hul hovedet, bliver lukket (Onixa)

omgivelser: vejeret er godt og der er en del unge mennesker prøver at fange nogle solstråler
vejer: det har jeg vist beskrevet
tid: lørdag eftermidag
påklædning: sort skjorte som står praktisk taget åben og sorte bukser som sider prefækt

Martin gik gennem parken og nød vejeret, dette var en af de få fridage han havde valgt ikke at bruge på at tage piger med sig hjem fra barer.

Onixa sad på en gren i det dejlige vejr men da hun ikke må havde sin hale fremme kan hun godt mærke hendes balance men vælge dog stadig at klarte højere op men da hun kommer næsten op til toppen knækker den gren nu havde vægten på og faldte hele vejen ned rammer dog nogen få grene på vejen ned men rammer stadig jorden hårdt og kommer med et svagt støn af smerte og mærker luften blive slået ud af hende

Da Martin ser noget rødt falde ned fra et træ, da han ser at det faktisk er en pige, han skyndte sig der hen, han så at hun havde et stort sår i øjenbrundet og det blødte en hel del, men det var tydeligt for en dokter (som Martin) at det ikke var farlig (anden end blodmangel) men han tjækkede det bare for en sikkerheds skyld med sit magiske syn men han kunne ikke se ind i hendes sår, men det han var ligeglad med det ''er du ok, bare roglig jeg er en læge, jeg skal nok få dig lappet sammen'' sagde han med et smil for at af aflede hende fra smærten

Onixa begyndte svagt at pive af smerten men glemte lidt af den da martin kom hen til hende "hajr?" sagde hun "jeg er ok hvorfor skulle jeg ikke være ok og hvorfor fortæller du mig at du er læge? uh er det en leg? bare rolig! jeg er bagerjomfru!?" sagde hun og så på martin" hvad så nu?"