takfor hjælpen, men det er min egen skyld (Anna Rose)

tid: det er ca. 19:40 søndag aften
vejer: det er trist og grå, der er tåget, men det regner
omgivelser: en stille og mørk gade med pakhuse på alle sider og en rasende varulv, som jager rundt efter en ung mand

hvorfor havde Dresden tiret varulven ville folk nok spørge, men for ham er det åbnlyst,han ville have adrenalin til at pumpe, for endet får en til at føle sig mere i live end at være tæt på at dø.
hver gang varulven kom tæt på ham teleporterede han uden for dens rekkevigde, eller frøs den våde asktfalt, så den blev glat og uhyret faldt

Anna Rose kom gåene ned mod havnen, hun skulle hente en pakke for en af sine venner som lå har nede og der var færrest menesker om aften så det var derfor hun kom så sent, plus at hun altid arbejde sent.
Anna Rose havde sin røde Jakke på og sorte bukser, hun havde et hvidt halsterklæde på og gik bare stille roligt der hun pluselig hørte nogen der løb og så to skikkelser der kom hendes vej.

der kom en pige gående
fuck, der var andre her, han havde troet at der ingen var i dette område, han måtte sikre sig at hun ikke kommer til skade, han greb fat i hendes skulder og teleporterede sig op på taget og forsvandt igen

Anna Rose stivnede da den ene skikkelse kom tæt på hende og grab ud efter hende, hendes skjold kom hurtigt om hende så han grab fat i det, og så forsvandt han og hun følte det som om han prøvet at hive hendes skjold med sig.
Anna Rose telepoteret dog ikke og stod stadigvæk på gaden da den anden skikkelse nået hen til hende.

først tænkte Dresden 'det er mærkeligt at hun ikke teleporterde med' der efter tænkte han 'nu er den efter hende' han måtte aflede dens opmærksomhed
han teleporterede ned og græb fat om hånden på varulven og paryliserede varulven og råbte til pigen ''løb inden den dræber dig''

Anna Rose fik store øjne da hun så det var en vareulv, hun fik endnu støre øjne da hun så fyren fra før dukke ud af ingen ting og tage fat i den.
Men Anna Rose undrede sig, det var da ikke fuld måne, så hvorfor var vareulven så rasene?
Anna Rose lyttede til fyren og kom lidt væk fra Vareulven så den ikke kunne nå hende men så vendte hun sig om for at se om drengen kom væk.

parelysen på varulven stoppede og den fløg mod Dresden mens den begyndte at forvandle sig, det tvang Dresden til at springe til siden, så han tydelig kunne mærke adrenalinen pumpe

Anna Rose havde set nok, hun satte et kraftfælt mellem de to personer og sendte en beroligene følse gennem dem begge.
"Hvorfor slås I!" sagde hun med en kraft fulgt stemme og så dem begge i øjne.

''vi slåds ikke'' sagde varulve som havde stoppet sin forvandling inden hans tøj var gået i stykker ''jeg prøver bare at flå struben ud på den nar'' Dresden ragte tunge af han, for at provoker ham

Anna Rose sendte stærkere beroligene følser ind i dem "Og hvad har han så gjordt mod dig?2 sagde hun og så på vareulven.

''han kan bare ikke tage en joke'' sagde Dresden og trak på skulderene, hvilket igen fi varulven til at fare op ''du kandte mig en køter'' råbte han ''hvad sagde jeg, han kan ikke tage en joke'' grinede Dresden

Anna Rose blev irreteret "Man kalder ikke nogen en køter og man prøver ikke at slå andre ihjel!"

''det var elles det der var meningen, det giver et fantastisk adrenalin-sus at blive jagtet af en meget stor hund'' sagde Dresden

Anna Rose så på fyren der snakkede "En adrelalin junkie?"

''jeg erklære mig skyldig'' sagde Dresden ''og unskyld for de jeg sagde'' det sidste blev sagt til varulven, som gav ham den kolde skulder, men magin havde begyndt at virke så han sagde ''hvis du provokere mig igen, så flår jeg di rygrad du'' og så gik han sin vej

Anna Rose rullede med øjne, lagde krafdtfæltet om sig selv og begyndte at gå

Dresden teleporterede hen til pigen og sagde ''unskyld at min leg bragte dig i fare''

"den kunne havde bragt mange i fare" sagde hun og gik stille videre.