeværelset og så sig i spejlet. "Lad os bare sige jeg har fået et lidt nyere udseende og... flotte hjørnetænder.." mumlede han og rørte tankefuldt ved den ene hjørnetand. "The point is.. Han gik da jeg kom hjem efter 24 timer, jeg lovede at komme tideligt hjem, det gjorde jeg naturligvis ikke eftersom der gik 24 timer hvor jeg skulle ligge i et eller andet jordhul og forvandles! Hvad er det også for noget pis, tænk at det skal tage så lang tid!" brokkede han sig, og rystede så på hovedet "Anyways.. han er vred på mig, hvad skal jeg gøre?" sagde han så, og ventede.

Ozzie sad og smilede lidt og skulle til at tage en bid.. da nogen hviskede hans navn og det var i hvert fald ikke Sean, "Stodder!" skreg han og skulle til at ligge på.. da Stemmen ligesom ændrede sig lidt.. men han var ikke helt sikker på om han kunne genkende den.. "Hva?" mumlede han stille, "Jayden?" sagde han så og smilede lidt.. underligt.. men nå ja.. måske.. skulle de til at være venner og sådan noget. Han smilede kort.. "Oliver?" sagde han forvirret og tog en dyb indånding, "Okay slap lige af altså.." mumlede han og tog en skeful buding og smilede kort, "Ikke bedre end mig regner jeg med" hviskede han bare og grinede lidt.. aj nå nej.. det var ikke tid til den slags jokes.. han blev dog først helt hvid i hovedet da han ligesom.. og så blev der stille. "Eh.. måske du skulle prøve med en pæl i hjertet.. jeg har hørt det skulle dræber jer på få sekunder.." sagde han så bare og smed telefonene fra sig.. omg omg omg omg omg! Han rejte sig op og smed buddingen fra sig, og samlede katten op og fandt jakke og sko frem.. han samlede så telefonen op igen, "Jeg kommer nu.." brummede han, og hørte lyden af Jaydens stemme.. godt så hørte han også det. Han smed den ned i lommen igen og stoppede en smøg i mundvigen som han tændte på vejn ned af trappen, han passerede en butik og skyndte sig derind, og kom ud igen med en halskæde af hvidløg, og et kors i hånden.. og forsatte sin løben med katten under armen, den kunne ikke forlades næh! Han fik på sin vej også samled en ret spids træpæl op.. og da han stod ude foran Jaydens bygning lignede han nok en idiot på vampyr jagt.. men man skulle jo altid være forberedt! Han ringede på og blev bippet ind. Han og skyndte sig ind i elevatoren inden nogen så ham. Han lod sig synke lidt samen, og tændte en ny smøg, idet evevatoren sagde pling. Han bankede hårdt på Jaydens dør og gik 3 skridt tilbage og tog et hvi af smøgen. Han spærrede øjnene op da han åbnede døren, "OMG!" skreg han og krammede katten ind til sig.. som hvis han havde set et monster.. han kom til at hoste af røgen som han havde fået galt i halsen, og holdte så korset ud foran Jayden. "Regl nummer 1, du rør ikke ved mig!" Sagde han højt, "Regl nummer to.. væk med de der tænder.. ellers bliver jeg sur!" sagde han så, "Regl nummer 3.. ja det ved jeg ikke.. men jeg finder på noget!" sagde han og skyndte sig så ind forbi Jayden og gik bare ind med sko på og satte katten ned. "Er der nogen lig her!" sagde han højt og så sig om og vendte sig så om og smilede forsigtig til Jayden, "undskyld.. men jeg bliver nød til lige.. at.. " sagde han stille og tog en dyb indånding.. og sendte ham så et luftkys.. det måtte gøre det.

Jayden gloede lidt på telefonen "Det er da ikke et svar.. jeg kan jo ikke bare begå selvmord, det hjælper da ikke nogen.." mumlede han, og stirrede så lidt på telefonen igen "Hvad? Hallå? Hvad mener du? Du kan da ikke bare.. hvad med.. jamen.." ... hallå? "Ozzie... Ozzie!" råbte han ind i telefonen, for fanden knægt.. han skulle jo bruge hjælp! Hvad var det her nu for et påfund! Iih. Han besluttede sig dog for ikke at møde ham i underbukser og tog noget tøj på og gik lidt søvnløs rundt i lejligheden, mens han stirrede på klokken indimellem. Da Ozzie kom stod han nærmest allerede henne ved døren og åbnede den med det samme og hvæsede forskrækket ved synet af pælen "Helt ærligt, er du her for at slå mig ihjel? Og så med din kat?!... hvornår har du fået en kat?" spurgte han undrende "Og du ryger også! hvem er du.." mumlede han suspekt, men lod ham alligevel komme ind i lejligheden, og hørte katten mjave lidt ynkeligt da Ozzie klemte den ind til sig. Han lukkede bare døren med et smæk "Så slemt kan det da for fanden ikke være.." mumlede han så bare og gik ind forbi ham, og tog korset med i forbifarten "Det skidt virker ikke.." mumlede han bare og smed det ud af vinduet på vej ud i køkkenet og hentede en kop kaffe og kom tilbage lige i tid til Ozzies regler.. "Jeg har ikke rørt dig.. slap dog af, du ligner et spøgelse.." mumlede han tørt "Og lad den stakkels kat få lidt luft.." tilføjede han så og nikkede mod katten. Han himlede lidt med øjnene og gik hen til en af stolene ved sit sofa arrangement og satte sig ned "Jeg kan ikke finde ud af at trække dem ind endnu" sagde han hjælpeløst.. hvordan gjorde man det? Kunne man bare ønske det og så puf? Han prøvede, men det hjalp ikke noget... nå. Han tog en tår af sin kaffe... men det gled stille og roligt ud af munden på ham igen med det samme, ned i koppen "Føj...." brummede han og stilte koppen laaaaaangt væk. Han sukkede og rystede så på hovedet "Ingen lig.." mumlede han og hævede uimponeret sine øjenbryn da han sendte ham et luftkys "Du behøvede altså ikke komme, jeg kan godt selv håndtere det, jeg skal bare have hjælp til at tackle Oliver..." sagde han så og gjorde en opgivende bevægelse og sukkede tungt "Hvad gør man med dem? Hvad siger man til dem! Er der en magisk besværgelse?" brummede han og lagde hovedet på skrå og betragtede Ozzie med sine mørkerøde øjne. "Sæt dig ned forresten.. nu du alligevel er her..." mumlede han og nikkede mod sofaen overfor.

Ozzie smilede kort "Nej nej.. jeg er ikke lige.. nogen dræber.. vel.. men altså.. det er bare for at være på den sikre side.." sagde han og sendte ham et forsigtigt smil. "Nåh den.. den fik jeg er Sean, den hedder Iris" sagde han glad, imens katten kravlede rundt og prøvede at vende sig til det nye sted.. søde missekat! "Ja det.." mumlede han bare og kiggede kort på smøgen.. "Det bare fordi jeg er lidt nervøs jo" mumlede han og tog et hiv mere og så sig omkring.. hmm.. det var lidt underligt at stå der igen.. for sidst havde jo ikke lige frem været.. særlig sjovt. "Slap af.." hviskede han blidt og rystede på hovedet "Det er det hellere ikke.. men du har vel ikke glemt hvordan min krop ser ud.." hviskede han, og hentydet til alle bidemærkerne, "Og nu er du jo nyfødt.. og ude af kontrol.. så ja.." sagde han bare og knugede træpælen ind til sig, ikke på vilkår om han smed den fra sig.. nok var Jayden god nok.. men lige nu var han lidt utilregnelig.. og han havde ikke tænkt sig at lade livet.. bum. Han smilede kort "Nå ja.. men det er egentlig ikke så svært.." sagde han roligt, "du skal bare slappe af.. og så kommer det nok af sig selv.." sagde han roligt, "du kan selvfølgelig ikke trække dem ind hvis du er sulten" mumlede han og smilede lidt da han drak noget af kaffen. "Mhmm.. men faktisk så tror jeg at jeg ved langt mere end vampyere end du gør.." sagde han bare, til trods for at korset åbenbart ikke virkede.. tsk. Han satte sig ned i den anden ende af sofaen, og smilede kort da Iris hoppede op på hans skød.. den kunne vidst ikke lide sit nye sted.. nå ja.. men her var også lidt for fint.. den turde nok ikke ødelægge noget. "Hvem er Oliver?" sagde han stille og trak så sin jakke af og afslørede halskæden med hvidløgene.. hæh.. det virkede sikkert heller ikke men nå ja.. så lugtede han da dårligt! Men træpælen var han sikker på. "Hvad eh.. hvad skete der.. hvad sagde han, hvad sagde du?" sagde han stille.. hvis han skulle lære Jayden om kærlighed.. omg.. han kom til at være der hele natten jo! Og hele dagen.. aj okay.. vær sød.. men stadig.

Jayden sank længere ned i sin stol og stirrede lidt på ham.. ikke med vilje, han havde bare en ret stærk og lydhør puls. Han skar en grimasse "Det navn.." mumlede han og rystede det af sig med en kulegysning, nej, denne Sean.. havde ikke en stjerne i Jaydens bog. Han lod ham klamre sig til træpælen.. den havde han ikke lyst til at røre ved, den måtte han godt beholde.. og tage med hjem.. og grave ned et sted. Langt væk. Han prøvede at slappe lidt af, og nikkede så "Det havde jeg glemt.. altså.. ikke hvordan du ser ud, men bidemærkerne" sagde han så og sendte ham et frækt smil. Han hævede sine øjenbryn "Du er lidt flabet lige nu, du ved ikke hvad jeg gennemgår.." brummede han surt, slappe af? SLAPPE AF?! Hvordan i alverden var det lige at det skulle ske, med Oliver et eller andet sted, med et hul i maven og den der anstrengende sult der blev ved med at hyle ham ud af den, og kroppen der omstillede sig, og.. og.. "Jeg vil bare gerne have Oliver hjem nu. Så har jeg et problem mindre at tænke på.." sagde han så, og stirrede lidt på katten.. og forsøgte ikke at tænke på hvordan den mon smagte. Han sukkede og trak på skuldrende "Ozzie, det her er ikke Oprah.." sagde han og lænede sig tilbage i lænestolen og masserede sine tindinger lidt.. han ønskede virkelig han kunne sove.. "Oliver er Oliver... menneskedreng.." mumlede han bare, han gad ikke.. udfylde hele det der personlighedsskema, det var ved gud ikke nødvendigt. "Jeg kom bare hjem! Og så gik han! Og for en gangs skyld har jeg en grund.. men så er det en sindssyg grund! Der ville skræmme ham fra vid og sans, knægten kender jo kun til mig.. mig som dæmon" forklarede han og gjorde en opgivende bevægelse med hånden.

Ozzie rødmede lidt og nikkede "Nå ja undskyld.." hviskede han stille, det var jo ikke fordi.. hmm.. nej okay ikke mere snak om Sean.. men det var lidt tavlig hvis Jayden skulle have lov at side der og snakke om Oliver.. og var det ikke fordi han selv var helt igennem i et lykkeligt forhold.. så havde han også været skide jaloux.. men lige nu ville han bare gerne hjælpe sin ven. "Nå ja okay.. men det går jo nok.." mumlede han stille og lagde hovedet lidt på skrå, "Jov jeg ved det godt nå.. jeg har kendt flere vampyer end du har!" sagde han strengt og kiggede kort på ham og kastede så halskæden væk, og lagde træplæen fra sig, "Jeg burde nok stole på dig" mumlede han stille og smilede kort, "Altså man kan altså ikke kommandere med kærlighed.. søde.." grinede han og rystede på hovedet. "Hmm" mumlede han og tænkte lidt.. "Slap nu af altså.. hvis du vil have hjælp så skal du også være sød.. " brummede han og tænkte lidt mere.. hmm.. "Det er jo klart.. at han.. går.. hvis du har sagt til ham at du kom hjem.. og så først kom hjem dagen efter.. han må jo have været syg afbekymring.. og hvis du så ikke har sagt noget til ham.. har han vel taget det som i at du slår op med ham?" sagde han stille, "Det ville jeg måske.. men jeg ville nok give din en lussing først.." sagde han og smilede kort. "Ring til ham.. ring til ham og sig han skal komme herover.. og forklar ham det hele.. hvis han elsker dig.. så skal han nok se igennem.. det der.. vampyr noget.. ard.. selv om de der øjen er ret.. klamme altså.." mumlede han og lagde hovedet lidt på skrå. "Søde Jayden.." mumlede han og satte katten ned og kravlede over til ham og strøg ham blidt over håret. "jeg synes du skal ringe til ham.. hvis han er ked af det lige nu.. så har han brug for at høre dig undskylde.. og sige at du vil have han kommer.. " sagde han stille "Og sig til ham at du elsker ham.. hvis du altså kan sige sådan noget.. det hjælper altid.." sagde han og smilede drillende til ham og krammede sig ind til ham, "Hvis du bider mig slår jeg dig måske ihjel.. bare så du ved det.." sagde han drillende og kyssede ham på kinden.

Jayden sukkede og indså at han nok opførte sig temmelig stygt lige nu. Han var ikke det mest opvartende selvskab.. ikke sig selv. Til enhver anden tid ville han havde skruet helt op for charmen, det var jo Ozzie! Men han var alligevel lidt tilbageholdende.. Oliver... Han sukkede tungt "Jaja, okay så.." mumlede han, selvom de vel i princippet var lige gamle.. måske var Jayden lidt ældre.. Så han kunne vel egentlig godt have mødt flest! Tsk.. men Ozzie havde været helt inde på livet af dem.. hm. Den kunne han få så. "Jeg skal nok.." mumlede han og prøvede at huske sig selv på at være lidt sødere.. også ved Oliver.. "Men jeg er her jo nu.." begyndte han og sukkede så "Jeg har jo ikke sagt noget om at slå op.. man kan da ikke bare forudintage sådan noget.. iih det er typisk" begyndte han, men afbrød sig selv "Sød.. right.." mumlede han og rakte ud efter den rædselsfulde kaffe, men skiftede straks mening ved lugten.. bwadr. Han lyttede og lagde hovedet lidt på skrå igen "Beklager.." brummede han bare til øjen kommentaren, og så lidt ned af sig selv. Han skar en grimasse "Hvorfor siger folk det hele tiden? Er jeg blevet så blødsøden?" mumlede han dystert, og så lidt på ham da han strøg ham over håret ligesom Oliver havde gjort.. nu fik han for alvor dårlig samvittighed. Han nikkede, ja det blev han nød til. Selvom de der tre ord.. ikke var hans kop te. Han blev lidt overrasket da Ozzie krammede sig ind til ham og lagde så en arm omkring ham, den anden skærmede han sit ansigt med og grinede lidt "Føj.. hvidløg er ikke din duft.." brummede han og nikkede indforstået "Jeg skal nok lade være.." mumlede han og trykkede ham helt tæt ind til sig og kyssede ham i håret "Så! Ikke mere, jeg har lovet ikke at have sex med andre.." drillede han og slap ham blidt og blinkede til ham inden han rejste sig "Er der noget du vil have inden jeg ringer? Skal du have et lift hjem?" spurgte han så, og skævede til katten "Og din hårbold skal selvfølgelig også have et lift.." tilføjede han så, og rejste sig så op og hjalp Ozzie op.